Et år kendetegnet ved den europæiske retsplejes tilpasning og kontinuitet

A | Indledning ved Justitssekretæren

På et individuelt plan har 2020 været et hårdt år for alle på grund af de indskrænkninger, sygdom og den usikkerhed, der har præget det.

Med hensyn til forvaltningen af institutionens tjenestegrene har året været en betydelig udfordring, som er blevet imødegået med beslutsomhed, metode og tilpasningsevne. Det var nødvendigt inden for meget kort tid at gennemføre en fuldstændig metamorfose af den måde, institutionen fungerer på. Ingen tjenestegrene er blevet skånet af dette behov for at tilpasse, innovere, genopfinde sig selv.

Heldigvis kunne institutionen støtte sig til en struktur og procedurer, der var indført til at håndtere krisesituationer. Denne struktur er baseret på en kriseenhed, der er kompetent til at træffe de vigtigste beslutninger for hele institutionen i forbindelse med krisesituationen og dens udvikling. Den træffer de nødvendige generelle foranstaltninger (hjemmearbejdsordning, tværgående foranstaltninger vedrørende personaleledelse osv.). Disse generelle beslutninger implementeres derefter på niveauet for krisestyringscentret (CMC), der består af repræsentanter for alle de operationelle enheder, der sikrer kontinuiteten i aktiviteterne inden for hver tjenestegren. Under de regelmæssige møder videregav CMC tillige oplysninger til kriseenheden, for at gøre det muligt at styre situationen.

Denne krisestyring, hvor institutionens tjenestegrene og to retsinstanser indgår i et tæt samarbejde, gjorde det muligt at foretage en kohærent indsats formuleret omkring tre sammenhængende og indbyrdes afhængige mål: beskytte sundheden for personalet og de personer, som skal indfinde sig i institutionens lokaler, sikre den judicielle virksomheds kontinuitet og støtte personalet.

For at garantere sundhedssikkerheden i institutionens bygninger og beskytte personalet mod smitterisikoen blev det fra den 10. marts besluttet, at personalet skulle arbejde hjemmefra, såfremt deres arbejdsopgaver egnede sig hertil. Denne hjemmearbejdsordning blev derefter generaliseret og gjort obligatorisk fra mandag den 16. marts, selv før de nationale myndigheders beslutning om nedlukning. Domstolens lokaler blev således utilgængelige, bortset fra for personer med essentielle funktioner, som ikke kunne udføres på afstand. Takket være permanent overvågning af udviklingen i sundhedssituationen og reguleringen i Luxembourg og i nabolandene, der udføres af sikkerhedstjenesten såvel som af lægetjenesten i samarbejde med de luxembourgske myndigheder, blev denne ordning tilpasset efter de forskellige faser, med det formål at opnå en balance mellem sundhedssituationen, antallet af personer i lokalerne, opretholdelse af retlig aktivitet og personalets behov.

Sammen med hjemmearbejdsordningen har et af nøgleinstrumenterne til beskyttelse af menneskers sundhed været definitionen og implementeringen af præcise og strenge sundhedsprotokoller. For at sikre kontinuiteten af Unionens retspleje genåbnede Domstolen sine retssale den 25. maj. Det var følgelig — ud fra et logistisk og sundhedsmæssigt synspunkt — nødvendigt at styre den daglige tilstedeværelse i lokalerne ikke kun af de ansatte, der var påkrævede for tilrettelæggelsen af retsmøderne, men også af advokater og aktører fra hele Den Europæiske Union. Alle de særligt krævende foranstaltninger, der er implementeret (temperaturmåling, når man kommer ind i bygninger, iført en maske obligatorisk i fællesarealer og i retsmøder, overholdelse af fysisk afstand ved hjælp af adskillelse af færdslen, desinfektion af besøgte steder, installation af hydro-alkoholiske geldispensere beskyttelsesskærme, skiltning, bevidstgørelse gennem forskellige kommunikationer), har gjort det muligt at garantere det højeste niveau for beskyttelse af alle involverede ved at tilbyde dem tilfredsstillende modtagelsesforhold.

