A | Justitssekretærens indledende bemærkninger
2025 var et betydningsfuldt år i institutionens udvikling – i løbet af året blev der taget et ambitiøst skridt, som havde til formål at styrke det grundlag, som institutionen hviler på, og samtidig forberede den på kommende forandringer.
Alfredo Calot Escobar
Justitssekretær
I en tid præget af nye teknologier og omstrukturering af arbejdsmarkedet, hvor forventninger til, hvad EU skal levere er høje, er det vigtigt at minde om de værdier, der ligger til grund for EU-Domstolens virke, nemlig et retsvæsen af høj kvalitet, der sikrer hurtig sagsbehandling, nærhed til borgerne, sproglig og kulturel mangfoldighed og optimal forvaltning af de ressourcer, der er betroet institutionen. Netop for at sikre, at disse værdier bevares, har EU-Domstolen gennemført flere strategiske projekter, der skal sætte den i stand til at imødegå de forventede forandringer.
Hvad angår de retslige aktiviteter var 2025 det første hele år, efter at ordningen med delvis overførsel af anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Domstolen til Retten trådte i kraft. Alle institutionens tjenester, som var grundigt forberedte, bidrog til at sikre, at reformen blev gennemført på en smidig og veltilrettelagt måde, hvilket vidner om deres tilpasningsevne og evne til at støtte de to retsinstanser i forbindelse med de nye udfordringer. Den første vurdering af reformens gennemførelse har vist sig meget tilfredsstillende, da alle målene er nået: Overførslen bidrager til at forbedre sagsbehandlingen og til fuldt ud at udnytte fordelene ved reformen af Den Europæiske Unions Domstols struktur til gavn for alle, der deltager i retssager. Samtidig er de nye regler om offentliggørelse af skriftlige bemærkninger i præjudicielle sager blevet indført med succes, og dette sikrer en bedre forståelse for den præjudicielle ordning og de retlige spørgsmål, der skal drøftes.
En prioritet i det forgangne år var at bringe EU-Domstolen tættere på borgerne. Institutionens tjenestegrene med ansvar for kommunikation og informationsteknologi gjorde i tæt samarbejde en kontinuerlig indsats for at udvikle EU-Domstolens nye websted, der indeholder en opdateret søgemaskine og en forbedring af ordningen for streaming af retsmøder. Samtidig er flere kommunikationskanaler taget i brug, navnlig med lanceringen af Curia Web TV, som er et nyt moderne og læringsbaseret værktøj, der i indbydende audiovisuelle formater bidrager til en bedre forståelse af EU-Domstolens virksomhed. Med andre ord har institutionen nu et mere læse- og brugervenligt websted: Institutionen har efter at have gjort en indsats for at styrke sin tilstedeværelse på sociale medier nu gennemført moderniseringen af sin eksterne kommunikationspolitik over for offentligheden og de yngre generationer.
Et væsentlig aspekt af EU-Domstolens personalepolitik er den attraktive arbejdsplads, og EU-Domstolen har iværksat en række initiativer for at styrke sin evne til at vække interesse hos ansøgere fra alle medlemsstater og med alle profiler. Institutionen har således forpligtet sig til at skabe mere attraktive, inkluderende og overskuelige rekrutteringsforløb for at udvide puljen af kandidater, der kunne være interesserede i at arbejde for EU-Domstolen. Nogle tiltag har været direkte rettet mod at forbedre praktikforholdene, således at praktikantforløbet sikrer lige adgang for alle unge kandidater, der ønsker at lære institutionen at kende. Andre tiltag har bestået i at uddybe oplysningskampagnerne over for de medlemsstater, hvis nationaliteter er mindre repræsenteret ved institutionen, med et vedvarende ønske om at styrke den kulturelle og sproglige mangfoldighed blandt personalet. Endelig har flere initiativer gjort det muligt for EU-Domstolen at uddybe sin tilgængelighed- og inklusionspolitik, således at personer med handicap kan få mulighed for at opnå varig ansættelse ved institutionen og bidrage til, at den bliver stadig mere ambitiøs på dette område.
