Den Europæiske Unions Domstol, garant for beskyttelsen af EU-retten
Den Europæiske Unions Domstol er en af de syv EU-institutioner.
Som Unionens retsinstans har institutionen til opgave at sikre overholdelsen af EU-retten, således at traktaterne fortolkes og anvendes ensartet, og at varetage legalitetskontrollen af de retsakter, der vedtages af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
Institutionen bidrager gennem sin retspraksis til at bevare Unionens værdier og til at fremme den europæiske opbygning.
Den Europæiske Unions Domstol består af to retsinstanser: »Domstolen« og »Retten«.
Præsidentens forord
I en kompliceret global verden har Den Europæiske Unions Domstol været i stand til at fastholde sin kurs, som er styret af den mission om at sikre retfærdighed og opretholde retsstatsprincippet, som den er tillagt ved traktaterne.

Koen Lenaerts
Præsident for Den Europæiske Unions Domstol
I en kompliceret global verden har Den Europæiske Unions Domstol været i stand til at fastholde sin kurs, som er styret af den mission om at sikre retfærdighed og opretholde retsstatsprincippet, som den er tillagt ved traktaterne. Den har fortsat sit daglige arbejde med at beskytte Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og bidrage til opbygningen af en fælles retsorden for medlemsstaterne. Den har også sat nye milepæle, som vil være afgørende for dens virke i de kommende år.
Det forgangne år markerede begyndelsen på en ny æra for institutionen og for forholdet mellem Domstolen og Retten samt mellem disse to retsinstanser og domstolene i EU’s medlemsstater. Den delvise overførsel af kompetence til at træffe afgørelse i præjudicielle sager fra Domstolen til Retten er et vigtigt skridt i udviklingen af Unionens retslige struktur. Dette vil – i borgernes interesse – sikre en bedre fordeling af arbejdsbyrden mellem de to retsinstanser og gøre det muligt for Domstolen i højere grad af fokusere på sin rolle som Unionens forfatningsdomstol og øverste domstol. Denne vidtrækkende reform blev muliggjort takket være et kollegialt og effektivt samarbejde mellem de to retsinstanser under hele forløbet fra udarbejdelsen af den anmodning om ændring af statutten, som blev forelagt EU-lovgiver, og til den faktiske gennemførelse. Dette var resultatet af et tæt samarbejde mellem justitssekretariaterne og de relevante tjenestegrene ved institutionen, som havde til formål at gøre det muligt for Retten at behandle disse nye retssager på den bedst mulige måde.
I maj 2024 fejrede institutionen i øvrigt tyveårsdagen for den største udvidelse af Unionen både hvad angår antallet af borgere og stater, der var involveret, og dens symbolske dimension. Fejringen tog form af et kollokvium, der fremhævede den berigelse, som tiltrædelsen af ti nye stater har tilført vores fælles arv, og som byder på en ny mangfoldighed af nationale historier, kulturer og juridiske traditioner. Denne tiltrædelse illustrerede ved at samle de to halvdele af kontinentet – øst og vest – i et historisk fælles forfatningsprojekt desuden på en konkret og slående måde, at det fredsideal, som Unionen ønsker at fremme, er selve kernen i den europæiske integrationsproces.
På det organisatoriske plan var 2024 præget af en større delvis fornyelse af Domstolens sammensætning, idet ni nye medlemmer, hvoraf fem tidligere har varetaget hvervet som dommer ved Retten, aflagde ed. Denne store omorganisering, som blev gennemført efter afsigelsen af et meget stort antal domme den 4. oktober 2024, krævede en smidig organisering for at tage imod medlemmerne og deres kabinetter under de bedst mulige forhold og for at minimere ændringernes påvirkning af den fortsatte ordnede gennemførelse af institutionens aktiviteter.
Når vi ser frem mod 2025, ligger der spændende udfordringer forude for hele institutionen. Disse udfordringer vil vedrøre institutionens kontakt udadtil, hvor der skal foretages en ny udformning af Domstolens websted og søgemaskine til søgning i retspraksis, og den planlagte lancering af en web TV-kanal, der vil sætte fokus på Domstolens aktiviteter. Disse projekter har til formål at opfylde behovene hos juridiske fagfolk, men også at bidrage til det grundlæggende mål om at bringe retsvæsenet tættere på borgerne for at hjælpe dem med at forstå dets rolle og afgørelser. Udfordringerne vil også vedrøre vores fremtidige arbejdsmetoder, i hvilken forbindelse fokus fortsat vil være på arbejdet med den potentielle brug af kunstig intelligens og et IT‑program, der ligger til grund for et integreret sagsstyringssystem. Disse tiltag vil blive gennemført med det formål at gøre det muligt for vores institution at blive mere effektiv for at kunne håndtere stigningen i antallet af sager, samtidig med at vi bevarer det højeste kvalitetsniveau, der kræves i forbindelse med den retslige funktion, som er betroet institutionen, og respekterer alle de krav, der ligger til grund herfor.
