Ledsage institutionen mod en ny fase i dens historie

A | Indledning ved Justitssekretæren

Domstolens Justitssekretær, som er institutionens generalsekretær, forvalter dens administrative tjenestegrene under Domstolens præsident.

2021 har for institutionens tjenestegrene været et år med konsolidering af de nye metoder, der blev indført i 2020 med henblik på at sikre kontinuiteten og kvaliteten af den offentlige forvaltning ved Unionens retsinstanser i en kontekst, der var præget af den fortsatte pandemiske krise og af den tilpasningsevne, som denne krævede både på det organisatoriske og det individuelle plan. Disse resultater omfatter navnlig en dematerialisering og forenkling af beslutningstagningen, øget ansvarlighed hos medarbejderne og indførelse af en ny balance mellem arbejdsliv og privatliv. Domstolens og Rettens bemærkelsesværdige resultater samt Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning, som Domstolen har modtaget for sit projekt »Retsmøder på afstand« i kategorien innovation/ transformation, er således for alle tjenestegrenene en kilde til anerkendelse og motivation til at fortsætte ad denne vej.

2021 var også en lejlighed til at udvide og fremskynde omdannelsen af tjenestegrenenes funktion med lanceringen af en række projekter, der skal strukturere fremtiden.

Det drejer sig for det første om at øge støtten til retsinstanserne, hvis arbejdsbyrde, især Domstolens, når et hidtil uset niveau. Der er derfor projekter i gang for at udvikle informationssystemer på det retslige område til brug for forskning og redaktionsbistand og for at styrke den direkte støtte til den retslige virksomhed, som tilbydes til dommernes kabinetter. Der gøres også overvejelser med henblik på at undersøge de navnlig tekniske midler, som gør det muligt at fremskynde kendskabet til indholdet af processkrifter.

Institutionen vil kunne udnytte det potentiale, som de digitale værktøjer giver. Der er mange eksempler: digitalisering af dokumentstrømme og beslutningsprocesser, både administrative (med afslutningen af HANdokumenthåndteringsprojektet) og retslige (med projektet om et integreret sagsstyringssystem – SIGA – der indebærer et tæt samarbejde mellem alle tjenestegrenene, justitskontorerne og kabinetterne ved retsinstanserne). Disse to projekter åbner vigtige perspektiver for forenkling af processer, overvågning af procedurer, forskning og bistand i forbindelse med sagsbehandlingen. Sideløbende hermed sikrer IT-tjenesterne teknologisk overvågning og afprøver samtidig forskellige avancerede teknologiske værktøjer som f.eks. værktøjer i forbindelse med arbejdspladsen eller kunstig intelligens.

For det andet vil Domstolen fortsat fuldt ud leve op til sin forpligtelse til flersprogethed og sikre bredden af sin sprogdækning og kvaliteten af sine ydelser vedrørende juridisk oversættelse og tolkning. Der er tale om en knowhow, der er unik i verden, som skal bevares og udvikles ved at udnytte den teknologiske udviklings muligheder, især med henblik på at klare den stigende arbejdsbyrde. Bag begrebet »flersprogethed« ligger Domstolens evne til at henvende sig til hver enkelt retsundergiven og borger på vedkommendes eget sprog. Det er derfor et spørgsmål om adgangen til og legitimiteten af EU-retssystemet, men ligeledes om at bevare den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen som helhed. Dette er essensen af den »styrkelse af flersprogetheden«, som Domstolen har fulgt i flere år gennem en række aktioner og arrangementer, der fremhæver værdien af flersprogetheden og Domstolens engagement i flersprogetheden. Haven for Flersprogethed, hvis opførelse blev påbegyndt i år, vil blandt andre kommende projekter være en af de permanente og synlige manifestationer af dette.

For det tredje er det vigtigt at bringe Domstolen endnu tættere på borgerne ved at gøre den mere tilgængelig og mere kendt. Domstolen skal mere end nogensinde før træffe afgørelser, der har en betydelig politisk og social betydning for medlemsstaterne og borgerne økonomisk og monetær politik, retsstatsprincippet, asyl, bekæmpelse af terrorisme, grundlæggende rettigheder... De vidtrækkende konsekvenser af disse ofte komplekse afgørelser kræver kommunikation og forklaring, så borgerne kan forstå dem og bedømme den grundlæggende rolle, som Unionens retsinstanser spiller. Med henblik på at nå dette mål fortjener to innovative projekter at blive fremhævet.

