A | Institutionens virksomhed i 2022
Den 4. december 1952 aflagde de første medlemmer af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol (EKSF) ed på et af EKSF’s fire officielle sprog.
Alfredo Calot Escobar
Domstolens justitssekretær
Den Europæiske Unions Domstols justitssekretær, der er generaldirektør for institutionen, leder de administrative tjenestegrene under præsidentens tilsyn.
Den 4. december 1952 aflagde de første medlemmer af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol (EKSF) ed på et af EKSF’s fire officielle sprog. Ni medlemmer – syv dommere og to generaladvokater – repræsenterede retskulturen i hver af medlemsstaterne for at sikre en frugtbar dialog mellem deres traditioner, et justitskontor opsat på at sikre en velfungerende domstol, en sprogtjeneste til sikring af adgangen til det europæiske retssystem uden sprogbarriere og en administration til sikring af en behørig anvendelse af de midler, som blev stillet til rådighed for EKSF’s retslige myndighed: Dette var i grove træk Domstolen i sine første dage.
70 år senere kan Domstolen anskue den tilbagelagte vej og være stolt over at have fulgt med udviklingen uden at gå på kompromis med sine kerneværdier.
Mere end nogensinde, selv om Domstolen har truffet mere en 43 000 afgørelse siden sin oprettelse, er støtten til den judicielle virksomhed fortsat rettesnoren for alle institutionens tjenestegrene.
2022 har i denne forbindelse været et vigtigt år for at bane vejen for et af Domstolens vigtigste projekter, nemlig indførelse af et integreret sagsbehandlingssystem, som med tiden gør det muligt for retsinstanserne fuldt ud at arbejde digitalt, sikkert og integreret fra sagens anlæggelse til sagens afslutning. Dette projekt, hvor kernen i filosofien bag er en hurtig sagsbehandling af høj kvalitet, søsættes i 2024 efter flere års tæt samarbejde mellem retsinstanserne, Justitskontorerne og tjenestegrenene. Det er et væsentligt skridt i digitaliseringen af den judicielle virksomhed, som blev påbegyndt for flere år siden i forbindelse med indførelsen af værktøjet e-Curia, og udgør, om dette måtte være nødvendigt, et nyt vidnesbyrd om den stigende anvendelse af teknologiske innovationer som nøgle til effektivitet og fremskridt.
Samtidig har andre strategiske mål været en del af institutionens arbejdsplan. Som led heri er andre projekter blevet skudt i gang i 2022, hvoraf nogle ubestrideligt er forbundet med de principper, der har vejledet institutionen i dens handlinger siden oprettelsen.
Blandt disse principper figurerer, gennem syv årtier, søgningen efter personale, der har de bedste kompetencer og den højeste grad af professionalisme, fra alle medlemsstaterne. Polyglotter, højt kvalificerede og fuldt ud engagerede i oprettelsen af et europæisk retssystem, de er i hjertet af institutionens projekt om fastholdelse og styrkelse af talenter. I denne forbindelsen lancerede Domstolen i 2022 et globalt initiativ med henblik på styrkelse af adgangen til Domstolen og inklusion, der har til formål at fremme ansættelsen, integrationen og en styrkelse af kolleger med et handicap og derved gøre det muligt for den enkelte at udnytte sine kompetencer til fulde. Dette initiativ, der indebærer en deltagelse fra hele institutionen, har ligeledes til formål at sikre adgangen til Den Europæiske Unions Domstol, fysisk og virtuelt, for alle retssubjekter, procesdeltagere og besøgende.
Ønsket om at lytte til borgerne, men også lette tilnærmelsen til den brede offentlighed har længe haft en indflydelse på institutionens kommunikations- og informationspolitik. Flere initiativer har i dette jubilæumsår været rettet mod denne tilnærmelse, som eksempelvis pilotprojektet med streaming af retsmøderne, der er blevet præsenteret her. På baggrund af den erfaring, som institutionen har opbygget under pandemien, har den bl.a. tilrettelagt et fast program for besøg på afstand for gymnasieelever i medlemsstaterne, som giver dem mulighed for at besøge institutionens bygninger, følge præsentationer og have en direkte udveksling med et medlem på deres eget sprog i deres eget klasselokale. Dette fremragende initiativ, som flere hundrede elever i forskellige medlemsstater allerede har deltaget i, tilbyder således unge, der hidtil som følge af afstanden eller omkostninger eller problemer i forbindelse med transport har været holdt på afstand af Domstolen, nye muligheder for at besøge os og bedre forstå Domstolens rolle som retslig myndighed.
