Januar

8 Anlæggelse af Sea Watch-sagerne

Marts

1 D. Petrlík (Tjekkiet) tiltræder sit hverv som dommer ved Retten

11 Ungarns og Polens anlæggelse af søgsmål til prøvelse af konditionalitetsordningen

17 Første dom på processproget irsk

Maj

9 Europadag 2021

Juni

24 Prisen for god forvaltning tildeles Domstolen

Juli

6 Tiltrædelse af Maja Brkan (Slovenien) som dommer ved Retten

September

2-3 Konference i Riga (Letland) for dommere fra de nationale forfatningsdomstole og Domstolen

27 Pēteris Zilgalvis (Letland) tiltræder som dommer ved Retten

Oktober

7 Delvis udskiftning af medlemmerne af Domstolen

8 Genvalg af Domstolens præsident Koen Lenaerts (Belgien) og valg af vicepræsidenten, Lars Bay Larsen (Danmark)

25 Den europæiske retsdag 2021

27 KKrisztián Kecsmár (Ungarn) og Ion Gâlea (Rumænien) tiltræder som dommere ved Retten

November

22-23 Dommerforum 2021

A | Året i billeder

4 JANUAR

Anlæggelse af sagen Rzecznik Praw Obywatelskich

Domstolen skal tage stilling til de polske myndigheders mulighed for at nægte at omskrive en fødselsattest for et barn født i Spanien, der er udstedt af de spanske myndigheder, og hvori to kvinder er nævnt som barnets mødre (C-2/21).

8 JANUAR

Anlæggelse af Sea Watch-sagerne

Domstolen skal tage stilling til, om havnemyndighederne kan udøve deres beføjelser over for et skib, der er certificeret som fragtskib, men som i praksis udfører eftersøgnings- og redningsoperationer til søs for migranter (C-14/21 og C-15/21).

26 JANUAR

Dommen i sagen VL mod Szpital Kliniczny

Udbetaling af ekstra løn kun til handicappede arbejdstagere, der har forelagt en attest om anerkendelse af handicap efter en af arbejdsgiveren fastsat dato, kan udgøre direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap (C-16/19).

3 FEBRUAR

Dommen i sagen Kommissionen mod Ungarn

Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser til at sikre, at den daglige grænseværdi for PM10-partikler overholdes på hele landets område, og at den periode, hvor denne grænseværdi overskrides, er så kort som mulig (C-637/18).

17 FEBRUAR

Dommene i sagerne Ryanair DAC mod Kommissionen og Ryanair DAC mod Kommissionen

Den støtte, som Sverige og Frankrig har ydet luftfartsselskaber i forbindelse med covid-19-pandemien, er i overensstemmelse med EU-retten (T-238/20 og T-259/20).

1 MARTS

Tiltrædelse af en ny dommer ved Retten

Højtideligt retsmøde i anledning af edsaflæggelsen og tiltrædelsen af David Petrlík (Tjekkiet) som dommer ved Retten.

8 MARTS

Anlæggelse af sagen CIHEF m.fl.

Domstolen skal tage stilling til, om en medlemsstat har mulighed for af hensyn til folkesundheden og miljøet at vedtage restriktive regler om handelspraksis og reklame for biocidholdige produkter (C-147/21).

11 MARTS

Anlæggelse af sagerne Ungarn og Polen mod Parlamentet og Rådet til prøvelse af konditionalitetsordningen

Ungarn og Polen har nedlagt påstand om annullation af forordningen om indførelse af en generel konditionalitetsordning til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af overtrædelse af retsstatsprincipperne i medlemsstaterne (C-156/21 og C-157/21).

17 MARTS

Første dom på processproget irsk

På Sankt Patricks dag til ære for Irlands skytshelgen afsiger Domstolen sin første dom i en sag, hvor processproget er irsk..
Ifølge et EU-direktiv skal de oplysninger, der skal være angivet på veterinærlægemidler, være affattet på Irlands to officielle sprog. En irsk domstol skal derfor konstatere, at dette direktiv ikke er gennemført, g fastslå, at staten skal træffe foranstaltninger for at afhjælpe dette (C-64/20).

24 MARTS

Dommen i sagen Lego

Retten i Første Instans fastslår, at Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ikke burde have annulleret EF-designet for en Lego-byggesæt-klods (T-515/19).

