Den judicielle virksomhed

Domstolen har fastslået, at den disciplinærordning, der gælder for dommerne ved Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) og for dommerne ved de almindelige domstole, ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Europa-Kommissionen havde anlagt sag ved Domstolen for at få fastslået, at Polen med denne nye disciplinærordning og navnlig med oprettelsen af en ny disciplinærafdeling ved den øverste domstol havde overtrådt EU-retten. Domstolen tog samtlige af Kommissionens klagepunkter til følge: I lyset af den bredere sammenhæng med de større reformer, der for nylig har påvirket det polske retsvæsen, og den kombination af faktorer, der har været forbundet med oprettelsen af denne nye afdeling, bemærkede Domstolen navnlig, at afdelingen ikke giver alle garantier for upartiskhed og uafhængighed og ikke er beskyttet mod direkte eller indirekte indflydelse fra den polske lovgivende og udøvende magt.
Dom Kommissionen mod Polen af 15. juli 2021 (C-791/19)

Domstolen har fastslået, at forflyttelse af en dommer uden samtykke til en anden ret eller mellem to afdelinger ved den samme ret kan gøre indgreb i princippet om dommeres uafsættelighed og uafhængighed. Endvidere skal en kendelse fra en instans, der træffer afgørelse i sidste instans, beklædt med en enedommer, der afviser klagen fra en dommer, der er blevet forflyttet mod sin vilje, anses for ugyldig, hvis udnævnelsen af denne enedommer skete i åbenlys modstrid med de grundlæggende regler, der udgør en integrerende del af det pågældende retssystems indretning og funktion.
Dom W. Ż. (Afdeling for ekstraordinær prøvelse og offentlige sager ved den øverste domstol – udnævnelse) af 6. oktober 2021 (C-487/19)

Domstolen fandt, at dommeres uafhængighed, upartiskhed og uskyldsformodningen kan blive bragt i fare under den gældende ordning i Polen, som bl.a. gør det muligt for justitsministeren at forflytte dommere til højere straffedomstole og til enhver tid bringe denne forflyttelse til ophør uden begrundelse. Manglen på kriterier for disse forflyttelser skaber en risiko for politisk kontrol med retsafgørelsernes indhold, navnlig når ministeren samtidig er øverste anklager.
Dom Straffesager mod WB m.fl. af 16. november 2021 (C-748/19 m.fl.)

Domstolen har behandlet en række sager i forbindelse med Rumæniens reformer af retsvæsenet på området for bekæmpelse af korruption. Spørgsmålet var, om anvendelsen af den retspraksis, der følger af flere afgørelser truffet af den rumænske forfatningsdomstol vedrørende de straffeprocesretlige regler, der finder anvendelse på svig og korruption, var i strid med EU-retten. Domstolen bekræftede, at EU-rettens forrang kræver, at de nationale domstole har beføjelsen til at undlade at anvende afgørelser fra en forfatningsdomstol, der er i strid med EU-retten, uden at de nationale dommere kan ifalde disciplinært ansvar. EU-retten er til hinder for anvendelsen af en forfatningsdomstols retspraksis, der fører til annullation af domme afsagt af dommerkollegier, der angiveligt er sammensat ulovligt, for så vidt som en sådan annullation, kombineret med nationale bestemmelser om forældelsesfrister, skaber en systemisk risiko for straffrihed for forhold, der udgør alvorlig svig.
Dom Euro Box Promotion m.fl. af 21. december 2021 (C-357/19 m.fl.)

I en præjudiciel sag, der var indbragt af en ungarsk ret, tog Domstolen stilling til foreneligheden af den ungarske lovgivning med EU-direktivet om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager. Da den øverste domstol i Ungarn fastslog, at anmodningen om præjudiciel afgørelse var ulovlig, bekræftede Domstolen på ny, at samarbejdsordningen mellem de nationale domstole og Domstolen er til hinder for, at en national øverste domstol fastslår, at en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af en lavere retsinstans er ulovlig. Derudover er EU-retten til hinder for, at der indledes en disciplinærsag mod en national dommer for at have forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål: En sådan disciplinærsag kan afholde samtlige nationale retter fra at indgive præjudicielle anmodninger, hvilket kan bringe den ensartede anvendelse af EU-retten i fare.
Dom IS af 23. november 2021 (C-564/19)

Retten afviste det søgsmål, som den multinationale kabel-TV- og telekommunikationsvirksomhed Altice Europe havde anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse, hvorved virksomheden i forbindelse med overtagelsen af PT Portugal blev pålagt en bøde på i alt 124,5 mio. EUR. Kommissionen foreholdt Altice Europe dels at have overtrådt forpligtelsen til at anmelde fusionen, dels ikke at have overholdt forbuddet mod at gennemføre fusionen inden anmeldelsen til Kommissionen og inden denne sidstnævntes godkendelse. Retten fandt, at bøden skulle nedsættes med 6,22 mio. EUR for den del, der vedrørte den manglende overholdelse af pligten til at anmelde fusionen.
Dom Altice Europe mod Kommissionen af 22. september 2021 (T-425/18)