Denne genoptagelse af offentlige retsmøder var nødvendig for at sikre kontinuiteten i den europæiske retspleje. Før denne genoptagelse af retsmøderne kunne retslig aktivitet opretholdes ved fjernbehandling af sager, især ved hjælp af tilpassede proceduremæssige ordninger. Parternes repræsentanter blev behørigt informeret om de proceduremæssige konsekvenser som følge af krisesituationen og de foranstaltninger, der blev vedtaget af justitssekretariaterne, og ved hjælp af et dedikeret område på institutionens websted.

Fra et teknisk synspunkt fremskyndede institutionens IT-tjeneste fra februar udleveringen af IT-værktøjer til hjemmearbejde. Båndbredden blev 10-doblet i de første uger efter den første nedlukning, og et sikkert lyd- og videokonferencesystem blev meget hurtigt gjort tilgængeligt for alle tjenester.

Som de følgende sider beskriver i detaljer, har institutionen fornyet sig for at imødegå de rejsevanskeligheder, som visse partirepræsentanter måtte have. Det unikke system med deltagelse i retsmøder via videokonference er blevet designet efter et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem tjenesterne, de to domstole og deres justitskontorer og giver potentiel mulighed for tolkning til og fra Unionens 24 officielle sprog.

Endelig er der med henblik på en effektiv forvaltning af ressourcerne regelmæssigt blevet foretaget en midlertidig omfordeling af visse medarbejdere, hvis arbejdsmængde er faldet på grund af deres funktions karakter, til afdelinger, der derimod har stået over for en øget arbejdsmængde. Denne solidaritet og denne gensidige berigelse af færdigheder og erfaringer har været et aktiv til at overvinde vanskelighederne og vil også være uvurderlig for en vellykket reintegration af personalet i institutionens lokaler.

Det sidste mål, der blev forfulgt i forbindelse med krisestyringen, var at støtte personalet i hele denne hidtil usete periode præget af vanskelige personlige situationer.

Uanset om det er tale om personer, som er smittet med virussen, eller personer, der er i smittefare, er isolerede eller skal passe børn, der bliver hjemme, er der blevet taget særligt hensyn til dem. De har modtaget hjælp fra personaleafdelingen, de rådgivende læger og sygeplejerskerne fra lægetjenesten og den rådgivende psykolog. Tjenestecheferne har ligeledes som et udslag af omsorg taget hensyn til disse specifikke situationer for at tilpasse de berørte personers udøvelse deres funktioner.

Pandemikrisen og behovet for at finde løsninger til at håndtere dens konsekvenser for institutionens organisation har ført til en imponerende acceleration af den udvikling, der var i gang eller endda bare spirede.

Ud over stoltheden over, at vi sammen har været i stand til at opretholde et aktivitetsniveau, der næsten svarer til det tidligere kendte, at fortsætte de igangværende projekter og samtidig at yde de bedste sundhedsmæssige betingelser, lader håndteringen af denne for institutionen hidtil usete periode os skimte de varige og positive transformationer i måden, hvorpå arbejdsmetoderne, selve arbejdsforholdet og potentialerne i den virtuelle tilstedeværelse opfattes.

Hjemmearbejde (helt eller delvist) har været en realitet for alle medarbejdere siden 16. marts 2020. Efterhånden som denne tilrettelæggelse — tvunget af omstændighederne — kom på plads, er der naturligvis dukket nye udfordringer op: dematerialisere og forenkle beslutningsgangen, fremme medarbejdernes autonomi og sikre kvaliteten af deres ydelser, behandle balancen mellem arbejdsliv og privatliv, føle sig som en del af institutionen, komme tættere på eksterne samtalepartnere — institutioner eller borgere — takket være de muligheder, som de nye teknologier giver.

