Intern revisor
Den interne revisor er en uafhængig og objektiv stilling ved EU-Domstolen. Den interne revisor er ansvarlig for at kontrollere, at systemerne og procedurerne til budgetgennemførelsen fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor giver rådgivning, indsigt og fremsyn i forhold til at forbedre den måde, hvorpå budgetrelaterede opgaver udføres, og fremmer forsvarlig økonomisk forvaltning.
Den interne revisor hjælper EU-Domstolen til at nå sine mål ved systematisk og metodisk at evaluere risikostyrings-, kontrol- og forvaltningsprocesser og stiller forslag til forbedring af disses effektivitet.