Listen over afsluttede projekter i 2022 er lige så righoldig som hvert år, idet opregningen kan fortsætte. Det er dog ikke de årlige afsluttede opgaver, der bedst fortæller om en organisations kultur og værdier, men snarere om dens evne til at leve op til sit ansvar i den problematiske kontekst, som Europa befinder sig i.
Domstolen har også i denne forbindelse spillet en rolle, idet den ud fra et ønske om lighed og inklusion har mødtes med Ukraines øverste domstol for at fremme konstruktionen af et fredeligt og progressivt retssystem, idet den undtagelsesvis har åbnet den store retssal for gennem et teaterstykke at mindes de dommere, der har givet deres liv for at beskytte den retsstat, som Domstolens retspraksis så utrætteligt minder om, idet den har anvendt alle de teknologier, der er til rådighed, for at kunne mødes med dem, der er langt væk, og idet den har arbejdet på, at alle finder deres plads og kan udvikle sig i institutionen.
I 2022 blev der hos Domstolen som andre steder skruet ned for varmen og lyset for at bidrage til nedbringelsen af energiforbruget, men den flamme, der animerer vores opgave, lyser stærkere end nogensinde!
Alfredo Calot Escobar
Domstolens justitssekretær
B | Årets højdepunkter
Domstolens 70 år i Den Europæiske Union: tilbageblik på et jubilæumsår
»Retfærdighed tæt på borgerne«
Institutionen fejrede sit 70-års jubilæum i løbet af 2022 med temaet »Retfærdighed tæt på borgerne«. Festlighederne er en invitation til at se tilbage på, hvor langt vi er nået, siden grundlæggerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) lagde den første sten i 1952, som var begyndelsen på den europæiske integration. For at puste sit 70. lys ud har Domstolen overvundet årene og tiden ved at overvinde udfordringerne. De forskellige traktater, oprettelsen af Retten i Første Instans i 1989, overdragelsen af nye beføjelser, de successive udvidelser, Brexit, den gradvise forøgelse af antallet af officielle sprog og generaladvokater og fordoblingen af antallet af dommere ved Retten – alle disse begivenheder har markeret denne vej og har ledsaget Retten i udførelsen af dens opgave: Før vi ser fremad, skal vi se tilbage på de vigtigste begivenheder i dette særlige år.
I begyndelsen af året afslørede præsidenten logoet for 70-års jubilæet, som for første gang blev vist i Domstolens bygninger. Logoet vil være et symbol på dette jubilæumsår og vil markere alle årets publikationer. Det blev placeret på bygningen og gjort synlig fra centrum af Luxembourg by for at tiltrække borgernes opmærksomhed. Under Åbent-hus-arrangementet kunne de besøgende sende postkort til alle fire hjørner af EU for at informere deres slægtninge om deres deltagelse i denne festlige begivenhed.
På Twitter blev borgerne orienteret om institutionens historie og virksomhed. 70 tweets gav vore 145 000 følgere et overblik over Domstolen fra 1952 frem til i dag!
I forlængelse af en årtier lang tradition har Post Luxembourg efter udstedelsen af frimærker ved indvielsen af Palæet i 1973, til Domstolens 35-års jubilæum i 1987, til 50-års jubilæet i 2002 og til 60-års jubilæet i 2012, nu dedikeret et frimærke til institutionens 70-års jubilæum. I en helt anden sammenhæng er der udkommet en særlig bogudgivelse om Domstolens historie: den giver mulighed for at dele kendskabet til institutionen i forbindelse med officielle besøg og receptioner. En offentligt tilgængelig udgave vil udkomme i 2023.
