Helvi Sipilä-velkomstområdet
Helvi Sipilä (1915-2009), der stammede fra en landbrugsfamilie, var en af de første kvindelige advokater i Finland. I 1972 blev hun den første kvindelige vicegeneralsekretær i FN, hvor hun var leder for Centret for Social Udvikling og Humanitære Anliggender, og i 1975 var hun ansvarlig for den første verdenskvindekonference. Hun havde stor indflydelse på FN’s beslutning om at fejre Det Internationale Kvindeår og oprette FN’s Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM). Hun var direktør i flere internationale borgerorganisationer, herunder den verdensomspændende pigespejderorganisation, den internationale sammenslutning af kvindelige jurister, Zonta International og Det Internationale Kvinderåd. Hun var også den første kvindelige kandidat til det finske præsidentvalg i 1982. I 2001 tildelte præsidenten for Republikken Finland hende ærestitlen minister. Hun er fortsat et symbol på kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd, både på internationalt plan og i sit hjemland.
