Oversættelse og tolkning ved Domstolen

  Artikel 42 i Domstolens procesreglement  

Artikel 42 Domstolens sprogtjeneste

Domstolen opretter en sprogtjeneste bestående af særligt kvalificerede medarbejdere,
som godtgør at have en fyldestgørende juridisk uddannelse og
et grundigt kendskab til flere af Unionens officielle sprog.

Tolkning

I en fuldstændig flersproget tolkeordning kan alle de officielle sprog blive talt, og der varetages tolkning til samtlige disse sprog. I praksis er der sjældent behov for denne fulde sprogdækning. Det, som tolketjenesten i praksis varetager, er en »a la carte«-ordning. Der anvendes ved Domstolen to forskellige tolkemetoder: simultantolkning og konsekutiv tolkning.

Ved simultantolkning oversætter tolkene, der er opdelt i kabiner, de indlæg, spørgsmål og svar, der udveksles i retslokalet af de forskellige deltagere i retsmødet. Der er mindst to tolke i hver kabine, fordi tolkene under hensyntagen til den mentale anstrengelse, der er forbundet med tolkehandlingen, er nødt til at afløse hinanden for at opretholde det samme koncentrationsniveau og dermed samme kvalitet. Kvaliteten af tolkningen afhænger i høj grad af tolkenes omhyggelige forberedelse af den enkelte sag. Hele denne forberedelse finder sted i en teamånd, såvel i samarbejde med de assistenter, der forbereder sagsakterne og referencedokumenterne, som med de tværgående tjenester, bl.a. i tilfælde af terminologiske behov.

Den anden arbejdsmetode, konsekutiv tolkning, består i, at tolken tager notater, mens taleren taler, og gengiver indholdet efterfølgende. Denne teknik anvendes ofte i forbindelse med protokolarrangementer, besøg eller ferniseringer.

Tolkning i retsmøder sker så vidt muligt direkte. Tolken gengiver talerens tale på hans eller hendes eget sprog og uden en mellemmand. Nogle gange er tolken forpligtet til at levere »relæ«-tolkning. I dette tilfælde tolkes der ikke fra talerens sprog, men med udgangspunkt i en tolkning, som en kollega, der kan tolke direkte til sit eget sprog, foretager i en anden sprogkabine.

I princippet varetager den enkelte tolk kun tolkning til sit modersmål. Nogle tolke behersker imidlertid et andet sprog så godt, at de kan tolke til det som aktivt sprog, som om der var tale om deres modersmål. Dette er, hvad der benævnes »returtolkning«.

Juridisk oversættelse

Juristlingvisten indtager en nøglestilling i forbindelse med oversættelsesarbejdet, og vedkommende har gennemført en komplet juridisk uddannelse i national ret i en af medlemsstaterne og har på det tidspunkt, hvor den pågældende rekrutteres, et godt kendskab til mindst to andre sprog og to andre retssystemer. Juristlingvistens opgaver er komplekse og tekniske: Vedkommende skal nemlig ved forvaltningen af en portefølje af oversættelser samtidig kombinere et meget højt kvalitets- og produktionsniveau, alt sammen inden for strenge tidsfrister.

Det er meget vigtigt, at juristlingvisten, inden oversættelsen i egentlig forstand påbegyndes, identificerer, fremskaffer og analyserer alle relevante referencedokumenter for at opnå en god forståelse af sagens retlige sammenhæng og danne sig et indtryk af referencevokabularet. Oversættelsen ved Domstolen er ikke fri oversættelse: De regelfastsættende retsakter, den retspraksis eller de processkrifter, der henvises til direkte eller indirekte, skal gengives med pinlig nøjagtighed. Det samme gælder for den anvendte terminologi.

Bag hver enkelt oversættelsesopgave gemmer der sig et helt apparat, der skal sikre arbejdets effektivitet, og som bygger på en forudgående organisatorisk og teknisk forberedelse af arbejdet, som de tværgående kontorer og ledelsen varetager.

Juristlingvisterne gør brug af specifikke metoder og strategier til udførelsen af deres opgaver, og de gør i stigende grad brug af IT-værktøjer, som det er nødvendigt at beherske for at integrere bidraget herfra uden tab af kvalitet, navnlig med hensyn til nøjagtighed og pålidelighed.

Sprogkontorerne prioriterer fortsat direkte oversættelse, når de nødvendige kompetencer er til rådighed. Med 24 officielle sprog er antallet af mulige sprogkombinationer imidlertid steget til 552. Det har derfor været nødvendigt at indføre en ny ordning som komplement til den direkte oversættelse, hvor oversættelsen sker via et begrænset antal pivotsprog, der er udvalgt på grundlag af tekniske kriterier. Et pivotsprog er et sprog, der er fastlagt på forhånd, og som en tekst oversættes til med henblik på efterfølgende oversættelse til de øvrige sprog. Ethvert sprogkontor har fået tildelt et antal sprog, fra hvilke der oversættes til det valgte pivotsprog. Denne pivotoversættelse vil derefter blive anvendt af de andre kontorer til oversættelse til deres eget sprog.

Se også

> Flersprogethed – Værk Bind 1