Besøg af Republikken Ecuadors forfatningsdomstol
Tirsdag den 8. september 2026 besøgte en delegation fra Republikken Ecuadors forfatningsdomstol, under ledelse af dens vicepræsident Karla Andrade Quevedo, Den Europæiske Unions Domstol. De blev budt velkommen af Domstolens præsident, Koen Lenaerts.
Besøget gav anledning til at styrke den retslige dialog mellem Republikken Ecuadors forfatningsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol. Det gav delegationen mulighed for at få indsigt i EU’s retsinstansers struktur og funktionsmåde og for at udveksle synspunkter om emner af fælles interesse.
Programmet omfattede et møde med Koen Lenaerts såvel som med afdelingsformand ved Domstolen, María Lourdes Arastey Sahún, og førstegeneraladvokat ved Domstolen, Maciej Szpunar. Besøget blev afsluttet med en rundvisning i Domstolens bygninger.