Når de begrænsninger, der er forbundet med pandemien, er kommet på afstand, er det op til institutionen at opretholde de positive følger af denne udvikling, når vi vender tilbage til et arbejdsliv, hvor forholdene vil være nye og berigede. De forhindringer, der skulle overvindes, er alle oplevelser, der har gjort os individuelt og kollektivt stærkere, mere ansvarlige og mere solidariske. Og hvis institutionen har kunnet overstå en sådan ugunstig situation med succes, er det takket være medarbejdernes engagement og samhørighed samt ledelsens indsats og omsorg. Institutionen kan trække på disse kvaliteter i morgen for at forberede sig på reintegrationen af dets personale og indgå i et miljø, hvor mobilitet og ansvar vil være blandt de fornyede parametre i organisationen.

C | Domstolens virksomhed i pandemitider

Domstolens fortsatte judicielle virksomhed i pandemitider udmøntede sig i foranstaltninger, der blev indført for at sikre en velfungerende europæisk retspleje, men ligeledes med henblik på fortsat at informere unionsborgerne om deres rettigheder og aktiviteten ved de europæiske retsinstanser. Både ved at udvikle et system, som gav mulighed for at plædere på afstand med tolkning, og via interne og eksterne kommunikationstiltag har Domstolen udvist initiativ og tilpasningsevne. Da adgangen til institutionens bygninger blev umuliggjort og siden er blevet underlagt strenge sundhedsbestemmelser, er det nødvendigvis mere sjældent, at offentligheden og fagfolk besøger Domstolen, hvilket også gør sig gældende for konsultationen på stedet af bibliotekets værker, men der er blevet fundet alternative løsninger.

I alt 252 mundtlige forhandlinger (der kan vedrøre flere sager, der behandles af det samme dommerkollegium) blev afviklet mellem den 25. maj og den 22. december 2020. I 40 retsmøder ved Domstolen deltog parterne (mellem en og fire) via videokonference, og i 38 retsmøder ved Retten deltog parterne (mellem en og tre) på afstand

Livet ved institutionen og den administrative virksomhed blev heller ikke afbrudt: Institutionen hilste mellem marts 2020 og december 2020 flere nye medlemmer velkommen. Tiltrædelsen af den nye franske generaladvokat, Jean Richard de la Tour, gav anledning til en nyskabelse: Hans edsaflæggelse fandt nemlig sted på afstand foran skærme under tilstedeværelse af præsidenten Koen Lenaerts, førstegeneraladvokat Maciej Szpunar og justitssekretær Alfredo Calot Escobar. Senere har andre kunnet begive sig til Domstolen for at aflægge ed, nemlig Athanasios Rantos, græsk generaladvokat, den 10. september, den tjekkiske dommer Jan Passer, Domstolen, og Ineta Ziemele, lettisk dommer ved Domstolen, den 6. oktober, stadig under overholdelse af de nødvendige sundhedsmæssige foranstaltninger.

Alle institutionens tjenestegrene har måttet tilpasse sine kommunikationsmetoder fra marts. Det har været ved hjælp af videokonferencer, at holdene kunne mødes og fortsætte deres arbejde på afstand. Mere end 150 videokonferencer eller audiokonferencer blev således i gennemsnit afholdt ugentligt i forbindelse med interne eller interinstitutionelle møder.

Med hensyn til ekstern kommunikation har Domstolen gennemført en række fjernaktioner gennem brug af sociale netværk og teknologiske midler for at nå ud til både specialiserede eller faglige målgrupper og offentligheden, og således at dens afgørelser fortsat kan være genstand for en passende formidling.

Domstolen har i løbet af hele året afholdt 29 protokollære begivenheder med fysisk tilstedeværelse og under overholdelse af særligt høje krav samt 5 officielle besøg og 5 højtidelige retsmøder. I denne forbindelse har Domstolen kunnet modtage besøg af 171 nationale dommere. Selv om disse besøg for størstedelens vedkommende fandt sted før de adgangsbegrænsninger, der blev indført for at bekæmpe spredningen af coronavirussen, har Domstolen punktuelt kunnet afholde visse uomgængelige begivenheder (højtidelig forsikring afgivet af medlemmerne af den europæiske anklagemyndighed den 28. september, højtideligt retsmøde ved tiltrædelsen af dommerne Ineta Ziemele og Jan Passer den 6. oktober), hvis afholdelse skulle tilpasses de sundhedsmæssige indskrænkninger.