Festlighederne nåede deres højdepunkt i begyndelsen af december: Domstolen samlede under et særligt dommerforum præsidenterne for medlemsstaternes forfatningsdomstole og øverste domstole, for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og for Domstolen for Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Denne vigtige årlige begivenhed, som blev afholdt i et særligt format i 2022, er en lejlighed til udveksling mellem dommere og generaladvokater og dommere fra alle medlemsstater med henblik på at fremme den retslige dialog. Arrangementet havde temaet »Retfærdighed tæt på borgerne« og blev indledt med en ny film i den store retssal, der blev vist i anledning af Domstolens 70-års jubilæum, og som fortæller om dens historie og dens rolle i opbygningen af den europæiske retsorden. Filmen, der er tilgængelig for offentligheden, er produceret af Domstolens tjenestegrene og omfatter deltagelse af medlemmer af Domstolen og Retten samt repræsentanter for den akademiske verden, alt sammen illustreret af talrige arkivbilleder.
Til det højtidelige møde den 6. december bød Domstolen velkommen til H.K.H. Kronstorhertug Guillaume samt Othmar Karas, første næstformand for Europa-Parlamentet, Michal Šalomoun, minister for lovgivning og formand for den tjekkiske regerings lovgivende råd, Věra Jourová, næstformand for Europa-Kommissionen, og Sam Tanson, minister for kultur og retfærdighed i Storhertugdømmet Luxembourg.
Builders of Europe: ungdommen i fokus ved Domstolen
Fejringen af 70-års jubilæet sluttede den 6. december med konferencen »Builders of Europe«, et særligt møde mellem EU’s højtstående repræsentanter og europæiske unge.
»Velkommen til dit hjem, til din domstol!«
Med disse ord henvendte præsident Koen Lenaerts sig til de 240 gymnasieelever fra ti medlemsstater, der var til stede i den store retssal og på afstand, inden han talte om Domstolens rolle og dens indvirkning på borgernes dagligdag. Præsident Lenaerts samt Othmar Karas og Věra Jourová redegjorde for deres respektive karriereforløb og de opgaver, som de varetager i deres institutioner, idet de understregede vigtigheden af deres forskellige oprindelse, som afspejler et Europa forenet i mangfoldighed.: »En person af en anden oprindelse kan have lige så meget ret som mig selv«, udtalte Othmar Karas. For sit vedkommende mindede Věra Jourová de unge mennesker om, at værdier som demokrati og retsstatsprincippet ikke altid har været givne: Hun nævnte fra sit eget liv sine første betydningsfulde minder, nemlig de sovjetiske kampvogne under Prags forår i 1968.
Koen Lenaerts, Othmar Karas og Věra Jourová besvarede derefter spørgsmål fra de unge gæster. Fordelene ved den europæiske konstruktion, betydningen af de østeuropæiske landes tiltrædelse af EU, de største udfordringer, som EU står over for, EU’s indsats mod manglende overholdelse af loven og EU’s værdier, de forskellige kritikpunkter af EU og den voksende euroskepsis, den globale opvarmning og forskelsbehandling på grund af køn eller seksuel orientering. Der var så mange temaer, hvor de unge besøgende inviterede deres samtalepartnere til at udtrykke sig.
Som epilog reciterede præsident Lenaerts Robert Schumans erklæring: »Europa kan ikke dannes på én gang, og heller ikke i en samlet opbygning. Det kan dannes gennem konkrete resultater – der først skaber en faktisk solidaritet.« Ved afslutningen af mødet lagde de studerende ikke skjul på, at de var tilfredse med at have været helt tæt på EU’s øverste repræsentanter.
»Ęeg synes, det er virkelig inspirerende, at vi har mulighed for at deltage og stille spørgsmål til topledere!«
»Vores skole har haft det privilegium at stille spørgsmål til store personligheder i de europæiske institutioner: jeg var ikke tilskuer, men deltager i konferencen.«’
Streaming af retsmøderne – et skridt mod at bringe Domstolen tættere på borgerne
Domstolen har givet princippet om gennemsigtighed og retsmødernes offentlighed en moderniseret dimension ved fra i år at tilbyde streaming af retsmøderne på CVRIA’s websted takket være de moderne teknologiske midler, der er afprøvet i forbindelse med pandemien. Med denne tjeneste har Domstolen til hensigt at komme tættere på EU’s borgere. Systemet, som blev iværksat i april 2022, giver personer, der ikke har tid eller ressourcer til at rejse til Luxembourg, mulighed for at følge retsmøderne i Domstolens Store Afdeling på samme vilkår som dem, der er til stede i retssalen. Da flersprogethed er et centralt element i institutionens funktion, kan borgerne følge debatterne på det sprog, de ønsker, ved at vælge deres tolkningskanal under streamingen.