Der er i øjeblikket et projekt undervejs, som snart skal gøre det muligt på forsøgsbasis at tilbyde webstreaming af visse retsmøder i Store Afdeling, hvilket vil give princippet om offentlige retsmøder en ny dimension i overensstemmelse med de moderne teknologiske midler. Enhver jurastuderende, journalist, national dommer eller interesseret borger kan, uanset hvor vedkommende bor, deltage i Domstolens mundtlige retsmøder uden at skulle rejse til Luxembourg, og dette på alle de sprog, der er omfattet af den tolkning, der tilbydes under retsmødet. Denne facilitet vil være et åbent vindue for hele verden til den daglige virkelighed for Domstolens judicielle virksomhed.

Desuden vil projektet med fjernbesøg — hvis pilotfase blev gennemført i 2021 med gymnasieklasser i flere europæiske lande – gøre det muligt at diversificere besøgstilbuddet for besøgende: De fleste europæiske borgere, der ikke kan rejse til Luxembourg, vil kunne besøge Domstolen på betingelser, der så vidt muligt svarer til dem, der tilbydes besøgende ved personligt fremmøde. Denne nyskabelse fjerner de begrænsninger, der er forbundet med geografisk afstand og den opfattelse af utilgængelighed, som Domstolen kan give visse borgere. Takket være de nye teknologier kan Domstolen endelig virtuelt komme til alle borgere i medlemsstaterne.

For det fjerde og sidste vil disse fremtidsplaner blive ledsaget af en ambitiøs personaleledelse, som er kernen i Domstolens politik for menneskelige ressourcer. Private og offentlige, nationale og europæiske organisationer forsøger at reagere på den nye situation, der er præget af udviklingen af hjemmearbejde, medarbejdernes ønske om større autonomi og de yngre generationers forventninger. Domstolen tilslutter sig denne udvikling for at kunne gennemføre de vigtige projekter, den har sat sig for, for fortsat at kunne trække på engagerede og dygtige medarbejdere. Dette kræver en helhedsorienteret tilgang til forvaltning af menneskelige ressourcer, lige fra ansættelsesmetoder til forberedelse til pensionering, udvikling af færdigheder gennem grund- og efteruddannelse, job-shadowing og mentorordninger, uden at forglemme karriereforvaltning og mulighederne for mobilitet inden for og mellem institutionerne. For fortsat at kunne stræbe efter den højeste kvalitet skal Domstolen skabe stimulerende og dynamiske arbejdsvilkår. Dette omfatter en grundlæggende tilgang, som skal danne en permanent baggrund for de politikker, der føres i forbindelse med forvaltningen af tjenesterne: integration af spørgsmål om mangfoldighed og inklusion i hele institutionens liv.

Jeg glæder mig til at se Dem næste år, når vi gør status over 2022, hvor Domstolen, den ældste af EU-institutionerne, fylder 70 år!

For første gang i Den Europæiske Unions historie mødtes dommere fra EU-medlemsstaternes forfatningsdomstole og -retter og medlemmerne af Den Europæiske Unions Domstol for at drøfte Unionens fælles retstraditioner, og hvorledes de kan forenes med medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner og nationale identiteter. Konferencen havde titlen »Forenet i mangfoldighed: mellem fælles forfatningsmæssige traditioner og nationale identiteter«. Det blev organiseret af Latvijas Republikas Satversmes tiesa (Letlands forfatningsdomstol) og Domstolen i fællesskab og blev afholdt den 2. og 3. september 2021 i Riga, Letland. Idéen om en fælles konference, der skulle åbne en dialog mellem forfatningsdomstolene og Domstolen, blev fremsat i 2019 af den daværende præsident for Letlands forfatningsdomstol, Ineta Ziemele, og blev fuldt ud støttet af Domstolens præsident, Koen Lenaerts. Det har taget to år at få dette til at blive en realitet, ikke mindst på grund af de hindringer, som covid-19-pandemien har udgjort.

Konferencens særlige struktur var passende og muligheden for endelig at mødes personligt var meget behagelig og gav arrangementet en dynamik, der gjorde det til en succes, både ud fra et organisatorisk og indholdsmæssigt synspunkt. Alle de tilstedeværende domstole deltog aktivt i åbne og ærlige debatter med fremragende indlæg og konklusioner, som siden er blevet offentliggjort i en samling.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt at nå til enighed om behovet for at indlede en sådan dialog og fortsætte den i fremtiden.

Arrangementet blev bredt dækket af nationale og internationale nyhedsmedier og sociale medier (#RigaJusticeConference). Desuden lancerede Letlands forfatningsdomstol den første episode af sin on-demand-audiotjeneste Tversme med Domstolens præsident, Koen Lenaerts, som æresgæst for at understrege vigtigheden af dialogen.

Jeg er glad for at have mulighed for at dele mine erfaringer fra det europæiske dommerforum, der blev afholdt i Luxembourg den 20.-22. november 2021. Programmet for forummet omfattede arbejdsmøder med meget forskellige temaer, så jeg vil nævne de seminarer, som jeg personligt deltog i.

