EU-varemærker og design

Indledning

EU-varemærker er gyldige i hele EU. Private kan ansøge om registrering af deres varemærker for specifikke varer og tjenesteydelser hos EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret, EUIPO. EUIPO vedtager derefter en afgørelse om, hvorvidt et varemærke kan registreres. EUIPO har sin egen interne klageprocedure med et appelkammer, der behandler klager over disse oprindelige afgørelser. Retten behandler appeller af afgørelser fra EUIPO’s appelkammer.

Varemærker betyder, at forbrugerne nemt kan identificere varens eller tjenesteydelsens oprindelse. Når du ser et kendt logo, symbol eller navn på en vare, ved du, at det kommer fra en bestemt virksomhed. For at dette kan fungere, skal varemærker være særprægede. Det betyder, at de skal kunne adskille en virksomheds varer og tjenesteydelser fra en anden virksomheds varer og tjenesteydelser. De må ikke være for generiske eller blot beskrive varen eller tjenesteydelsen, og der må ikke være nogen risiko for forveksling af varemærkerne. Mange af de varemærkesager, der behandles ved Retten, drejer sig om disse spørgsmål.

Det er heller ikke tilladt at registrere EU-varemærker i spekulationsøjemed. Registreringen skal ske i god tro, og der skal gøres reel brug af varemærket. Hvis et varemærke aldrig er blevet brugt, kan det ikke påberåbes for at forhindre andre i at registrere et lignende varemærke. Disse spørgsmål er også jævnligt blevet rejst i sager for Retten.

Varemærker kan heller ikke registreres, hvis de er i strid med den offentlige orden eller sædelighed.

Nogle gange er det også muligt at registrere varemærker for en vares form eller for en lyd.

På samme måde kan design også være beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder. Disse spørgsmål har ligeledes været genstand for afgørelser fra Retten.

Mangel på det fornødne særpræg

Nogle gange mangler de tegn, der er ansøgt registreret som varemærke, et særpræg. Det kan være tilfældet, hvis tegnet består af enkle geometriske former, eller hvis det er meget generisk.

F.eks. stadfæstede Retten i 2024 EUIPO’s afgørelse om, at Chiquita Brands ikke kunne registrere en simpel blå og gul oval som et EU-varemærke for frisk frugt.

Tegnet, som i bund og grund bestod i baggrunden for Chiquitas logo uden tekst, blev anset for at være en simpel geometrisk figur uden særpræg (T-426/23 Chiquita Brands).

Beskrivende tegn

I 2017 ansøgte en tysk medicinalvirksomhed, Stada Arzneimittel, om registrering af »ViruProtect« som EU-varemærke for farmaceutiske produkter og lægemidler. Retten var enig i EUIPO’s afgørelse om, at den relevante kundekreds – dvs. de mennesker, der har størst sandsynlighed for at støde på et varemærke og de varer, det repræsenterer – ville fortolke varemærket som »beskyttelse mod virus«. Dette gjorde varemærket for beskrivende for de varer, som det ifølge ansøgningen skulle registreres for, og det kunne derfor ikke registreres (T-487/18 Viruprotect).

Retten har også fastslået, at navnene på to fyrstedømmer var rent beskrivende for varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse eller destination. I afgørelser fra 2015 og 2022 fastslog Retten, at »MONACO« og et figurmærke, der bestod af ordet »Andorra«, begge var rent beskrivende. De kunne derfor ikke registreres som EU-varemærker (T-197/13 MEM og T-806/19 Govern d’Andorra).

Risiko for forveksling

I 2011 ansøgte den argentinske fodboldspiller Lionel Messi om registrering af »MESSI« som et EU-varemærke for sportsrelaterede varer. EUIPO afviste ansøgningen med den begrundelse, at varemærket kunne forveksles med det eksisterende varemærke »MASSI«, som var registreret for lignende varer. I 2018 annullerede Retten imidlertid EUIPO’s afgørelse, idet den fastslog, at Messi var for kendt til, at de to varemærker kunne forveksles. Domstolen stadfæstede dette i en appel. Domstolen bekræftede, at en ansøgers renommé er relevant for vurderingen af kundekredsens opfattelse og risikoen for forveksling med et andet varemærke. I denne sag blev Messis berømmelse som en verdenskendt fodboldspiller anset for at være en velkendt kendsgerning. Derfor kunne han registrere sit navn som et EU-varemærke (T-554/14 MESSI og C-474/18 P Messi Cuccittini).

I 2012 var Retten enig med EUIPO i, at »VIAGUARA« ikke kunne registreres som et EU-varemærke for drikkevarer. Dette skyldtes det eksisterende varemærke VIAGRA. Selv om Retten anerkendte, at drikkevarer og lægemidler er forskellige varer, mente den, at VIAGUARA kunne drage urimelig fordel af varemærket VIAGRA’s renommé. Forbrugerne kunne foranlediges til at tro, at drikkevarerne ville have samme egenskaber som lægemidlet (navnlig øget libido) (T-332/10 Viaguara).

Reel brug og god tro

Der skal gøres »reel brug« af et EU-varemærke. Det betyder, at det skal anvendes aktivt erhvervsmæssigt og ikke kun registreres for at forhindre tredjeparter i at bruge det.

