A | Justitssekretærens indledende bemærkninger
Der er gået to årtier, siden ti nye medlemsstater tiltrådte Den Europæiske Union, hvilket markerer et historisk øjeblik i vores institutions rejse.
Alfredo Calot Escobar
Justitssekretær
Der er gået to årtier, siden ti nye medlemsstater tiltrådte Den Europæiske Union, hvilket markerer et historisk øjeblik i vores institutions rejse. Det var en dag med fejring, men også en tid med hidtil usete udfordringer. Når jeg ser tilbage, kan jeg med stolthed sige, at vi ikke kun overvandt disse udfordringer, men også voksede os stærkere undervejs.
I dag befinder vi os midt i lige så store forandringer inden for vores institution.
Den lovgivningsmæssige procedure for delvis overførsel af præjudicielle sager til Retten er blevet færdiggjort. Takket være den utrættelige indsats, som de to retsinstanser og forskellige tjenestegrene har leveret, er alle de nødvendige skridt blevet taget for at sikre en gnidningsløs gennemførelse heraf.
Den samme samarbejdsånd og tilpasningsevne har også drevet vores indsats på et andet vigtigt område, nemlig den digitale omstilling. I løbet af året har vi fortsat forbedret vores digitale kapacitet og aktivt udviklet AI-drevne projekter, samtidig med at vi har tilpasset disse initiativer til kravene i AI-forordningen, som trådte i kraft i år. I erkendelse af, at menneskeligt input fortsat er afgørende for en effektiv anvendelse af AI-værktøjer, har vi lanceret et omfattende AI-uddannelsesprogram. Desuden har vores juridiske oversættelsestjenester taget initiativ til at nytænke arbejdsgangene i et mere avanceret digitalt landskab og sat et benchmark, som andre tjenester følger.
I vores bestræbelser på at modernisere og innovere er det blevet lige så vigtigt at sikre sikkerheden og modstandsdygtigheden i vores digitale infrastruktur. I år trådte forordningen om cybersikkerhed i kraft, hvorved der inden for en stram tidsramme blev indført betydelige forpligtelser for vores institution.
Selv om vi omfavner innovation, er vores institutions tidløse idealer fortsat styrende for vores indsats. Kernen i vores succes er vores største aktiv: et team på over 2 000 dedikerede personer fra hele kontinentet, som hver dag i fællesskab arbejder for at sikre den judicielle virksomhed. Den sande værdi af denne kollektive indsats ligger i dens mangfoldighed. I samspillet mellem en bred vifte af perspektiver, kulturer, erfaringer og talenter styrker den vores evne til at opfylde vores mission.
For at fastholde og tiltrække de bedste talenter fra alle medlemsstater har vi i løbet af året fortsat arbejdet med initiativer, der skal sikre, at vores værtsland er et attraktivt sted at arbejde. For første gang har vi oplevet en politisk anerkendelse af de unikke udfordringer, som personalet i Luxembourg står over for i forhold til deres kolleger i Bruxelles. I en langt fra ukompliceret procedure imødekom budgetmyndighederne vores anmodning om at tildele et midlertidigt boligtilskud til kolleger i lavere lønklasser – et vigtigt første skridt i retning af at håndtere denne ulighed.
Vores engagement i mangfoldighed går videre end til vores medarbejdere. I 2024 har vi taget nye initiativer sammen med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere med henblik på at optimere den geografiske balance mellem de nationale fagpersoner inden for retsvæsenet, der deltager i Domstolens langsigtede kursusforløb. Denne indsats har givet håndgribelige resultater, idet kandidater fra tre nye medlemsstater har indsendt deres ansøgninger for første gang i programmets næsten tyveårige historie.
Dette viser også vores mangeårige engagement i at styrke dialogen med de nationale domstole, hvilket er et princip, som vi aktivt har fulgt i årets løb. Et andet vigtigt skridt i retning af at fremme den retslige dialog er blevet taget af Den Europæiske Unions Domstolsnetværk: mødet for netværkets kontaktpersoner blev for første gang afholdt uden for vores institutions mure i samarbejde med den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Belgien. Det gav netværket et nyt perspektiv og styrkede den grundlæggende idé om, at retslig dialog i sagens natur overskrider institutionelle grænser.
