Domstolen – sådan foregår sagsbehandlingen
Statutten for Den Europæiske Unions Domstol og procesreglementet fastsætter regler for, hvordan Domstolen behandler sagerne.
Domstolens sagsbehandling består af to grundlæggende dele, der kaldes den skriftlige og den mundtlige forhandling. Der er nogle små forskelle i den måde, præjudicielle forelæggelser og direkte søgsmål eller appeller behandles på i begyndelsen, men hovedelementerne i behandlingen er de samme.
Under den skriftlige forhandling udveksler parterne skriftlige argumenter og bemærkninger. Den mundtlige forhandling begynder med retsmødet og slutter, når generaladvokaten fremsætter sit forslag til afgørelse. Sagerne afsluttes normalt med en dom. Både retsmødet og domsafsigelsen er offentlige og streames i nogle tilfælde også på webstedet.
I gennemsnit tager en sag mellem 16 og 18 måneder fra start til slut.
Statutten for Domstolen, procesreglementet og officielle dokumenter
De grundlæggende principper for Domstolens sagsbehandling er fastlagt i Statutten for Domstolen. Procesreglementet indeholder mere detaljerede regler. Disse regler suppleres af andre officielle dokumenter og afgørelser.
Du finder alle disse dokumenter på vores side om Processuelle bestemmelser.
Det følgende er en kort vejledning i, hvordan sagsbehandlingen foregår. Hvis du er involveret i en sag ved Domstolen, bedes du læse procesreglementet i dets helhed.
Indlevering af en sag
Sagerne indleveres til Domstolens justitskontor. Denne afdeling er kontaktpunktet for sagernes parter og de nationale retsinstanser og er ansvarlig for at administrere sagsbehandlingen.
Præjudicielle forelæggelser modtages direkte fra den nationale domstol, der behandler sagen. Alle andre sager indleveres af advokater, der repræsenterer sagsøgeren, dvs. den part, der ønsker at indlede sagen.
Processproget
Et vigtigt kendetegn ved sagsbehandlingen er processproget.
At du kan anlægge en sag ved en domstol på et sprog, du forstår, og kan læse domstolens domme, er et grundlæggende element i demokratiet og retsstatsprincippet.
Derfor arbejder Domstolen på alle 24 officielle EU-sprog. Der kan anlægges sag på et hvilket som helst af disse sprog. Af hensyn til effektiviteten foregår Domstolens interne arbejde på kun nogle få sprog, primært fransk. Al kommunikation med parterne foregår dog på processproget.
Processproget bestemmes, når Domstolen modtager sagen.
I forbindelse med præjudicielle forelæggelser er processproget sproget ved den nationale domstol, der har forelagt spørgsmålene.
I direkte søgsmål er processproget det sprog, som sagsøgeren har valgt. Hvis sagsøgte er en EU-medlemsstat, skal det være et af de officielle sprog i denne stat.
I appelsager er processproget det sprog, som Rettens dom er afsagt på.
Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er den eneste domstol i verden, der arbejder på så mange sprog.
De første trin og den skriftlige forhandling
Præjudicielle forelæggelser
EU-Domstolens oversættelsestjeneste oversætter anmodningen fra den nationale domstol. Justitskontoret underretter derefter officielt de involverede parter i den nationale sag, EU’s medlemsstater og EU-institutionerne.
Anmodningen fra den nationale domstol offentliggøres i databasen over retspraksis på EU-Domstolens websted på alle officielle EU-sprog.
Derefter kan parterne i den nationale sag, medlemsstaterne, Kommissionen og andre EU-institutioner, der mener at have en særlig interesse i sagen, indgive bemærkninger til Domstolen senest to måneder og ti dage efter meddelelsen. Disse bemærkninger er ikke offentlige dokumenter på dette tidspunkt i sagen. Når sagen er afsluttet, offentliggøres bemærkningerne på EU-Domstolens websted, medmindre den part, der har fremsat dem, gør indsigelse.
Direkte søgsmål og appelsager
Når en sag modtages, giver justitskontoret den et sagsnummer og indfører den i registret. Stævningen i sin helhed forkyndes for den/de sagsøgte. De har to måneder og ti dage til at indgive svarskrift eller replik.
Justitskontoret udarbejder også et resumé af sagsøgerens påstande og argumenter. Resuméet oversættes til alle officielle EU-sprog og offentliggøres i EU-Tidende og i databasen over EU-Domstolens retspraksis.
Derefter kan næste runde af skriftlige argumenter, der kaldes replik og duplik, finde sted. I appelsager kræver dette tilladelse fra præsidenten. Replikken er appellantens mulighed for at svare på sagsøgtes argumenter. I duplikken kan sagsøgte svare på replikken.
Disse dokumenter er ikke tilgængelige for offentligheden.
Tildeling af en dommer og en generaladvokat
Samtidig tildeler præsidenten sagen til en dommer, der kaldes den refererende dommer. Det er denne dommer, der følger sagen tættest, og som vil udarbejde udkastet til dom.
Førstegeneraladvokaten tildeler sagen til en generaladvokat, som også vil følge sagen.
Den foreløbige rapport og henvisningen af en sag til en afdeling
Når den skriftlige procedure er afsluttet, spørger Domstolen parterne, om de ønsker, at der afholdes et retsmøde.
Den refererende dommer udarbejder en foreløbig rapport, hvori der redegøres for de faktiske omstændigheder og alle de berørte parters argumenter. Rapporten er ikke et offentligt dokument.