I overensstemmelse med den innovationsånd, der er kendetegnende for EU-Domstolen, er der taget vigtige skridt på det teknologiske område. Arbejdet med at integrere og udvikle værktøjer baseret på kunstig intelligens er fortsat, og sideløbende hermed er der gjort et betydeligt arbejde med at udarbejde en etisk ramme, der er fuldt ud tilpasset de krav, der er kendetegnede for EU-Domstolens retslige virksomhed. Fra udarbejdelsen af et etisk charter for integration af kunstig intelligens til udarbejdelsen af specifikke retningslinjer for brugen af de KI-værktøjer, der anvendes i institutionen, har Domstolen sørget for at lette brugen af stadig mere lovende værktøjer. Disse værktøjer kræver dog en god forståelse af deres begrænsninger, de risici, der er forbundet hermed, og nødvendigheden af altid at sikre menneskelig overvågning. EU-Domstolen har således med beslutsomhed fortsat arbejdet, men også med forsigtighed, bl.a. ved at øge udbuddet af de uddannelsesforløb, der tilbydes personalet for at støtte dem i disse nye anvendelser.
Stærke værdier, klare ambitioner og et konstant fornyet engagement i kvaliteten af det europæiske retsvæsen: Således kan man med stolthed sammenfatte det arbejde, som institutionens tjenestegrene har udført i 2025.
B | Årets højdepunkter
2025: et afgørende år for reformen af EU’s retsvæsen
2025 var det første hele år, hvor den delvise overførsel af kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse fra Domstolen til Retten blev gennemført, og det var resultat af en lang proces. Grundlaget for denne reform blev lagt allerede i Nicetraktaten (2001) og bekræftet i forbindelse med reformen af den retslige struktur i 2015.
Formålet var at styrke effektiviteten af EU’s retssystem ved at sikre en bedre fordeling af arbejdsbyrden mellem Domstolen og Retten. Dette blev muligt ved at fordoble antallet af dommere ved Retten, hvilket blev fuldt gennemført i 2022, og dermed har Retten fået den nødvendige kapacitet til at behandle flere sager.
Dette har krævet væsentlige ændringer af statutten og procesreglementerne. De ændringer af statutten, som EU-Domstolen har foreslået, er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. De ændringer af procesreglementerne, der som følge af ændringen af statutten var nødvendige for at gennemføre reformen, er blevet godkendt af Rådet.
Den sidste fase af denne reform blev afsluttet den 1. oktober 2024 med anvendelsen af nye regler, der gennemfører den delvise overførsel af kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse fra Domstolen til Retten, hvorved procedurerne for de to retsinstanser ligeledes er blevet moderniseret. Efter et fuldt års anvendelse viser den første vurdering af reformen, at Domstolen og Retten fuldt ud har integreret disse nye arbejdsmetoder til tilfredshed for alle, der er involveret i de præjudicielle sager.
Hvad er en præjudiciel forelæggelse?
EU-retten er en del af den nationale ret i hver EU-medlemsstat. Det følger heraf, at EU-retten kan påberåbes for de nationale domstole, som anvender EU-retten direkte.
I tilfælde af tvivl om, hvordan EU-retten skal fortolkes i en sag, kan og i visse tilfælde skal de nationale domstole forelægge spørgsmål for Domstolen og i visse specifikke sager for Retten. De kan således få en præcisering af, hvorledes en EU-retlig bestemmelse skal forstås, eller om den gyldig eller ej. Dette giver dem mulighed for at anvende EU-retten korrekt og ensartet.
