Statistik over retssagerne ved Domstolen - 2025
Anlagte sager
Som i de foregående år var det forløbne år præget af en betydelig tilgang af nye sager, idet 889 sager blev indført i justitskontorets register i 2025. Dette tal synes at være et let fald i forhold til det foregående år (2024), hvor 920 sager blev indført i justitskontorets register, men hvis man medregner de 65 anmodninger om præjudiciel afgørelse, der blev indgivet til Domstolen i 2025 og overført til Retten efter den foreløbige analyse, der er omhandlet i artikel 93a i Domstolens procesreglement, var der faktisk ikke mindre end 954 sager, der blev indbragt for Domstolen i 2025, hvilket er et tal, der ligger meget tæt på rekorden fra 2019, hvor Domstolen registrerede 966 sager.
Når man ser nærmere på fordelingen af de sager, der blev indbragt for Domstolen i 2025, er det ikke overraskende, at anmodningerne om præjudiciel afgørelse udgør den største andel af disse nye sager. Ud over de ovennævnte 65 anmodninger, der blev overført til Retten, for så vidt som de udelukkende vedrører et eller flere af de specifikke emner, der er omhandlet i artikel 50b i statutten, blev der således indført 580 nye anmodninger om præjudiciel afgørelse i justitskontorets register i 2025. Dette er det højeste tal i de seneste 5 år.
Som i 2024 stammer de præjudicielle forelæggelser i 2025 fra næsten alle medlemsstater, med et betydeligt antal anmodninger om præjudiciel afgørelse fra italienske domstole (110 anmodninger, hvoraf halvdelen blev indgivet i løbet af februar 2025 alene) og polske domstole (63 anmodninger, hvilket er det højeste antal siden Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2004).
Det store antal forelæggelser, som de italienske retter har foretaget, kan i vid udstrækning forklares med, at spørgsmålene fra disse retter – der står over for en voldsom stigning i antallet af sager anlagt af tredjelandsstatsborgere til prøvelse af udsendelsesforanstaltninger vedtaget af de nationale myndigheder – vedrører fortolkningen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og navnlig den fortolkning, der skal anlægges af begrebet »sikkert oprindelsesland« [1].
Hvad angår de polske domstoles forelæggelser var det især forbrugerbeskyttelse, der fangede disse domstoles opmærksomhed, idet over halvdelen af de anmodninger om præjudiciel afgørelse, som de polske domstole forelagde Domstolen i 2025, vedrørte fortolkningen af bestemmelserne i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler [2] eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkredit [3].
Mens antallet af anmodninger om præjudiciel afgørelse fra italienske og polske domstole i 2025 var særligt højt, forblev antallet af forelæggelser fra Tyskland og Frankrig derimod på et meget lavt niveau med henholdsvis kun 61 og 17 forelæggelser. Mens antallet af forelæggelser fra franske domstole er et af de laveste, der er registreret i de sidste 20 år, skal det dog bemærkes, at mange af de forelæggelser, der er indgivet af tyske domstole, netop vedrører de specifikke områder, hvor kompetencen til at træffe præjudicielle afgørelser er blevet overført til Retten, navnlig det fælles merværdiafgiftssystem og kompensation og bistand til passagerer i tilfælde af boardingafvisning eller forsinkelse eller aflysning af transporttjenester. Til de 61 anmodninger, der vil blive behandlet af Domstolen selv, skal der således lægges mere end 20 anmodninger, der er indgivet til Domstolen og overført til Retten af kompetencemæssige årsager.