9 APRIL

Anlæggelse af sagen Firearm United Network

En polsk sammenslutning af skydevåbenejere har nedlagt påstand om, at forordningen om forbud mod brug af blyhagl annulleres. Den mener, at denne forordning krænker friheden til at udøve en økonomisk aktivitet og til at gå på jagt (T-187/21).

14 APRIL

Dommene i sagerne Ryanair DAC mod Kommissionen

De støtteforanstaltninger, som Sverige og Danmark har iværksat til fordel for luftfartsselskabet SAS, og den garanti, som Finland har ydet luftfartsselskabet Finnair efter covid-19-pandemien, er i overensstemmelse med EU-retten (T-378/20 og T-379/20 og T-388/20).

20 APRIL

Dommen i sagen Repubblika mod Il-Prim Ministru

De maltesiske bestemmelser, som tillægger premierministeren en afgørende beføjelse ved udnævnelsen af dommere, idet de samtidig fastsætter, at der skal medvirke et uafhængigt organ, der har til opgave at bedømme ansøgerne og at afgive en udtalelse, er ikke i strid med EU-retten (C-896/19).

4 MAJ

Anlæggelse af et traktatbrudssøgsmål Kommissionen mod Frankrig (PM10)

Kommissionen anmoder Domstolen om at fastslå, at Frankrig har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til luftkvalitet ved systematisk og vedvarende at overskride den daglige grænseværdi for fine partikler (PM10) i Paris- og Martinique/Fort-de-France-området (C-286/21).

9 MAJ

Europadag 2021

For at gøre de europæiske borgere mere bevidste om deres rettigheder og informere dem om, hvorledes den europæiske retspleje fungerer, inviterer Domstolen dem til at se animationer om dens rolle og retspraksis, stille spørgsmål via Twitter og LinkedIn og tage en virtuel rundvisning i dens bygninger.

12 MAJ

Dom i sagerne Luxembourg mod Kommissionen og Amazon EU og Amazon.com, Inc. mod Kommissionen

Retten annullerer Kommissionens beslutning om, at de skattefordele, som Luxembourg har indrømmet selskaberne i Amazon-koncernen, udgør ulovlig statsstøtte (T-816/17 og T-318/18).

3 JUNI

Dommen i sagen Ungarn mod Parlamentet

Domstolen frifandt Parlamentet i Ungarns søgsmål til prøvelse af Parlamentets beslutning, som indleder den procedure, hvorved det kan fastslås, at der er en klar fare for, at denne medlemsstat groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (C-650/18).

22 JUNI

Dom i sagerne Youtube og Cyando

I den nuværende EUlovgivning er Domstolen af den opfattelse, at operatører af onlineplatforme i princippet ikke er ansvarlige for offentliggørelse af ophavsretligt beskyttet indhold, der ulovligt er uploadet af deres brugere (C-682/18 og C-683/18).

22 JUNI

Anlæggelse af sagen Syndesmos Tyrokomon Kyprou m.fl. mod Kommissionen

Producenterne af ost og komælk har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens forordning om registrering af Χαλλούμι (Halloumi) som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) (T-361/21).

24 JUNI

Prisen for god forvaltning

Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, tildelte Domstolen prisen for god forvaltning 2021 i kategorien »Excellence in Innovation/Transformation« for projektet »Retsmøder på afstand«.

24 JUNI

Dommen i sagen Kommissionen mod Spanien

Spanien burde have taget hensyn til ulovlig vandindvinding og vand til byforsyning ved vurderingen af indvindingen af grundvand fra Doñana, det vigtigste vådområde i Europa (C-559/19).

4-5 JULI

Sechser-Treffen i Wien

En delegation fra Domstolen rejste til Wien for at deltage i mødet »Sechser- Treffen«, som hvert andet år samler repræsentanter for de tysktalende forfatningsdomstole i Tyskland, Østrig, Schweiz og Liechtenstein samt Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

6 JULI

Tiltrædelse af en ny dommer ved Retten

Højtideligt møde i forbindelse med edsaflæggelse og indsættelse af Maja Brkan (Slovenia) (Slovenien) som dommer ved Retten.

15 JULI

Dommen i de forenede sager WABE og MH Müller Handel

Forbuddet mod at bære synlige udtryk for politiske, filosofiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen kan være begrundet i arbejdsgiverens behov for at præsentere sig selv på en neutral måde over for sine kunder eller for at forebygge sociale konflikter (C-804/18 og C-341/19).