Visse af de spørgsmål, som dommerne har rejst, og som deltagerne har drøftet, er meget interessante bidrag til udøvelsen af den judicielle virksomhed. Jeg vil især gerne nævne de overvejelser, der har udviklet sig omkring retten til et effektivt retsmiddel og adgang til en upartisk domstol, den rolle, som artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt »chartret«) spiller, og dens rækkevidde, især med hensyn til retten til effektiv retsbeskyttelse og til en upartisk dommer. Forummet gav os et omfattende perspektiv på udviklingen i Domstolens retspraksis omkring dette princip og det retsgrundlag, som Domstolen har anvendt i sin seneste retspraksis fra 2018 (jf. sag C-64/16, Associação Sindical dos Juízes Portugueses). I disse domme sammenholdes flere bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) med chartrets artikel 47, såsom den, ifølge hvilken »[m]edlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten« (artikel 19, stk. 1, TEU), den, der fastlægger Unionens værdier, herunder retsstatsprincippet (artikel 2), princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne (artikel 4, stk. 3) og bestemmelserne i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (artikel 6 og 13). Vi alle, europæiske dommere og dommere, der er involveret i opbygningen af EU-retten, har kunnet drage nyttige erfaringer med hensyn til anvendelsen på nationalt plan af bestemmelserne i chartrets artikel 47.

Et andet punkt, der blev drøftet indgående på Forum 2021, var begrebet retlig uafhængighed – et spørgsmål, der ikke kun berører den retslige organisation i hver enkelt EU-medlemsstat, men også hvert enkelt medlem af retsvæsenet i disse stater. Det er således blevet påpeget, at det ikke er tilstrækkeligt, at et retsligt organ er oprettet ved lov, men at det også skal sikres, at det ikke har nogen organisk eller funktionel forbindelse med de beføjelser, som det skal føre tilsyn med. Som et eksempel har vi undersøgt sagen om den europæiske arrestordre: Domstolen har fastslået, at principperne om gensidig anerkendelse og gensidig tillid mellem medlemsstaterne kan begrænses under ekstraordinære omstændigheder, hvilket betyder, at det først og fremmest skal undersøges, om en stat, der kræver overgivelse af en person fra en anden stat, har et retssystem, der er mangelfuldt i forhold til princippet om retlig uafhængighed. Denne diskussion, som er meget nyttig, fordi den er meget praktisk, vil sætte de nationale dommere i stand til at håndtere den tvivl, der oftere og oftere opstår, når der skal træffes afgørelse.

Mine kolleger og jeg drøftede også betingelserne for vores erhverv, idet vi henviste til vores pligt til upartiskhed, men også til vores ret til at blive beskyttet mod pres udefra. Vi har kommenteret en række lovgivningsmæssige foranstaltninger i flere medlemsstater, som påvirker karrieren ved domstolene, f.eks. disciplinære procedurer eller regler om dommeres ansvar, og som ikke er i overensstemmelse med principperne i EU-retten.

Endelig havde vi takket være Forum 2021 mulighed for at overvære en mundtlig forhandling i Store Afdeling i en sag, der netop drejede sig om, hvorvidt de disciplinære procedureregler for dommere, som en medlemsstat har vedtaget, var i overensstemmelse med EU-retten. For alle deltagerne i Forum 2021 gav denne praktiske øvelse i EU-ret os mulighed for at se, hvorledes Unionens retsinstanser arbejder, især gennem de spørgsmål, som medlemmerne af Store Afdeling stillede til repræsentanterne for parterne. Deres spørgsmål viste processen for det juridiske ræsonnement, der skal følges for at løse et problem af så kompleks karakter.

Min deltagelse i Forum 2021 var meget givende. Den viden, jeg har fået der, hjælper mig med at afklare forskellige juridiske begreber, som er meget nyttige i mit daglige arbejde, hvor jeg kan konstatere, at Domstolens bidrag får stadig større vægt. Jeg forlod Forum 2021 med en stor tilfredsstillelse, nemlig at være medlem af Den Europæiske Union, som giver os retsregler, der muliggør fredelig sameksistens mellem forskellige mennesker og lande, og at have været i stand til at møde dets retslige institution, som gennem fortolkning og anvendelse af loven hjælper os med at strukturere idéen om unionsborgerskab.

Takket være en bemærkelsesværdig organisation var Forum 2021 en tid til udveksling og møder mellem fagfolk inden for retsvæsenet, og jeg kunne konstatere en stor grad af nærhed og venlighed mellem deltagerne og de medlemmer af institutionen, der var stærkt involveret i denne begivenheds succes.