Ud over de forelæggelser, der kommer fra de 4 ovennævnte medlemsstater, skal det bemærkes, at antallet af anmodninger om præjudicielle afgørelser fra østrigske og bulgarske domstole fortsat er højt med henholdsvis 47 og 42 anmodninger i 2025, samt den allerførste anmodning fra en domstol i Det Forenede Kongerige siden Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020. Anmodningen om præjudiciel afgørelse er støttet på artikel 158, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og Den Europæiske Atomenergifællesskab [4] og blev indgivet den 24. oktober 2025 af High Court of Justice (King’s Bench Division) og vedrører fortolkningen af artikel 17, stk. 2, i ovennævnte aftale om opholdsret og opholdstilladelser, der tilkendes familiemedlemmer, der er afhængige af unionsborgere eller statsborgere i Det Forenede Kongerige [5].
Som i de foregående år udgjorde appelsager iværksat til prøvelse af Rettens afgørelser og direkte søgsmål numerisk set den anden og den tredje kategori af sager, der blev indbragt for Domstolen i 2025. Med 245 sager var der en svag nedgang i antallet af appelsager, appelsager om foreløbige forholdsregler og appelsager om intervention i forhold til det foregående år, hvor det samlede antal af appelsager i alle kategorier var 277, mens antallet af direkte søgsmål steg svagt. Ud over nogle få annullationssøgsmål og 1 erstatningssøgsmål blev der således anlagt 50 traktatbrudssøgsmål ved Domstolen i 2025. De vedrører omkring 20 medlemsstater og omhandler så forskellige emner som miljøbeskyttelse i alle dens former (luftkvalitet, kvaliteten af drikkevand, rensning af byspildevand, affaldshåndtering, forebyggelse og begrænsning af de skadelige følge af støj, bevaring af naturtyper osv.), socialpolitik og bekæmpelse af misbrug af successive tidsbegrænsede ansættelseskontrakter samt transport, skatter og afgifter tillige med de frie kapitalbevægelser. I marts 2025 anlagde Europa-Kommissionen således sag mod 6 forskellige medlemsstater på grund af disse medlemsstaters manglende vedtagelse eller meddelelse af de foranstaltninger, der var nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU [6].
Endelig ville denne oversigt over de anlagte sager være ufuldstændig, hvis man ikke nævnte den anmodning om udtalelse, som Europa-Kommissionen fremsatte den 21. november 2025, om, hvorvidt det reviderede udkast til aftale om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, er foreneligt med traktaterne. Denne anmodning, der er fremsat i henhold til artikel 218, stk. 11, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, følger efter to tidligere anmodninger om samme emne, der blev fremsat henholdsvis i april 1994 og juli 2013, og som i den første resulterede i en konstatering af, at Fællesskabet ikke var kompetent til at tiltræde konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder [7], og i den anden i en konstatering af, at udkastet til aftale om Den Europæiske Unions tiltrædelse af nævnte konvention var uforeneligt med artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 8 vedrørende denne artikel [8]. Det er netop denne tekst, der er resultatet af forhandlingerne efter denne udtalelse, som er genstand for denne anmodning om udtalelse (1/25).
For at afslutte denne korte oversigt over de anlagte sager skal det bemærkes, at en ikke ubetydelig del af dem var ledsaget af en anmodning om fremskyndelse af proceduren, da der i ikke mindre end 88 sager blev fremsat en anmodning eller et forslag om anvendelse af den fremskyndede procedure eller hasteproceduren, hvilket svarer til 10% af alle sager, der blev indbragt for Domstolen i 2025. Den præjudicielle hasteprocedure blev faktisk anvendt i 4 sager i løbet af det forgangne år [9], mens 2 anmodninger om anvendelse af den fremskyndede procedure blev imødekommet [10] og sidstnævnte procedure blev indledt af præsidenten selv i en følsom sag vedrørende fortolkningen af artikler i Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf [11].
Afsluttede sager
Selv om Domstolen registrerede et stort antal sager i 2025, var det forløbne år også præget af en intens retslig aktivitet, da Domstolen afsluttede 774 sager, hvilket er et antal, der ligger tæt på de foregående år (792 afsluttede sager i 2020, 772 i 2021, 808 i 2022 og 783 i 2023). Dette er ganske vist et betydeligt lavere antal end det antal sager, der blev afsluttet i 2024 (862 sager), men det skal erindres, at dette år var præget af en delvis fornyelse af Domstolens sammensætning og den dermed forbundne nødvendighed af at afslutte et betydeligt antal sager, inden dommerne, der havde nået slutningen af deres mandatperiode, forlod Domstolen.
