Arbejdet ved Den Europæiske Unions Domstol

En lovgivning i regionen Flandern (Belgien) medførte, at forudgående bedøvelse af dyr med henblik på slagtning var obligatorisk. Eftersom rituel slagtning blev berørt, forsøgte jødiske og muslimske organisationer at få denne lovgivning annulleret. Domstolen, som havde fået forelagt et præjudicielt spørgsmål af en belgisk ret, fastslog, at den omhandlede lovgivning, som ikke var til hinder for en reversibel bedøvelse, der ikke kan føre til dyrets død, og som ikke er til hinder for, at produkter fra dyr, der slagtes rituelt uden for regionen Flandern, bringes i omsætning, sikrer den rette balance mellem religionsfriheden, der er sikret ved chartret, og dyrenes velfærd, som er fastslået i TEUF (se afsnittet »Forbrugerbeskyttelse«).Dom Centraal Israëlitisch Consistorie van België m.fl. af 17. december 2020, C-336/19

Domstolen fastslog inden for rammerne af et traktatbrudssøgsmål, at de af Ungarn indførte restriktioner for finansieringen af civilsamfundsorganisationer fra personer etableret uden for denne medlemsstat ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Restriktionerne var navnlig i strid med de forpligtelser, som påhviler medlemsstaterne ikke blot i medfør af den frie bevægelighed for kapital, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, men også i medfør af chartrets bestemmelser vedrørende retten til foreningsfrihed og retten til respekt for privatliv og familieliv samt retten til beskyttelse af personoplysninger (se afsnittet »beskyttelse af personoplysninger«).Dom Kommissionen mod Ungarn (Foreningers gennemsigtighed) af 18. juni 2020, C-78/18

I et andet traktatbrudssøgsmål vedrørende Ungarn analyserede Domstolen den nationale lov om højere uddannelse i lyset af chartret. Denne lov gjorde i Ungarn udøvelsen af en virksomhed med højere diplomuddannelse, som foretages af udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner, der er beliggende uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) betinget af, at der var indgået en international aftale, der var bindende mellem Ungarn og det tredjeland, hvor den pågældende institutions hjemsted var beliggende, og at denne institution havde udøvet uddannelsesaktiviteter i oprindelseslandet. Domstolen fremhævede, at sådanne betingelser berører den akademiske frihed, friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner og friheden til at oprette og drive egen virksomhed.Dom Kommissionen mod Ungarn (Videregående uddannelse) af 6. oktober 2020, C-66/18

En præjudiciel hasteprocedure for Domstolen vedrørte princippet om ligebehandling af egne statsborgere og borgere i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Domstolen bemærkede, at chartret finder anvendelse, når en medlemsstat (i det foreliggende tilfælde Kroatien) skal træffe afgørelse vedrørende en udleveringsanmodning fra et tredjeland (her Rusland) vedrørende en statsborger i et tredjeland, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (Island). Den medlemsstat, der har modtaget udleveringsanmodningen, skal følgelig kontrollere, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke vil blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling i det tredjeland, der har fremsat anmodningen om udlevering.Dom Ruska Federacija af 2. april 2020, C-897/19 PPU

Inden for rammerne af to præjudicielle hasteprocedurer, der vedrørte de systemiske eller generelle mangler ved den dømmende magts uafhængighed i Polen, fastslog Domstolen, at der alene kan gives afslag på fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre udstedt af en polsk judiciel myndighed hvis der, henset til den pågældende persons personlige situation, beskaffenheden af den pågældende lovovertrædelse og de faktiske omstændigheder, under hvilke den nævnte udstedelse har fundet sted, er alvorlige og godtgjorte grunde til at antage, at denne person efter overgivelse til de polske myndigheder løber en reel risiko for tilsidesættelse af sin ret til en retfærdig rettergang, som er sikret ved chartret. Dom Openbaar Ministerie af 17. december 2020, C-354/20 PPU m.fl.

Domstolen afviste to anmodninger om præjudiciel afgørelse vedrørende de polske foranstaltninger af 2017 om disciplinære procedurer mod dommere. Den fremhævede imidlertid, at den omstændighed, at nationale dommere har forelagt præjudicielle spørgsmål, som viser sig at skulle afvises, ikke medfører, at der kan indledes disciplinærsager mod dommerne. Den bemærkede, at nationale bestemmelser, der udsætter nationale dommere for disciplinære procedurer på grund af den omstændighed, at de har forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål, ikke er tilladt. Den omstændighed, at disse dommere ikke af denne grund udsættes for sådanne disciplinære procedurer eller sanktioner, udgør nemlig en garanti, der er uløseligt forbundet med retsinstansernes uafhængighed. Dom Miasto Łowicz og Prokurator Generalny af 26. marts 2020, C-558/18 og C-563/18