Retten stadfæstede Kommissionens afgørelser om tilladelser til fusioner vedrørende easyJets og Lufthansas erhvervelse af visse aktiver i Air Berlin-koncernen. Retten afviste det søgsmål, der var anlagt af luftfartsselskabet Polskie Linie Lotnicze »LOT«, en konkurrent til de to selskaber, der var parterne i fusionerne, og bemærkede navnlig, at Kommissionen kan identificere de relevante markeder ved hjælp af bypar fra eller til de lufthavne, som Air Berlins slots var knyttet til, i stedet for at undersøge hvert enkelt marked, hvor Air Berlin og henholdsvis Lufthansa og easyJet var til stede, individuelt.
Domme Polskie Linie Lotnicze »LOT« mod Kommissionen af 20. oktober 2021 (T-240/18 og T-296/18)

Retten stadfæstede Kommissionens afgørelse om, at Google havde misbrugt sin dominerende stilling ved at begunstige sin egen sammenligningstjeneste på sine generelle resultatsider gennem prioriteret præsentation og placering i forhold til resultaterne for konkurrerende sammenligningstjenester. Retten tiltrådte også bødens størrelse, som Kommissionen havde fastsat til 2,42 mia. EUR, hvoraf 523,5 mio. EUR blev pålagt Google som solidarisk ansvarlig med sit moderselskab, Alphabet.
Dom Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping) af 10. november 2021 (T-612/17)

Mellem 1997 og 1999 købte selskabet Sumal to lastbiler hos Mercedes Benz Trucks España (herefter »MBTE«), der er et datterselskab i Daimler-koncernen, hvis moderselskab er Daimler AG. Ved afgørelse af 2016 fastslog Europa-Kommissionen, at Daimler AG havde tilsidesat de EUretlige bestemmelser om forbud mod karteller ved mellem januar 1997 og januar 2011 at have indgået aftaler med 14 andre europæiske lastbilsproducenter om prissætning af og hævning af bruttopriserne for lastbiler i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Efter denne afgørelse anlagde Sumal erstatningssøgsmål mod MBTE for de skader, der fulgte af dette kartel. Domstolen fastslog, at et offer for en overtrædelse af EU-konkurrenceretten, der er begået af et moderselskab, kan kræve erstatning af dettes datterselskab for den skade, der følger heraf, men skal bevise, at de to selskaber udgjorde en økonomisk enhed på overtrædelsestidspunktet, og at datterselskabet er aktivt på det marked, der er berørt af overtrædelsen.
Dom Sumal af 6 oktober 2021 (C-882/19)

Fiskeri med elektrisk strøm blev forbudt ved nye regler, der blev vedtaget i 2019 af Europa-Parlamentet og Rådet. Nederlandene anmodede Domstolen om at annullere disse bestemmelser og gjorde bl.a. gældende, at EU-lovgiveren ikke havde baseret sig på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning om miljøvirkningerne af udnyttelsen af tunge i Nordsøen. Domstolen forkastede søgsmålet og bekræftede gyldigheden af disse regler: EU-lovgiver har et vidt skøn på dette område og er ikke forpligtet til at basere sit lovgivningsmæssige valg udelukkende på videnskabelig og teknisk rådgivning.
Dom Nederlandene mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet af 15. april 2021 (C-733/19)

Hvad angår tilladelse af jagt med limpinde fastslog Domstolen, at en medlemsstat (i dette tilfælde Frankrig) ikke kan tillade en sådan metode til fangst af fugle, der medfører bifangster, der kan påføre de pågældende arter mere end ubetydelig skade. Den traditionelle karakter af en sådan metode er ikke i sig selv tilstrækkelig til at udelukke enhver anden tilfredsstillende løsning. Domstolen præciserede betingelserne for at fravige forbuddet i fugledirektivet mod anvendelse af visse metoder til fangst af beskyttede fugle.
Dom One Voice og Ligue pour la protection des oiseaux (LPO) mod Ministre de la Transition écologique et solidaire af 17. marts 2021 (C-900/19)

I en traktatbrudssag anlagt af Kommissionen mod Ungarn vedrørende systematisk og vedvarende overskridelse af grænseværdierne for PM10-partikler fastslog Domstolen, at Ungarn havde tilsidesat de EU-retlige regler om luftkvalitet og havde tilsidesat sine forpligtelser til på hele sit område at sikre, dels at den daglige grænseværdi for PM10-partikler blev overholdt, dels at den periode, hvor denne grænseværdi blev overskredet, var så kort som muligt.
Dom Kommissionen mod Ungarn af 3. februar 2021 (C-637/18)

Domstolen fastslog, at Tyskland mellem 2010 og 2016 havde tilsidesat luftkvalitetsdirektivet ved systematisk og vedvarende at overskride grænseværdierne for nitrogendioxid (NO₂). Tyskland havde også tilsidesat sin forpligtelse til i tide at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at overskridelsesperioden i de pågældende områder bliver så kort som muligt.
Dom Kommissionen mod Tysklandaf 3. juni 2021 (C-635/18)