Sideløbende med disse eksterne milepæle har vi vendt vores fokus indad og bekræftet vores engagement i forhold til at følge de højeste etiske standarder, som altid har været en integreret del af vores identitet. I år har vi konsolideret disse standarder i en adfærdskodeks, der gælder for alle medarbejdere, og som tilpasser vores principper til de høje standarder, der tidligere blev fastsat for medlemmerne.
Ligesom vi mødte udfordringerne ved udvidelsen for tyve år siden med beslutsomhed og en fælles oplevelse af formål, er jeg sikker på, at vi om tyve år vil se tilbage på de forandringer, der finder sted i dag, med lige så stor stolthed. De udfordringer, vi står over for i dag, giver os mulighed for at omfavne den fremadrettede udvikling, der vil bane vejen for vores institution i fremtiden, samtidig med at vi respekterer de rige traditioner, der har formet dens fortid.
B | Årets højdepunkter
Delvis overførsel af kompetence til at træffe afgørelse i præjudicielle sager
Med henblik på at give Unionens retsinstanser mulighed for at foretage en domstolsprøvelse af høj kvalitet inden for en rimelig frist og at skabe en bedre balance i arbejdsbyrden mellem Domstolen og Retten trådte væsentlige ændringer af statutten og procesreglementerne i kraft den 1. september 2024. De ændringer af statutten, som Domstolen havde foreslået, blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Ændringerne af procesreglementerne blev vedtaget af Domstolen og Retten efter Rådets godkendelse. Disse ændringer gennemfører den delvise overførsel af kompetence til at træffe afgørelse i præjudicielle sager til Retten og moderniserer procedurerne ved de to retsinstanser.
Ændringer af statutten og gennemførelsen heraf
Ændringerne af statutten for Den Europæiske Unions Domstol muliggør en delvis overførsel af kompetence til at træffe afgørelser i præjudicielle sager til Retten fra den 1. oktober 2024. Dette er en mulighed, der har eksisteret siden Nicetraktaten, som blev undertegnet i 2001, og som igen kom på dagsordenen i forbindelse med reformen af EU’s retslige struktur i 2015 og navnlig fordoblingen af antallet af dommere ved Retten, som var fuldt ud gennemført i 2022.
Rettens kompetence til at behandle anmodninger om præjudiciel afgørelse skal udøves på specifikke områder, der er klart identificerbare, og som kun rejser få principielle spørgsmål, og hvor der findes en betydelig praksis fra Domstolen, som kan vejlede Retten i udøvelsen af denne nye kompetence. Der er desuden tale om anmodninger om præjudiciel afgørelse, som bør give anledning til et tilstrækkeligt stort antal forelæggelser til, at overførslen til Retten vil medføre en reel lettelse af Domstolens arbejdsbyrde.
Disse specifikke områder er det fælles merværdiafgiftssystem, punktafgifter, toldkodeks, tariferingen af varer, kompensation og bistand til luftfartspassagerer i tilfælde af boardingafvisning, forsinkelse eller aflysning af transportydelser og ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.
Kompetencefordelingen mellem Domstolen og Retten
Ændringerne af Domstolens procesreglement præciserer primært reglerne for den indledende behandling af de anmodninger om præjudiciel afgørelse, hvis formål er at afgøre, hvilken retsinstans der skal behandle dem. Disse ændringer fastsætter desuden de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en hurtig behandling af de anmodninger, som Retten henviser til Domstolen med den begrundelse, at de kræver en principiel afgørelse, der kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng. Endelig fastsætter disse ændringer de nærmere regler for offentliggørelse online inden for en rimelig frist efter sagens afslutning af de indlæg eller skriftlige bemærkninger, som de berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23, har indgivet i forbindelse med præjudicielle forelæggelser.