Domstolen fastslog endvidere, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten på området for procedurer for tildeling af international beskyttelse og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Navnlig begrænsningen af adgangen til proceduren for international beskyttelse, den ulovlige frihedsberøvelse i transitområderne af ansøgere af denne beskyttelse og tilbageførelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til et grænseområde, uden at overholde de garantier, der gælder for en tilbagesendelsesprocedure, udgjorde tilsidesættelser af EU-retten. Dom Kommissionen mod Ungarn af 17. december 2020, C-808/18

Inden for rammerne af tre traktatbrudssøgsmål anlagt af Kommissionen mod Polen, Ungarn og Den Tjekkiske Republik fastslog Domstolen, at disse tre medlemsstater havde tilsidesat deres forpligtelser i henhold til EU-retten, eftersom de nægtede at overholde den midlertidige ordning for flytning af ansøgere om international beskyttelse. Disse medlemsstater kunne hverken påberåbe sig opretholdelsen af lov og orden, beskyttelsen af den indre sikkerhed eller den hævdede dysfunktion af flytningsordningen med henblik på generelt at unddrage sig gennemførelsen af denne ordning. Dom Kommissionen mod Polen, Ungarn og Den Tjekkiske Republik af 2. april 2020, C-715/17 m.fl.

Hvad angår behandlingen af personoplysninger bekræftede Domstolen, at EU-retten principielt er til hinder for nationale lovgivninger, der af hensyn til retsforfølgning af strafbare handlinger og bekæmpelse af kriminalitet pålægger udbydere af elektroniske kommunikationstjenester en pligt til at overføre trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende brugere til de offentlige myndigheder og at opbevare disse data. Den præciserede imidlertid, at det er muligt at gøre undtagelser for at imødegå alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed, bekæmpe grov kriminalitet eller for at forebygge alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. Domme Privacy International og La Quadrature du Net m.fl. af 6. oktober 2020, C-623/17 C-511/18, C-512/18 og C-520/18.

Endelig fastslog Domstolen, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten, idet Ungarn havde indført restriktioner for finansieringen af civilsamfundsorganisationer fra personer, der er etableret uden for Ungarns område. En ungarsk lov pålagde nemlig sanktionsbelagte forpligtelser til registrering, anmeldelse og offentlighed over for udenlandske civile organisationer, der modtager udenlandsk støtte over en vis tærskel med mulighed for at anvende sanktioner ved manglende overholdelse af forpligtelserne. Domstolen fastslog, at disse restriktioner er diskriminerende og ikke blot begrænser kapitalens frie bevægelig og retten til foreningsfrihed, men også retten til respekt for privatliv (se afsnittet »En Union, der bygger på menneskets personlige værd og på retsstatsprincippet«) og beskyttelsen af personoplysninger. Dom Kommissionen mod Ungarn (Foreningers gennemsigtighed) af 18. juni 2020, C-78/18

I sager, der vedrørte møblerede lokaler, der udbydes til leje på webstedet Airbnb, fastslog Domstolen, at en national lovgivning, der betinger en tilladelse til gentagen og kortvarig udlejning af et lokale, der er beregnet til beboelse, til kunder på gennemrejse, er forenelig med EU-retten. Domstolen fastslog nemlig, at bekæmpelsen af manglen på boliger, der er beregnet til langtidsudlejning, udgør et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en sådan lovgivning. Dom Cali Apartments af 22. september 2020, C-724/18 m.fl.

Hvad angår urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fastslog Domstolen, at i aftaler om lån med pant i fast ejendom udgør et vilkår om anvendelse af en variabel rentesats baseret på de nationale sparekassers referenceindeks et urimeligt vilkår, når det ikke er affattet klart og forståeligt. Hvis dette er tilfældet, kan de nationale retter erstatte det med et vilkår, der er baseret på andre lovfastsatte kriterier med det formål at undgå særligt ugunstige konsekvenser for forbrugerne, såsom at erklære låneaftalen ugyldig. Dom Gómez del Moral Guasch af 3. marts 2020, C-125/18

Domstolen præciserede ligeledes, at selv om en national lovgivning kan fastsætte en forældelsesfrist for søgsmål anlagt af en forbruger med påstand om tilbagebetaling, må denne frist hverken være mindre gunstig end den, der gælder for tilsvarende søgsmål, eller udformet således, at den gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for forbrugeren at udøve sine rettigheder. Dom Raiffeisen Bank af 9. juli 2020, C-698/18 m.fl.