Domstolen annullerede Rådets afgørelser vedrørende anvendelsen af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale, der blev undertegnet med Armenien den 26. november 2017. Domstolen fastslog, at selv om partnerskabsaftalen har visse forbindelser til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er de elementer eller hensigtserklæringer, som den indeholder, og som knytter sig hertil, ikke tilstrækkelige til at udgøre et selvstændigt led i denne aftale, der kan begrunde opdelingen af Rådets retsakt i to særskilte afgørelser. Denne opdeling havde ført til anvendelse af reglen om afstemning med enstemmighed for en af de pågældende retsakter og med kvalificeret flertal for den anden.
Dom Kommissionen mod Rådet af 2. september 2021 (C-180/20)

Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål anlagt af Rumænien til prøvelse af Kommissionens afgørelse om registrering af forslaget til det europæiske borgerinitiativ (EBI) »Samhørighedspolitik for ligestilling af regionerne og bevarelse af de regionale kulturer«. Retten udtalte sig for første gang om, hvorvidt en afgørelse fra Kommissionen om registrering af et sådant forslag kan anfægtes. Dette forslag til et EBI blev i 2013 indgivet til Kommissionen, som i første omgang afviste det med den begrundelse, at det åbenbart faldt uden for rammerne af Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til en EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne. Domstolen annullerede afgørelsen fra Kommissionen, som efterfølgende registrerede det anfægtede EBI ved afgørelse af 30. april 2019.
Dom Rumænien mod Kommissionen af 10. november 2021 (T-495/19)

Retten tog stilling til søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt for prøvelse af en afgørelse vedrørende en person, der er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i EU, når det ikke var lykkedes at foretage meddelelse ved et anbefalet brev. Da der ikke findes bestemmelser, der regulerer fastsættelsen af begyndelsestidspunktet for beregningen af søgsmålsfristen, såfremt et anbefalet brev med modtagelsesbevis ikke afhentes, i tvister, der henhører under den nævnte vedtægt, bemærkede Retten endvidere, at retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlig behandling i forbindelse med en ordentlig retspleje er til hinder for en formodning om, at meddelelse er foretaget på datoen for udløbet af fristen for opbevaring af det anbefalede brev, der er sendt til sagsøgerens bopæl. Endelig fastslog Retten, at da afgørelsen blev meddelt pr. e-mail (som modtageren straks bekræftede modtagelse af), begyndte søgsmålsfristen at løbe fra datoen for meddelelsen.
Dom Barata mod Europa-Parlamentet af 3. marts 2021, T-723/18

I en sag mellem Republikken Moldova og et ukrainsk selskab blev Domstolen forelagt spørgsmålet, om en fordring, der var opstået i forbindelse med en kontrakt om salg af elektricitet, var en »investering« i energichartertraktatens (ECT) forstand. Domstolen fastslog, at den omstændighed, at en virksomhed fra en kontraherende part i ECT erhverver en fordring, som hidrører fra en elektricitetsforsyningsaftale, der ikke er knyttet til en investering, og som indehaves af en virksomhed i et land, der står uden for denne traktat, i forhold til en offentlig virksomhed i en anden kontraherende part i samme traktat, ikke udgør en »investering« i ECTʼs forstand. En fordring, der hidrører fra en simpel kontrakt om salg af elektricitet, kan nemlig ikke som sådan anses for at være tildelt med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet i energisektoren. Det fulgte heraf, at en simpel aftale om levering af elektricitet, som blev fremstillet af andre operatører, var en handelstransaktion, der ikke som sådan kunne udgøre en investering.
Dom Moldova mod Komstroy af 2. september 2021 (C-741/19)

I sin udtalelse, der blev afgivet efter anmodning fra Europa-Parlamentet, fastslog Domstolen, at traktaterne ikke er til hinder for, at Rådet før vedtagelse af afgørelsen om Unionens indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (kaldet Istanbulkonventionen) afventer, at der foreligger en »fælles overenskomst« mellem medlemsstaterne, men at Rådet ikke må ændre proceduren for indgåelse af denne konvention ved at gøre indgåelsen betinget af en forudgående konstatering af, at der foreligger en sådan »fælles overenskomst«. Domstolen præciserede det korrekte materielle retsgrundlag for vedtagelse af Rådets retsakt om indgåelse af den del af Istanbulkonventionen, som er genstand for den påtænkte aftale. Domstolen præciserede også, at retsakten om indgåelse kan opdeles i to separate afgørelser, når det godtgøres, at der foreligger et objektivt behov.
Udtalelse Istanbulkonventionen af 6. oktober 2021 (1/19)

I sager anlagt af Luxembourg og Amazon annullerede Retten Kommissionens afgørelse om, at Luxembourg mellem 2006 og 2014 havde ydet statsstøtte i strid med EU-retten til Amazon EU, som på daværende tidspunkt var Amazons salgscenter for hele Europa og havde hjemsted i Luxembourg, ved gennem forudgående skatteafgørelser (»tax rulings«) at give selskabet mulighed for at betale betydeligt mindre skat end andre selskaber. Ifølge Kommissionen skulle Luxembourg tilbagesøge uretmæssige skattefordele på ca. 250 mio. EUR med tillæg af renter fra Amazon. I sin dom fastslog Retten, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde påvist, at Amazon EUʼs skattepligtige indkomst var blevet kunstigt nedsat som følge af en for høj ansættelse af den royalty, som selskabet havde betalt til et andet selskab i Amazon-koncernen for brugen af visse immaterielle ejendomsrettigheder.
Dom Luxembourg og Amazon mod Kommissionen af 12. maj 2021 (T-816/17 m.fl.)

