Ny version af InfoCuria
Seneste nyt om InfoCuria. Vi har foretaget opdateringer, og adgangen til den tidligere avancerede søgeformular er blevet genoprettet. Der findes nu også en række vejledningsvideoer, der kan hjælpe brugerne i forbindelse med anvendelsen af det nye værktøj.
Opdateringer og Avanceret søgning
På baggrund af den feedback, som vi har modtaget fra brugere, er der i de seneste uger foretaget en række ændringer for at forbedre brugeroplevelsen. Disse omfatter følgende:
- »Sorter efter relevans« er nu standardkriteriet for sortering i fanerne »Sager« og »Forslag til afgørelse og afgørelser«.
- Mulighederne for sortering er gjort mere synlige på resultatsiderne og i søgeformularen på startsiden.
- Formateringen af dokumenter i forhåndsvisningsvinduet er blevet forbedret.
- Domme i fuldskærmsvisningen kan nu lettere udskrives som PDF-dokument.
- Den manglende mulighed for at kopiere og indsætte fra visse dokumenter er blevet løst.
Derudover blev den tidligere søgeformular gjort tilgængelig den 23. februar og kan tilgås via knappen »Avanceret søgning« på InfoCurias startside.
Videovejledninger
En række vejledninger er nu også tilgængelige.
De seks vejledninger giver et overblik over den nye søgegrænseflade og viser, hvordan man kan foretage følgende:
- søgning efter en sag ud fra sagsnummeret
- søgning efter sager om et bestemt emne
- søgning i verserende sager
- søgning efter sager om en bestemt retsregel
- søgning ved hjælp af tekstsøgefunktionen.
Videoerne er tilgængelige under »Vejledningsvideoer« på Curia Web TV.
Disse vejledningsvideoer er for øjeblikket kun tilgængelige på engelsk. Yderligere sprogversioner vil blive tilføjet i de kommende dage, efterhånden som de bliver tilgængelige.
EU-Domstolen vil gerne takke alle brugere, der har givet feedback i de seneste uger. Dette omfatter særlige behov og ergonomiske forslag. InfoCuria er et produkt i udvikling, og vores næste version vil være tilgængelig i foråret. Se for yderligere information Kommende udvikling af InfoCuria-søgemaskinen.
