I maj 2004 blev ti nye medlemsstater optaget i EU. Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien gav på denne måde udtryk for deres tiltro til den europæiske integration. To årtier senere fejrer vi sammen med disse medlemsstater 20-året for deres tiltrædelse. Den største udvidelse, som Unionen nogensinde har oplevet, både hvad angår befolkning og antal lande, har udvidet vores horisonter. Den har givet EU’s fælles retsområde et nyt ansigt, som er beriget af en ny kulturel og intellektuel mangfoldighed. Det var en stor udfordring for EU i betragtning af den grad af integration, der derved blev opnået i 2004, på den ene side, og den økonomiske, historiske og sproglige mangfoldighed, som de ti nye medlemsstater medbragte, på den anden side. Denne tiltrædelse krævede en stor indsats fra deres side og en urokkelig vilje til at gennemføre de nødvendige politiske, økonomiske og juridiske reformer. Hvad angår Domstolen gav de ti medlemsstaters samtidige ankomst anledning til grundlæggende og varige ændringer i arbejdsmetoderne.
For at markere årsdagen for denne store begivenhed arrangerer Domstolen i maj 2024 et kollokvium med titlen »Domstolen fejrer 20-året for 10 staters tiltrædelse af Den Europæiske Union: Et nyt forfatningsmæssigt øjeblik for Europa« med det formål at vurdere erfaringerne fra udvidelsen og styrkelsen af den europæiske integration. Kollokviet vil fokusere på virkningerne af udvidelsen i 2004 ud fra et politisk, juridisk og økonomisk perspektiv og både for så vidt angår Unionen og de ti nye medlemsstater. Mere specifikt vil kollokviet omhandle den måde, hvorpå de ti nye medlemsstater har bidraget til udviklingen af EU som en »union af værdier«, der bygger på fælles værdier som demokrati, retsstaten, grundlæggende rettigheder og beskyttelse af minoriteter.
Desuden vil 2024 blive året for gennemførelsen af den politiske aftale, der blev indgået i 2023 om delvis overførsel af kompetencen til at træffe præjudiciel afgørelse fra Domstolen til Retten. Denne gennemførelse vil navnlig indebære en ændring af Domstolens og Rettens procesreglementer samt forskellige tilpasninger af de to retsinstansers arbejdsmetoder og af institutionens daglige drift, såsom tilpasning af IT-systemerne.
Samtidig med at institutionen fortsætter sin digitale transformation, tilpasser den sig til de nye udfordringer og muligheder, der tilbyder sig, især inden for kunstig intelligens og cybersikkerhed. Nye værktøjer, navnlig sådanne, som er baseret på teknologi for kunstig intelligens, bliver udviklet og afprøvet med det formål at bistå de to retsinstanser i udførelsen af deres opgaver og dermed optimere de retslige processer. Brugen af disse værktøjer skal sikre datakontrol og ske under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og etiske principper. Forordning 2023/2841, der har til formål at sikre et højt fælles cybersikkerhedsniveau i alle EU-institutioner, har en direkte indvirkning på Domstolen og involverer især etableringen af en intern ramme til håndtering af cybersikkerhedsrisici samt regelmæssig evaluering af effektiviteten af disse foranstaltninger under hensyntagen til risikoudviklingen.