Endelig har institutionens Medlemmer og personale kunne støtte sig på Bibliotekets samling af 285 000 værker (hvoraf 155 000 værker hovedsageligt vedrører EU-retten), mere end 6 300 e-bøger, 490 tidsskriftsabonnementer i trykt form og flere hundrede i elektronisk form, som der er adgang til via databaser (mere end hundrede). I forbindelse med offentliggørelsen af retspraksis er der blevet trykt 35 019 dokumenter i Samlingen i 2020. Siden den 13. marts 2020 har informationsskranken iværksat forskellige måder til fjernanvendelse af samlingen for at kompensere for lukningen af læsesalen for brugere (159 skanninger på anmodning og 724 bøger udlånt via Biblio-drive, en separat ordning til udlån og tilbagelevering af bøger).

For at tilpasse sig de rejseindskrænkninger, som medlemsstaterne har pålagt, har institutionen indført et system med videokonference, som undtagelsesvist gør det muligt for partsrepræsentanter, som ikke har mulighed for fysisk at tage til Luxembourg, at deltage på afstand i retsmødet, og som respekterer flersprogetheden. To brugere af dette system deler deres erfaringer hermed.

Plædere på afstand

»Jeg er beæret over opfordringen fra Den Europæiske Unions Domstol (Den Europæiske Unions Domstol) til at dele min erfaring med anvendelsen af videokonferencer i forbindelse med Domstolens mundtlige forhandlinger og at dele mine indtryk af dette system.

Det skal først understreges, at den digitale transformation blev påbegyndt i Den Europæiske Union længe før 2020. Dette år forbliver i historien, imidlertid ikke blot på grund af Covid-19 og konsekvenserne heraf, men også på grund af den vending, som den udgør i digitaliseringen og med brugen af videokonferencer i forbindelse med Den Europæiske Unions retsmøder.

Dette er tilfældet, idet — selv om listen over negative følger af Covid-19 er lang — pandemien har gjort det lettere at erhverve digitale kompetencer og har fremskyndet etableringen af digitale løsninger i dagligdagen. I denne forbindelse begyndte virksomhederne, institutionerne og enkeltpersoner at anvende digitale løsninger både for at forbedre deres dagligdag, for at kunne arbejde bedre og mere effektivt og for at gøre kommunikationen bedre mellem de nationale domstole og Den Europæiske Unions Domstol.

I 2020 fik medlemsstaterne og parterne i de sager, der verserede for Den Europæiske Unions Domstol, mulighed for at deltage i videokonferencer i forbindelse med de mundtlige forhandlinger for Domstolen. Takket være denne teknologi har medlemsstaterne og parterne kunnet tilkendegive deres synspunkter under den mundtlige forhandling og har ikke kun besvaret de spørgsmål, som Domstolen har stillet, men også spørgsmål og bemærkninger fra de øvrige parter og medlemsstater. Ligesom under en mundtlig forhandling med fysisk tilstedeværelse, har tolketjenesten været til rådighed under videokonferencen, der er blevet muliggjort af det kolossale arbejde, som tolkene har leveret for at simultantolke de mundtlige ytringer under retsmøderne, således at alle deltagerne kan forstå, hvad bliver sagt.

Afviklingen af de mundtlige forhandlinger har ikke ændret sig, idet medlemsstaternes befuldmægtigede og parternes repræsentanter kan forblive i deres land og deltage på afstand. En sådan mulighed medfører naturligvis en række fordele, såsom bekvemmelighed, sikkerhed og tidsbesparelse, idet rejser undgås, og ulemper, som f.eks. at det er umuligt at indprente sig Domstolens sjæl, denne store oplevelse, der fornyes, hver gang man træder ind i en af Den Europæiske Union Domstols retssale for personligt at plædere for Domstolen.