Hvad angår mærkning af et kosmetisk produkt har Domstolen har fastslået, at angivelsen af produktets »funktion«, der skal fremgå af dets beholder og emballage, klart skal oplyse forbrugeren om produktets anvendelse og anvendelsesmåde. Angivelser vedrørende særlige forsigtighedsregler ved anvendelsen af det kosmetiske produkt, produktets funktion og dets bestanddele, kan nemlig ikke fremgå af et virksomhedskatalog med et symbol, der forestiller en hånd og en åben bog, der er anført på beholderen eller emballagen. Dom A.M. mod E.M. af 17. december 2020, C-667/19

Hvad angår forbruger- og miljøbeskyttelse fastslog Domstolen, at en bilfabrikant ikke må udstyre sine køretøjer med software, som kan forfalske resultaterne af godkendelsesprøvningerne vedrørende emissionen af forurenende luftarter. Forbrugere, som har lidt skade ved at købe ulovligt manipulerede køretøjer, kan anlægge sag mod bilfabrikanten ved domstolene i den medlemsstat, hvor disse køretøjer er blevet solgt til dem. Beskadigelsen indtræffer nemlig i den medlemsstat, hvor køberen har erhvervet køretøjet til en pris, der er højere end dets faktiske værdi. Dom CLCV m.fl. af 17. december 2020, C-693/18 Dom Verein für Konsumenteninformation af 9. juli 2020, C-343/19

En bedre beskyttelse af forbrugerne og miljøet følger ligeledes af Rettens dom, i hvilken den frifandt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for de påstande, der var nedlagt af PlasticsEurope – der er en erhvervssammenslutning, som repræsenterer sine medlemsvirksomheder, der består af fabrikanter og importører af plasticprodukter, hvis interesser sammenslutningen varetager – og bekræftede Det Europæiske Kemikalieagenturs afgørelse om, at bisphenol A skal godkendes, eftersom der er tale om et stof med hormonforstyrrende egenskaber, der kan have alvorlige virkninger på miljøet. Dom PlasticsEurope af 16. december 2020, T-207/18

To domme afsagt i 2020 vedrørte forbrug af kød. I en af disse domme fastslog Domstolen, at EU-retten ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der kræves forudgående bedøvelse i forbindelse aflivning af dyr. (Se afsnittet »En Union, der bygger på menneskets personlige værd og på retsstatsprincippet«). I den anden dom frifandt Retten Europa-Kommissionen i et søgsmål anlagt af to af verdens største producenter og distributører af kød, som havde nedlagt påstand om annullation af en forordning, der af hensyn til folkesundheden forbød dem at eksportere visse produkter af animalsk oprindelse til EU. I den foreliggende sag havde de brasilianske myndigheder nemlig ikke, hvad angår visse nationale virksomheder, givet de garantier, der kræves i Unionen på folkesundhedsområdet. Dom Centraal Israëlitisch Consistorie van België af 17. december 2020, C-336/19 Dom BRF og SHB Comercio e Indústria de Alimentos af 8. juli 2020, T-429/18

Der var opstået en tvist mellem luftfartsselskabet TAP og en passager vedrørende kompensation til denne passager, hvis flyafgang fra Fortaleza (Brasilien) til Oslo (Norge) via Lissabon (Portugal) var næsten 24 timer forsinket. Denne forsinkelse skyldtes den omstændighed, at det luftfartøj, der havde foretaget flyvningen Lissabon-Oslo, ved en tidligere flyvning var blevet omdirigeret for at afsætte en passager, som fysisk havde overfaldet andre passagerer. Domstolen fastslog, at en passagers forstyrrende opførsel kan fritage transportøren fra dennes forpligtelse til at betale kompensation for en annullation eller en lang forsinkelse af den pågældende flyafgang eller af en efterfølgende flyafgang, som selskabet selv gennemfører med samme luftfartøj. Dom Transportes Aéreos Portugueses af 11. juni 2020, C-74/19

En kasakhisk passager blev i Larnaca (Cypern) nægtet boarding på et fly fra det rumænske luftfartsselskab Blue Air til Bukarest (Rumænien). Boardingafvisningen var begrundet med, at der var fremlagt ufuldstændig rejselegitimation. Adspurgt af en cypriotisk ret fandt Domstolen, at det ikke tilkommer luftfartsselskabet selv endeligt at fastslå, at denne legitimation er ufuldstændig, og at det i tilfælde af, at passageren rejser indsigelse, tilkommer en national ret at vurdere, om der findes rimelige grunde til boardingafvisningen. Hvis dette ikke er tilfældet, har passageren ret til den kompensation og den bistand, som foreskrives i EU-retten. Dom Blue Air af 30. april 2020, C-584/18