Retsmøderne transmitteres ikke direkte, men forskudt. På denne måde transmitteres formiddagens høringer om eftermiddagen, mens eftermiddagens høringer er tilgængelige den følgende morgen. Afsigelsen af Domstolens domme og fremsættelsen af generaladvokatens konklusioner transmitteres direkte. For at gøre det lettere at forstå sagen, giver en pressemedarbejder en kort introduktion til sagen, som er tilgængelig på flere sprog, lige før den forskudte transmission af retsmødet.
Sébastien Servais
leder af sektionen for multimedier
»Selv om beslutningen om at indføre streaming er ret ny, har vores sektion forberedt sig på det i flere år. Den største udfordring i forbindelse med lanceringen var teknisk, idet det krævede omfattende IT-udstyr og en ændring af selve kernen i vores konferencesystemer. Andre forhold krævede særlig opmærksomhed: brugen af billeder under retsmøderne, de forskellige spørgsmål vedrørende integriteten af selve retsmødet samt beskyttelsen af de deltagende personers personoplysninger. Der blev lagt særlig vægt på kvaliteten af optagelserne og på styringen af kameraerne for at sikre et billede af høj kvalitet. Denne streamingtjeneste vil gradvist blive suppleret med nye eksterne kommunikationsmidler, som vil gøre det muligt at øge synligheden af vores institutions arbejde, samtidig med at vi bevarer den størst mulige gennemsigtighed over for borgerne. Det er nok kun et første skridt, men det første skridt er uden tvivl altid det mest komplicerede at tage.«
Tina Omahen
tolk
»Efter at have skullet tilpasse sig de store ændringer i udførelsen af deres arbejde som følge af sundhedskrisen er tolkene blevet stillet over for en anden nyhed: eftersynkronisering af de korte introduktioner, som gives inden den forskudte streaming af retsmøderne. I modsætning til tolkning skal eftersynkroniseringen foregå i næsten perfekt synkronisering med taleren. Ud over at skulle tilpasse vores sædvanlige formidlingsteknik til dette anderledes krav, måtte vi også gøre os bekendt med nye registreringsværktøjer. For visse kolleger, der hovedsageligt anvendte håndskrevne dokumenter til at forberede sig, var overgangen til digitale dokumenter en udfordring. Men efter hårdt arbejde har vi nu udviklet en solid rutine til at udføre denne nye opgave.«
Marc-André Gaudissart
assisterende justitssekretær ved Domstolen
»Selv om streaming af retsmøder på internettet i flere år er blevet efterlyst, navnlig af journalister, akademikere og parlamentsmedlemmer, er det endnu ikke blevet gennemført af Domstolen eller Retten, ikke kun på grund af problemer med styring af retsmøderne og den smidige afvikling af dem, men også på grund af tekniske og sproglige begrænsninger, da streaming af et retsmøde på flere sprog uden simultantolkning ville være mindre nyttig for unionsborgerne. Dette var før sundhedskrisen.