Ændringerne af Rettens procesreglement præciserer de nærmere regler for behandlingen af de anmodninger om præjudiciel afgørelse, der overføres til Retten. For at give de nationale retter og de berørte, der er omhandlet i statuttens artikel 23, de samme garantier som dem, der anvendes af Domstolen, har Retten i det væsentlige vedtaget de samme bestemmelser som dem, der fremgår af Domstolens procesreglement, og som finder anvendelse på anmodninger om præjudiciel afgørelse, herunder bestemmelserne om offentliggørelse af indlæg og skriftlige bemærkninger fra de berørte parter.
Andre vigtige ændringer vedrører Rettens struktur og organisation. De indeholder bestemmelser om oprettelse af en mellemafdeling med ni dommere, der ledes af vicepræsidenten for Retten. Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vil blive fordelt til afdelinger med fem dommere, der særligt har fået til opgave at behandle disse sager, men disse anmodninger kan henvises til et andet dommerkollegium afhængigt af vigtigheden af de forelagte spørgsmål.
De dommere, der skal varetage hvervet som generaladvokat i de præjudicielle sager (og de dommere, der skal træde i stedet for dem i tilfælde af forfald), vælges af Retten og bistår det kompetente dommerkollegium i hver enkelt præjudiciel sag på samme måde som generaladvokaterne deltager i sager ved Domstolen.
Retten har i øvrigt præciseret reglerne om beskyttelse af personoplysninger og om fremgangsmåden for indlevering og forkyndelse af processkrifter i forbindelse med anmodninger om præjudiciel afgørelse.
Omfanget af ændringerne har gjort det nødvendigt at foretage en omarbejdning af de praktiske gennemførelsesbestemmelser i Rettens procesreglement.
Andre ændringer af procesreglerne
Andre nyskabelser har til formål at forbedre, forenkle og modernisere Domstolens og Rettens sagsbehandling under hensyntagen til erfaringerne fra sundhedskrisen. Den væsentligste ændring for Domstolen er muligheden – som allerede er fastsat for Retten – for, at parternes repræsentanter eller de berørte, der er omhandlet i statuttens artikel 23, kan deltage i et retsmøde via videokonference på de juridiske og tekniske betingelser, der er fastsat i de praktiske anvisninger til parterne. Retten har desuden foretaget ændringer af en række bestemmelser, der gælder for direkte søgsmål, herunder bestemmelserne om fortrolig behandling af processkrifter, tilpasning af stævningen under sagen og de formelle regler, der skal overholdes ved indgivelse af processkrifter.
Endelig hvad angår streaming af Domstolens retsmøder, som er et instrument, der sikrer gennemsigtighed og adgang til retsvæsenet, præciserer en ny bestemmelse de regler, der gælder for streaming af retsmøder, domsafsigelser og generaladvokaternes fremsættelse af forslag til afgørelse. Retten har indført stort set tilsvarende bestemmelser.
Udtalelse fra Giulia Predonzani, fuldmægtig hos justitssekretæren ved Retten
»De, der er glade for at løbe, kan betragte reformen af statutten som det maratonløb, som alle løbere håber at deltage i en dag, og som de har tænkt på i mere end 20 år. Der skulle tages flere skridt for at nå dertil. Færdiggørelsen af reformen af Den Europæiske Unions Domstols retslige struktur har givet Retten de ressourcer og den struktur, der sætter den i stand til at behandle anmodninger om præjudiciel afgørelse med den nødvendige hurtighed. Det stopper imidlertid ikke dér.
For at kunne løbe dette maraton måtte Retten også fastlægge en passende lovgivningsmæssig og praktisk ramme. Indledningsvis har Retten for at tage hensyn til den rolle, som de nationale domstole og de berørte, der er omhandlet i statuttens artikel 23, spiller i forbindelse med de præjudicielle sager, ikke kun tilpasset sit procesreglement og de praktiske gennemførelsesbestemmelser, men også sin afgørelse om anvendelse af applikationen e‑Curia og alle »soft law«-tekster – tjeklister, formularer og informationsdokumenter (udeladelse af oplysninger fra retssager og skabeloner til stævninger). Dernæst var det nødvendigt, at Retten traf afgørelser om sammensætningen og funktionen af dens afdelinger og dens forskellige dommerkollegier, herunder den nye mellemafdeling, og valgte de generaladvokater, der skal behandle anmodninger om præjudiciel afgørelse. Endelig var det nødvendigt, at Retten koordinerede med sine andre »maraton«-partnere for at indføre nye arbejdsgange, navnlig Generaldirektoratet for Flersprogethed, Direktoratet for Informationsteknologi og Direktoratet for Forskning og Dokumentation. Et vigtigt skridt var oprettelsen af en ordning med et centralt kontaktpunkt (»guichet unique«): en fremgangsmåde, der centraliserer analysen af de anmodninger om præjudiciel afgørelse, som kan overføres til Retten. Den frugtbare dialog med Domstolens Justitskontor – en veritabel institutionel partner – var en værdifuld gennemgående faktor i hele »træningsperioden«.
