Statistik over retssagerne ved Retten - 2025

Et intenst og produktivt år

2025 var på mange måder et intensivt år for Retten.

For det første var der tale om et år præget af fornyelse: I juni tiltrådte 2 nye dommere ved Retten i stillinger, som havde været ledige siden oktober 2024; i september forlod 4 dommere Retten, og 3 nye dommere tiltrådte deres embedsperioder på 6 år. Dermed opstod der endnu en ledig stilling ud over den, der har været ledig siden oktober 2024. Retten, som i teorien består af 54 dommere, har ikke været fuldstændig, idet det faktiske antal var 51 dommere indtil juni, 53 dommere fra juni til september og 52 dommere siden september.

Til trods herfor afsluttede Retten det største antal sager nogensinde i løbet af et kalenderår. Et rekordstort antal anlagte sager har ikke forhindret Retten i at nedbringe antallet af verserende sager til det laveste niveau i de seneste 18 år. Med en statistisk korrektion, der tager højde for, at der kun er afsagt 1 dom for 404 forenede sager, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet meget markant.

Endelig har Retten i løbet af året afsagt sine første domme og generaladvokaterne fremsat deres første forslag til afgørelse med hensyn til de anmodninger om præjudiciel afgørelse, som siden oktober 2024 har henhørt under Rettens kompetence. Retten har modtaget et betydeligt antal nye anmodninger om præjudiciel afgørelse og har tilpasset sin organisation på dette område ved at oprette to specialiserede afdelinger, der erstatter Afdelingen for Præjudicielle Sager, der blev oprettet som en overgangsordning indtil september 2025.

Lad os sammen se nærmere på dette rekordår.

Anlagte sager: en kraftig stigning

Tallene for 2025 viser, at det historiske fald i antallet af anlagte sager i 2024 (786 nye sager) faktisk var konjunkturbetinget.

Med 989 anlagte sager og en stigning på +26% i forhold til det foregående år var antallet af nye sager ved Retten det højeste nogensinde. Selv hvis der ses bort fra de 65 anmodninger om præjudiciel afgørelse, der er indgivet på de områder, som er overført til Retten, overstiger de 924 direkte søgsmål og særlige procedurer antallet af sager for de seneste 5 år[1].

2025 er det første hele år siden gennemførelsen af reformen af statutten for Den Europæiske Unions Domstol, hvorved Domstolens kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse på visse specifikke områder blev overført til Retten.

65 anmodninger om præjudiciel afgørelse blev indgivet til Retten på de områder, der henhører under dens kompetence: 24 af disse anmodninger vedrører det fælles merværdiafgiftssystem, 18 vedrører kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning, forsinkelse eller aflysning af transportydelser, 8 vedrører toldkodeksen, 7 vedrører punktafgifter, 7 vedrører tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur og 1 vedrører ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Der er tale om et mindre antal end de skøn, der blev foretaget på tidspunktet for den lovgivningsmæssige anmodning, idet enkelte sager i sidste ende blev behandlet af Domstolen med den begrundelse, at de vedrørte et eller flere af de specifikke områder, der er nævnt i statuttens artikel 50b, stk. 1, eller at de rejste selvstændige spørgsmål vedrørende fortolkningen af den primære ret, folkeretten, generelle EU-retlige principper eller Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I 2025 blev kun 9 ud af 76 sager, der var omfattet af ordningen for det centrale kontaktpunkt (»guichet unique«), behandlet af Domstolen, og 2 sager blev afsluttet »uden yderligere foranstaltninger«.

Anmodningerne om præjudiciel afgørelse kom fra 17 forskellige medlemsstater, selv om Tyskland med 21 præjudicielle forelæggelser bidrog væsentligt til det samlede antal, efterfulgt af Østrig og Polen med 7 præjudicielle forelæggelser og Bulgarien med 6. Det er vigtigt at bemærke, at ikke færre end 13 øverste domstole fra 13 forskellige medlemsstater indgav præjudicielle forelæggelser, der henhører under Rettens kompetence.