Rettens kompetence i præjudicielle sager
Retten har nu kompetence til at behandle præjudicielle forelæggelser inden for områder, der er klart afgrænsede, som kan adskilles tilstrækkeligt fra andre områder og som har givet anledning til en omfattende praksis fra Domstolen. Denne reform mindsker Domstolens arbejdsbyrde væsentligt, ved at kompetencen til at træffe præjudiciel afgørelse overføres til Retten inden for en række specifikke områder, nemlig 1) det fælles momssystem, 2) punktafgifter, 3) toldkodeksen, 4) tariferingen af varer, 5) kompensation og bistand til luftfartspassagerer i tilfælde af boardingafvisning, forsinkelse eller aflysning af transportydelser og 6) ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.
Et centralt kontaktpunkt: en effektiv procedure
Reformen har ikke medført ændringer i proceduren for indgivelse af en anmodning om præjudiciel afgørelse: Alle anmodninger skal fortsat indgives til Domstolen. Til gengæld er der indført et centralt kontaktpunkt (»guichet unique«), som gør det muligt at identificere de anmodninger, der henhører under Rettens kompetence. Afgørelsen om, hvorvidt behandlingen af en sag skal fortsætte ved Domstolen, eller om sagen skal overføres, tilkommer enten Domstolens præsident efter høring af vicepræsidenten og førstegeneraladvokaten eller Domstolen på et almindeligt møde.
Ved Retten er der nu oprettet to specialiserede afdelinger, der som hovedregel består af fem dommere, som har til opgave at behandle disse sager. Desuden udpeges visse dommere ved Retten til at fungere som generaladvokat ved Retten for at sikre en procedure, der svarer til den, som gælder ved Domstolen.
Appel og fornyet prøvelse
I præjudicielle sager kan Rettens afgørelser på grund af sagens art ikke appelleres til Domstolen. Der findes imidlertid en ordning for fornyet prøvelse: Inden for en måned kan førstegeneraladvokaten ved Domstolen foreslå Domstolen, at en afgørelse truffet af Retten skal gøres til genstand for fornyet prøvelse, hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.
Status efter et år
Siden reformen trådte i kraft, har det nye centrale kontaktpunkt allerede behandlet næsten 100 præjudicielle sager. Næsten 85% af disse er blevet henvist til Retten, da de udelukkende vedrørte et af de 6 specifikke kompetenceområder, der er fastsat i ordningen.
I 2025 behandlede Retten de første sager, der var blevet overført i henhold til den nye ordning. 16 sager blev afsluttet uden behov for at afholde retsmøde eller anmode om forslag til afgørelse. Størstedelen – 11 sager – kunne afsluttes ved kendelse. 5 sager blev afgjort ved dom. Behandlingstiden var særdeles kort: i gennemsnit 10,9 måned for sager, der blev afgjort ved dom, fra det centrale kontaktpunkt til den endelige afgørelse (i gennemsnit 6,2 måned, hvis man medregner sager, der blev afgjort ved dom eller kendelse).
Ordningen fungerer således effektivt, og de første resultater viser, at reformen har nået sine mål: at fremskynde behandlingen af sager og skabe en bedre balance i arbejdsbyrden mellem Unionens retsinstanser til gavn for borgere og virksomheder.
Vil du vide mere?
For at give jurister og navnlig nationale dommere et bedre indblik i, hvordan det centrale kontaktpunkt fungerer, og hvilke kriterier der gælder for kompetencefordelingen, har institutionen offentliggjort et dokument om gennemførelsen af de nye regler om delvis overførsel af kompetence til at træffe afgørelse i præjudicielle sager til Retten. Dokumentet, der er tilgængeligt på EU-Domstolens websted, indeholder en oversigt over de anmodninger, der blev indgivet i det første år efter ikrafttrædelsen, og angiver for hver enkelt anmodning, om den er blevet overført til Retten eller fortsat skal behandles ved Domstolen, med angivelse af begrundelsen herfor.