Retten forkastede de søgsmål, som Luxembourg og energileverandøren Engie havde anlagt til prøvelse af den afgørelse, hvorved Kommissionen havde fastslået, at Luxembourg havde ydet statsstøtte til Engie i strid med EU-retten ved gennem forudgående skatteafgørelser (»tax rulings«) at tillade to selskaber i denne koncern, der var hjemmehørende i Luxembourg, at undgå beskatning af næsten hele deres overskud. Ifølge Kommissionen skulle Luxembourg inddrive ca. 120 mio. EUR i ubetalte skatter med renter. I sin dom, der stadfæstede denne afgørelse, fremhævede Retten, at Luxembourg havde undladt at fastslå, at Engie havde misbrugt sine rettigheder, selv om alle kriterierne var opfyldt..
Dom Luxembourg m.fl. mod Kommissionen af 12. maj 2021 (T-516/18 m.fl.)

Retten anerkendte gyldigheden af et tredimensionalt varemærke, der gengiver formen på en læbestift. Dermed annullerede Retten den afgørelse, som EUIPO havde truffet, og som havde afvist den oprindelige ansøgning om registrering af dette tegn som EU-varemærke for læbestifter. Retten bemærkede, at det ansøgte varemærke har et særpræg, fordi det afviger væsentligt fra reglen og sædvanen i branchen for læbestifter, idet stiften har en afrundet form og ikke er lodret og cylindrisk.
Dom Guerlain af 14. juli 2021 (T-488/20)

Retten fastslog, at en lydfil, der gengiver lyden af åbningen af en drik på dåse, efterfulgt af stilhed og en brusen, ikke kan registreres som EU-varemærke for bl.a. drikkevarer, for så vidt som den ikke har fornødent særpræg. Retten tilsluttede sig således EUIPOʼs stillingtagen og bemærkede, at et lydtegn skal have et særpræg, for at forbrugeren kan opfatte det som et varemærke og ikke som et funktionelt element eller som en angivelse uden nogen egen iboende egenskab.
Dom Ardagh Metal Beverage Holdings af 7. juli 2021 (T-668/19)

Retten forkastede søgsmålet fra selskabet Chanel mod ansøgningen om registrering af et varemærke ved EUIPO indgivet af selskabet Huawei med den begrundelse, at de omtvistede figurmærker ikke lignede hinanden, og fastslog, at varemærkerne skal sammenlignes som registreret eller ansøgt, uden at deres orientering ændres. Retten fastslog, at den blotte tilstedeværelse i hvert af de omtvistede varemærker af to elementer, der er forbundne med hinanden, ikke gør, at varemærkerne ligner hinanden, selv om de har den grundlæggende geometriske form af en cirkel, der omgiver disse elementer, til fælles.
Dom Chanel SAS af 21. april 2021 (T-44/20)

Retten tog stilling til muligheden for, at en britisk advokat kan repræsentere en part i en sag ved Retten i forbindelse med en appel af en afgørelse truffet af EUIPO. Retten bemærkede, at der er to kumulative betingelser for, at en person må repræsentere andre parter end medlemsstaterne og Unionens institutioner ved Unionens retsinstanser: For det første skal personen være advokat og for det andet have beskikkelse i en medlemsstat eller en anden stat, som er part i EØS-aftalen. Sagen blev anlagt efter den 31. december 2020, dvs. efter udløbet af overgangsperioden forud for Det Forenede Kongeriges endelige udtræden af EU, og faldt ikke ind under nogen af de tilfælde, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, hvorefter en advokat, der har møderet for domstolene i Det Forenede Kongerige, og som ikke har godtgjort, at den pågældende har møderet for en domstol i en medlemsstat eller i en anden stat, der er part i EØS-aftalen, kan repræsentere en part ved Unionens retsinstanser. Søgsmålet blev derfor afvist.
Kendelse Daimler mod EUIPO af 7. december 2021 (T-422/21)

Domstolen fastslog, at når indehaveren af ophavsretten har iværksat eller foranlediget iværksat restriktive foranstaltninger mod framing, udgør indsættelsen af et værk på en tredjemands internetside ved hjælp af denne fremgangsmåde tilrådighedsstillelse af værket for et nyt publikum. Denne overføring til almenheden kræver tilladelse fra indehaveren af ophavsretten.
Dom VG Bild-Kunst af 9. marts 2021 (C-392/19)

