Effektivitetsforanstaltninger
Domstolens sprogtjeneste bestræber sig konstant på at øge sin effektivitet, og for at opnå dette og samtidig opfylde de høje krav til kvalitet koncentrerer den hovedsageligt sin virksomhed på følgende områder: optimal udnyttelse af nye teknologier, terminologi, uddannelse og optimering af samarbejdet med eksterne bidragydere.
Juristlingvister og tolke er afhængige af stadig mere sofistikerede oversættelsesværktøjer. Selv om den neurale maskinoversættelse er blevet uundværlig, skal den underkastes streng kontrol, når det drejer sig om tekster, der har retsvirkning.
Domstolens tolketjeneste og oversættelsestjeneste drager fordel af det flersprogede terminologiarbejde, der udføres i samarbejde med et specialiseret kontor, der bidrager til kvaliteten og ensartetheden af oversættelser og mundtlige indlæg. Dette kontor sikrer også den forudgående terminologiske behandling og behandling af nogle af dokumenterne. Terminologisamlingerne og databaserne opdateres konstant, så de løsninger, der findes, kan genbruges til gavn for alle, især gennem IATE, der er en terminologidatabase, der deles af alle EU-institutionerne, og som i vid udstrækning er offentlig.
Til deres flersprogede juridiske søgninger (fuldtekst) bruger juristlingvister og tolke hovedsageligt EUR-Lex, som giver offentlig adgang til EU-retten. Dette websted indeholder flersprogede versioner af lovgivning og retspraksis. De gør også brug af værktøjer, der er udviklet til Domstolens egne behov (f.eks. søgemaskinen EURêka eller Den Europæiske Unions Domstols websted), eller interinstitutionelle ressourcer, såsom det sproglige søgeværktøj Quest eller Euramis’ oversættelseshukommelser.
Ud over disse traditionelle værktøjer, som selv nyder godt af den teknologiske udvikling, er det vigtig at nævne visse nye vigtige værktøjer, der er specifikke for det sproglige område. Disse omfatter oversættelsesredaktører. Trados Studio er det produkt på markedet, som har vundet de seneste to interinstitutionelle offentlige udbud. Dette arbejdsværktøj viser kilde- og målteksten samtidig på en sådan måde, at sætninger, der allerede er oversat, sætninger, der skal oversættes, sætninger, der er ved at blive oversat, eller sætninger, for hvilke der foreligger oversættelsesforslag eller neural maskinoversættelse, vises side om side. Sidestillingen af sprogversionerne gør det muligt, når oversættelsen er færdig, at føje de opnåede resultater til den interinstitutionelle database Euramis. Fra Trados Studio kan juristlingvisten aktivere andre oversættelsesværktøjer, nemlig de ovenfor nævnte terminologiværktøjer.
Domstolen har i flere år også benyttet sig af det bidrag, man opnår fra neural maskinoversættelse, der er en gren af kunstig intelligens (Deep Learning). Ved Domstolen omfatter det computerstøttede oversættelsesmiljø de neurale maskiner, nemlig det interinstitutionelle system eTranslation eller det kommercielle værktøj DeepL Pro. Disse neurale maskiner er baseret på enorme korpusser af tosprogede segmenter, der er sidestillede, hvorfra disse maskiner »lærer«. Når maskinerne er oplært, kan de anvendes til at levere oversættelsesforslag ved hjælp af algoritmer, der tildeler fortløbende vægtninger af de konstaterede overensstemmelser på grundlag af sandsynlighedsbaserede, grammatiske, kontekstuelle og andre lignende tilgange.
Til trods for de betydelige fordele ved disse værktøjer og teknologier må vi ikke glemme, at det alene er mennesket, i hjertet af dette »forstærkede« miljø, der har den nødvendige dømmekraft til at verificere de foreslåede løsninger og den uundværlige sproglige og juridiske ekspertise.
Løbende faglig uddannelse spiller en central rolle med hensyn til både at vedligeholde og udvide de faglige kompetencer, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der vedrører flersprogethed. Den løbende faglige uddannelse er et vigtigt element i sprogtjenestens politik for at sikre et meget højt kvalitetsniveau i dens oversættelses- og tolketjenester, og den tager hovedsageligt sigte på områderne sprog, jura og teknik.
Kompetenceudvikling inden for disse områder begynder, så snart en medarbejder tiltræder sin stilling, og vedkommende skal gennemgå et uddannelsesforløb, hvis hovedformål er at gøre den pågældende fortrolig med tjenestens værktøjer og dens arbejdsmiljø. Uddannelsesforløbet fortsætter gennem hele karrieren med en betydelig satsning på sprogundervisning med henblik på at opretholde og udvide den sproglige dækning for tolke og især juristlingvister. Denne satsning har også til formål at højne medarbejdernes juridiske kompetencer på de arbejdsområder, der vedrører flersprogethed, ved regelmæssigt at organisere konferencer og seminarer om et specifikt område inden for EU-retten eller national ret. I takt med udviklingen i tjenestens tekniske miljø iværksættes der endelig betydelige uddannelsestiltag i sammenhæng med udskiftning af IT-systemer eller lancering af nye værktøjer.
Se også
