Sagernes navne og henvisninger

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har en særlig metode til at henvise til sin praksis. Metoden sikrer, at henvisningerne er tilgængelige, neutrale og præcise. Der anvendes to centrale systemer: entydige identifikatorer, der gør det muligt at identificere retsafgørelser, og vedtagne (fiktive) navne på anonymiserede sager.

Sådan sammensættes sagernes navne

Sagsnummeret

Alle sagerne har et unikt nummer.

Nummeret består af

  • et bogstav, der angiver den domstol, der behandler sagen:
    • »C« for Domstolen (fra »Cour«, det franske navn for Domstolen)
    • »T« for Retten (fra »Tribunal«, det franske navn for Retten)
    • »F« for Personaleretten, som fungerede fra 2005 til 2016 (fra fransk »Fonction publique«, der betyder »offentlig tjeneste«).
  • en bindestreg
  • et nummer, der angiver sagens nummer det pågældende år ved den pågældende domstol
  • en skråstreg
  • to tal, der angiver sagens år.

Sag C-250/25 er således den 250. sag, som Domstolen modtog i 2025.

Suffikser, der betegner særlige procedurer

Visse særlige procedurer identificeres med bogstaver, der er placeret lige efter nummeret. De mest almindelige er:

  • P – en appel (fra fransk pourvoi)
  • PPU – en præjudiciel hasteprocedure (fra fransk procédure préjudicielle d’urgence)
  • AJ – en ansøgning om retshjælp (fra fransk aide juridictionnelle)
  • R – en anmodning om foreløbige forholdsregler (fra fransk procédure de référé)
  • DEP – en procedure vedrørende omkostninger (fra fransk dépens).

En fuldstændig liste over disse betegnelser kan findes i bilag I til de praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement.

Sagens navn

Nummeret efterfølges af sagens navn. I direkte søgsmål og appelsager er dette parternes navne, medmindre der er anmodet om, at sagen anonymiseres, eller at personoplysninger udelades.

I præjudicielle forelæggelser anvender EU-Domstolen nu vedtagne (fiktive) navne i sager, der involverer private. EU-Domstolen har anvendt denne ordning siden januar 2023.

Dette skal gøre det lettere at identificere anonymiserede sager, at huske sagernes navne og at henvise til dem i retspraksis og i andre sammenhænge.

Følgende sager gives vedtagne (fiktive) navne:

  • sager mellem fysiske personer (hvis navne er blevet erstattet med initialer siden den 1. juli 2018 af hensyn til databeskyttelsen)
  • sager mellem fysiske personer og juridiske personer, f.eks. selskaber, uden et særegent navn.

Der anvendes ikke vedtagne (fiktive) navne ved præjudicielle forelæggelser, når navnet på den juridiske person er tilstrækkeligt særegent. Her fungerer den juridiske persons navn som sagsnavn.

Vedtagne (fiktive) navne er ikke-eksisterende navne. De svarer ikke til parternes rigtige navne. De foreslås af en computerbaseret automatisk navnegenerator, der opdeler ord i stavelser, som den sætter sammen på en tilfældig måde.

Henvisning til EU-retsinstansernes praksis

EU-Domstolens metode til at henvise til retspraksis omfatter

  • datoen for afgørelsen
  • sagens navn
  • sagsnummeret, som er fastsat af Domstolen
  •  
  • ECLI (se nedenfor).

Denne metode

  • gør det nemmere at finde frem til retsafgørelser, da henvisningerne indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere en afgørelse
  • skaber større sproglig neutralitet, da formatet er det samme på alle sprog, hvilket betyder, at færre elementer skal oversættes
  • gør det muligt automatisk at tilføje hyperlinks til afgørelsens ECLI og til det relevante afsnit i afgørelsen.

ECLI

EU-Domstolen anvender den europæiske identifikator for retspraksis (European Case-law Identifier, »ECLI«), når den henviser til sine domme. EU-Domstolen har knyttet en ECLI til alle afgørelser, der er truffet af EU-retsinstanserne siden 1954, også generaladvokaternes forslag til afgørelse.

ECLI-systemet sikrer, at der er klare og ensartede henvisninger til både national retspraksis og EU-retspraksis. Det gør det nemmere at konsultere og henvise til retsafgørelser i hele EU.

En ECLI indeholder forkortelsen »ECLI« efterfulgt af fire obligatoriske elementer:

  1. en kode for den medlemsstat, hvor den pågældende retsinstans er beliggende, eller EU, hvis det er en af EU-retsinstanserne
  2. en forkortelse for den retsinstans, der har truffet afgørelsen
  3. året, hvor afgørelsen blev truffet
  4. et ordenstal, der er en unik identifikator med op til 25 alfanumeriske tegn i et format, der er fastlagt af den enkelte medlemsstat eller den pågældende retsinstans.

De forskellige komponenter i ECLI er adskilt med et kolon (»:«).

Tag f.eks. Domstolens dom af 12. juli 2005 i Schempp-sagen (C-403/03). Dens ECLI er EU:C:2005:446. Det er sammensat af:

  1. »EU« = afgørelse truffet af en af Unionens retsinstanser
  2. »C« = Domstolens afgørelse
  3. »2005« = afgørelse truffet i 2005
  4. »446« = dette er den 446. ECLI, der er blevet tildelt i det pågældende år

Når der henvises til afgørelser truffet af Domstolen, Retten eller Personaleretten, kan ECLI-forkortelsen foran disse fire elementer udelades.