Det skal understreges, at Den Europæiske Unions Domstol ved at gøre brug af videokonferencer ved den mundtlige forhandling har vist, at den kan tilpasse sig omstændighederne, og at procedurerne skal gå deres gang til trods for sundhedskrisen«.

De hidtil usete udfordringer ved tolkning på afstand

Afholdelsen af retsmøder, hvori visse parter intervenerer på afstand, har haft betydelige indvirkninger på tolkenes arbejde.

En freelancetolk fra den spanske kabine, der regelmæssigt arbejder for Domstolen, således at han kan forklare, hvad det at tolke for EU-institutionerne, navnlig for Domstolen, har betydet i 2020.

»2020 var atypisk for alle. For alle tolke førte pandemien først til en fuldstændig indstilling af aktiviteterne bl.a. på grund af aflysningen af de internationale møder. På tidspunktet for genoptagelsen var arbejdsvilkårene helt anderledes. For freelancetolkene rejste denne nye »normalitet« en del spørgsmål: Hvordan kan jeg rejse, henset til rejserestriktionerne, og hvordan kan jeg arbejde under gode sundhedsmæssige og tekniske vilkår? Videokonferencen, som nu giver mulighed for at afholde møderne online, har været grundlag for en række bekymringer med hensyn til pålideligheden af forbindelsen på afstand og lydkvaliteten, der sjældent er den samme som i retssalen. Det er nødvendigt at fordoble indsatsen for at forstå talerne og trætheden melder sig hurtigere end før.

Jeg finder imidlertid, at fjernforbindelserne under retsmøderne ved Domstolen i almindelighed er af god kvalitet. Det er ganske vist umuligt at garantere en optimal kvalitet på ethvert tidspunkt, men efter min opfattelse gøres alt for at nå frem hertil, navnlig ved hjælp af de test, der forinden foretages sammen med tolkene. Desuden pågår der et udmærket arbejde med på forhånd at informere parterne og tolkene om de ændringer, der er forbundet med de nye arbejdsformer og de forberedelser, der kræves. Freelancetolkene underrettes klart herom, så snart aftalen indgås.

Institutionen har gjort bemærkelsesværdige bestræbelser for at sikre, at de bedst mulige arbejdsvilkår bevares. Jeg har været imponeret over, hvor seriøse og strenge de sundhedsmæssige foranstaltninger har været, ud over hvad der normalt gøres, idet tolkene hverken deler materiel (bærbare computere, høretelefoner) eller skrivebord.

Vi deler endog ikke længere den samme kabine, hvorfor det nu er meget vanskeligere at kommunikere eller blot at forstå vores kollegers tolkning. Dette kan hindre ensartetheden i den terminologi, som vi anvender. Vi bør koordinere på forhånd. Stillet over for den ene eller den anden vanskelighed (et terminologisk spørgsmål, et teknisk problem osv.) er det vanskeligere at hjælpe hinanden, mens man tolker. Visse spørgsmål meddeles ved fagter, mens andre meddeles via mobiltelefon eller instant messaging (udveksling af beskeder).

I denne forbindelse er forberedelsen af retsmødet altafgørende, og Domstolen er i øvrigt den eneste institution, hvor AIC-tolke tilbringer en hel arbejdsdag, ligesom de fastansatte tolke. På dette punkt har jeg praktisk talt ikke bemærket nogen forskel siden pandemiens begyndelse. Vore kolleger er stadig til rådighed i samme omfang, selv om e-mail og tekstbeskeder måske anvendes mere, og der ikke længere er uformelle samtaler i korridorerne.

Jeg tror, at mange i begyndelsen er blevet afskrækket af at se, hvilke konsekvenser pandemien har kunnet have for vores erhverv. Efter det første øjeblikkelige chok er der blevet søgt løsninger, og vi har tilpasset os for at kunne forlade reden«.

Dialogen med de retlige aktører og offentligheden fortsatte i 2020. Mens de traditionelle kanaler blev opretholdt, blev denne dialog intensiveret virtuelt bl.a. takket være videokonferencetjenester og de sociale medier..