Den italienske konkurrencemyndighed havde foreholdt Ryanair, at selskabet på sit websted havde offentliggjort priser for lufttrafiktjenester, der allerede i deres første angivelse manglede visse grundlæggende bestanddele. Adspurgt herom fastslog Domstolen, at luftfartsselskaberne allerede ved den første angivelse af prisen på internettet skal oplyse om momsen på indenlandske flyvninger, kreditkortgebyrer og gebyrer for indcheckning, når der ikke foreligger nogen gratis indcheckningsmetode. Dom Ryanair af 23. april 2020, C-28/19

Adspurgt af appeldomstolen i Helsinki (Finland) fastslog Domstolen, at en luftfartspassager, der havde accepteret at rejse med en omlagt flyvning, der blev gennemført af det luftfartsselskab, der skulle have gennemført — og som aflyste — den oprindeligt planlagte flyvning, har ret til kompensation som følge af den lange forsinkelse af den omlagte flyvning. Dom Finnair af 12. marts 2020, C-832/18

I en tvist mellem en tysk elev, der er bosat i Frankrig, og delstaten Rheinland-Pfalz, hvor vedkommende går på en gymnasial uddannelsesinstitution, fastslog Domstolen, at den omstændighed, at godtgørelsen af udgifter til elevbefordring er betinget af bopæl i den pågældende delstat, udgør indirekte forskelsbehandling af grænsearbejdere og deres familie, som i princippet er forbudt i henhold til EU-retten. Hvad angår skoletransport i delstaten Rheinland-Pfalz er et sådant bopælskrav ikke begrundet i et tvingende alment hensyn vedrørende tilrettelæggelsen af skolevæsenet. Dom Landkreis Südliche Weinstraße mod PF m.fl. af 2. april 2020, C-830/18

Domstolen frifandt Europa-Parlamentet og Rådet i et søgsmål anlagt af Ungarn og Polen til prøvelse af direktivet om styrkelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder. Den bemærkede, at henset bl.a. til udviklingen i det indre marked som følge af de successive udvidelser af Unionen kunne EU-lovgiver foretage en fornyet evaluering af interesserne hos de virksomheder, der benytter sig af den frie udveksling af tjenesteydelser, og interesserne hos de arbejdstagere, der er udstationeret i værtsmedlemsstaten, med henblik på at sikre, at denne frie udveksling sker under fair konkurrencevilkår mellem disse virksomheder og de virksomheder, som har hjemsted i den nævnte medlemsstat. Domme Ungarn og Polen mod Parlamentet og Rådet af 8. december 2020, C-620 og 626/18

I en sag vedrørende en nederlandsk transportvirksomhed, der benytter chauffører fra Tyskland og Ungarn, fastslog Domstolen, at udstationeringsdirektivet i princippet finder anvendelse på vejtransport, navnlig international vejtransport. Følgelig finder de kollektive overenskomster i værtsmedlemsstaten anvendelse på de arbejdstagere, der er udstationeret dér. Den omstændighed, at en international lastbilchauffør, der er stillet til rådighed for en virksomhed, der er etableret i værtsmedlemsstaten, og som dér modtager instruktioner, der er forbundet med hans opgaver, og som påbegynder eller afslutter disse opgaver, er imidlertid ikke i sig selv tiltrækkelig til at fastslå, at chaufføren er udsendt til denne medlemsstat. Dom Federatie Nederlandse Vakbeweging af 1. december 2020, C-815/18

Det spanske luftfartsselskab Vueling blev i Frankrig idømt straf for socialt bedrageri for at have tilknyttet sit flyvende personale, der var udstationeret i den parisiske lufthavn Roissy-Charles De Gaulle til den spanske sociale sikringsordning frem for den franske sociale sikringsordning. Ifølge Domstolen kan denne endelige konstatering af svig imidlertid ikke binde de franske civile domstole, for hvilke der er nedlagt påstand om erstatning, når der — i strid med EU-retten — ikke forud for denne konstatering har været en dialog med den spanske institution, således at denne sættes i stand til at foretage en fornyet undersøgelse af sagen og i givet fald annullere eller tilbagekalde de attester, der bekræfter arbejdstagernes tilknytning til spansk lovgivning. Dom CRPNPAC og Vueling Airlines af 2. april 2020, C-370/17 m.fl.