Se videoen: Kompetencefordelingen mellem Domstolen og Retten
Større indblik i EU-Domstolens arbejde
2025 markerer et vigtigt vendepunkt i EU-Domstolens kommunikationspolitik. På baggrund af den teknologiske udvikling og ønsket om at øge forståelsen for EU-retsvæsenet og bringe det tættere på borgerne har institutionen udviklet flere initiativer, der har til formål at modernisere informationskanalerne og fremme offentlighedens forståelse for dens mission og aktiviteter.
Nye konti på sociale medier for at bringe EU-Domstolen tættere på borgerne
Sociale medier er i dag en del af borgernes hverdag og udgør en vigtig informationskilde for mange af dem, navnlig de yngre generationer. For at imødekomme dette behov og således sikre udbredelsen af pålidelige og korrekte oplysninger om EU-Domstolens aktiviteter så tæt på borgerne som muligt har EU-Domstolen udbredt sin tilstedeværelse på de sociale medier ved i 2025 at åbne konti på fire nye platforme: Bluesky, Threads, WhatsApp og Instagram.
Takket være disse nye kanaler, der supplerer EU-Domstolens informationsudbud på LinkedIn, X, YouTube og Mastodon, er EU-Domstolen i stand til at nå ud til nye målgrupper og kommunikere – på en måde, der er tilpasset deres behov og direkte til dem – om dens virksomhed og om betydningen af dens rolle i beskyttelsen af borgernes rettigheder og bevarelsen af et Europa, der er baseret på demokratiske værdier.
Offentligheden kan på denne måde let få adgang til klare oplysninger om EU-Domstolens aktuelle sager når som helst og hvor som helst, og fra begyndelsen af 2026 suppleres dette med et innovativt og udvidet audiovisuelt tilbud med lanceringen af den nye audiovisuelle platform Curia Web TV.
Deltag i EU-Domstolens retsmøder, uanset hvor i Europa du befinder dig
Retsmøderne ved Domstolen og Retten, der afholdes i Luxembourg, er et centralt element i proceduren, og de er offentlige og åbne for alle borgere. Af hensyn til gennemsigtighed og tilgængelighed af retssystemet for de 450 mio. unionsborgere, der er direkte berørt af EU-domstolens afgørelser, har EU-Domstolen indført en ordning, der gør det muligt for alle at overvære retsmøderne på afstand uden at skulle rejse til Luxembourg.
I april 2022 besluttede institutionen således at indføre en pilotordning med henblik på at gøre det muligt på institutionens websted at se optagelser af retsmøder i den store afdeling og i plenum, der sendes forskudt, og direkte streaming af retsmøder, hvor der afsiges domme og fremsættes forslag til afgørelse. Den vellykkede gennemførelse af denne pilotfase førte til, at der blev indføjet en særlig bestemmelse i Domstolens procesreglement for at gøre denne ordning permanent, men også for at åbne mulighed for at sende streaming direkte fra visse retsmøder i afdelinger med fem dommere, når sagens interesse tilsiger dette. For at give et bedre indblik i sagens baggrund og drøftelserne mellem parterne og dommerne i retsmødet redegør en pressemedarbejder kort for sagen inden streaming af et retsmøde påbegyndes i et audiovisuelt format, som også udsendes på EU-Domstolens websted og sociale medier.
Hvad angår Retten er streaming af mundtlige forhandlinger, domsafsigelser eller fremsættelse af forslag til afgørelser også blevet integrere i dens procesreglement. Eftersom reglerne og vilkårene for gennemførelsen af streaming skulle fastsættes af Retten, vedtog denne i februar 2025 en afgørelse om streaming af domsafsigelser eller fremsættelse af forslag til afgørelse. Den første streaming på grundlag af denne afgørelse fandt sted i maj, hvor afsigelsen af en dom fra Store Afdeling blev sendt direkte. To andre fulgte i september.