Direktoratet for Kommunikation er fortsat med at anvende de traditionelle kommunikationsmidler, men der er blevet lagt vægt på den forstærkede anvendelse af de sociale medier. Der blev offentliggjort 142 pressemeddelelser mellem den 16. marts og den 22. december 2020. Domstolens Twitter- og LinkedIn-konti (på fransk og på engelsk) er blevet anvendt til at sprede nyheder fra Domstolen: Der blev sendt 668 tweets via Twitter med henblik på at underrette »følgerne«. Disse tweets havde bl.a. til formål dels at henlede opmærksomheden på de vigtigste sager, der blev behandlet i den følgende uge, dels at videreformidle offentliggørelsen af pressemeddelelserne.

Organiseringen af besøg er en aktivitet, der er vigtig for Domstolens politik om åbenhed og vidensdeling ikke kun i forhold til de retlige aktører og jurastuderende, men tillige i forhold til de europæiske borgere. De sundhedsmæssige foranstaltninger, der blev indført i marts 2020, bremsede tilrettelæggelsen af sådanne besøg og modtagelsen af besøgende. Selv om de samlede tal på 127 grupper svarende til i alt 3 729 besøgende uundgåeligt er lavere end i de foregående år (18 099 personer i 2019), har Domstolen ikke desto mindre formået at finde nye måder til at gøre sine bygninger og aktiviteter tilgængelige på. Domstolen har således foreslået møder på digitale platforme med Domstolens ansatte, der gør det muligt at foretage et virtuelt besøg af Palæets bygninger, og »skræddersyede« webinarer, der afholdes over to dage, med deltagelse af medlemmer, referendarer og administratorer fra Domstolen. Disse webinarer gjorde det muligt for 798 personer, i forbindelse med 21 virtuelle besøg, at følge præsentationer.

Domstolen har gennem Direktoratet for Kommunikation således fremsendt 173 pressemeddelelser (svarende til alt 2 292 på forskellige sprog) med henblik på at informere fagfolk og offentligheden (3 366 modtagere, der er opført på mailinglister) om sine afgørelser, men ligeledes om begivenheder, der har præget institutionens liv. Webstedet curia.europa.eu havde mere end 6,6 millioner besøg, og mere end 27 millioner sider blev besøgt.

Institutionen har fortsat med at være til stede på de sociale medier, idet den har udgivet 702 tweets på Twitter via sine to konti på fransk og engelsk. Der blev ligeledes offentliggjort 273 meddelelser på LinkedIn.

Da det ikke var muligt at arrangere fysiske møder som den årlige åbne dag, blev det besluttet at udnytte potentialet i sociale medier til at introducere offentligheden rundt om i verden for Domstolens funktion. Der er således blevet organiseret tre virtuelle begivenheder på de sociale medier i anledning af Europadagen (9. maj), den europæiske civilretlige dag (24. oktober) og årsdagen for Domstolens oprettelse (4. december): præsentation af Domstolens domme, af animationer vedrørende visse temaer fra retspraksis, spørgesessioner. Som følge bl.a. af disse begivenheder er antallet af Domstolens følgere fortsat med at stige i løbet af året, og der er nu mere end 90 000 følgere på LinkedIn og mere end 100 000 følgere på Twitter. Disse tre begivenheder har givet i alt 1 713 000 visninger på Twitter (antal gange hvor brugerne har set et tweet) og 258 000 på LinkedIn.

Parallelt hermed blev der organiseret online-pressebriefinger vedrørende den aktuelle sagsbehandling for journalister. De 11 pressebriefinger havde deltagelse af i alt 94 journalister.

I overensstemmelse med de gældende retsforskrifter har Domstolen bevilget aktindsigt i de administrative dokumenter og i dennes historiske arkiver, i forbindelse med 103 anmodninger. Domstolen besvarede ligeledes 17 174 anmodninger om oplysninger fra borgerne vedrørende både verserende sager og retspraksis, dens funktion eller kompetencer.