Forberedelse, foregribelse af behov, intensitets- og udholdenhedsarbejde, alt sammen inden for en ambitiøs tidsramme. I oktober 2024 var personalet ved Retten og Rettens Justitskontor klar og i »starthullerne« til dette længe ventede maraton! Ved udgangen af 2024 var 23 sager løbet gennem det centrale kontaktpunkt (»guichet unique«), og 19 sager endte med at blive overført til Retten. Løbet fortsætter, og formen er god!«
20‑årsdagen for udvidelsen i 2004
Den 1. maj 2004 tiltrådte ti nye medlemsstater Den Europæiske Union: Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. Det er den største udvidelse både hvad angår befolkning og antal lande, som Unionen på noget tidspunkt har oplevet.
Indvirkningen af udvidelsen i 2004 på retsinstansernes virke
Af alle de hidtidige udvidelser var udvidelsen i 2004 den mest omfangsrige, idet ti nye dommere blev udnævnt til både Domstolen og Retten på én gang.
Indvirkningen på Den Europæiske Unions Domstols sprogordning var betydelig. Antallet af officielle sprog steg fra 12 til 21, hvilket resulterede i en eksponentiel stigning i antallet af sprogkombinationer fra 110 til 420.
Oprettelsen af nye kabinetter og sprogkontorer krævede en stor strukturel indsats både hvad angår bygninger og rekruttering, idet flere hundrede nye kolleger kom til i løbet af et år.
Bidraget fra de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004, har været betydeligt: I løbet af 20 år har domstolene i de 10 tiltrædende medlemsstater indgivet næsten 1 300 anmodninger om præjudiciel afgørelse.
»Et nyt forfatningsmæssigt øjeblik for Europa«
For at fejre denne historiske begivenhed afholdt Domstolen den 3. maj 2024 et kollokvium med titlen »20-året for 10 staters tiltrædelse af Den Europæiske Union: Et nyt forfatningsmæssigt øjeblik for Europa«, der samlede dommere og repræsentanter fra alle Den Europæiske Unions medlemsstater med henblik på at skabe et rum for fælles refleksion over Domstolens bidrag til fremme af det europæiske projekt og disse 10 medlemsstaters bidrag til den fælles retsorden.
Kollokviet, der blev afholdt den 3. maj, og hvis dokumenter er offentliggjort på Domstolens websted, behandlede en række emner, herunder:
- de nye medlemsstaters tiltrædelsesproces efter Berlinmurens fald, som nødvendiggjorde en grundlæggende ændring af de berørte befolkningers lovgivning, mentalitet og kultur
- de fælles europæiske værdier og bidraget fra udvidelsen i 2004 til udviklingen af Unionen som en »værdiernes Union«
- konvergens mellem de nye medlemsstaters økonomier og resten af Unionen.
Oplæggene fra talerne og drøftelserne med deltagerne var en påmindelse om, at Den Europæiske Union er unik, fordi den bygger på fælles værdier – først og fremmest demokratiet og retsstaten – som Unionen og dens medlemsstater fortsat skal forsvare.
Udtalelse fra Ineta Ziemele, dommer ved Domstolen og forperson for den arbejdsgruppe, der organiserede begivenheden
»Hovedformålet med konferencen, der markerede 20-årsdagen for den største enkeltstående udvidelse af Den Europæiske Union, var at gøre status over de virkninger og forandringer, som denne udvidelse har medført for Unionen. Det blev anset for at være det rette tidspunkt til at reflektere over og udveksle erfaringer om, hvorledes EU har udviklet og ændret sig i løbet af de sidste 20 år efter et sådant historisk øjeblik.