Denne styrkelse af institutionens audiovisuelle kommunikation giver mulighed for fuldt ud at udnytte de teknologiske muligheder, der tog fart i forbindelse med sundhedskrisen i 2020, men frem for alt giver den alle, der er interesseret i institutionens retslige virksomhed, uanset om det er nuværende eller fremtidige jurister (nationale dommere, advokater, embedsmænd fra medlemsstaternes regeringer og EU-institutionerne, professorer, studerende), journalister eller mere generelt alle borgere, der er nysgerrige efter at vide mere om institutionens mission, mulighed for at følge retsmøderne på samme vilkår som de personer, der fysisk er til stede i retssalene, uanset hvor de befinder sig, uden at skulle rejse til Luxembourg.
Øget indblik i retsforhandlingerne
I samme ånd af åbenhed fortsatte EU-Domstolen i 2025 gennemførelsen af den afgørelse, der blev truffet i 2024, om efter sagens afslutning at offentliggøre de skriftlige bemærkninger, der er indgivet i præjudicielle sager af de forskellige aktører, der er involveret i den præjudicielle procedure (parter for den nationale domstol, institutioner, medlemsstater osv.), medmindre de gør indsigelse herimod. For at gøre det lettere at finde frem til disse skriftlige bemærkninger kan de søges frem via søgemaskinen på EU-Domstolens websted, hvilket giver alle interesserede mulighed for at tage stilling til de synspunkter, der er blevet fremført under forhandlingerne for Domstolen eller Retten inden den præjudicielle afgørelse.
Modernisering af kommunikationskanalerne for at nå ud til den brede offentlighed
I tråd med dette mål om at gøre retspraksis mere tilgængelig for ikke-specialister har EU-Domstolen fortsat moderniseringen af en af sine vigtigste kommunikationskanaler, nemlig pressemeddelelserne. I slutningen af 2023 blev de omarbejdet med henblik på at tilbyde kortere og mere forklarende resuméer, der er bedre tilpasset mediernes og den brede offentligheds forventninger. Arbejdet med at tilpasse formatet fortsatte i 2025, og resultatet blev klarere, mere præcise og mere læsevenlige pressemeddelelser, der er skrevet i et mere tilgængeligt sprog. De fleste af pressemeddelelserne ledsages af en »kort sammenfatning«, dvs. et resumé, der skal gøre det lettere for medierne at genbruge dem.
Samtidig indførte EU-Domstolen et nyt kommunikationsværktøj: korte forklarende videoer, der har form af debriefinger, som præsenteres af de dommere, der har behandlet sagen, og som udsendes efter afsigelsen af de vigtigste domme. Dette innovative værktøj gør det muligt på få minutter og på et klart og lettilgængeligt sprog at forklare afgørelser, der vækker stor medieinteresse. Den første video, der blev udsendt i juni, vedrørte den italienske sag C-460/23 Kinsa: Domstolens præsident, Koen Lenaerts, redegjorde for sagen på italiensk, som var sagens processprog. Videoen, der har undertekster på EU’s 24 officielle sprog, blev lagt online umiddelbart efter domsafsigelsen på Curia-webstedet og samtidig offentliggjort på de sociale medier. Den blev en stor succes med næsten 20 000 visninger på LinkedIn. I 2025 blev der offentliggjort 11 lignende forklarende videoer om domme afsagt af Domstolens Store Afdeling på webstedet og på de sociale medier.
Gennem disse initiativer fortsatte EU-Domstolen i 2025 sit engagement for at skabe større indsigt i institutionens virksomhed, for at gøre det nemmere at forstå denne virksomhed og for at bringe den tættere på borgerne ved at tilpasse kommunikationsformaterne til offentlighedens nye forventninger.
Samarbejde med nationale retter i Europa
EU-retten finder anvendelse i alle medlemsstaterne og udgør dermed et fælles retsordning, der bygger på de fælles værdier, som Den Europæiske Union hviler på. For at styrke dette retsfællesskab og sikre en ensartet fortolkning af EU-retten har Den Europæiske Unions Domstol uden for rammerne af de sager, der behandles af dens to retsinstanser, længe været engageret i en åben og vedvarende dialog med dommerne i medlemsstaterne – medlemsstaternes forfatningsdomstole og øverste domstole eller domstole i første instans og appeldomstole – men også med retlige netværk og internationale domstole, såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, med hvilke den udveksler bedste praksis for at styrke retsvæsenets kvalitet. Denne dialog, der konkretiseres gennem konferencer og møder, der afholdes både ved EU-Domstolen og i medlemsstaterne, var særlig intensiv i 2025.