Den Europæiske Unions retlige netværk, som blev oprettet i marts 2017 i anledning af 60-årsdagen for undertegnelsen af Romtraktaterne, og som omfatter medlemslandenes forfatningsdomstole og højesteretter, har mødtes adskillige gange via videokonference inden for to emnegrupper »Fornyelse« og »Juridisk terminologi«. Disse møder har givet anledning til en udveksling af oplysninger om brugen af nye teknologier til støtte for den judicielle virksomhed og deling af oversættelser, som de nationale retsinstanser kan benytte sig af.

Flersprogetheden er en central del ved afviklingen af Domstolens retslige procedurer. Hvis dette ikke var tilfældet, ville borgeren hverken kunne få adgang til domstolsprøvelse ved Unionens retsinstanser eller til retspraksis, selv om den skaber rettigheder og forpligtelser. Stillet over for den pludselige sundhedskrise skulle Generaldirektoratet for Flersprogethed (DGM) således varetage den opgave, som det er pålagt, og samtidig sikre personalets sikkerhed.

Konkret, selv om pandemien var under opsejling, kunne de første måneder af året afvikles gnidningsløst. Allerede i slutningen af februar aktiverede DGM sin operationelle kriseenhed og overvejede at iværksætte sine kriseplaner med henblik på at sikre kontinuiteten i tæt samråd med Domstolens øvrige tjenestegrene og dommernes og generaladvokaternes kabinetter.

Den 13. marts, tre dage før den nationale nedlukning, blev alle ansatte underrettet om, at der ville blive indført en ordning med hjemmearbejde. Den absolutte prioritet var beskyttelsen af kollegernes sundhed og forebyggelse af spredning af virussen. Efter at dette dobbelte formål var sikret, rettede DGM sin opmærksomhed mod formålet om kontinuitet i tjenesten. Det var først nødvendigt at udvise smidighed og kreativitet med henblik på at håndtere de særlige aspekter af denne krise; dernæst var det nødvendigt at udvise udholdenhed henset til den uvisse og stadig ukendte, varighed af krisen.

Hvad særligt angår den juridiske oversættelse har såvel de kollektive som individuelle mål i begyndelsen af nedlukningen, og når situation tilsagde det, taget hensyn til generaldirektoratets personales personlige situation (isolation, børn hjemme, EDB-udstyr osv.). Da krisen var generel, blev det midlertidige fald i kapaciteten kompenseret ved en reduktion af efterspørgslen på oversættelser. Den enkeltes organisatoriske foranstaltninger og engagement, kombineret med fordelene ved en vedvarende investering i nye teknologier og en optimal eksternalisering, har efterfølgende gjort det muligt at genoprette produktionskapaciteten, således at kontinuiteten i tjenesten på intet tidspunkt er blevet bragt i fare.

Hvad angår tolkningen opstod spørgsmålet om kontinuitet på en anden måde. Retsmøderne skulle nemlig aflyses eller udsættes til en dato efter den 25. maj. Perioden fra den 13. marts til den 25. maj blev således udnyttet med henblik på at udarbejde en protokol for retsmøder, som skulle sikre alle aktørers sundhedssikkerhed, f.eks. ved at begrænse anvendelsen af hver tolkekabine til en enkelt tolk. Endvidere blev der på grund af de transportvanskeligheder, som parterne fortsat stod over for, indført et system for deltagelse i retsmøderne på afstand, hvilket gjorde det muligt at undgå et stort antal udsættelser. Denne nyhed udgjorde en betydelig teknisk, kognitiv og organisatorisk udfordring, som blev løst på vellykket vis. Endelig har tolketjenesten også tilpasset sig afbrydelsen af retsmøderne ved at hellige sig til forskellige opgaver i forbindelse med faglig uddannelse og udvikling (sprogkurser, tolkningsøvelser og online sprogudvekslinger) samt til at fremme af arbejdet som tolk på det juridiske område (webinarer og sprogmoduler).