Takket være den betydelige indsats, som Domstolen har gjort i denne periode, navnlig for at gøre det muligt for parterne, som undertiden var underlagt meget strenge rejsebegrænsninger, at deltage på afstand i de retsmøder, der blev afholdt i Luxembourg, har Domstolen erhvervet de nødvendige tekniske ressourcer, som nu gør det muligt at streame retsmøderne på internettet. Denne udvikling vedrører på nuværende tidspunkt kun retsmøderne i Domstolens Store Afdeling. Det er ikke desto mindre et vigtigt skridt i retning af større gennemsigtighed i retssystemet for borgerne, men også et ubestrideligt fremskridt for de nationale domstole, der har forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten, og som nu kan følge drøftelserne under retsmødet på afstand og dermed bedre forstå rækkevidden af Domstolens svar. Et vigtigt aktiv på et tidspunkt, hvor der undertiden sættes spørgsmålstegn ved selve værdierne og grundlaget for den europæiske integration.«
Teaterforestilling i Domstolens store retssal
Sidste sommer – Falcone og Borsellino tredive år senere
For at ære 30-året for drabet på de italienske dommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino blev Domstolens store retssal omdannet til en teaterscene for at præsentere stykket L’Ultima estate – Falcone et Borsellino trent’anni dopo af Claudio Fava, instrueret af Chiara Callegari, under tilstedeværelse af præsident Koen Lenaerts og en række personligheder. Claudio Fava er journalist og forfatter, tidligere medlem af det italienske parlament og medlem af Europa-Parlamentet, nuværende formand for Commissione Antimafia della Regione Sicilia. Hans værk følger de sidste måneder af to italienske dommeres liv i 1990’erne.
Et skrivebord, to stole og et ringbind i en minimalistisk kulisse: Det, som instruktøren, Chiara Callegari, ønskede at formidle, var vigtigheden af at engagere sig i en fælles sag og nødvendigheden af at forblive på vagt over for den fare, som mafiaen stadig udgør i dag, en trussel mod retsstaten og den økonomiske kriminalitet uden grænser. Domstolen har ønsket at være talerør i denne kamp. Det kunstneriske sprog skaber et rum til at tæmme tilskuernes følelser og gøre dem opmærksomme på retfærdighedens værdier.
Chiara Callegari, Simone Luglio og Giovanni Santangelo
»Forestillingen L’Ultima Estate – Falcone e Borsellino trent’anni dopo gengiver en unik historie om to italienske dommere, der bekæmper mafiaen. Den blev udarbejdet i 2021 i en tid med stor usikkerhed for menneskeheden, hvor mennesker verden over kæmpede mod en fælles trussel. I denne usikkerhed var det mærkeligt og svært at tænke på at sætte disse to mænds liv i scene, som måtte kæmpe alene mod et uendeligt monster, mafiaen. Det har været et privilegium at ære deres personligheder i en sammenhæng som Den Europæiske Unions Domstol.
For at fortælle historier har skuespilleren brug for et publikum. Hos Domstolen fandt vi ikke kun mange tilskuere – både på stedet og via streaming – men også et sted, der i kraft af sin natur og mission er et talerør for alle Europas borgere.
Dette sted satte vores stykke i perspektiv og løftede vores præstationer op på et andet niveau. Vægten af de ord, som skuespillerne siger, har ændret sig og har fået en anden dimension. Vi måtte håndtere det faktum, at vi var de første, der optrådte i Domstolen, som for en dag blev et teater.
Domstolens præsident, Koen Lenaerts, og den italienske justitsminister, Marta Cartabia, præsenterede stykket. Derefter fik vi ordet! Vi stod over for udfordringen med at præsentere et så gribende stykke på dette meget symbolske sted for retfærdighed, så vi måtte holde tungen lige i munden.
»Dagen var bestemt, en lørdag i maj…«, disse ord gav genlyd i stilheden i den store retssal, og vores historie om de to tjenere for retfærdigheden begyndte.
Vi vil altid huske den varme velkomst, arrangørernes og de tekniske teams tilgængelighed og kompetence og den fælles entusiasme i denne vidunderlige katedral for EU-ret.«
C | Forholdet til offentligheden
Pressemedarbejderne i Direktoratet for Kommunikation, som er uddannede jurister, er ansvarlige for at forklare domme, kendelser og konklusioner samt aktuelle sager for journalister i alle medlemsstater og deres forskellige korrespondenter. De er ansvarlige for at forberede arrangementer og kommunikationsmateriale, der kan abonneres på.
page-s3.sub-3.region-2.graph-1.paragraph-1
page-s3.sub-3.region-2.graph-1.paragraph-2
I 2022, som var året med temaet »Retfærdighed tæt på borgerne«, var dialogen med jurister og offentligheden naturligvis mere aktiv. I forlængelse af tendensen i de seneste år er brugen af informationsteknologi, både i forbindelse med det nye program for fjernbesøg og sociale netværk, fortsat et vigtigt værktøj til at øge tilgængeligheden og gennemsigtigheden af Domstolens arbejde, især i forhold til civilsamfundet. 70-års jubilæet gav anledning til at fremhæve en af Domstolens vigtigste værdier: at tjene offentligheden og en retsunion.