På grundlag af denne rapport og generaladvokatens synspunkter beslutter Domstolen, hvor mange dommere der skal behandle sagen, og om der er behov for et retsmøde og/eller et forslag til afgørelse fra generaladvokaten.
Beslutter Domstolen, at der skal afholdes et retsmøde, fastsætter formanden for den afdeling, som sagen er blevet henvist til, en dato.
Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse
Domstolen beslutter også, om der er behov for yderligere oplysninger, inden sagen går videre. Dette kaldes »foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse«. Den mest almindelige af disse foranstaltninger er at bede parterne om at besvare spørgsmål i retsmødet. Det kan også indebære afhøring af vidner eller eksperter.
Retsmødet
Retsmøderne finder sted i Domstolens retslokaler i Luxembourg. Under særlige omstændigheder kan de også afholdes via videokonference. Parternes advokater og repræsentanter møder op og fremfører argumenter for dommerne og generaladvokaten. Dommerne og generaladvokaten kan stille spørgsmål, hvis de ønsker det.
Dette retsmøde er offentligt. Nogle af retsmøderne streames på EU-Domstolens websted.
Generaladvokatens forslag til afgørelse
Hvis Domstolen har anmodet om et forslag til afgørelse, fremsættes dette normalt nogle måneder efter retsmødet. Generaladvokaten udarbejder sit forslag til afgørelse og læser det op i et offentligt retsmøde. Dette livestreames også på EU-Domstolens websted. I forslaget til afgørelse analyseres sagen, og der foreslås en løsning på de problemer, der er rejst.
Forslaget til afgørelse offentliggøres i databasen over retspraksis på EU-Domstolens websted.
Hermed slutter den mundtlige del af sagsbehandlingen.
Rådslagning og udarbejdelse af dommen
Den refererende dommer udarbejder et udkast til dom, der tager alt, hvad der er blevet sagt under hele proceduren, i betragtning.
Dette udkast til dom er udgangspunktet for drøftelser mellem dommerne, der kaldes rådslagningen. Generaladvokater deltager ikke i rådslagningen.
Rådslagningen er fortrolig og foregår uden assistenter eller tolke til stede. Dommerne skal derfor rådslå på et fælles sprog. Traditionelt er dette fransk.
På grundlag af disse drøftelser bliver dommerne enige om en tekst. Hvis det er nødvendigt, træffes afgørelserne med flertal. Der er ingen dissens, dvs. afvigende meninger, eller mindretalsdomme. Resultatet af afstemninger offentliggøres ikke.
Domme
Derefter oversættes dommene – i de fleste tilfælde – til alle EU-sprog. Der er flere oplysninger om dette i vores Politik for flersprogethed.
Dommene afsiges i et offentligt retsmøde. Det offentlige retsmøde livestreames desuden på EU-Domstolens websted.
Dommene kan læses i databasen over retspraksis på EU-Domstolens websted samme dag, som de afsiges.
De fleste domme offentliggøres derefter også i samlingen af afgørelser, det officielle register over Domstolens domme. Der er flere oplysninger på vores side om Samlingen af afgørelser.
Særlige former for procedurer
Domstolen har også nogle særlige former for procedurer, som sætter den i stand til at håndtere forskellige situationer effektivt.
Den forenklede procedure
Domstolen kan anvende en forenklet procedure, hvis et spørgsmål fra en national domstol er identisk med et spørgsmål, som Domstolen allerede har besvaret, eller hvis svaret er klart. I sådanne sager giver Domstolen sit svar ved en begrundet kendelse, hvor den henviser til sine tidligere domme.
Den fremskyndede procedure
Med den fremskyndede procedure kan Domstolen hurtigt træffe afgørelse i sager af stærkt hastende karakter. For at den kan gøre dette, reduceres tidsfristerne for de enkelte dele af proceduren så meget som muligt. Disse sager bliver også prioriteret.
Parterne (i direkte søgsmål og appelsager) eller den nationale domstol (i præjudicielle sager) kan anmode om denne procedure. Præsidenten beslutter, om anmodningen skal imødekommes. Præsidenten kan også på eget initiativ beslutte at anvende denne procedure.
Den præjudicielle hasteprocedure (PPU)
Med denne procedure kan Domstolen afsige domme inden for meget kort tid. Den kan kun bruges i præjudicielle sager, der vedrører området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (politisamarbejde og retligt samarbejde på det civil- og strafferetlige område samt visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer). Proceduren bruges hovedsagelig i sager, der vedrører forældremyndighed over mindre børn, eller i sager, hvor en person er varetægtsfængslet.
Domstolen udpeger særlige afdelinger med fem dommere til at behandle disse sager. Alle tidsfrister reduceres kraftigt. Den skriftlige procedure er begrænset, og de fleste parter deltager kun i retsmødet.
Anmodninger om foreløbige forholdsregler
Hvis en part vil lide alvorlig og uoprettelig skade, før sagen er afsluttet, kan parten anmode om, at den retsakt, den pågældende anfægter, suspenderes, indtil sagen er afgjort.
Hvor meget koster det?
Domstolen tager ikke betaling for at behandle en sag.
Domstolen betaler dog ikke for de advokater, som parterne har hyret.
Hvis en part ikke har råd til at betale for en advokat, kan der ansøges om retshjælp. Der er flere oplysninger om dette på vores side om retshjælp.