Domstolen præciserede de betingelser, hvorunder onlineplatforme (i dette tilfælde YouTube og Cyando) kan holdes ansvarlige, under den ordning, der var gældende før den ordning, der blev indført med det nye direktiv om ophavsret fra 2019. Domstolen fastslog, at operatører af sådanne platforme i princippet ikke selv foretager en overføring til almenheden af ophavsretligt beskyttet indhold, der ulovligt stilles til rådighed online af deres brugere. Operatørerne kan dog holdes ansvarlige for en overføring i strid med ophavsretten, hvis de ud over den blotte tilrådighedsstillelse af platformene bidrager til at give almenheden adgang til dette indhold.
Dom YouTube m.fl. af 22 juni 2021 (C-682/18)

I denne sag var selskabet Telenets kunders internetforbindelser blevet brugt til at dele film fra selskabet Mircoms katalog på et peer-to-peer-netværk. Domstolen fastslog, at beskyttelsen af rettighederne for indehaveren af intellektuelle ejendomsrettigheder kan begrunde systematisk registrering af brugeres IP-adresser og videregivelse af deres navne og postadresser til indehaveren eller til tredjemand med henblik på at gøre det muligt at anlægge erstatningssag. En begæring om oplysninger fra en indehaver af en intellektuel ejendomsrettighed må dog ikke være udtryk for misbrug, men skal være velbegrundet og forholdsmæssig afpasset.
Dom M.I.C.M. af 17. juni 2021 (C-597/19)

En ejer af tapasbarer i Spanien brugte tegnet CHAMPANILLO til at betegne og fremme sine virksomheder. I dennes reklamer blev der gengivet to glas fyldt med en mousserende drik. Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (CIVC), der er et organ, der varetager champagneproducenternes interesser, ansøgte om at forbyde brugen af betegnelsen »champanillo« (som på spansk betyder »lille champagne«) med den begrundelse, at brugen af dette tegn udgjorde en krænkelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Champagne«. Domstolen præciserede, at produkter, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, er beskyttet mod forbudte handlinger, der vedrører både produkter og tjenesteydelser..
Dom Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne af 9. september 2021 (C-783/19)

Domstolen har fastslået, at adgang i straffesager til en samling af elektroniske kommunikationsdata i form af trafik- og lokaliseringsdata, der gør det muligt at drage præcise slutninger om privatlivet, kun er tilladt med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet eller at forebygge alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. EU-retten er i øvrigt til hinder for en national lovgivning, der tillægger anklagemyndigheden beføjelse til at give en offentlig myndighed adgang til disse data med henblik på at foretage en strafferetlig efterforskning.
Dom H.K. mod Prokuratuur af 2. marts 2021 (C-746/18)

I en dom i en sag om beskyttelse af personoplysninger, der involverede Facebook Ireland, præciserede Domstolen betingelserne for udøvelsen af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser i forbindelse med grænseoverskridende behandling af oplysninger, idet Domstolen fastslog, at en sådan myndighed på visse betingelser kan indbringe alle angivelige overtrædelser af bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) for en retsinstans i en medlemsstat, selv om den ikke er den ledende myndighed for denne behandling. Domstolen fandt også, at da Facebook Ireland ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst internetbrugerne om indsamlingen og brugen af deres oplysninger, var deres samtykke til behandlingen af oplysningerne ikke gyldigt.
Dom Facebook Ireland m.fl. af 15. juni 2021 (C-645/19)

Ved forarbejdning af økologiske fødevarer som f.eks. økologiske ris- og sojadrikke med henblik på at berige dem med calcium, blev tilsætningen af algen Lithothamnium calcareum (lithotamnion) forbudt af Domstolen, som bemærkede, at EU-retten fastsætter strenge regler hvad angår tilsætningen af mineraler som f.eks. calcium i fremstillingen af økologiske fødevarer. At tillade anvendelsen af pulveret af denne alge som ikke-økologisk ingrediens ville give producenterne af disse fødevarer mulighed for at omgå disse regler.
Dom Natumi GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen af 29. april 2021 (C-815/19)

Domstolen har fastslået, at den blotte omdirigering af et fly til en lufthavn tæt på den oprindelige ankomstlufthavn ikke giver ret til en kompensation. På den anden side fandt Domstolen, at luftfartsselskabet er forpligtet til på eget initiativ at tilbyde at betale omkostningerne ved overførslen til den oprindeligt planlagte bestemmelseslufthavn eller i givet fald til et andet nærliggende bestemmelsessted, der er aftalt med passageren. For at opfylde sin forpligtelse til at kompensere passagererne i tilfælde af en væsentlig forsinkelse af en flyafgang kan luftfartsselskabet påberåbe sig en udsædvanlig omstændighed, som ikke påvirkede den forsinkede flyafgang, men en tidligere flyafgang, som selskabet selv gennemførte med samme fly.
Dom WZ mod Austrian Airlines AG af 22. april 2021 (C-826/19)

Domstolen fastslog, at en strejke organiseret af en fagforening for et luftfartsselskabs personale med henblik på bl.a. at opnå lønforhøjelser ikke udgør en »usædvanlig omstændighed«, der frigør luftfartsselskabet for dets forpligtelse til at betale kompensation i tilfælde af aflysning ller lang forsinkelse. Det forhold, at en sådan strejke, der er organiseret inden for rammerne af de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning, ikke klassificeres sådan, tilsidesætter hverken luftfartsselskabets frihed til at oprette og drive egen virksomhed, dets ejendomsret eller dets forhandlingsret.
Dom Airhelp Ltd mod Scandinavian Airlines System SAS af 23. marts 2021 (C-28/20)