DGM har således bygget på sit personales engagement og ansvarsfølelse, på samarbejdet og det afgørende bidrag i form af nye teknologier, med henblik på at sikre kontinuiteten i leveringen af juridiske oversættelser og tolkning.

Endelig illustreres DGM’s tilpasningsevne ved dematerialiseringen af strømmene, tilrettelæggelsen af uddannelseskurser og møder på afstand, herunder for at opretholde en vis samhørighed og et socialt bånd, der er uundværlig for alle, og en politik om regelmæssig underretning via e-mail fra generaldirektøren eller nyhedsbreve.

Resultatet er på niveau med den ydede indsats. I 2020, takket være alle relevante personers indsats, kunne de planlagte mundtlige forhandlinger nemlig tolkes, og de nødvendige oversættelser kunne udføres; den fulde flersprogethed har således kunnet sikres i alle retsundergivne og borgeres interesse på næsten normal vis i dette særligt udfordrende år.

2020 forbliver for Direktoratet for Informati-onsteknologi (DTI) et år, der er præget af en exceptionel reaktions- og tilpasningsevne, som vil gøre det til et historisk år.

Da ordningen med hjemmearbejde blev iværksat, var det først og fremmest for at give Domstolens tjenestegrene mulighed for fortsat at arbejde så effektivt som muligt under nedlukningen.

Inden personalet blev beordret til at arbejde hjemme den 13. marts 2020, havde vi allerede udstyret vore supporthold, således at de kunne besvare opkald fra deres bopæl. Allerede flere dage inden afgørelsen om at iværksætte ordningen med hjemmearbejde, arbejdede halvdelen af Domstolens supportpersonale fra deres bopæl, hvilket gjorde det muligt for os at kontrollere, at supporten fungerede korrekt i en hjemmearbejdskonfiguration og var indstillet på at støtte de brugere, der havde måttet skifte arbejdssted fra en dag til en anden. For at gøre det muligt for samtlige brugere ved Domstolen at råde over en arbejdsplads, der gør det muligt for dem at hjemmearbejde hos sig selv på samme måde som på kontoret, havde vi fra februar fremskyndet det igangværende mobilitetsprogram og forsynet alle de personer, der endnu ikke havde det nødvendige udstyr.

Nogle dage efter nedlukningen tidoblede vi vor internetfor-bindelses kapacitet for at imødegå eksplosionen i behovet for forbindelser mellem Domstolen og omverdenen. Dette har kunnet opnås ved mobiliseringen af de implicerede tjenester, som har gjort alt for at udføre denne opgave på meget kort tid.

Kommunikation og samarbejde har været nøgleordene for vores aktivitet under den krise, der er forbundet med Covid-19, såvel med henblik på den judicielle virksomhed som det administrative arbejde og såvel internt som eksternt. De mest synlige resultater er den nye sikrede videokonferencetjeneste, der er oprettet, og som har gjort det muligt at organisere rådslagninger og møder i afdelingerne (15 pr. uge) samt møder i institutionens direktorater (150 pr. uge). Den har ligeledes givet Domstolen og Retten mulighed for at afholde 77 retsmøder med parter på afstand.

Den krise, der er forbundet med Covid-19, har givet udfordringer, men har også været anledning til at fremskynde den digitale forvandling, der var i gang i institutionen. Efter i første omgang at have koncentreret vore ressourcer om IT- og telekommunikationstjenesternes stabilitet i forbindelse med krisen genoptog vi således vore andre aktiviteter og projekter i et normalt tempo, samtidig med at de blev tilpasset for at opfylde de nye behov, der var affødt af krisen, som f.eks. en styrkelse af brugernes selvstændighed i forbindelse med anvendelsen af redskaberne til hjemmearbejde. Til trods for krisesituationen har vi ligeledes fortsat vores køreplan med hensyn til den digitale forvandling, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af projekt om et integreret system til sagsbehandlingen (SIGA), og programmerne for operationel stabilitet.

2020 var således ikke et år, hvor »status quo« for DTI blev opretholdt, men et år med tilpasning og udvikling.