Hvad angår direkte søgsmål, ses der et let fald i antallet af sager vedrørende tvister om intellektuel ejendomsret (257 mod 268 i 2024, dvs. -4%). Det skal bemærkes, at antallet af klager, der indgives til appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), er steget (+4,6%), hvilket i praksis er blevet udlignet af et fald i antallet af afgørelser, som disse appelkamre har truffet (-4,9%). Andelen af søgsmål, der anlægges ved Retten, til prøvelse af afgørelser truffet af appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) er på ca. 10%, hvilket er stabilt i forhold til tidligere år. Det skal nævnes, at dette område, der siden den 22. september 2025 er blevet overført til 7 specifikke afdelinger ved Retten, udgør næsten 26% af de sager, der blev anlagt i 2025. Blandt disse sager vedrørte 236 varemærkeområdet og 19 designområdet. Der blev anlagt 2 sager inden for området for plantesortsrettigheder til prøvelse af afgørelser truffet af EF-Sortsmyndigheden (CPVO). Størstedelen (82%) af disse sager er sager, hvor parterne i sagen for appelkamrene er involveret (inter partes-sager).

Der er sket en betydelig stigning i de personalesager, der blev anlagt i 2025 på grundlag af artikel 270 TEUF (109 mod 76 i 2024, dvs. +43%). Dette område, som siden den 22. september 2025 er blevet overført til 3 af Rettens specialiserede afdelinger, udgør 11% af alle de sager, der blev anlagt i 2025. Til disse 109 søgsmål skal der tilføjes 15 søgsmål, der for at kunne tildeles til de nævnte 3 afdelinger i henhold til den nye definition af personalesager [2] henhører under området »personalesager +«, som ikke er begrænset til søgsmål, der er anlagt alene på grundlag af artikel 270 TEUF.

På området for statsstøtte er antallet af sager, der er anlagt i 2025, steget med 4 sager i forhold til 2024 (27 sager), men dette antal ligger stadig langt under de høje niveauer, som Retten har oplevet tidligere. Endelig ligger antallet af sager på området for konkurrence meget lavt, ligesom i 2023 og 2024, med 12 nye sager i 2025.

Tvister om restriktive foranstaltninger har fortsat været en vigtig del af Rettens arbejde med 105 nye sager anlagt i 2025 (mod 63 i 2024). Andelen af disse tvister er endnu større, hvis man tager i betragtning, at sagsøgerne i visse tilfælde i stedet for at anlægge et nyt søgsmål anfægter nye restriktive foranstaltninger i forbindelse med verserende sager ved at foretage en tilpasning af stævningen i overensstemmelse med artikel 86 i Rettens procesreglement. De nye sager på dette område vedrører i langt overvejende grad (84 ud af 105 sager) den række restriktive foranstaltninger, som Unionen har vedtaget i forbindelse med Den Russiske Føderations krig mod Ukraine, herunder på grund af Belarus’ involvering, situationen i Republikken Moldova, Irans militære støtte til Rusland eller Irans destabiliserende aktiviteter rettet mod Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. De øvrige sager inden for dette område vedrører situationen i Den Syriske Arabiske Republik (12 sager), Den Tunesiske Republik (2 sager), Den Demokratiske Republik Congo (6 sager) og Libyen (1 sag). Størstedelen af disse søgsmål blev anlagt på engelsk (57 sager) og på fransk (37 sager).