20 JULI

Anlæggelse af sagen Schrems mod Facebook

Schrems gør gældende, at hans samtykke til Facebook-platformens brugsbetingelser ikke er i overensstemmelse med kravene i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), og han anmoder Facebook om at stoppe behandlingen af hans oplysninger med henblik på personliggjort reklame og om at stoppe brugen af dem til at besøge tredjepartswebsteder (C-446/21).

1 AUGUST

Barna Berkes død

Barna Berke (Ungarn), dommer ved Retten siden den 19. september 2016, er død i tjenesten.

31 AUGUST

RAnmodning om præjudiciel afgørelse forelagt afn Verband Sozialer Wettbewerb

Bundesgerichtshof (Tyskland) ønsker oplyst, om salgsprisen for produkter, der er emballeret i glasflasker eller glaskrukker til genbrug, skal omfatte den pant, som forbrugeren skal betale (C-543/21).

2-3 SEPTEMBER

Mellem fælles forfatningsmæssige traditioner og nationale identiteter – konferencen i Riga

Der blev afholdt en konference i Riga (Letland), hvor dommere fra de nationale forfatningsdomstole og medlemmer af Domstolen for første gang mødtes for at drøfte en fælles tilgang til at forene det nødvendige krav om europæisk enhed med de faktiske forfatningsmæssige traditioner og nationale identiteter.

2 SEPTEMBER

Dommen i sagen X mod État belge (Opholdsret i tilfælde af vold i hjemmet)

En tredjelandsstatsborger, som er udsat for vold i hjemmet begået af dennes ægtefælle, der er unionsborger, befinder sig ikke i en situation, som kan sammenlignes med situationen for en tredjelandsstatsborger, der er udsat for vold i hjemmet begået af den pågældendes ægtefælle, som er tredjelandsstatsborger (C-930/19).

9 SEPTEMBER

Dommen i sagen Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne

Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB’er) er beskyttet mod forbudt adfærd både i forbindelse med varer og tjenesteydelser (C-783/19).

10 SEPTEMBER

Anlæggelse af sagerne om mærket GOOGLE CAR for Retten

For Retten er der nedlagt påstand om annullation af to afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) om afslag på at registrere tegnet GOOGLE CAR (T-568/21 og T-569/21).

20 SEPTEMBER

Kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident i sagen Den Tjekkiske Republik mod Polen

Da Polen ikke har indstillet brunkulsudvindingen i Turów-minen, pålægges landet at betale Europa-Kommissionen tvangsbøder på 500 000 EUR pr. dag (C-121/21 R).

27 SEPTEMBER

Tiltrædelse af en ny dommer ved Retten

Højtideligt møde i anledning af edsaflæggelsen og tiltrædelsen af Pēteris Zilgalvis (Letland) som dommer ved Retten.

6 OKTOBER

Dommen i sagen A (Grænsepassage med lystbåd)

En medlemsstat kan under strafansvar pålægge sine egne statsborgere at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, når de rejser til en anden medlemsstat, uanset hvilket transportmiddel der anvendes, og uanset ruten (C-35/20).

6 OKTOBER

Udtalelse om Istanbulkonventionen

Rådet kan afvente, men er ikke forpligtet til at afvente, at alle medlemsstaterne i fællesskab accepterer at være bundet af Istanbul-konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Udtalelse 1/19).

7 OKTOBER

Delvis udskiftning af medlemmerne af Domstolen

Højtideligt møde i anledning af den delvise udskiftning af medlemmerne af Domstolen. Nye dommere tiltræder deres hverv: Dimitrios Gratsias (Grækenland), Maria Lourdes Arastey Sahún (Spanien), Miroslav Gavalec (Slovakiet), Zoltán Csehi (Ungarn), Octavia Spineanu-Matei (Rumænien). Tiltrædelse af hvervet som generaladvokat: Anthony Michael Collins (Irland), Nicholas Emiliou (Cypern), Tamara Ćapeta (Kroatien) og Laila Medina (Letland).

8 OKTOBER

Genvalg af Domstolens præsident og valg af Domstolens vicepræsident

Koen Lenaerts (Belgien) genvælges af sine kolleger til præsident for Domstolen for en periode på tre år. Lars Bay Larsen (Danmark) vælges som vicepræsident, ligeledes for en treårig periode.