»EUnited in Diversity« i Sofia
Konferencen »EUnited in Diversity«, der blev afholdt for første gang i 2021 i Riga (Letland) og anden gang i Haag (Nederlandene) i 2023, blev afholdt for tredje gang i slutningen af sommeren 2025 under ledelse af Republikken Bulgariens forfatningsdomstol i Sofia. Disse konferencer, som afholdes hvert andet år, samler repræsentanter for EU-Domstolen og de nationale forfatningsdomstole med det formål at styrke dialogen mellem disse domstole, men også at fremme samspillet mellem Den Europæiske Unions fælles retsorden og medlemsstaternes nationale retssystemer.
Under temaet »Forfatningsrettens rolle i EU’s fælles retsorden« drøftede deltagerne på konferencen i 2025 begrebet et »forfatningssikret retssystem« i EU med bidrag fra forfatningsdomstole (eller domstole, som udøver forfatningsmæssig kompetence) i 21 medlemsstater. Programmet omfattede 4 paneler om fordelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne i henhold til delegationsprincippet, beskyttelsen af EU’s identitet i krisetider, sammenhængen mellem national forfatningsret og EU-ret i medlemsstaterne samt fortolkningen og anvendelsen af EU-retten med henblik på at sikre sammenhæng og kontinuitet i den fælles retsorden.
Konferencen gav også mulighed for et møde mellem højtstående administrative chefer fra de deltagende institutioner med henblik på at lette udvekslingen af bedste praksis og drøfte spørgsmål af fælles interesse. Hovedtemaet for denne rundbordsdiskussion, hvor EU-Domstolen var repræsenteret ved sin generaldirektør for information, var således »digitale teknologiers indvirkning på domstolenes arbejde«.
Dommerforum ved EU-Domstolen
I begyndelsen af december 2025 mødtes 148 dommere fra appelretterne og retterne i første instans i alle medlemsstaterne i forbindelse med afholdelsen af EU-Domstolens traditionelle dommerforum. Blandt de emner, der blev drøftet under de forskellige arbejdsmøder, var de seneste udviklinger inden for præjudicielle sager, den seneste retspraksis på asyl- og indvandringsområdet, Rettens nye kompetence i præjudicielle sager, den seneste retspraksis vedrørende den europæiske arrestordre og det civilretlige samarbejde.
Dette forum, som EU-Domstolen afholdt for første gang i 1968, giver mulighed for en direkte kontakt mellem medlemmerne af Domstolen og Retten og dommerne i medlemsstaterne. Dommerforummet gør det muligt at knytte uformelle kontakter, fremme en ensartet anvendelse af EU-retten ved de nationale domstole – som er domstole, der direkte anvender EU-retten – udveksle ideer om fælles spørgsmål og fremme kendskabet til og forståelsen for de forskellige retssystemer samt samarbejdet mellem domstolene.
Møde i Den Europæiske Unions Domstolsnetværk i Lissabon
I november blev det syvende årlige møde for kontaktpersonerne i Den Europæiske Unions Domstolsnetværk (JNEU) afholdt i Lissabon (Portugal). JNEU blev oprettet på EU-Domstolens initiativ i 2017 i forbindelse med et dommerforum, der var tilegnet 60-årsdagen for Romtraktaterne, og har til formål at styrke det retlige samarbejde i Europa med henblik på at sikre et retsvæsen af høj kvalitet. JNEU består af 78 forfatningsdomstole og øverste domstole i medlemsstaterne samt de øverste domstole i 4 tredjelande (Island, Liechtenstein, Det Forenede Kongerige og Ukraine) og udgør et permanent forum, hvor medlemmerne kan udveksle synspunkter. Det etablerer et uformelt samarbejde og en uformel dialog mellem de øverste retsinstanser i Europa og supplerer dermed den formelle samarbejdsmekanisme, der kommer til udtryk i forelæggelsesproceduren.