2022 blev præget af en gradvis tilbagevenden af besøgende, navnlig takket være den gradvise ophævelse af de begrænsninger, som pandemien pålagde.
Efter to år uden møder blev der afholdt et første Åbent-hus-arrangement den 9. maj, Europadagen, hvor man benyttede sig af den nylige ophævelse af de sidste restriktioner. På Kirchberg blev der hos Domstolen på grundlag af en forhåndstilmelding arrangeret guidede besøg på flere sprog, hvorunder Domstolens virksomhed blev præsenteret: Domstolens og Rettens opgaver, sagsbehandlingen, voteringssalen og den store retssal blev vist for offentligheden. I Esch-sur-Alzette, der er europæisk kulturhovedstad i 2022, opstillede Domstolen samtidig sin stand på en smuk forårsdag. Et hold af medarbejdere og medlemmer tog ud for at møde borgerne for at fremme og forklare den europæiske retsinstans’ rolle. Den 8. oktober besluttede Domstolen at åbne sine døre igen til et større arrangement end forårets udgave. Institutionens tjenestegrene og mange jobmuligheder blev fremhævet. I alt benyttede mere end 2 700 personer sig af denne enestående mulighed for at opleve Domstolen indefra i 2022.
I løbet af året offentliggjorde pressemedarbejderne 216 pressemeddelelser på CVRIA’s websted for at informere journalister og fagfolk om Domstolens og Rettens afgørelser i realtid, så snart de blev afsagt. Der blev sendt 2 856 pressemeddelelser til korrespondenter i medlemsstaterne, idet der blev taget hensyn til alle de sprogversioner, der er tilgængelige på webstedet.
Pressemedarbejderne har også udsendt 551 informationsbreve og 568 »Info-rapides«-breve til deres korrespondenter, hovedsagelig journalister, men også jurister, om sager, der ikke er omfattet af pressemeddelelser. Mere end 10 000 e-mails og ca. 5 000 telefonopkald vedrørende anmodninger om oplysninger fra borgere blev også behandlet i 2022 (på forskellige sprog).
Institutionen har intensiveret brugen af sociale netværk til at informere offentligheden via sine to Twitter-konti, den ene på fransk og den anden på engelsk, som har i alt 128 500 følgere. I 2022 blev der sendt 1 868 tweets, hvilket er en fordobling i forhold til året før, med fokus på de vigtigste domme fra Domstolen og Retten og de vigtigste begivenheder i institutionens liv. Der blev ført en kampagne på Twitter med henblik på at dække Domstolens 70-års jubilæum. Følgerne har således kunnet lære Domstolens historie at kende gennem 70 tweets, som blev offentliggjort med henblik på at fortælle om institutionens første 70 år. Domstolen er også til stede på LinkedIn, hvor den har sendt 313 meddelelser til sine 178 000 abonnenter på dette professionelle netværk. I løbet af et år har Domstolen øget dette fællesskab med mere end en tredjedel, hvilket er en meget lovende udvikling og et tegn på, hvor synlig institutionen er på denne platform.
page-s3.sub-3.region-2.graph-2.paragraph-1
page-s3.sub-3.region-2.graph-2.paragraph-2
De jurister, der arbejder inden for retsvæsenet, har på deres side adgang til »Faktablade«, »Månedsbulletiner om retspraksis« og »Udvalg af domme« fra Domstolen og Retten, som tilbydes af Direktoratet for Forskning og Dokumentation som en del af dets samling af resuméer. Domstolen forfølger således et mål om gennemsigtighed for at styrke offentlighedens tillid til institutionen. I denne proces er det vigtigt at forstå Domstolens rolle og retspraksis som en væsentlig faktor. Dette ønske om at være tættere på borgerne illustreres også af gennemførelsen af et projekt om fjernbesøg, som blev indledt i 2021. Efter at projektet er blevet introduceret på fransk, italiensk, lettisk og ungarsk, er det med succes blevet foreslået på andre sprog. Der blev også foretaget fjernbesøg på tjekkisk, græsk, polsk og rumænsk. Målet for 2023 er at fortsætte denne proces og udvide den til sprog, der endnu ikke er blevet dækket.