8 OKTOBER

Genvalg af Domstolens førstegeneraladvokat

Maciej Szpunar (Polen) vælges af sine kolleger som førstegeneraladvokat ved Domstolen for en treårig periode.

8 OKTOBER

Valg af formænd for afdelinger med fem dommere

Formændene for afdelingerne ed fem dommere ved Domstolen vælges for en periode på tre år: Alexander Arabadjiev (Bulgarien), Alexandra Prechal (Nederlandene), Küllike Jürimäe (Estland), Constantinos Lycourgos (Cypern) og Eugene Regan (Irland).

11 OKTOBER

Valg af formænd for afdelingerne med tre dommere ved Domstolen

Formændene for afdelingerne med tre dommere vælges for et år ad gangen: Siniša Rodin (Kroatien), Irmantas Jarukaitis (Litauen), Niilo Jääskinen (Finland), Ineta Ziemele (Letland) og Jan Passer (Tjekkiet).

25 OKTOBER

Den europæiske retsdag 2021

Domstolen mobiliserer på Twitter og LinkedIn i anledning af denne dag, der skal give de europæiske borgere mulighed for at forstå deres rettigheder bedre og blive bedre informeret om, hvorledes retssystemerne fungerer.

27 OKTOBER

Tiltrædelse af to nye medlemmer af Retten

Højtideligt møde i anledning af edsaflæggelsen og tiltrædelsen af Krisztián Kecsmár (Ungarn) og Ion Gâlea (Rumænien) som dommere ved Retten.

8 NOVEMBER

Møde med CCBE

En delegation fra Rådet for Advokatsamfund i Europa (CCBE) mødes med medlemmer af Domstolen og Retten. Udvekslingen vedrører konsekvenserne af de proceduremæssige foranstaltninger, der blev vedtaget efter covid-19- pandemien, og domstolenes bestræbelser på at sikre kontinuiteten i retsvæsenet.

10 NOVEMBER

Dommen i sagen Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping)

Retten afviser Googles søgsmål mod Kommissionens beslutning om at straffe virksomheden for misbrug af dominerende stilling og stadfæster bøden på 2,42 mia. EUR. Google anvendte sin egen sammenligningstjeneste frem for konkurrerende sammenligningstjenester (T-612/17).

15 NOVEMBER

Bilateralt seminar Domstolen – Conseil d’État français

Under dette seminar afholdes tre rundbordssamtaler om følgende emner: »Præjudiciel forelæggelse: Den seneste udvikling«, »Den nationale dommers rolle i forbindelse med konstatering af manglende gennemførelse af et direktiv og i forbindelse med pålæggelse af sanktioner« og »Miljølovgivning«.

16 NOVEMBER

Dommen i sagen Governor of Cloverhill Prison m.fl.

Bestemmelserne om den europæiske arrestordre over for Det Forenede Kongerige i udtrædelsesaftalen og om den nye overgivelsesmekanisme i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dette tredjeland er bindende for Irland (C-479/21-PPU).

22-23 NOVEMBER

Dommerforum 2021

På dette årlige møde udveksler 136 nationale dommere fra de 27 medlemsstater og medlemmer af institutionerne synspunkter om aktuel retspraksis og mekanismer for samarbejde mellem Domstolen og de nationale dommere.

29 NOVEMBER

Delegation fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol besøger Domstolen

Der afholdes tre rundbordssamtaler om følgende emner: »Princippet om forbud mod forskelsbehandling — metode og anvendelse«, »Tilbageholdelse af asylansøgere« og »Udvisning af tredjelandsstatsborgere og retten til familieliv«.

9 DECEMBER

To nye medlemmer af Revisionsretten afgiver en højtidelig erklæring for Domstolen

Helga Berger (Østrig) og Marek Opioła (Polen), der er udnævnt til medlemmer af Den Europæiske Revisionsret af Rådet for Den Europæiske Union, afgiver under et højtideligt møde en højtidelig erklæring om at påtage sig den forpligtelse, der er fastsat i traktaterne.

21 DECEMBER

Forlængelse af justitssekretærens mandat

Alfredo Calot Escobar (Spanien), justitssekretær ved Domstolen siden den 7. oktober 2010, genudnævnes for en ny periode på seks år indtil den 6. oktober 2028.