Eftersom JNEU’s møder nu afholdes af de nationale domstole med støtte fra EU-Domstolen, blev mødet i 2025 arrangeret af Portugals forfatningsdomstol, øverste domstol og øverste forvaltningsdomstol. 60 kontaktpersoner deltog fra 20 medlemsstater, 1 tredjeland og 4 europæiske netværk. Talerne og drøftelserne mellem deltagerne handlede om fremtiden for samarbejdet inden for netværket og omfanget af de nationale domstoles forpligtelse til at forelægge præjudicielle spørgsmål, når de træffer afgørelse i sidste instans.
Møde med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol er de to hovedaktører med hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Europa. De to domstole indgår i forskellige organisationer (henholdsvis Europarådet og Den Europæiske Union), men de forfølger på en komplementær måde de samme mål, der er baseret på et fælles værdigrundlag: menneskelig værdighed, frihed, demokrati, beskyttelse af menneskerettighederne, respekt for retsstatsprincippet, beskyttelse af mindretal, tolerance, forbud mod forskelsbehandling, solidaritet og opretholdelse af fred og retfærdighed i Europa. De sørger således for at opretholde et tæt samarbejde gennem regelmæssige møder med henblik på at dele deres respektive retsudvikling og udveksle synspunkter om emner af fælles interesse og deres fælles udfordringer. Hvert år mødes medlemmerne af de to domstole derfor i Luxembourg eller Strasbourg for at opretholde synergien og samarbejdet til fordel for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Europa.
I år fandt mødet sted i november ved EU-Domstolen i Luxembourg. Medlemmerne af de to domstole deltog i flere rundbordsdiskussioner om ytringsfrihed i den digitale tidsalder, barnets tarv i sager om grænseoverskridende bortførelse af børn samt juridiske og fysiske hindringer for adgangen til asylprocedurer. Det officielle møde gav også mulighed for et møde mellem præsidenterne for de to domstole om de udfordringer, som retsvæsenet står over for, hvilket sket i form af et videointerview.
De to præsidenter fremhævede navnlig vigtigheden af, at borgerne i den nuværende geopolitiske og samfundsmæssige kontekst, forstår, hvad der ligger til grund for det, der er blevet opbygget i de seneste 75 år: viljen til at sikre, at mennesker har det bedst mulige liv gennem genoprettelse af fred, genoprettelse af retsvæsenet og et demokratisk fungerende samfund.
»Hver gang der sker et konkret angreb på domstolenes uafhængighed, og hver gang ytringsfriheden vender sig mod de værdier, den skal fremme – pluralisme og tolerance – gennem hadefuld eller voldelig retorik, som er på fremmarch, må vi huske det væsentlige; vi må huske, hvad det er, vi skal beskytte.«
Mattias Guyomar
Præsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
»Retsstaten beskytter ikke blot borgerne, men også det demokratiske system, som er et system, der skal kunne udvikle sig fra valg til valg og mellem valgene, som skal inddrage civilsamfundet, som skal inddrage borgere og grupper af borgere, der er engagerede i politik. Alt dette kommer til udtryk i et stort antal afgørelser fra EU-Domstolen, som ofte har tilknytning til de grundlæggende frihedsrettigheder.«
Koen Lenaerts
Præsident for Den Europæiske Unions Domstol
C | Forholdet til offentligheden
Besøg hos EU-Domstolen
Domstolen arbejder på at bringe institutionen tættere på borgerne ved at afholde besøg og seminarer, der bidrager til en bedre forståelse af EU-retten gennem skræddersyede programmer. Besøgene giver mulighed for at få en bedre forståelse for EU-Domstolens rolle og den konkrete indflydelse, som dens praksis har på borgernes dagligdag, mens seminarerne, der primært er rettet mod nationale dommere, fremmer dialogen mellem de nationale dommere og EU-Domstolens dommere. EU-Domstolen tager imod forskellige grupper i sine lokaler, men tilbyder også virtuelle besøg, herunder et online undervisningsprogram, der giver gymnasieelever mulighed for at lære om EU-retten fra deres klasseværelse. I 2025 deltog 412 gymnasieelever i dette program.