Hvad angår retten til årlig betalt ferie præciserede Domstolen, at en arbejdstager, der afskediges ulovligt og derefter genindtræder i sin tidligere stilling, har ret til betalt ferie for perioden mellem disse to begivenheder, selv om han under denne periode ikke har udført faktisk arbejde. Når arbejdstageren i den pågældende periode har haft ny beskæftigelse, kan han imidlertid kun gøre retten til årlig betalt ferie svarende til den periode, hvor han har haft denne beskæftigelse, gældende over for den nye arbejdsgiver. Dom Varhoven kasatsionen sad na Republika Bulgaria og Iccrea Banca af 25. juni 2020, C-762/18 m.fl.

Domstolen blev ligeledes anmodet om at undersøge, om det var lovligt at stille statsmidler til rådighed for to sygeforsikringsselskaber, der var undergivet de slovakiske myndigheders kontrol inden for rammerne af en obligatorisk sygeforsikringsordning. Den fastslog, at på trods af, at der var en vis konkurrence mellem de forskellige aktører, såvel private som offentlige, der var omfattet af denne ordning, forfulgte ordningen et socialt formål og gennemførte solidaritetsprincippet. Idet Domstolen stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse, fastslog den, at de to pågældende selskaber ikke var omfattet af EU-statsstøttereglerne. Dom Kommissionen og Slovakiet mod Dôvera zdravotná poistʼovňa af 11. juni 2020, C-262/18 P m.fl.

Domstolen skulle ligeledes undersøge den støtte i form af nedsættelser af lønmodtagerbidrag, som Frankrig havde ydet fiskere og akvakulturvirksomheder, der var berørt af fartøjet Erikas forlis og af kraftige storme i 1999. Den fastslog, at disse nedsættelser ikke vedrørte byrder, der blev pålagt virksomhederne, men deres ansatte. Nedsættelserne gav derfor ikke selskaberne nogen fordele, og derfor fandt Unionens statsstøtteregler, der alene vedrører virksomheder, ikke anvendelse på denne situation. Domstolen annullerede derfor delvist Kommissionens beslutning, der pålagede Frankrig at inddrive denne støtte. Dom Ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation mod Compagnie des pêches de Saint- Malo af 17. september 2020, C-212/19

Domstolen pålagde derimod Italien et fast beløb på 7,5 mio. EUR og en daglig tvangsbøde på 80 000 EUR for ikke at have tilbagesøgt en støtte på ca. 13,7 mio. EUR, der ulovligt var ydet hotelsektoren på Sardinien. Selv om Kommissionen i 2008 pålagde Italien at tilbagesøge støtten, og selv om Domstolen i 2012 fastslog, at Italien havde tilsidesat sine forpligtelser i denne henseende, havde denne medlemsstat nemlig stadig ikke opfyldt sin tilbagesøgningsforpligtelse. Kommissionen anlagde derfor et nyt traktatbrudssøgsmål med henblik på at pålægge Italien økonomiske sanktioner, hvilket søgsmål Kommissionen fik medhold i. Dom Kommissionen mod Italien af 12. marts 2020, C-576/18

Retten annullerede for sin del Kommissionens afgørelse om, at de forhåndsafgørelser på skatteområdet, de såkaldte »tax rulings«, som Irland havde truffet til fordel for Apple, kunne kvalificeres som ulovlig statsstøtte. Ifølge Kommissionen havde Irland indrømmet Apple ulovlige skattefordele for ca. 13 mia. EUR, som medlemsstaten således skulle tilbagesøge hos støttemodtageren. Retten fastslog imidlertid, at det ikke var lykkedes Kommissionen at føre tilstrækkeligt bevis for, at de anfægtede skatteafgørelser gav Apple en selektiv økonomisk fordel og udgjorde statsstøtte til fordel for Apple. Dom Irland mod Kommissionen og Apple Sales International af 15. juli 2020, T-778/16 og T-892/16

Retten annullerede ligeledes Kommissionens afgørelse om, at den støtte, som den selvstyrende region Valencia (Spanien) havde ydet de spanske fodboldklubber Valencia CF og Elche CF, var ulovlig. Ifølge Kommissionen havde denne støtte form af garantier til fordel for sammenslutninger knyttet til disse klubber for at dække de banklån, som disse havde optaget med henblik på at deltage i forhøjelsen af kapitalen i den klub, som sammenslutningerne var knyttet til. Retten fandt imidlertid, at Kommissionens afgørelse var behæftet med flere fejl, navnlig vedrørende eksistensen af sammenlignelige garantier på markedet. Domme Valencia Club de Fútbol og Elche Club de Fútbol af 12. marts 2020, T-732/16 og T-901/16

