Nyt websted
EU-Domstolens websted har fået en ny udformning for at gøre det nemmere at få adgang til klare og fuldstændige oplysninger.
Dette redesignede websted er et vigtigt referencepunkt for alle borgere i og uden for EU, som ønsker at komme i kontakt med Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) og dens arbejde.
Den nye udformning af webstedet har til formål at sikre, at webstedet ligger på linje med de seneste webstandarder og giver en klar og tilgængelig oplevelse for alle besøgende – uanset om der er tale om jurister, forskere, studerende eller borgere, der ønsker at vide mere om EU-Domstolen. Fokus ligger på følgende tre ændringer:
- Informationsarkitekturen er nu intuitiv og brugervenlig.
- Designet er blevet moderniseret for at gøre det er nemt at navigere rundt på siderne og for at opfylde høje standarder for tilgængelighed.
- Indholdet er blevet omskrevet i et klart og forståeligt sprog – både for eksperter og ikke-eksperter.
Besøgende har nu adgang til
- eksisterende indhold, der er blevet opdateret og gjort overskueligt, om alt fra besøg hos EU-Domstolen til jobmuligheder
- nyt indhold, herunder vejledninger om retssager både ved EU-Domstolen og Retten, en gennemgang af EU-Domstolens historie, oplysninger om, hvordan EU-Domstolens praksis påvirker EU-borgernes hverdag, og hjælp til at finde offentligt tilgængelige oplysninger
- oplysninger om, hvordan EU-Domstolen arbejder, de værdier, der er styrende for dens arbejde, og de politikker, som institutionen følger, hvilket giver borgerne mulighed for bedre at forstå de interne arbejdsgange ved EU-Domstolen.
Webstedet fungerer også som indgang til to vigtige ressourcer: det redesignede InfoCuria (database og søgeværktøj for retspraksis) og EU-Domstolens nye audiovisuelle platform Curia Web TV.
Curia-webstedet er tilgængeligt på alle 24 officielle EU-sprog og sikrer, at borgere i hele EU kan få adgang til information på deres eget sprog. For de sider, der ikke kan tilgås på alle sprog, er det muligt at gøre brug af et oversættelsesværktøj.
Disse forbedringer af Curia-webstedet bekræfter EU-Domstolens engagement med hensyn til de grundlæggende EU-retlige principper om gennemsigtighed og åbenhed. Offentligheden får derigennem en bedre forståelse for EU-Domstolens rolle og lettere adgang til oplysninger om EU’s retssystem, hvilket bidrager til at bringe den europæiske retspleje tættere på offentligheden.