Det skal desuden bemærkes, at dommerkollegiet stadig var ufuldstændigt på det tidspunkt, hvor disse linjer blev skrevet, da en dommer, der forlod Domstolen i februar 2024, endnu ikke var blevet erstattet, mens en anden dommer, der afgik ved døden i juni 2024, først blev erstattet et år senere, i juni 2025. Sådanne faktorer ligger uden for Domstolens kontrol, men de har uundgåeligt indflydelse på Domstolens produktivitet.
De præjudicielle forelæggelser og appellerne afspejler deres trofaste andel af de sager, der er indbragt for Domstolen, og udgør ikke overraskende hovedparten af de sager, der er afsluttet af Domstolen, idet den har truffet afgørelse i 561 præjudicielle sager og 156 appelsager i 2025, dvs. mere end 92% af de samlede sager, der blev afsluttet sidste år.
Som i de foregående år udgjorde dommene atter den mest almindelige afslutning på sagerne i 2025. Der blev således afsagt 447 domme i løbet af det forgangne år, mens antallet af sager, som blev afsluttet ved kendelse, bortset fra de sager, der blev slettet, hjemvist til Retten, eller hvor det var ufornødent at træffe afgørelse, udgjorde 20% af de afsluttede sager. Antallet af disse kendelser (116) var dog forholdsmæssigt højere for appelsagernes vedkommende end for de præjudicielle forelæggelser. Mens kendelser truffet på grundlag af procesreglementets artikel 53 og/eller artikel 99 kun udgjorde 12% af de præjudicielle sager, der blev afsluttet i 2025, udgjorde kendelser truffet enten på grundlag af procesreglementets artikel 170a og 170b eller på grundlag af artikel 181 eller 182 35% af alle appelsager, der blev afsluttet sidste år.
Hvad angår de appelsager, der blev afsluttet af Domstolen i 2025, skal det navnlig bemærkes, at antallet af annullationer af Rettens afgørelser er faldet. Mens denne andel lå på omkring 20% i 2022, 2023 og 2024, faldt den til 15% i 2025. Af de 156 appelsager, der blev afsluttet sidste år, førte kun 24 til en annullation af den dom eller kendelse, der var anfægtet for Domstolen. I de fleste tilfælde (19) blev sagen hjemvist til Retten.
Hvad nærmere angår appelafdelingens virke skal det bemærkes, at to appeller blev bevilget i løbet af det forløbne år, heraf en første appel, der er omfattet af det nye anvendelsesområde for statuttens artikel 58a som følge af lovreformen i 2024. Der er i dette tilfælde tale om en appel iværksat til prøvelse af en afgørelse truffet af Retten vedrørende opfyldelsen af en kontrakt, der indeholder en voldgiftsklausul i henhold til artikel 272 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Appellen blev indgivet i december 2024, blev delvist antaget den 29. april 2025 og er i øjeblikket under behandling ved Domstolen [12].