I forbindelse med forberedelsen af konferencen foreslog Unionens retsinstanser, at udvidelsen i 2004 skal opfattes som et forfatningsmæssigt øjeblik – et paradigmeskift – der forenede Øst‑ og Vesteuropa i et fælles forfatningsprojekt. Den Europæiske Union udbredte sine værdier og principper til dele af Europa med en særlig kompleks historie. De ti nye medlemsstater trådte ind i EU med en stærk vilje til og håb om frihed, retfærdighed og velstand. Tiltrædelsen til EU var en kompleks proces, som på ingen måde var indlysende, og de håbefulde stater lagde en utrolig mængde arbejde og kræfter i at opfylde tiltrædelseskriterierne (kendt som Københavnskriterierne), som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i København i 1993.
Den dag for 20 år siden markerede også en grundlæggende forandring for Unionen på alle dens kompetenceområder. Det var ikke altid let at forudse, hvori denne forandring ville bestå, men det var tydeligt, at der var et større vækstpotentiale i det indre marked, og at der var en fascinerende kulturel, historisk og sproglig mangfoldighed, som åbnede og ledsagede den fremtidige politiske og juridiske udvikling i Unionen. Den udvidede Europæiske Union blev en endnu vigtigere global aktør.
Et andet unikt træk ved konferencen var den omstændighed, at Unionens retsinstanser inviterede talere fra hver af de berørte stater, som havde været direkte involveret i tiltrædelsesprocessen eller havde været ledende personligheder med vigtige roller inden for Unionen eller i de respektive stater for så vidt angår medlemskabet af Unionen. Konferencen indeholdt tværfaglige indlæg som led i temaerne for de overvejelser, som Unionens retsinstanser havde foreslået til denne lejlighed.
Professor Norman Davies afsluttede konferencen ved at give et storslået overblik over disse staters særligt komplekse og ofte brutale historie. Dette var en nødvendig påmindelse om, at Den Europæiske Unions værdier ikke kan tages for givet, og at deres fortsatte beståen og udvikling kræver seriøst arbejde fra alle i Unionen. Mens vi reflekterede over erfaringerne fra konferencen, sang Domstolenes kor sange på ti sprog, inden det sluttede af med Beethovens »Ode til glæden«, som fortsat udtrykker selve idealet for Den Europæiske Union – at mennesker bliver brødre.«
En styrket etisk ramme for Den Europæiske Unions Domstols personale
Den Europæiske Unions Domstol har i kraft af sit virke altid stillet de højeste krav til institutionen selv med hensyn til uafhængighed, upartiskhed og integritet. Overholdelse af disse krav, som udgør værdier, der ligger til grund for institutionens identitet, er afgørende for at sikre tilliden til EU’s retsvæsen og dets legitimitet. Derfor sikrer Domstolen, at den har en intern juridisk ramme, der lever op til de højeste etiske standarder og dermed opfylder forventningerne om, at en retsinstitution har en rolle som forbillede.
Den Europæiske Unions Domstol har derfor altid overholdt strenge etiske standarder. Institutionens medlemmer (dommere, generaladvokater og justitssekretærer) og alt personale skal efterleve disse standarder, selv efter at de har forladt Domstolen.
I en sammenhæng, hvor forventningerne til, at de ansatte i EU’s offentlige tjeneste udviser en forbilledlig adfærd, bliver stadig højere, har Domstolen valgt at fortsætte med at modernisere sin interne ordning for etisk adfærd. Denne proces, der begyndte i 2021 med ændringen af adfærdskodeksen for medlemmer og forhenværende medlemmer, fortsætter nu med vedtagelsen af en adfærdskodeks for personalet.
De regler, der allerede findes i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte samt i en række interne bestemmelser, er blevet udbygget, suppleret og tilpasset de retlige krav i en fælles adfærdskodeks for personalet, som efter vedtagelsen i administrationsudvalget trådte i kraft den 1. marts 2024.