Derimod frifandt Retten Kommissionen i de søgsmål, der var anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse, hvorved støtten fra den autonome region Sardinien til flere luftfartsselskaber, der betjener Sardinien, blev erklæret ulovlig. Denne støtte, der havde til formål at forbedre flytransporten til øen og fremme den som turistmål, var blevet stillet til rådighed for støttemodtagerne gennem operatørerne af de største lufthavne på Sardinien. Retten fastslog, at støtten ikke var blevet ydet til disse operatører, men derimod til de berørte luftfartsselskaber, som derfor var forpligtede til at tilbagebetale støtten. Domme Volotea, Germanwings og easyJet af 13. maj 2020, T-607/17, T-716/17 og T-8/18

Retten bekræftede ligeledes Kommissionens afgørelse, hvorefter den spanske skatteordning, der fandt anvendelse på visse finansielle leasingaftaler, som skibsværfter havde indgået med økonomiske interessegrupper (ØIG), udgjorde et investeringsinstrument, som gav skattefordele, og den skulle derfor kvalificeres som statsstøtte til fordel for medlemmerne af de pågældende ØIG’er. Ifølge Kommissionen var denne ordning, inden for rammerne af hvilken et rederi ikke købte et skib direkte fra et skibsværft, men via en ØIG, delvist uforenelig med det indre marked, for så vidt som den til og med gav rederierne mulighed for at opnå en nedsættelse på 20-30 % af købsprisen på skibe bygget af spanske skibsværfter. Dom Spanien mod Kommissionen af 23. september 2020, T-515/13 RENV m.fl.

Endelig bekræftede Retten den afgørelse, hvorved Kommissionen havde fastslået, at den offentlige ubegrænsede garanti, som Frankrig havde givet IFP Énergies nouvelles (IFPEN) – et offentligt fransk foretagende, der bl.a. har til opgave at varetage forsknings- og udviklingsaktiviteter på energiområdet – delvist udgjorde statsstøtte. Retten fastslog, at det ikke var lykkedes IFPEN og Frankrig at afkræfte formodningen om, at indrømmelsen af en sådan garanti gav modtageren en økonomisk fordel i forhold til sine konkurrenter. Dom Frankrig mod Kommissionen m.fl. af 5. oktober 2020, T-479/11 RENV m.fl.

Retten bekræftede, at Kommissionen havde godtgjort, at der fandtes et kartel på markedet for smart cart chips mellem flere virksomheder, der havde koordineret deres prispolitik. Retten nedsatte imidlertid den bøde, som Kommissionen bl.a. havde pålagt selskabet Infineon, under hensyn til det begrænsede antal konkurrencebegrænsende kontakter Infineon havde haft med sine konkurrenter, samt til det utilstrækkelige bevis for en af de kontakter, som Kommissionen havde lagt til grund. Dom Infineon Technologies af 8. juli 2020, T-758/14 RENV

Retten var for første gang anmodet om at tage stilling til lovligheden af et regelsæt vedtaget af et internationalt sportsforbund. Retten fastslog, at International Skating Union (Den Internationale Skøjteunion) hindrede den frie konkurrence, idet den pålagde strenge sanktioner over for atleter, der deltog i konkurrencer i hurtigskøjteløb, som den ikke havde godkendt. Ifølge Retten kunne de begrænsninger, der fulgte af den ordning med forudgående tilladelse, der var indført med det omhandlede regelsæt, ikke begrundes i formålet om beskyttelse af sportens integritet. Dom International Skating Union af 16. december 2020, T-93/18

Retten bekræftede Kommissionens afgørelse, hvori det fastslås, at Litauens nationale jernbaneselskab, Lietuvos geležinkeliai AB (LG), havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for jernbanegodstransport LG havde indgået en aftale om jernbanegodstransport med selskabet Orlen vedrørende transport af olieprodukter til Vesteuropa. Efter en tvist med LG ønskede Orlen at overdrage denne fragt til det nationale jernbaneselskab i Letland. LG havde nedlagt den jernbanelinje, der forbinder varernes afgangssted i Litauen med Letland, og havde forhindret den konkurrerende lettiske virksomhed i at indgå aftalen med Orlen. Denne adfærd blev anset for at udgøre misbrug af en dominerende stilling. Dom Lietuvos geležinkeliai AB af 18. november 2020, T-814/17

I forbindelse med en tvist mellem et selskab, der driver et hotel i Tyskland, og det nederlandske selskab Booking.com BV, der driver onlineplatformen Booking.com, der benyttes til reservation af overnatningssteder, fastslog Domstolen, for hvilken der var anlagt sag ved en tysk ret, at et hotel, der anvender Booking.com kan anlægge sag mod Booking.com ved en ret i den medlemsstat, hvor hotellet har hjemsted med henblik på at bringe et eventuelt misbrug af en dominerende stilling til ophør. Booking.com gjorde på sin side gældende, at søgsmålet mod selskabet skulle anlægges ved en ret i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted, hvilket Domstolen ikke gav medhold i. Dom Wikingerhof GmbH & Co. KG mod Booking.com BV. af 24. november 2020, C-59/19

