Den Europæiske Unions Domstol, garant for beskyttelsen af EU-retten
- Den Europæiske Unions Domstol er en af de syv EU-institutioner.
- Som Unionens retsinstans har institutionen til opgave at sikre overholdelsen af EU-retten, således at traktaterne fortolkes og anvendes ensartet, og at varetage legalitetskontrollen af de retsakter, der vedtages af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
- Institutionen bidrager gennem sin retspraksis til at bevare Unionens værdier og til at fremme den europæiske opbygning.
- Den Europæiske Unions Domstol består af to retsinstanser: »Domstolen« og »Retten«.
Præsidentens forord
De rystende billeder af ofre og ødelæggelser, som man havde håbet var et overstået kapitel på det europæiske kontinent, mindede om, at fred og frihed er værdier, der ikke erhverves én gang for alle, uanset hvor »indlysende« de er for dem, der arbejder for det europæiske projekt.
Koen Lenaerts
Præsident for Den Europæiske Unions Domstol
2022 har markeret Den Europæiske Unions Domstols 70-års jubilæum. I denne anledning har institutionens årsrapport fået et nyt look. Uden at ændre på kvaliteten er der valgt et mere koncist format, der giver et mere direkte og mere tilgængeligt overblik over de vigtigste punkter i institutionens udvikling og retspraksis.
Den periode, som denne oversigt dækker, har været markeret af en tilbagevenden til normale forhold efter to år, der blev kompliceret af den sundhedsmæssige krise i forbindelse med covid-19-pandemien. De teknologiske værktøjer, der blev implementeret under krisen, vil ganske vist fortsat være en del af vores daglige arbejdsmiljø, men det var af afgørende betydning at få genoplivet institutionen internt ved at genoprette den spontanitet i det interne samspil og samarbejde, der er så vigtigt for de to retsinstansers arbejde.
Fejringen af Den Europæiske Unions Domstols 70-års jubilæum over temaet »Et retsvæsen tæt på borgeren« blev markeret med en række begivenheder og arrangementer såsom den særlige Åbent hus-dag den 8. oktober 2022, det særlige dommerforum, der fandt sted fra den 4. til den 6. december 2022 og kulminerede i et højtideligt retsmøde under overværelse af H.K.H. Arvestorhertugen af Luxembourg, højtstående repræsentanter for EU-institutionerne, de luxembourgske myndigheder, den juridiske verden og diplomatkorpset, udgivelsen af en smuk illustreret bog, det luxembourgske postvæsens udgivelse af et særligt frimærke, premieren på en film om Domstolens historie og ændringen af navnene på nogle af institutionens bygninger med henvisning til fremtrædende personligheder i retsvæsenets historie.
I 2022 fyldte institutionen 70 år, men året var også jubilæumsår for vigtige milepæle i opbygningen af Europa: 30-året for Maastrichttraktaten, som er den tekst fra EU-grundlæggernes hånd, hvori der udtrykkeligt henvises til de demokratiske værdier, og dermed retsstatsprincippet, 25-året for Amsterdamtraktaten, der udvidede »fællesskabsmetoden«, navnlig Domstolens kompetence med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, samt 20-året for euroens indførelse.
Alle disse fejringer bør dog ikke kaste et slør over de realiteter, som vi står over for.
Sundhedskrisen blev desværre, i slutningen af februar 2022, efterfulgt af udbruddet af krigen i Ukraine. De rystende billeder af ofre og ødelæggelser, som man havde håbet var et overstået kapitel på det europæiske kontinent, mindede om, at fred og frihed er værdier, der ikke erhverves én gang for alle, uanset hvor »indlysende« de er for dem, der arbejder for det europæiske projekt.
Den Europæiske Union og dens institutioners legitimitet anfægtes jævnligt af EU-skeptiske eller populistiske strømninger eller gennem angreb på de demokratiske værdier, som er fundamentet for selve det europæiske projekt. I en situation, hvor Den Europæiske Union som følge af ændringer i traktaterne er blevet tillagt nye kompetenceområder, er det vigtigere end nogensinde, at institutionen træffer retsafgørelser på følsomme områder. Uanset om det drejer sig om bevarelse af de iboende værdier såsom retsstaten, miljøbeskyttelsen, bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, de store IT-giganters overholdelse af konkurrencereglerne, forbrugerbeskyttelse eller prøvelsen af lovligheden af de restriktive foranstaltninger, der vedtages som reaktion på grove overtrædelser af menneskerettighederne eller folkeretten, berører Domstolens og Rettens afgørelser de centrale politiske prioriteter i verden i dag.
I en geopolitisk kontekst, hvor selve fundamentet for vores demokratiske samfund oftere og oftere udsættes for angreb, indebærer virkningen af disse afgørelser en særlig kommunikativ og pædagogisk indsats med henblik på at forhindre misforståelser eller »misinformation«, men også for, at læren fra EU’s retspraksis indarbejdes korrekt i de forskellige nationale retsordener.
Statistisk set er antallet af sager anlagt ved de to retsinstanser stort set det samme i 2022 som i det foregående år (1 710 i 2022 mod 1 720 sager i 2021). Antallet af afsluttede sager ved Domstolen og ved Retten er faldet lidt (1 666 i 2022 mod 1 723 i 2021). Som følge heraf er det samlede antal af verserende sager steget lidt (2 585 i 2022 mod 2 541 i 2021).
Antallet af anlagte sager ved Domstolen er på trods af et lille fald i forhold til det foregående år (806 i 2022 mod 838 i 2021) forblevet højt i dette år, navnlig antallet af præjudicielle sager. I øvrigt vedrører et stigende antal af de sager, der anlægges ved Domstolen, følsomme og komplicerede spørgsmål, som kræver grundige overvejelser og tid.
For i denne forbindelse at bevare sin evne til at træffe sine afgørelser inden for en rimelig frist har Domstolen den 30. november 2022 gjort brug af den mulighed, som traktaterne giver, og tilstillet EU-lovgiver en anmodning om overførsel til Retten af kompetencen til at træffe afgørelser i præjudicielle sager på visse specifikke områder samt om en udvidelse af ordningen med forudgående bevilling af appel af Rettens afgørelser.
Jeg benytter denne lejlighed til at takke mine kolleger og institutionens personale for det fremragende arbejde, de har ydet i det forgangne år, og foruden hvilket utallige af årets markante resultater ikke var blevet opnået.