Sager om den økonomiske og monetære politik, et område, der bl.a. omfatter bankret, er fortsat præget af et kraftig fald (12 anlagte sager og 1 hjemvist sag i 2025 mod 33 anlagte sager i 2024 og 56 i 2023). 4 sager vedrører genvedtagelsen af afgørelsen om ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2021, 3 nye sager og den hjemviste sag vedrører vedtagelsen af afgørelse om tilsyn, 2 sager vedrører afgørelser truffet af Den Fælles Afviklingsinstans om at indlede en afviklingsprocedure, og 1 sag vedrører Kommissionens angiveligt manglende opfyldelse af forpligtelsen til at sikre, at national lovgivning er forenelig med EU’s monetære lovgivning. Endelig er der anlagt 2 søgsmål til prøvelse af Rådets afgørelse om Bulgariens indførelse af euroen den 1. januar 2026 og de tilhørende forordninger, herunder forordningen om omregningskursen mellem euroen og den bulgarske lev.

På området for regulering af digitale markeder og digitale tjenester blev der anlagt syv sager i 2025. Tre sager vedrører forordningen om digitale tjenester (EU) 2022/2065 (på engelsk: Digital Services Act, DSA) og omhandler størrelsen af tilsynsgebyret. Fire sager vedrører forordningen om digitale markeder (EU) 2022/1925 (på engelsk: Digital Markets Act, DMA). To af disse sager har til formål at opnå annullation af Kommissionens afgørelser, der præciserer de foranstaltninger, som operatøren skal gennemføre som gatekeeper, mens de to andre sager har til formål at opnå annullation af afgørelser, der fastslår, at gatekeeperne ikke har overholdt deres forpligtelser.

Hvad endelig angår hastesager er antallet af anmodninger om foreløbige forholdsregler forblevet stabilt i 2025, og ligger omkring det gennemsnitlige niveau i de sidste 10 år med 40 indgivne anmodninger.

Rettens virksomhed: et rekordår

Det samlede antal afsluttede sager i 2025 er 1 527, men hvis de i det væsentlige identiske 404 sager, der blev anlagt i oktober 2023 og afsluttet i december 2025 (sagerne T‑620/23 – T-1023/23), betragtes som 1 enkelt sag, er det samlede antal sager, der blev afsluttet i 2025, alligevel 1 124. Det er det højeste niveau i Rettens historie og klart højere end den tidligere rekord på 1 009 afsluttede sager, der blev nået i 2018. På denne baggrund er stigningen i forhold til de 922 afsluttede sager i 2024 på ca. 22%.

På trods af en hidtil uset tilstrømning af nye sager er Retten således lykkedes med at nedbringe antallet af verserende sager til 1 167, hvilket er det laveste niveau siden 2007. Ændringen i antallet af verserende sager, eller afviklingsprocenten (»clearance rate«), som i procent afspejler forholdet mellem afsluttede sager og anlagte sager, udgør i bruttotal 154, og hvis der ses bort fra de ovenfor nævnte 404 sager, 114. Med den samme statistiske korrektion er den teoretiske sagsbehandlingstid (»disposition time«), som er baseret på forholdet mellem verserende sager og afsluttede sager, 379 dage, dvs. den laveste varighed i hele Rettens historie. I betragtning af varigheden af de skriftlige procedurer og i mange tilfælde den tid, der er nødvendig for at få oversat procesdokumenter, betyder dette, at Retten nu er i stand til at behandle de fleste sager, så snart de er modne til påkendelse, uden først at skulle behandle verserende sager. Det betyder også, at det med det nuværende arbejdsmængde vil være vanskeligt at afslutte lige så mange sager i 2026.

Takket være en stor indsats fra Rettens medlemmer og personale og med støtte fra institutionens personale er det lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden betydeligt. Bruttotallet på 18,9 måned afspejler ikke denne forbedring på grund af den statistiske vægt af de ovennævnte 404 sager, der i det væsentlige var identiske, og som varede længere end gennemsnittet, men hvis disse sager medregnes som 1 enkelt sag, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet fra 18,5 til 16,0 måned.

Det bemærkes, at:

• Procentdelen af sager, der er afgjort af dommerkollegier med 5 dommere, herunder Afdelingen for Præjudicielle Sager, i bruttotal ligger på 35,6%, men udgør efter den statistiske korrektion for de 404 identiske sager 12,5%, hvilket er lavere end 2024 (20,2%) og 2023 (13,6%).