En dominerende stilling i den elektroniske kommunikationssektor og i mediesektoren kan bringe den alsidige information i fare. Denne betragtning var inspireret af en italiensk lovgivning, som forbød virksomheder med en stærk markedsposition i en sektor at opnå en betydelig økonomisk størrelse i en anden sektor. I forbindelse med den fjendtlige kampagne med opkøb af aktier i det italienske selskab Mediaset, som var iværksat af det franske selskab Vivendi, og de efterfølgende retssager, fastslog Domstolen imidlertid, at en sådan lovgivning udgør en forbudt hindring for etableringsretten, når den ikke er egnet til at beskytte informationspluralismen. Dom Vivendi SA af 3. september 2020, C-719/18

Hvad angår virksomhedsfusioner annullerede Retten Kommissionens afgørelse om afslag på Hutchison 3G UK’s planlagte overtagelse af Telefónica UK. Ifølge Retten havde Kommissionen ikke bevist, at denne overtagelse ville være til hinder for en effektiv konkurrence på det britiske marked for mobiltelefoni. Kommissionen havde heller ikke godtgjort, at fusionen ville medføre en prisstigning på mobiltjenesterne og til en negativ virkning på tjenesternes kvalitet. Dom CK Telecoms UK Investments af 28. maj 2020, T-399/16

I en anden ungarsk sag fastslog Domstolen, at de særlige omsætningsafgifter, der i Ungarn påhviler telekommunikationsvirksomheder og virksomheder inden for detailhandel, er forenelige med EU-retten. Disse virksomheder, som i vidt omfang ejes af fysiske eller juridiske personer fra andre medlemsstater, har den største omsætning på de pågældende ungarske markeder, og det er derfor dem, der betaler størstedelen af disse afgifter. Domstolen fastslog imidlertid, at denne omstændighed er udtryk for disse markeders økonomiske virkelighed, og at den derfor ikke udgør en forskelsbehandling af disse virksomheder. Domme Vodafone Magyarország og Tesco-Global Áruházak af 3. marts 2020, C-75/18 og C-323/18

I 2020 tog Retten i fire domme for første gang stilling til afgørelser truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) om at pålægge bøder inden for rammerne af dens tilsyn med kreditinstitutter. Den annullerede således delvis tre afgørelser, eftersom de var behæftet med en utilstrækkelig begrundelse. ECB havde nemlig ikke givet nogen præcisering af, hvilken metode den havde anvendt ved fastsættelsen af størrelsen af de pålagte bøder. Dom VQ mod ECB af 8. juli 2020, T-203/18,T-576/18,T-577/18,T-578/18

Hvad angår det særpræg, som kræves for, at et varemærke kan anses for gyldigt, bemærkede Rette, at den form, som ønskes registreret som et tredimensionalt varemærke, ikke har dette særpræg, når den ikke i betydelig grad afviger fra sædvanen i den pågældende branche. Hvad angår et snørebånd til fodtøj bemærkede Retten, at det ikke i sig selv var tilstrækkeligt, at snørebåndet havde en ny udformning og et flot design til at fastslå, at det havde fornødent særpræg. Et varemærkes funktion består nemlig i at angive varernes handelsmæssige oprindelse og således gøre det muligt for forbrugerne at forbinde visse varer med en bestemt virksomhed. Dom Hickies af 5. februar 2020, T-573/18

I samme ånd, men hvad angår et figurmærke bemærkede Retten, at et løvehoved, som er omkranset af ringe, udgør en udbredt og typisk måde at fremstille knapper og smykker på, og at det derfor manglede det fornødne særpræg i forhold til disse varer. I en anden sag foreholdt Retten derimod EUIPO, at det ikke havde taget hensyn til visse beviser i forbindelse med vurderingen af, om et varemærke, der består af et skakternet mønster til tasker og bagage havde opnået fornødent særpræg gennem brug. Domme Pierre Balmain af 5. februar 2020, T-331/19 og T-332/19 Dom Louis Vuitton Malletier af 10. juni 2020, T-105/19

Et ordmærke mangler ligeledes fornødent særpræg, når det blot beskriver en egenskab ved den vare, for hvilken det søges registreret. Retten fandt, at ordmærket WAVE for akvarielamper kan have fornødent særpræg, eftersom ordet »wave« ikke beskriver en egenskab ved disse lamper. Dom Tetra GmbH af 23. september 2020, T-869/19