Domstolen har fastslået, at en medlemsstat i eurozonen kan forpligte sine myndigheder til at acceptere betalinger i kontanter. Domstolen fandt imidlertid, at medlemsstaten også kan begrænse denne betalingsmulighed af offentlige hensyn, bl.a. når kontant betaling kan indebære en urimelig omkostning for myndighederne på grund af et meget stort antal betalingspligtige personer. Domstolen præciserede også, at forpligtelsen til at acceptere sedler kan begrænses af offentlige hensyn, hvis sådanne begrænsninger står i et rimeligt forhold til det offentlige hensyn, der forfølges, hvilket bl.a. indebærer, at skyldnere skal have mulighed for at benytte andre lovlige midler til betaling af pengegæld.
Dom Johannes Dietrich og Norbert Häring mod Hessischer Rundfunk af 26. januar 2021 (C-422/19 og C-423/19)

Domstolen har fastslået, at ungarsk lovgivning, der forbyder ophævelse af en låneaftale optaget i udenlandsk valuta med den begrundelse, at den indeholder et urimeligt vilkår vedrørende vekselkursforskelle, er forenelig med EU-retten, hvis denne lovgivning gør det muligt at genoprette den retlige og faktiske situation, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis det urimelige vilkår ikke fandtes, selv om ophævelsen af aftalen ville have været mere i forbrugerens interesse. Desuden kan den vilje, som den berørte forbruger har udtrykt, ikke have forrang for den bedømmelse, der tilkommer den nationale ret, vedrørende, om den ungarske lovgivning gør det muligt at genoprette den pågældende forbrugers retlige og faktiske situation.
Dom OTP Jelzálogbank m.fl. af 2. september 2021 (C-932/19)

I en sag, hvor det irske rederi Irish Ferries måtte aflyse hele sæsonen for afgange i 2018, fordi rederiet på grund af forsinkelser i leveringen af et nyt fartøj ikke var i stand til at sætte et alternativt fartøj i drift, præciserede Domstolen flere bestemmelser om passagerers rettigheder ved sørejse eller rejser på indre vandveje (aflysning, kompensation, billetpris...). Domstolen fastslog navnlig, at forpligtelserne til omlægning og kompensation i tilfælde af aflysning af en transportydelse står i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges med den gældende forordning på dette område..
Dom Irish Ferries af 2. september 2021 (C-570/19)

Domstolen traf afgørelse om den såkaldte »nultakst«-takstoption for internet. Dette er en handelspraksis, hvorved en udbyder af internetadgangstjenester anvender en »nultakst« eller en mere fordelagtig takst for hele eller en del af den datatrafik, der er knyttet til en applikation eller en kategori af bestemte applikationer, som partnerne til nævnte udbyder af internetadgangstjenester tilbyder. Domstolen fastslog, at sådanne takstoptioner er i strid med forordningen om adgang til det åbne internet, ligesom begrænsninger i båndbredde, deling af forbindelser eller anvendelsen af roaming som følge af en aktivering af en sådan option.
Domme Vodafone og Telekom Deutschland af 2. september 2021 (C-854/19 m.fl.)

Domstolen blev forelagt en sag om et mindreårigt barn, der var unionsborger, og hvis fødselsattest, udstedt af værtsmedlemsstaten, angav to personer af samme køn som barnets forældre. Domstolen fastslog, at den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, er forpligtet til at udstede et identitetskort eller et pas til barnet, uden at det kræves, at dens nationale myndigheder først har udstedt en fødselsattest. Denne medlemsstat er ligeledes forpligtet til at anerkende det dokument fra værtsmedlemsstaten, som gør det muligt for dette barn at udøve sin ret til at færdes og opholde sig frit på Unionens område sammen med hver af disse to personer..
Dom Stolitjna obsjtjina, rajon »Pantjarevo« af 14. december 2021 (C-490/20)

I forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union indførte britisk lovgivning en ny ordning for EU-borgere, hvorefter tildelingen af opholdsret ikke er underlagt en betingelse om indtægter. Ordningen fratager dog EU-borgere sociale ydelser, der kvalificeres som »universalstøtte«. Domstolen fastslog, at denne lovgivning er forenelig med princippet om ligebehandling, der er sikret i EU-retten. De kompetente nationale myndigheder skal imidlertid kontrollere, at et afslag på at tildele sådanne sociale ydelser ikke udsætter unionsborgeren og dennes børn for en risiko for tilsidesættelse af deres grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekten for den menneskelige værdighed..
Dom Department for Communities in Northern Ireland af 15. juli 2021 (C-709/20)

