Kommende udvikling af InfoCuria-søgemaskinen

En avanceret grænseflade, herunder en avanceret søgeformular med flere kriterier, lanceres i foråret 2026.

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har den 12. januar 2026 lanceret en ny version af InfoCuria-søgemaskinen.

Den er rettet mod almindelige brugere og giver dem et klart, intuitivt og ensartet værktøj, som gør det muligt at få adgang til verserende sager, afgørelser og forslag til afgørelser samt webstedets redaktionelle indhold.

For at imødekomme de specifikke behov hos jurister er en version med en avanceret grænseflade, der indeholder en søgeformular med flere kriterier, under udvikling og vil snart være tilgængelig. Denne formular vil gøre det muligt at foretage mere målrettede søgninger på grundlag af følgende kriterier:

  • Retsinstans
  • Sagsstatus
  • Sagsnummer
  • Sagsnavn
  • Tekstsøgning
  • Dato for sagens anlæggelse eller afslutning
  • Dokumenttype og dato
  • Anførte retsakter eller retspraksis (uden CELEX-nummer og ved hjælp af en mere intuitiv metode til indtastning af søgeordet)
  • Forelæggende nationale ret
  • Sagstype og sagens udfald
  • Processprog
  • Dommerkollegiets sammensætning
  • Refererende dommer
  • Generaladvokat

Denne søgeformular med flere kriterier vil blive taget i brug i foråret 2026.

Den vil senere blive opdateret med yderligere kriterier bl.a.:

  • Sagsgenstand
  • Systematisk oversigt over afgørelser
  • Nationale retsforskrifter
  • Internationale retsforskrifter
  • Efterfølgende nationale afgørelser og datoen for disse afgørelser
  • ECLI-nummer
  • Originalsprog for forslaget til afgørelse
  • Offentliggørelse i EUT

For at optimere søgninger ved brug af den aktuelle version, som indeholder mange forbedringer og nye funktioner, kan du allerede nu læse vores FAQ og søgetips

Se også