Ivan Stoynev
Dommer
Biografi og karriere
Ivan Stoynev, der er født i 1981 i Sofia (Bulgarien), tog i 2005 juridisk kandidateksamen fra Sofijski universitet »Sveti Kliment Ohridski« (universitetet »St. Kliment Ohridski« i Sofia, Bulgarien). Han fortsatte sine studier ved université Paris-Panthéon-Assas (universitetet Paris-Panthéon-Assas i Paris, Frankrig), hvor han i 2007 erhvervede en mastergrad og derefter i 2011 en ph.d.-grad i EU-ret.
Ivan Stoynev begyndte sin erhvervsmæssige karriere i 2008 som virksomhedsjurist. Fra 2013 til 2026 arbejdede han som advokat i Sofia (Bulgarien).
Sideløbende hermed indledte Ivan Stoynev ligeledes en universitetskarriere. Fra 2013 til 2018 var han underviser og forsker i bl.a. EU-ret ved Sofijski universitet »Sveti Kliment Ohridski«, hvor han siden 2018 har været forskningsledelsesberettiget lektor inden for dette fagområde.
Som led i sine undervisningsaktiviteter var han ligeledes fra 2018 til 2022 ansvarlig for det internationale masterprogram »EU-ret«, der blev tilrettelagt i samarbejde mellem Centre européen universitaire de l’université de Lorraine (det europæiske universitetscenter ved universitetet i Lorraine, Frankrig) og Sofijski universitet »Sveti Kliment Ohridski«. På sidstnævnte universitet blev han i 2019 formand for ekspertudvalget for samfundsvidenskab, økonomi og jura. Fra 2021 til 2026 underviste han i juridisk fransk ved Institut français de Bulgarie (det franske kulturinstitut i Bulgarien). Fra 2024 til 2026 var han national ekspert ved det nationale agentur for evaluering og akkreditering med ansvar for anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser for videregående uddannelser inden for jura.
Ivan Stoynev er forfatter til en lang række juridiske værker og publikationer inden for EU-ret, konkurrenceret, det indre marked og energiret.
Ivan Stoynev blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 7. oktober 2026.
Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
generalsekretær for den bulgarske forening for folkeret
medlem af bestyrelsen for den bulgarske konkurrenceforening
medlem af redaktionsudvalget for tidsskriftet Advokatski pregled
Titler og æresbevisninger
Ridder af Ordre des Palmes académiques, udnævnt af Den Franske Republiks ministerium for national uddannelse og ungdom (2023)
