Flersprogethed i centrum for retsforhandlingerne
Den Europæiske Unions Domstols sprogordning er udformet således, at den giver alle EU-borgere adgang til domstolsprøvelse på deres eget sprog. Denne adgang er derfor flersproget. Domstolen er forpligtet til at beherske alle EU’s officielle sprog i forbindelse med dens arbejde. Den praktiserer en rationaliseret flersprogethed i løbet af proceduren og sikrer efterfølgende, at dens retspraksis offentliggøres på alle officielle EU-sprog.
Ifølge flersprogethedsordningen ved Domstolen skal der for hver sag fastlægges et processprog. I alle typer sager (præjudicielle sager, direkte søgsmål, appelsager) vil dette sige det sprog, som det indledende processkrift (det dokument, der indleder sagen: en anmodning om præjudiciel afgørelse, stævning, appel) er udfærdiget på, der afgør, hvilket sprog der bliver processproget. Eneste undtagelse: udtalelsessager, eftersom alle officielle sprog er processprog.
Ethvert af Den Europæiske Unions officielle sprog kan således være processprog. I den præjudicielle procedure oversættes det indledende processkrift (eller sammendraget heraf) til alle øvrige officielle sprog. Dernæst optræder flersprogetheden forskelligt under hele proceduren (der omfatter en skriftlig del efterfulgt af en mundtlig del), idet flersprogetheden ikke er fuldstændig (med undtagelse af udtalelsessager), men forekommer i forskellige former afhængigt af processproget, kvaliteten samt sprogkundskaberne hos intervenienterne i sagen og medlemmerne af dommerkollegiet (den afdeling ved Den Europæiske Unions Domstol, der træffer afgørelse i en sag, der er indbragt for den).
De skriftlige indlæg, der udveksles under den skriftlige del, er af deres ophavsmand i princippet affattet på processproget. Medlemsstaterne intervenerer på deres officielle sprog eller på et af deres officielle sprog, og deres skriftlige indlæg oversættes derefter af Domstolens tjenestegrene til det pågældende processprog. I alle sager oversættes processkrifterne til forhandlingssproget, der på nuværende tidspunkt er fransk, således at dommerkollegiet kan gøre sig bekendt hermed.
Under den mundtlige del, dvs. i retsmødet, hersker det samme princip: Retsmødet afholdes på processproget. Retsmødet afholdes i reglen med deltagelse af aktørerne (parter, dommere, generaladvokat, repræsentanter for medlemsstaterne m.fl.), som alle har forskellige modersmål. Tolkning er derfor nødvendig. Der tolkes ligeledes til og fra processproget, til voteringssproget og til sproget i de medlemsstater, der har meddelt, at de deltager i retsmødet. Der kan også tolkes fra og til et eller flere af de sprog, som tales af medlemmerne af dommerkollegiet. Der ligger således praktiske overvejelser til grund for fastlæggelsen af, hvilke sprog der skal tolkes fra og til i retsmødet. Det er kun i forbindelse med en udtalelsesprocedure, at der tolkes fra og til alle sprog.
I et stort antal af de sager, der indbringes for Domstolen, deltager en generaladvokat, der fremsætter et forslag til afgørelse, som dommerkollegiet kan gøre brug af. I praksis foregår det således, at forslaget udfærdiges, hvorefter det læses op i et retsmøde på et af de seks sprog, der af sprogkontorerne er dækket i videst mulig udstrækning. Det oversættes til alle de officielle sprog og offentliggøres sammen med afgørelsen i Domstolens Samling af Afgørelser.
Voteringsdelen foregår normalt på et enkelt sprog, der på nuværende tidspunkt er fransk, hvorefter afgørelsen, der afslutter sagen, underskrives af dommerkollegiet på processproget. Den oversættes til alle de officielle sprog som en del af formidlingen af retspraksis i en flersproget sammenhæng.
Se også