• 60,8% af sagerne blev afsluttet af dommerkollegier med tre dommere, idet denne procentandel udgør 82,7%, når der tages hensyn til de korrigerede data, mod 75,4% i 2024.

• 2 sager blev afsluttet af Store Afdeling, der består af 15 dommere, og for første gang blev 2 sager afsluttet af den mellemafdeling, der blev oprettet i 2024, og som består af 9 dommere.

• Ingen sager blev afgjort af en enkelt dommer mod fire i 2024 og ni i 2023.

• Antallet af sager om foreløbige forholdsregler, der blev afsluttet i 2025, er 39, hvilket er tæt på niveauet i de foregående år (42 i 2024 og 40 i 2023).

• 60,4% af de sager, der blev afsluttet i 2025, blev afsluttet ved dom, hvilket udgør 46,2%, når der tages hensyn til de korrigerede data i forbindelse med de 404 sager, der i det væsentlige var identiske. I 78,4% af de sager, der blev afsluttet ved dom, blev der afholdt et retsmøde, og dette tal falder til 61,7%, når der tages hensyn til de korrigerede data.

Antallet af mundtlige forhandlinger i 2025 var 232 (ligeledes 232 i 2024 og 286 i 2023) for 689 førte sager (300 i 2024 og 419 i 2023).

Der blev afholdt tre retsmøder via videokonference i 2025 (to i 2024 og intet i 2023).

Det forekommer nyttigt at fremhæve nogle oplysninger om behandlingen af de anmodninger om præjudiciel afgørelse, der indgives til Retten, hvis kompetence omfatter sager, der er indledt efter den 1. oktober 2024. I 2025 afsluttede Retten 16 sager, 11 ved kendelse og 5 ved dom, mens de 2 dommere, der er valgt som generaladvokat i disse sager, fremsatte 6 forslag til afgørelse. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 6,2 måned, hvilket skyldes den korte varighed af visse sager, hvor den forelæggende ret hurtigt har trukket sin anmodning tilbage. For sager, der blev afgjort ved dom, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 10,9 måned, hvilket stadig er meget kort, også selv om det tages i betragtning, at de afsagte 5 domme blev afsagt uden retsmøde og uden fremsættelse af forslag til afgørelse.

Af de 1 167 sager, der verserede for Retten pr. 31. december 2025, vedrørte 276 (23,7%) intellektuel ejendomsret, 125 (10,7%) restriktive foranstaltninger, 164 (14,1%) området for »personalesager +« og 88 (7,5%) regler for institutionerne. Ud over disse sager, der udgør omkring halvdelen af de verserende sager, vedrører de øvrige sager en lang række forskellige områder, hvilket endnu en gang vidner om den store mangfoldighed af sagsområder, der forelægges Retten til behandling.

Sammenfattende kan det konstateres, at Retten har opnået positive resultater efter det første års arbejde siden ikrafttrædelsen af den reform, der indebar overførsel af kompetence til at træffe afgørelse i præjudicielle sager inden for visse områder. Retten har gennem de organisatoriske og institutionelle foranstaltninger, som den har iværksat, og et stabilt arbejdstempo vist, at den er i stand til at handle og til at forudse behov med henblik på at sikre en effektiv behandling af de sager, der henhører under dens kompetence.

[1]    I forbindelse med disse bemærkninger betragtes den række af 404 sager med spansk som processprog, der i det væsentlige er identiske (sagerne T‑620/23 – T‑1023/23), og som blev anlagt i 2023 og afsluttet i 2025, som 1 enkelt sag.

[2]    Siden 23.9.2023 medtages sager, der udspringer af ansættelsesforholdet mellem Den Europæiske Union og dens personale, og siden 22.9.2025 medtages sager, der udspringer af forholdet mellem Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og deres medlemmer eller tidligere medlemmer samt personer, der udøver eller har udøvet et hverv ved disse nævnte institutioner, organer, kontorer og agenturer.