Den irske fastfoodkæde Supermac’s og den amerikanske fastfoodkæde McDonald’s har været involveret i en tvist om EU-varemærket »Big Mac«, som har været registreret for McDonald’s siden 1996. I 2017 anmodede Supermac’s om, at dette varemærke blev ophævet for visse varer. Retten afgjorde, at McDonald’s ikke havde gjort »reel« brug af varemærket »Big Mac« for fjerkræprodukter som f.eks. kyllingesandwich i en uafbrudt periode på fem år. McDonald’s mistede derfor EU-varemærket for disse produkter (T-58/23 BIG MAC).

Et EU-varemærke skal også registreres i god tro, dvs. med oprigtige og reelle hensigter. I 2013 blev varemærket »NEYMAR« registreret hos EUIPO. Ansøgeren, Carlos Moreira, havde dog ingen forbindelse til den berømte brasilianske fodboldspiller Neymar da Silva Santos Júnior. Senere erklærede EUIPO, på Neymars anmodning, varemærket for ugyldigt. Retten stadfæstede denne afgørelse og fastslog, at Carlos Moreira havde handlet i ond tro, da han ansøgte om registrering af varemærket. Carlos Moreiras argumenter – at han ikke kendte til Neymars berømmelse på det tidspunkt, hvor han søgte om registrering, og at hans valg af navnet »NEYMAR« var en »ren tilfældighed« – blev afvist af Retten som usandsynlige (T-795/17 NEYMAR).

Den offentlige orden og sædelighed

I 2019 fastslog Retten, at EUIPO med rette havde givet afslag på en ansøgning om et varemærke, der indeholdt ordene »Cannabis Store Amsterdam« på en baggrund med en gengivelse af marihuanablade. Tegnet henledte tydeligt kundernes opmærksomhed på cannabis, som er et ulovligt stof i mange EU-lande. Dette var tilstrækkeligt til, at varemærket blev afvist, fordi det var i strid med den offentlige orden (T-683/18 Sante Conte).

I 2024 var Retten enig med EUIPO i, at »Pablo Escobar« ikke kunne registreres som et EU-varemærke. Retten fandt, at EUIPO med rette lagde vægt på den spanske offentligheds opfattelse i betragtning af forbindelserne mellem Spanien og Colombia. Den mente, at fornuftige spaniere med en gennemsnitlig følsomheds- og tolerancetærskel ville forbinde navnet med narkotikahandel, narkoterrorisme og kriminalitet. Dette til trods for, at Pablo Escobar aldrig var blevet dømt for kriminalitet (T-255/23 Pablo Escobar).

Former og lyde

EU-varemærker kan også være andet end ord, tegn og logoer. Former og lyde kan også beskyttes.

I 1999 gav EUIPO tilladelse til, at Rubik’s Brand kunne benytte et tredimensionalt EU-varemærke for formen på Rubiks terning. Syv år senere anmodede en tysk legetøjsproducent om, at dette varemærke blev annulleret, med den begrundelse, at det beskyttede en teknisk løsning (terningens rotationsmekanisme), som i stedet burde være omfattet af et patent. Efter afgørelser fra Retten og Domstolen annullerede EUIPO registreringen af EU-varemærket i 2017. Rubik’s Brand anfægtede denne afgørelse, men Retten stadfæstede den ved at fastslå, at EU-varemærkeretten forbyder registrering af udformninger, der er væsentlige for at opnå et teknisk resultat. I sagen om Rubiks terning fastslog Retten, at terningens overordnede form og sorte gitterlinjer var afgørende for, at den kunne fungere (T-601/17 Rubik’s Brand).

I 2018 ansøgte Ardagh Metal Beverage Holdings om registrering af et lydmærke hos EUIPO som EU-varemærke for forskellige drikkevarer og metalbeholdere til drikkevarer. Lyden gengav åbningen af en dåse med en drik, efterfulgt af en brusen. EUIPO gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at lydmærket ikke havde fornødent særpræg. I sin allerførste afgørelse om registrering af et lydmærke, der var fremlagt i lydformat, bekræftede Retten, at lydmærket ikke kunne registreres. Den fastslog, at lyden snarere var funktionel eller teknisk, da den blot lignede typiske lyde forbundet med drikkevarer. Den kunne derfor ikke identificeres som et specifikt mærke (T-668/19 Ardagh Metal Beverage Holdings).

Design

Design kan også beskyttes som en særlig form for intellektuel ejendomsret. Ligesom EU-varemærket administreres design også af EUIPO.

Legos design af legetøjsklodser har været beskyttet i EU siden 2010. Efter en sag, der blev anlagt af et tysk selskab, Delta Sport Handelskontor, bekræftede EUIPO i 2022, at legoklodsen stadig var beskyttet i henhold til en særlig EU-retlig undtagelse for modulsystemer, dvs. flere dele, der passer sammen på forskellige måder for at skabe forskellige ting. Retten stadfæstede denne afgørelse. Den medgav, at Delta Sport Handelskontor ikke kunne bevise, at Legos klodsdesign ikke var nyt eller individuelt nok til at være omfattet af denne undtagelse. Retten fastslog også, at et design kun kunne være ugyldigt, hvis alle dets elementer mistede beskyttelsen, mens Delta Sport Handelskontors argumenter kun dækkede ét af designets elementer (T-537/22 Lego).

Konklusion

Tilsammen viser disse domme Rettens centrale rolle i fortolkningen af EU’s varemærke- og designlovgivning og udgør en vigtig præcedens, der skaber balance mellem beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og fremme af sund konkurrence til gavn for både forbrugerne og virksomhederne.