Forstå EU’s retsvæsen
Pressemedarbejderne i Direktoratet for Kommunikation, som er uddannede jurister, er ansvarlige for at forklare domme, kendelser og forslag til afgørelse samt aktuelle sager for journalister og andre interesserede. De udarbejder pressemeddelelser for i realtid at informere journalister og fagfolk om Domstolens og Rettens afgørelser. De udsender regelmæssigt informationsbreve om hændelser på retslisten (mundtlige forhandlinger, domsafsigelser og fremsættelse af forslag til afgørelse) og vigtige oplysninger vedrørende institutionen samt »kvik info-skrivelser« om de sager, som ikke er genstand for pressemeddelelser, til personer, som over for EU-Domstolens pressetjeneste har fremsat en anmodning herom. Desuden besvarer de e-mails og opkald fra borgere til Domstolen om forskellige aspekter af dens virksomhed (oplysninger om sager, forklaring af en dom, EU-Domstolens rolle, hjælp til webstedet osv.)
Hold dig opdateret via EU-Domstolens sociale medier
For at kunne formidle information direkte og øjeblikkeligt opretholder EU-Domstolen en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier og via sine konti LinkedIn og Mastodon, sine 2 konti på X (den ene på fransk og den anden på engelsk) samt sine konti på Bluesky og Threads. EU-Domstolen har desuden en WhatsApp-kanal og en YouTube-kanal, der på de 24 officielle sprog udsender forskelligt audiovisuelt indhold, herunder videoer, der er rettet mod den brede offentlighed og har til formål at forklare, hvilken betydning EU-Domstolens praksis har for borgernes dagligdag, samt udsendelser på Curia Web TV. På YouTube offentliggjorde EU-Domstolen i 2025 2 nye videoer:
Retslig gennemsigtighed
Hvad sker der, når et land ikke overholder EU-retten?
EU-Domstolens konto på Instagram, der blev oprettet i 2025, henvender sig til et bredere og yngre publikum og fremhæver EU-Domstolens aktiviteter gennem visuel og engagerende kommunikation.
Antallet af følgere på EU-Domstolens forskellige platforme vokser støt, hvilket vidner om offentlighedens interesse for dens aktiviteter.
Følg retsmøder og afgørelser i realtid
For at lette adgangen til de retslige aktiviteter tilbyder EU-Domstolen muligheden for at tilgå retsmøder via streaming.
Domstolens afgørelser og generaladvokaternes forslag til afgørelse kan følges live. Det samme gælder for visse domme og forslag til afgørelse fra Retten. Streaming af mundtlige indlæg for Domstolen skal i overensstemmelse med reglerne i procesreglementet sendes med forsinkelse. Dette gælder for sager, der er henvist til plenum, den store afdeling eller i undtagelsestilfælde en afdeling med fem dommere. Videooptagelsen af mundtlige forhandlinger er tilgængelig på Curia-webstedet i en måned.
Vigtige domme præsenteres på et klart og tilgængeligt sprog af en dommer, der har deltaget i sagen, i form af en kort forklarende video af nogle minutters varighed (se nærmere i kapitlet »Større indblik i EU-Domstolens arbejde«).
Forud for streamingen af retsmøderne udsendes en orientering vedrørende sagen på de sprog, der anvendes i retsmødet, og den offentliggøres på EU-Domstolens websted og sociale medier.