Domstolen har præciseret de kriterier, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et vikarbureau normalt udøver »omfattende virksomhed, der ikke blot er intern forvaltning«, i den medlemsstat, hvor det er etableret. Domstolen fastslog, at et vikarbureau – for at kunne anses for »normalt at udøve sin virksomhed« i en medlemsstat – skal udøve en betydelig del af sin virksomhed bestående i tilrådighedsstillelse af ansatte til fordel for brugervirksomheder, som er etableret i og driver virksomhed på denne samme medlemsstats område. Udøvelse af virksomhed bestående i udvælgelse og rekruttering i den medlemsstat, hvor vikarbureauet er etableret, er nemlig ikke tilstrækkelig til, at dette bureau kan anses for at udøve »omfattende virksomhed« i denne medlemsstat.
Dom Team Power Europe af 3. juni 2021 (C-784/19)

To sager vedrørte kvindelige ansatte af muslimsk tro, som havde besluttet at bære et religiøst tørklæde på deres arbejdsplads. Domstolen fastslog, at arbejdsgiverens forbud mod på arbejdspladsen at bære alle synlige former for udtryk for politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger kan være begrundet i et reelt behov for rbejdsgiveren for at optræde neutralt over for kunderne eller for at forebygge sociale konflikter. De nationale retter kan dog i forbindelse med foreningen af de omhandlede rettigheder tage hensyn til den særlige kontekst i deres medlemsstat og til nationale bestemmelser, der er gunstigere for så vidt angår beskyttelsen af religionsfriheden.
Dom WABE og MH Müller Handel af 15. juli 2021 (C-804/18 og C-341/19)

I april 2020 anmeldte Tyskland en individuel støtte til fordel for luftfartsselskabet Condor Flugdienst GmbH i form af to lån på 550 mio. EUR, som var statsgaranterede, og som blev pålagt subsidierede renter, til Kommissionen. Retten annullerede Kommissionens afgørelse om godkendelse af støtten, idet afgørelsen var utilstrækkeligt begrundet. Som følge af den økonomiske og sociale kontekst, der var præget af covid-19-pandemien, udsatte Retten imidlertid virkningerne af annullationen indtil Kommissionens vedtagelse af en ny afgørelse.
Dom Ryanair mod Kommissionen (Condor - Covid-19) af 9. juni 2021 (T-665/20)

Retten fastslog, at den statsstøtteordning, som Sverige havde indført i form af lånegarantier til fordel for luftfartsselskaber med en svensk licens for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i denne medlemsstats økonomi under covid-19-pandemien, var i overensstemmelse med EU-retten. Ordningen vedrørte nærmere bestemt alle de luftfartsselskaber, der pr. 1. januar 2020 var indehavere af en licens til at udøve erhvervsmæssige aktiviteter på luftfartsområdet, med undtagelse af luftfartsselskaber, der varetager charterflyvninger.
Dom Ryanair DAC mod Kommissionen af 17. februar 2021 (T-238/20)

Retten godkendte den statsstøtteordning, som Frankrig havde indført i form af et betalingsmoratorium for afgifter til fordel for selskaber med en fransk licens. Denne støtteordning, som vedrørte afgiften for civil luftfart og solidaritetsafgiften på flybilletter til månedlig betaling i perioden fra marts til december 2020, blev af Retten anset for at være egnet til at afhjælpe økonomiske skader, der er forårsaget af covid-19-pandemien, og udgjorde derfor ikke en forskelsbehandling i strid med EU-retten.
Dom Ryanair DAC mod Kommissionen af 17. februar 2021 (T-259/20)

Retten godkendte støtten gennemført af Sverige og Danmark i form af to revolverende kreditfaciliteter på maksimalt 1,5 mia. SEK hver til støtte for selskabet SAS for den skade, der fulgte af aflysningen eller omlægningen af selskabets flyvninger efter rejsebegrænsninger indført som følge af covid-19-pandemien. Retten bemærkede, at eftersom SAS har en betydeligt større markedsandel end sin nærmeste konkurrent i disse to medlemsstater, udgør støtten ikke ulovlig forskelsbehandling.
Domme Ryanair DAC mod Kommissionen af 14. april 2021 (T-378/20 og T-379/20)

Retten fastslog, at Finlands garanti til fordel for luftfartsselskabet Finnair med henblik på bistand til at opnå et lån på 600 mio. EUR fra en pensionsfond til dækning af behovet for driftskapital i forbindelse med covid-19-pandemien var i overensstemmelse med EU-retten. Garantien var nødvendig, for så vidt som Finnair risikerede konkurs, idet dets virksomhed pludselig blev undermineret på grund af pandemien, og selskabet ikke kunne få dækket sine likviditetsbehov på kreditmarkederne.
Dom Ryanair DAC mod Kommissionen af 14. april 2021 (T-388/20)

Retten godkendte Kommissionens afgørelse, der tillod fonden for støtte indført af Spanien for t sikre solvensen af ikke-finansielle virksomheder, som har deres vigtigste centre for aktivitet i Spanien, som anses for at være systemiske eller strategiske for den nationale økonomi, og som har oplevet midlertidige vanskeligheder som følge af covid-19-pandemien. Retten bemærkede, at den omhandlede foranstaltning, der tilsigtede vedtagelse af rekapitaliseringsforanstaltninge og havde et budget på 10 mia. EUR, ganske vist var en statsstøtteordning, men at denne var forholdsmæssig og ikke udgjorde forskelsbehandling.
Dom Ryanair DAC mod Kommissionen af 19. maj 2021 (T-628/20)