Det var netop i lyset af den svage grad af særpræg hos to tegn, der gengiver et horn med henblik på at udpege posttjenester, at Retten fastslog, at der ikke var nogen risiko for forveksling mellem disse tegn. Et posthorn — ofte på gul baggrund — anvendes traditionelt af de nationale postvæsener i Unionen. Kundekredsen vil således ikke forbinde posthornet eller farven gul med et bestemt selskab, men mere generelt med et ubestemt antal nationale postvæsener. Dom Deutsche Post af 11. november 2020, T-25/20

Stadig med hensyn til risikoen for forveksling mellem to varemærker, men denne gang i forbindelse med sportsartikler og sportstøj fastslog Domstolen, at fodboldspilleren Lionel Messis navn er så velkendt, at der ikke foreligger nogen risiko for forveksling mellem hans varemærke MESSI og det ældre varemærke MASSI, der tilhører et spansk selskab. Dom Messi af 17. september 2020, C-449/18 m.fl.

I en anden sag vedrørende vurderingen af risikoen for forveksling understregede Retten ligeledes, at tilstedeværelsen af det samme ord i to varemærker (i den foreliggende sag ordet »Teruel« i varemærkerne AIRESANO BLACK El IBERICO DE TERUEL og JAMON DE TERUEL CONSEJO REGULADOR DE LA DENOMINACION DE ORIGEN) ikke er tilstrækkelig til at skabe risiko for forveksling. Dom Consejo Regulador af 28. maj 2020, T-696/18

Hvad angår kriteriet om lighed mellem to varemærker fastslog Retten, at ordmærket LOTTOLAND, der er ansøgt om for industriydelser, har en stærk lighed med de ældre figurmærker Lotto, der er ansøgt om for hasardspil. Retten bemærkede imidlertid, at eftersom de omhandlede tjenesteydelser var forskellige, og eftersom de havde forskellige kundekredse, var der ikke nogen sammenhæng mellem varemærkerne. Eftersom der ikke var nogen sammenhæng, medførte brugen af varemærket LOTTOLAND ikke en utilbørlig udnyttelse af de ældre varemærkers særpræg eller renommé, og risikerede heller ikke at krænke dem. Dom Lottoland af 11. november 2020, T-820/19

Det sker undertiden, at en tvist vedrørende tegn, der har særpræg, ikke er mellem borgere eller virksomheder, men mellem medlemsstater som det var tilfældet i den sag, der vedrørte anvendelsen af ordet »Teran« for en druesort til fremstilling af vin i Slovenien og Kroatien. Efter Sloveniens tiltrædelse af Unionen i 2004 blev denne betegnelse beskyttet som en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB). I 2017 blev det i en forordning fastslået, at fra og med Kroatiens tiltrædelse af Unionen i 2013 kunne ordet »Teran« også anvendes for visse kroatiske vine. Retten frifandt Kommissionen i det søgsmål, der var anlagt af Slovenien med påstand om annullation af den forordning, som gjorde det muligt for BOB’er at eksistere samtidigt, uden at retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning tilsidesættes. Dom Slovenien mod Kommissionen af 9. september 2020, T-626/17

Retten afviste en sag med påstand om, at det skulle fastslås, at Det Europæiske Råd ulovligt havde afvist at udelukke den tjekkiske premierminister fra møderne i denne institution vedrørende vedtagelsen af Unionens flerårige finansielle ramme 2021/2027 på grund af en angivelig interessekonflikt. Retten fandt nemlig, at det alene er medlemsstaterne, der har kompetence til blandt deres respektive stats- og regeringschefer at fastlægge, hvilken af disse personer der skal repræsentere dem under Det Europæiske Råds møder, og til at fastlægge de grunde, der kan føre til, at en af disse personer ikke kan repræsentere dem under denne institutions møder. Kendelse Wagenknecht af 17. juli 2020, T-715/19

Harry Shindler og andre statsborgere i Det Forenede Kongerige har længe været bosat i Italien og Frankrig. De fik derfor hverken tilladelse til at deltage i folkeafstemningen om Brexit eller i parlamentsvalget i 2017, selv om disse afstemninger var afgørende for bevarelsen af deres unionsborgerskab. De anlagde derfor sag ved Retten med påstand om, at det skulle fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet som følge af dens ulovlige undladelse af at bevare deres unionsborgerskab. Retten afviste sagen, idet den fastslog, at Kommissionen ikke har kompetence til selv at vedtage en bindende retsakt om, at visse statsborgere fra Det Forenede Kongerige bevarer unionsborgerskabet, når Det Forenede Kongeriges udtræder af Unionen. Kendelse Shindler af 14. juli 2020, T-627/19