Den sundhedskrise, der markerede årene 2020 og 2021, og som på grund af de vanskeligheder, den gav EU-borgerne, især med hensyn til rejser, fik Domstolen til at styrke sine foranstaltninger over for borgerne. Krisen var derfor en afgørende faktor for gennemførelsen af nye kommunikationsformer og en katalysator for afslutningen af projekter, der blev iværksat, inden pandemien brød ud. Domstolen fører en politik for åbenhed over for borgerne, så de får et bedre kendskab til deres rettigheder gennem retspraksis fra institutionens to retsinstanser. Denne politik er blevet intensiveret både ved at anvende traditionelle kommunikationsmidler og ved at indføre nye tilbud til offentligheden.

Mundtlige forhandlinger på afstand, der blev indført i 2020 for at sikre kontinuiteten i Unionens retsinstansers domstolsvirksomhed, er en permanent innovation, som institutionen i 2021 har modtaget Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning for på området for fremragende innovation eller transformation. I 2021 blev der anvendt videokonferencer til 131 mundtlige forhandlinger for Retten og Domstolen. Disse mundtlige forhandlinger på afstand har banet vejen for på kort sigt at streame de mundtlige forhandlinger på internettet.

Antallet af pressemeddelelser, der har til formål i realtid at informere journalister og fagfolk om Domstolens og Rettens afgørelser, når de træffes, således at offentligheden får kendskab hertil, er vokset betydeligt i 2021. 231 pressemeddelelser blev offentliggjort i 2021, eller, hvis der tages højde for alle sprogversioner, der er tilgængelige på webstedet, og som er sendt til pressen, 3 206 pressemeddelelser.

Pressemedarbejderne i Direktoratet for Kommunikation fokuserede deres indsats og færdigheder på at forklare domme, kendelser og konklusioner, men ligeledes de verserende sager, samtidig med at de øgede kontakterne med journalister fra medlemsstaterne for at give dem førstehåndsinformation, øge deres opmærksomhed om vigtige sager og forklare dem domstolenes løsning på de juridiske spørgsmål, der rejses i sagerne. Således udsendte pressemedarbejderne 601 informationsbreve, hovedsagelig til journalister, men også til jurister, og fremsendte 630 »kvik-skrivelser« om sager, der ikke var genstand for pressemeddelelser. Hvad angår anmodninger om specifikke oplysninger om institutionens funktion eller om sager blev der desuden modtaget 12 538 e-mails og 7 182 telefonopkald, som blev behandlet i 2021 (på de enkelte ansøgeres sprog), og i overensstemmelse med de gældende regler imødekom Domstolen 110 anmodninger om administrative dokumenter og historiske arkiver.

Institutionen, som har været til stede på Twitter siden 2013, er fortsat med at anvende denne platform til at informere offentligheden med sine to konti, en på fransk og en på engelsk, som i alt har 127 700 følgere. Der blev slået 962 tweets op, primært om de vigtigste domme fra Domstolen og Retten og om de vigtigste begivenheder i institutionens liv. Institutionen er også til stede på den professionelle platform LinkedIn, hvor institutionen slog 365 meddelelser op til sine 132 000 følgere.

De jurister, der arbejder inden for retsvæsenet, har adgang til »Faktablade« og til »Månedsbulletiner om retspraksis«, som er en samling af resuméer af Domstolens og Rettens afgørelser, der på grund af de retlige spørgsmål, der behandles, fortjener særlig opmærksomhed. Disse værktøjer, der udbydes af Direktoratet for Forskning og Dokumentation, giver juristerne mulighed for med et enkelt blik at få adgang til den seneste generelle eller specifikke retspraksis på et bestemt område af EU-retten.

De mest effektive teknologiske værktøjer er blevet afprøvet og anvendt af Domstolen for at nå ud til så mange som muligt. Uanset om det drejer sig om udgivelsen af Årsrapporten l Panorama i html-format, om bibliotekets nye værktøjer til konsultation eller om forberedelsen af fjernbesøg i Domstolen for grupper af gymnasieelever, har Unionens retsinstanser mangedoblet sine initiativer over for offentligheden

Organiseringen af besøg er en aktivitet, der er vigtig for Domstolens politik om åbenhed og vidensdeling – ikke kun i forhold til jurister og jurastuderende, men tillige i forhold til EU-borgerne. Selv om de sundhedsmæssige forhold i 2021 var mindre strenge end i 2020, har de dog alligevel begrænset antallet af besøg og modtagelse af besøgende. Domstolen har dog så vidt muligt genåbnet sine døre og har modtaget 1 843 besøgende i sine bygninger. Udviklingen af fjernbesøg modelleret efter det traditionelle mønster med besøg på stedet fortsatte og blev styrket, idet der blev organiseret 87 virtuelle besøgsprogrammer, hvorunder der deltog 3 210 personer.