Kommissionen havde ved forskellige afgørelser fastslået, at en voldgiftskendelse om fastsættelse af en angiveligt favorabel eltarif for den græske aluminiumsproducent Mytilinaios, som skulle betales til DEI (græsk elproducent og -leverandør), ikke indebar en indrømmelse af en fordel. Retten annullerede disse afgørelser og fastslog, at Kommissionen skulle have gennemført en omhyggelig, fyldestgørende og komplet undersøgelse af, om Mytilinaios ved voldgiftskendelsen blev indrømmet en fordel, og med henblik herpå foretage en række komplekse økonomiske og tekniske vurderinger.
Dom DEI mod Kommissionen af 22. september 2021 (T-639/14 m.fl.)

Et kooperativ og en række selvstændige fiskere havde anlagt søgsmål mod Kommissionens afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod støtte til opførelsen af de første havvindmølleparker i Frankrig. Retten fandt, at disse personer ikke var berettiget til at anlægge sådanne søgsmål, da de dels ikke konkurrerede med operatørerne af disse vindmølleparker, dels ikke havde godtgjort, at der var risiko for, at den omtvistede støtte ville få en konkret indvirkning på deres situation..
Dom CAPA m.fl. mod Kommissionen af 15. september 2021 (T-777/19)

I forbindelse med en tvist mellem en tidligere underofficer i den slovenske hær og forsvarsministeriet om aflønning af hans vagttjeneste præciserede Domstolen, i hvilke tilfælde direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden ikke finder anvendelse på aktiviteter, der udøves af militærpersonale. Dette direktiv er desuden ikke til hinder for, at en periode med vagttjeneste, hvorunder et medlem af militærpersonalet er forpligtet til at forblive på kasernen, hvor den pågældende gør tjeneste, men uden at udføre reelt arbejde, aflønnes anderledes end en periode med vagttjeneste, hvorunder vedkommende udfører reelt arbejde.
Dom Ministrstvo za obrambo af 15. juli 2021 (C-742/19)

I en præjudiciel sag forelagt af en luxembourgsk domstol fortolkede Domstolen direktivet om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov. Domstolen fastslog, at en medlemsstat ikke kan gøre retten til forældreorlov betinget af, at forælderen er beskæftiget på tidspunktet for fødslen eller adoptionen af barnet. Denne medlemsstat kan dog kræve, at forælderen har været beskæftiget uden afbrydelse i en periode på mindst tolv måneder umiddelbart før påbegyndelsen af forældreorloven.
Dom XI mod Caisse pour lʼavenir des enfants af 25. februar 2021 (C-129/20)

I Italien blev det afslået at tildele flere tredjelandsstatsborgere, som var indehavere af en kombineret arbejdstilladelse opnået i henhold til den nationale lovgivning, en fødselsydelse og en moderskabsydelse begrundet med, at de pågældende personer ikke havde status som fastboende udlændinge. Adspurgt af Corte costituzionale (forfatningsdomstol, Italien), fastslog Domstolen, at disse tredjelandsstatsborgere havde ret til disse ydelser som fastsat i den italienske lovgivning.
Dom O. D. m.fl. mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) af 2. september 2021 (C-350/20)

I 2016 udstedte Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) retningslinjer for produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detailbankprodukter. Autorité de contrôle prudentiel et de résolution (ACPR) (tilsyns- og afviklingsmyndigheden, Frankrig) erklærede ved en udtalelse, der blev offentliggjort på myndighedens websted, at den efterlevede disse retningslinjer, således at de dermed fandt anvendelse på alle de finansielle institutioner, som ar underlagt myndighedens kontrol. Den franske banksammenslutning anmodede derefter Conseil dʼÉtat (det franske statsråd) om at annullere udtalelsen og gjorde gældende, at EBAikke havde kompetence til at udstede sådanne retningslinjer. Statsrådet anmodede Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende hvilke retsmidler, der er til rådighed med henblik på at kontrollere lovligheden af de omtvistede retningslinjer, og vedrørende gyldigheden af disse retningslinjer. Domstolen fastslog, at den præjudicielle forelæggelsesprocedure kan anvendes med henblik på en prøvelse af gyldigheden af sådanne retningslinjer.
Dom FBF af 15. juli 2021 (C-911/19)

I betragtning af den forværrede situation med hensyn til menneskerettigheder, retsstat og demokrati vedtog Rådet for Den Europæiske Union i 2017 en forordning, der indførte restriktive foranstaltninger over for Venezuela. Venezuela anmodede Retten om at annullere disse foranstaltninger, men Retten fandt, at Venezuela ikke havde søgsmålskompetence i forhold til prøvelsen af en sådan forordning. I appelsagen fastslog Domstolen derimod, at denne stat havde søgsmålskompetence i forhold til prøvelsen af en forordning, hvorved der er indført restriktive foranstaltninger over for denne stat, og Domstolen hjemviste sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om annullationssøgsmålet.
Dom Venezuela mod Rådet af 22 juni 2021 (C-872/19)