Flersprogethedens fremtid
Af og til stilles princippet om institutionel flersprogethed over for princippet om et lingua franca, dvs. et enkelt sprog, med henvisning til, at det vil være mere praktisk eller mere økonomisk. Flersprogethed giver imidlertid borgerne flere fordele, end den koster dem.
Tanken med flersprogetheden er, at den skal tjene borgerne og give dem ubestridelige fordele. Cost-benefit-forholdet ved flersprogethed i Den Europæiske Union er fortsat positivt, uanset hvordan man ser på det. Der er tale om en velkendt fordel: Den består bl.a. i muligheden for at kunne henvende sig til institutionerne på sit eget sprog, muligheden for at drage fordel af al EU-lovgivning på samme sprog og retten til at se alle nationale sprog beskyttet og fremmet, med den deraf følgende respekt for medlemsstaternes kultur, værdier og traditioner. Omkostningerne er nemme at måle, men ikke desto mindre kontroversielle: De skal så vidt muligt holdes under kontrol, samtidig med at kvaliteten bevares.
Takket være de værktøjer til støtte for flersprogetheden, der hele tiden gennemgår en betydelig teknologisk udvikling, er det muligt at opnå væsentlige produktivitetsgevinster og harmonisere arbejdet. Som eksempel på værtøjer kan nævnes neural maskinoversættelse, oversættelsesredigeringsværktøjer, stemmegenkendelsesværktøjer og muligheden for fjerntolkning, som alle er effektive midler til hjælp for tjenestegrenene. Fagene er ikke længere helt de samme, som de var for nogle år siden, og deres udvikling går stærkt.
Sprogtjenesten tilstræber at udnytte forandringer og den teknologiske udvikling, der i stigende grad omfatter kunstig intelligens, for til enhver tid at gøre bedst mulig brug af disse uden at gå på kompromis med kvaliteten, uden hvilken flersprogetheden vil miste sin legitimitet.
På den måde bliver opgaver, der før var lange og komplicerede, nu halvautomatiserede, hvilket giver tolke og oversættere mere tid til at hellige sig de væsentlige opgaver, som maskinen ikke kan udføre på en hensigtsmæssig måde. De nødvendige juridiske og sproglige overvejelser, der er forbundet med dette arbejde, kræver nødvendigvis en specialist. Juristlingvisterne og tolkene befinder sig nu oftere i et »forstærket« miljø: Teknologien støtter dem, og den bruges med omtanke og ansvarlighed for at sikre den bedste kvalitet til den bedste pris, hvilket altid er til gavn for offentligheden.
Se også
