Den Europæiske Unions Domstol, garant for beskyttelsen af EU-retten
Den Europæiske Unions Domstol er en af de syv EU-institutioner.
Som Unionens retsinstans har institutionen til opgave at sikre overholdelsen af EU-retten, således at traktaterne fortolkes og anvendes ensartet, og at varetage legalitetskontrollen af de retsakter, der vedtages af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
Institutionen bidrager gennem sin retspraksis til at bevare Unionens værdier og til at fremme den europæiske opbygning.
Den Europæiske Unions Domstol består af to retsinstanser: »Domstolen« og »Retten«.
Præsidentens forord
Hvert år giver Domstolens årsoversigt et tilbageblik på begivenhederne i det forgangne år og et indblik i udsigterne for fremtiden. Årsoversigten giver ligeledes mulighed for at sætte vores virke ind i en bredere sammenhæng, nemlig vores institutions historie og den europæiske integration.
Koen Lenaerts
Præsident for Den Europæiske Unions Domstol
Den 10. december 1952 citerede Domstolens første præsident, Massimo Pilotti, i sin tale i forbindelse med det konstituerende møde for Domstolen, som var blevet oprettet ved Paristraktaten, den italienske poet og politiker Dante Alighieri: »Ubicumque potest esse litigium, ibi debet esse judicium« (»hvor der kan opstå en tvist, må der være en domstol«). Han mindede også om, at Domstolens opgave er at sikre, at alle – »stater, virksomheder eller borgere« – skal have sikkerhed for, at Fællesskabets organer handler inden for de fastsatte grænser.
Samme dag gav Jean Monnet udtryk for, at den nye domstol »ikke blot er en domstol for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, men skaber også grundlaget for en øverste domstol i Europa«, hvilket udgjorde et tegn på, at »Fællesskabet har en stærk retsorden«. Mere end 70 år senere fortsætter disse grundlæggende principper med at give inspiration til vores daglige arbejde. De belyser de fremskridt, der er gjort i 2025, og de udfordringer, vi forventer i 2026.
2025 var det første hele år efter gennemførelsen af den reform, der trådte i kraft den 1. oktober 2024, og som indebærer en delvis overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse i præjudicielle sager fra Domstolen til Retten på 6 specifikke områder (moms, punktafgifter, toldkodeks, tarifering af varer, passagerrettigheder og ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner). Resultaterne har været meget tilfredsstillende. Reformen er baseret på en ordning med et centralt kontaktpunkt (»guichet unique«), hvor alle anmodninger om præjudiciel afgørelse indgives til Domstolen, som efter intern drøftelse beslutter, om en anmodning skal overføres til Retten eller behandles af Domstolen selv. Siden reformens ikrafttræden er næsten 100 anmodninger om præjudiciel afgørelse blevet behandlet gennem ordningen med et centralt kontaktpunkt, og ca. 9 ud af 10 er blevet overført til Retten, da de udelukkende vedrørte et af de ovenfor nævnte 6 områder.
Desuden har sammensætningen af Unionens retsinstanser ændret sig flere gange i 2025. Ved Domstolen tiltrådte to nye dommere, hvoraf en dommer kom fra Retten. Ved Retten blev der foretaget fem nye udnævnelser, heraf to til erstatning for medlemmer, der var blevet dommere ved Domstolen. I september 2025 forlængede medlemsstaternes regeringer desuden embedsperioden for nitten dommere ved Retten for perioden 2025-2031. Samtidig blev Marc van der Woude genvalgt til præsident for Retten for en tredje embedsperiode, og Savvas Papasavvas blev genudnævnt til vicepræsident.
I løbet af 2025 fortsatte institutionen omlægningen af sin kommunikationspolitik, bl.a. med lanceringen af audiovisuelle debriefinger, som præsenteres af medlemmerne ved Domstolen i de mest fremtrædende sager. En dommer ved den afdeling, der har afsagt dommen, præsenterer på en kortfattet og læringsorienteret måde sagens problemstillinger samt forklarer, hvorledes Domstolen har afgjort de retsspørgsmål, der er blevet rejst i sagen. Sideløbende hermed er der gjort fremskridt med flere større projekter, således at de kunne igangsættes på samme tid i januar 2026: modernisering af Curia-webstedet, som er institutionens vigtigste webportal, udviklingen af en ny søgemaskine og omlægningen af Curia Web TV, som er en audiovisuel platform, der indtil daværende tidspunkt kun havde kunnet tilgås internt, til et egentligt eksternt kommunikationsværktøj, som supplerer de eksisterende kommunikationskanaler.
Hvad angår de teknologiske fremskridt spiller kunstig intelligens fortsat en vigtig rolle i institutionens omstilling. I løbet af året er der indført eller afprøvet flere værktøjer, som er baseret på denne teknologi, herunder Curia AI Brain, der er en platform til internt brug udviklet af institutionen selv, og som har til formål at stille en række specialiserede AI-assistenter, som imødekommer Domstolens specifikke behov, til rådighed for personalet.
Endelig markerede den 7. december 2025 25-årsdagen for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. For at fejre denne begivenhed og chartrets bidrag til retspraksis og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder vil det næste dommerforum, der afholdes ved Domstolen i marts 2026, blive tilegnet chartrets centrale plads i Unionens retsorden.
Gennem disse projekter og med blikket rettet mod fremtiden har Domstolen siden 1952 været tro mod sit formål: at sikre efterlevelse af lovgivningen, borgernes tillid og stabiliteten i Unionens retsorden.