En gennemgang af oplysningerne vedrørende afslutningen af sager viser, at antallet og procentdelen af sager, der er afgjort med forslag til afgørelse, er faldet i løbet af det sidste år. I 2025 blev 239 af de afsluttede sager ligeledes belyst af et forslag til afgørelse fra en generaladvokat – hvilket svarer til 31% af de samlede antal afsluttede sager i 2025 – mens antallet af afsluttede sager med forslag til afgørelse var 336 sager i 2024 og 283 sager i 2023, hvilket svarede til henholdsvis 39 og 36% af de afsluttede sager i de pågældende år. Dette fald kan delvis forklares ved den overførsel af den præjudicielle kompetence til Retten, som fremover kan gøre brug af forslag til afgørelse fra en generaladvokat for at træffe afgørelse i de sager, som den har fået overført fra Domstolen, men det kan navnlig forklares ved den mangel på reelle nye retsspørgsmål på de øvrige områder, hvilket har ført til, at Domstolen har gjort mere brug af den mulighed for at træffe afgørelse uden forslag til afgørelse fra generaladvokaten, der findes i statuttens artikel 20, stk. 5. Som det fremgår af nedenstående tabeller, var det kun inden for energiområdet og området fri bevægelighed for personer, at der i 2025 var en reel stigning i antallet af sager, hvor der blev fremsat forslag til afgørelse, i forhold til året før.
Hvad angår fordelingen af afsluttede sager i forhold til dommerkollegium var det afdelingerne sat med 3 dommere, der afsagde flest domme, idet de afsluttede ikke mindre end 352 sager i 2025. Afdelingerne sat med 5 dommere afsluttede 255 sager i løbet af samme år, mens antallet af sager, der blev afsluttet af Store Afdeling, var 35. Dette er et ret markant fald i forhold til det foregående år, hvor 75 sager blev afgjort af dette dommerkollegium. Som tidligere nævnt kan denne forskel forklares ved det store antal afgørelser, der blev truffet inden den delvise fornyelse af Domstolens sammensætning i oktober 2024, herunder en dom, der afgør 15 appelsager vedrørende EU-lovgivningen på transportområdet.
Endelig var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 16,7 måned for alle sager under ét, mod 17,7 måned året før. Faldet i sagsbehandlingstiden gælder alle typer sager, idet den er faldet fra 17,2 måned til 16,9 måned for præjudicielle sager, fra 21,5 måned til 20 måneder for direkte søgsmål og fra 18,4 måned til 15,1 måned for appelsager.
Verserende sager
Som en logisk konsekvens af den manglende balance mellem antallet af sager, der blev anlagt i løbet af det forløbne år, og antallet af afsluttede sager var antallet af verserende sager pr. 31. december 2025 højere end året før. Det var nemlig 1 322 sager mod 1 207 sager et år tidligere. Med henholdsvis 772 sager og 443 sager udgør præjudicielle sager og appelsager stadig den største del af de tvister, der indbringes for Domstolen.
[1] EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60.
[2] EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
[3] EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
[4] EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.
[5] Sag C-682/25, Crossryn.
[6] EUT L 438 af 8.12.2021, s. 1. Disse sager, der er registreret under sagsnr. C-207/25, sagsnr. C-208/25, sagsnr. C-210/25, sagsnr. C-212/25, sagsnr. C-213/25 og sagsnr. C-215/25, er henholdsvis rettet mod Finland, Bulgarien, Spanien, Ungarn, Nederlandene og Portugal.
[7] Jf. udtalelse 2/94 (Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af EMRK) af 28.3.1996 (EU:C:1996:140).
[8] Udtalelse 2/13 (Unionens tiltrædelse af EMRK) af 18.12.2014 (EU:C:2014:2454).
[9] Der er tale om sagerne C-135/25 PPU, Kachev (som gav anledning til dom af 20.5.2025, EU:C:2025:366), C-219/25 PPU, Kamekris (som gav anledning til dom af 19.6.2025, EU:C:2025:456), C-313/25 PPU, Adrar (som gav anledning til dom af 4.9.2025, EU:C:2025:647) og C-712/25 PPU, Rastochev (som gav anledning til dom af 12.2.2026, EU:C:2026:101).
[10] Sag C-280/25, Lin II, og sag C-440/25, Ebilum.
[11] Sag C-195/25, Framholm (som gav anledning til dom af 20.10.2025, EU:C:2025:904).
[12] Sag C-881/24 P, SC/Eulex Kosovo (kendelse af 29.4.2025, EU:C:2025:313).
