Besøg ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

En delegation fra Den Europæiske Unions Domstol besøgte mandag den 12. oktober 2026 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Delegationen var anført af Domstolens præsident, Koen Lenaerts, og vicepræsident, Thomas von Danwitz.

Besøget fandt sted inden for rammerne af den regelmæssige kontakt mellem de to domstole, som foregår på såvel det retslige som det administrative plan.

Programmet blev indledt med en velkomsttale ved præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Mattias Guyomar, som blev efterfulgt af en tale ved præsident Koen Lenaerts.

Repræsentanter fra begge domstole deltog i en række arbejdsmøder, som omhandlede

  • retsvæsenets uafhængighed, særligt i forbindelse med genoprettelse af retsstatsprincippet
  • beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder på sportsområdet
  • værdiers rolle i EMRK-systemet og i EU’s system for beskyttelse af grundlæggende rettigheder

Disse møder gav deltagerne en mulighed for at foretage drøftelser, udveksle synspunkter og dele deres respektive erfaringer i relation til emner af fælles interesse.