Denne adfærdskodeks er baseret på de adfærdsregler, der stammer fra forskellige eksisterende kilder, og giver i form af et enkelt instrument alle medarbejdere, som er omfattet heraf, mulighed for at tilgå disse regler på en let og forståelig måde. Af gennemsigtigheds- og retssikkerhedshensyn er formålet med denne kodeks at fortolke disse forpligtelser på en måde, der tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for Domstolens retslige virksomhed, og at præcisere, hvorledes de skal gennemføres. Den følger en etisk tilgang, der er baseret på de værdier, som er styrende for institutionens handlinger, og som omsættes til forbilledlige adfærdsstandarder. Kodeksen indeholder også særlige regler for medlemmer af ledelsen i betragtning af det særlige ansvar, som påhviler disse personer, og for referendarer som følge af den stilling, som de varetager i forhold til Domstolens og Rettens medlemmer, og deres direkte deltagelse i det retslige arbejde. Disse regler viser, at pligten til at udvise en forbilledlig adfærd står i forhold til det ansvar, der udøves, og fastsætter specifikke forpligtelser med hensyn til forebyggelse af interessekonflikter og udøvelse af eksterne aktiviteter, herunder efter det tidspunkt, hvor en ansat har fratrådt tjenesten.
C | Forholdet til offentligheden
Fjernbesøg – et uddannelsesprojekt
Formålet med dette fjernundervisningsprogram er at give gymnasieelever mellem 15 og 18 år mulighed for at udforske arbejdet i EU’s retslige institutioner hjemme fra deres egne klasseværelser uden at skulle rejse til Luxembourg. Formålet med projektet er at øge bevidstheden blandt unge gymnasieelever og deres lærere om demokratiske værdier og aktuelle juridiske spørgsmål og at forklare dem, hvilken betydning Domstolens retspraksis har for unionsborgernes dagligdag. I 2024 fik ca. 1 300 gymnasieelever lejlighed til at besøge Domstolen inden for rammerne af dette program.
Pressemedarbejderne i Direktoratet for Kommunikation, som er uddannede jurister, er ansvarlige for at forklare domme, kendelser og forslag til afgørelse samt aktuelle sager for journalister i alle medlemsstater og deres forskellige korrespondenter. De udarbejder pressemeddelelser for i realtid at informere journalister og fagfolk om Domstolens og Rettens afgørelser. De udsender regelmæssigt informationsbreve om vigtige processuelle og institutionelle hændelser samt »kvik info-skrivelser« om de sager, som ikke er genstand for pressemeddelelser, til personer, som over for Domstolens pressetjeneste har fremsat en anmodning herom. De behandler desuden e‑mailhenvendelser og besvarer telefonopkald fra borgerne.
Domstolen opretholder en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier via sine to X-konti (en på fransk og en på engelsk) samt via sine LinkedIn- og Mastodon-konti. Antallet af abonnenter vokser konstant, hvilket vidner om offentlighedens interesse og engagement i Domstolens aktiviteter. Domstolen har endvidere en YouTube‑kanal, som gør det muligt at tilgå et forskelligartet audiovisuelt indhold på de 24 officielle sprog, herunder bl.a. videofilm, som har til formål over for offentligheden at forklare, hvorledes Domstolens praksis påvirker borgernes hverdag.
I 2024 offentliggjorde Domstolen en ny video: Kompetencefordelingen mellem Domstolen og Retten
Streaming af retsmøder
For at lette adgangen til de retslige aktiviteter tilbyder Domstolen muligheden for at tilgå retsmøder via streaming. Afsigelsen af domme og oplæsningen af generaladvokaternes forslag til afgørelse streames live på webstedet i henhold til den tidsplan, der er angivet i retslisten. Retsmøderne i Domstolens Store Afdeling streames endvidere forskudt.
Optagelsen er tilgængelig i en måned.
Forud for streamingen af retsmøderne udsendes en orientering vedrørende sagen på de sprog, der anvendes under retsmødet, og den offentliggøres på Domstolens websted og sociale netværk. I 2024 blev der udsendt 29 orienteringer.