Hvad angår de mere traditionelle formater, er der efter to år, der har været meget præget af pandemien, atter blevet afholdt besøg på stedet. I alt 9 683 besøgende kom til bygningerne. Andre har valgt det virtuelle format – ca. 15% af de besøgende i år. Denne tendens vil sandsynligvis blive forstærket. De forskellige formater, der tilbydes, giver anledning til anmodninger om yderligere besøg, især fra europæiske borgere, der befinder sig længere væk fra Luxembourg. Denne åbenhedspolitik, som på den ene side reducerer kulstofpåvirkningen, eliminerer afstande og omkostninger, er på den anden side en merværdi i forhold til målet om gennemsigtighed og forståelse af institutionen.
Formålet med fjernbesøgene er at gøre gymnasieelever i alderen 15-18 år fortrolige med den rolle, som Unionens retsinstanser spiller. En jurist redegør for, hvilken betydning Domstolens retspraksis har for deres dagligdag og for den judicielle virksomhed. Gymnasieeleverne får en virtuel rundvisning i bygningerne og ser to kortfilm, der er udarbejdet til dette program. De kan møde en dommer eller en generaladvokat til en spørgerunde. Programmet har til formål at øge bevidstheden om demokratiske værdier og aktuelle juridiske spørgsmål blandt unge gymnasieelever og deres lærere.
M. Dimitrios Gratsias,
dommer ved Domstolen
»Udsigten til at deltage i et »besøg på afstand« hos Domstolen på græsk begejstrede mig fra starten af projektet. Jeg må dog indrømme, at jeg havde mine tvivl. Hvordan taler Domstolen til gymnasieelever uden for mange tekniske detaljer, men også uden at oversimplificere tingene? Der er jo netop tale om et fjernbesøg, der ikke har den spontanitet, som karakteriserer et besøg på stedet. Mine tvivl blev gjort til skamme. Mange deltagere sendte os spørgsmål på forhånd, det ene mere stimulerende end det andet. Jeg strukturerede min præsentation således, at jeg først besvarede de mere generelle spørgsmål, derefter de mere specifikke, ja sågar personlige spørgsmål. Vi fik dermed, også takket være spørgsmålene under besøget, ikke blot en livlig diskussion, hvilket ikke er overraskende med et sådant publikum, men sandelig også en reel, grundig debat, som efter min mening gav et retvisende billede af Domstolens opgaver og de udfordringer, som den står over for. Bør det gentages? Ja, uden skygge af tvivl!«
Varvara Efkarpidou,
gymnasieelev på sidste år, den fransk-græske skole »Jeanne d’Arc«, Piræus, Grækenland
»Mine klassekammerater og jeg havde fornøjelsen af at deltage i et fjernbesøg hos Den Europæiske Unions Domstol og i en udveksling med dens medlemmer. Adgangen til Domstolens guidede besøg udgør en enestående chance i vores alder, hvor selvransagelse og erhvervsorientering bliver mere og mere vigtig i forbindelse med skabelsen af vores fremtid. Tiden er stadig ikke kommet til at være optimistisk: Den sociale og finansielle krise samt vore forældres stigende bekymring giver anledning til at stille spørgsmål. Mødet med Domstolens medlemmer var derfor en berigende mulighed og gav, i hvert fald nogle, lejlighed til at begynde at drømme. Svarene på vore spørgsmål og det guidede besøg i sin helhed vakte interesse og nysgerrighed hos alle gymnasieleverne. Dette besøg vil forblive i vor hukommelse. Vi takker alle arrangørerne og vores skole for dette fine initiativ.«