B | Året i tal

Ligesom i 2020 blev Den Europæiske Unions Domstols retslige virksomhed i 2021 påvirket af sundhedskrisen. Takket være de foranstaltninger, der blev truffet lige fra krisens begyndelse, var retsinstanserne i stand til at udføre deres opgave og sikre kontinuiteten i den offentlige tjeneste ved Unionens retsinstanser. Brugen af videokonferencer med simultantolkning har gjort det muligt for partsrepræsentanterne at procedere på afstand og for institutionen at opretholde sin retslige aktivitet på et meget højt niveau i 2021.

Året blev markeret af en ny opadgående tendens i antallet af anlagte sager ved de to retsinstanser efter det midlertidige fald i 2020, og med hensyn til antallet af afsluttede sager var udviklingen den samme.

Stigningen i antallet af sager, der blev anlagt ved de to retsinstanser, og som er på 1 720 (mod 1 582 i 2020), er markant. Stigningen vedrører navnlig Domstolen og skyldes især den betydelige stigning i antallet af appelsager til prøvelse af afgørelser truffet af Retten i forbindelse med Rettens øgede aktivitet

Med i alt 1723 afsluttede sager (mod 1 540 i 2020) for de to retsinstanser opnåede Domstolen et resultat tæt på det foregående års resultat, mens antallet af afsluttede sager for Retten, som er særligt betydeligt, er resultatet af ændringen af Unionens institutionelle struktur, der blev afsluttet i september 2019.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (17,2 måneder), som er længere end i 2020 (15,4 måneder), skyldes i høj grad de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af sundhedskrisen, herunder tildelingen af en ekstra måned til parterne til at indgive deres skriftlige indlæg eller bemærkninger.

Denne parallelle udvikling i det samlede antal sager, der er anlagt og afsluttet i 2021, forklarer også, hvorfor antallet af verserende sager ved begge retsinstanser er stabilt: 2 541 (sammenlignet med 2 542 i 2020).

Institutionen i 2021

81 dommere

11 general-advokater

fra 27 medlemsstater

2 247 tjenestemænd og midlertidigt ansatte

60% 40% 1 355 kvinder 892 mænd

BUDGET 444 mio. EUR.

Antallet af kvinder i ledende stillinger i administrationen placerer Domstolen over gennemsnittet i de europæiske institutioner.

Kvinder er beskæftiget i 54% af stillingerne som fuldmægtig 40% af lederstillingerne (mellem- og lederniveau)

Retsåret (Domstolen og Retten)

1 720 indbragte sager

1 723 afsluttede sager

2 541 verserende sager

Procesdokumenter registreret i justitskontorernes registre 173 167

Sagernes gennemsnitlige varighed 17.2 måneder

16.6 måneder Domstolen

17.3 måneder Retten

Procentdelen af procesdokumenter indgivet via e-Curia

85% Domstolen

93% Retten

8 378 brugerkonti på e-Curia (hvilket er en stigning på 13,5% i forhold til 2020)

2 809 jretslige meddelelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

e-Curia er en applikation udviklet af Den Europæiske Unions Domstol til repræsentanterne for parter i sager for Domstolen og Retten samt sager for de nationale domstole i forbindelse med en anmodning om præjudiciel forelæggelse for Domstolen, der gør det muligt at udveksle procesdokumenter med justitskontorerne ad elektronisk vej.


e-Curia: en it-applikation, der gør det muligt at udveksle procesdokumenter
Se videoen på YouTube

Sprogtjenesten

Som flersproget institution skal Domstolen være i stand til at behandle en sag, uanset hvilket officielt EU-sprog sagen indbringes på. Domstolen skal derefter sikre, at dens retspraksis offentliggøres på alle Unionens officielle sprog.

24 mulige processprog, dvs

552 mulige sprogkombinationers

616 juristlingvister til at oversætte de skriftlige dokumenter

Arbejdsbyrde: 1 337 000 sider, der skal oversættes

1 257 000 sider bearbejdet af oversættelsestjenesten

Resultatet af de besparelsesforanstaltninger, som retsinstanserne havde vedtaget for at reducere behovet for oversættelse 668 000 pages sider

71 tolke til retsmøder og møder

423 retsmøder og møder, hvor der er gjort brug af simultantolkning