A | Domstolen i 2023
Følgende sager kan i princippet indbringes for Domstolen:
- anmodninger om præjudiciel afgørelse
Når en national ret er i tvivl om fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse eller om dens gyldighed, udsætter den nationale ret den sag, der verserer for den, og forelægger sagen for Domstolen. Når den nationale ret har fået en afklaring i kraft af Domstolens afgørelse, kan den derefter træffe afgørelse i den tvist, der er indbragt for den. I sager, der kræver et svar inden for meget kort tid (f.eks. sager vedrørende asyl, grænsekontrol, barnebortførelser osv.), er der fastsat en præjudiciel hasteprocedure (»PPU«).
-
direkte søgsmål, der tilsigter:
- at opnå annullation af en EU-retsakt (»annullationssøgsmål«) eller
- at det fastslås, at en medlemsstat ikke har overholdt EU-retten (»traktatbrudssøgsmål«). Såfremt medlemsstaten ikke efterkommer den dom, som statuerer traktatbrud, kan et andet søgsmål, der kaldes et søgsmål om »dobbelttraktatbrud«, føre til, at Domstolen pålægger medlemsstaten en bøde
- appeller af afgørelser truffet af Retten, hvorunder Domstolen kan ophæve Rettens afgørelse
- anmodninger om udtalelse om, hvorvidt en aftale, som Unionen påtænker at indgå med et tredjeland eller en international organisation, er forenelig med traktaterne (fremsættes af en medlemsstat eller en EU-institution).
Domstolens virksomhed og udvikling
De sidste måneder af 2023 var præget af forhandlingerne om den lovgivningsmæssige begæring, som Domstolen i november 2022 sendte til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på dels at overføre Domstolens kompetence til at træffe afgørelse i præjudicielle sager på seks specifikke områder (merværdiafgift, punktafgifter, toldkodeksen, tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, kompensation og bistand til luftfartspassagerer og ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner) til Retten, dels at udvide anvendelsesområdet for den ordning, der trådte i kraft i maj 2019, om forudgående bevilling af appel af Rettens afgørelser. Formålet med denne lovgivningsmæssige begæring er med henblik på at sikre borgerne en domstolsprøvelse af høj kvalitet inden for en rimelig frist at skabe en bedre balance i arbejdsbyrden mellem Domstolen og Retten, som siden juli 2022 har haft to dommere pr. medlemsstat (dvs. i alt 54).
Domstolen vil således i højere grad kunne fokusere på sine centrale opgaver som Unionens forfatningsdomstol og øverste domstol. Som i de seneste år adskiller de sager, der er indbragt for Domstolen enten gennem en præjudiciel forelæggelse eller direkte søgsmål (navnlig traktatbrudssøgsmål), sig nemlig ved at omhandle følsomme emner, som regelmæssigt kræver stillingtagen fra Store Afdeling, såsom bevarelse af retsstatsprincippet i forbindelse med nationale retsreformer, asyl- og indvandringspolitik, beskyttelse af personoplysninger og anvendelse af konkurrencereglerne i den digitale tidsalder, bekæmpelse af forskelsbehandling og miljø-, energi- og klimaspørgsmål.
Den delvise overførsel af kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse til Retten er baseret på to grundlæggende principper, der beror på hensynet til retssikkerhed, hurtighed og gennemsigtighed: princippet om »et centralt kontaktpunkt«, hvorefter enhver anmodning om præjudiciel afgørelse altid skal forelægges Domstolen, som afgør, om en præjudiciel sag udelukkende henhører under et eller flere af de ovenfor nævnte specifikke områder, og princippet om fuldstændig overførsel af samtlige præjudicielle sager, der udelukkende vedrører det ene eller det andet af disse specifikke områder. Hvis sagen derimod ikke udelukkende vedrører disse emner, navnlig for så vidt som den rejser selvstændige spørgsmål om fortolkningen af den primære ret eller af chartret om grundlæggende rettigheder, skal den behandles af Domstolen.
Overførslen af en præjudiciel sag til Retten berører imidlertid ikke dennes mulighed for at henvise sagen til Domstolen, hvis den skønner, at det er nødvendigt, at der træffes en principiel afgørelse, og heller ikke Domstolens mulighed for undtagelsesvis at foretage en fornyet prøvelse af den afgørelse, som Retten har truffet, hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.
Efter flere måneders undersøgelser og forhandlinger blev der indgået en politisk aftale vedrørende denne lovgivningsmæssige begæring i december 2023. Inden for rammerne af denne aftale er det bl.a. fastsat, at skriftlige indlæg eller bemærkninger indgivet af en part, der har deltaget i den præjudicielle procedure, vil blive offentliggjort på Domstolens websted inden for en rimelig frist efter sagens afslutning, medmindre denne part modsætter sig offentliggørelse.
Den præcise tidsplan for den formelle vedtagelse af ændringerne af statutten for Den Europæiske Unions Domstol og ikrafttrædelsesdatoen for disse ændringer er endnu ikke endeligt kendt på det tidspunkt, hvor disse linjer skrives, og der udestår stadig arbejde, der skal udføres, navnlig hvad angår den ændring af Domstolens og Rettens procesreglementer, som anvendelsen af denne reform kræver. Denne principielle godkendelse giver ikke desto mindre mulighed for at foretage en gentænkning af rammerne for, hvorledes Unionens retsinstanser skal fungere i de kommende år.
Hvad angår Domstolens sammensætning skete der i 2023 en ændring i forbindelse med, at generaladvokat Giovanni Pitruzzella fratrådte sit hverv ved Domstolen efter at være blevet udnævnt til dommer ved den italienske forfatningsdomstol.
Statistisk set viser det forgangne år på ny, at Domstolen i de seneste år har haft et vedvarende højt aktivitetsniveau. I 2023 blev der således indbragt 821 sager for Domstolen, dvs. nogle få sager mere end i 2022, og Domstolen afsluttede 783 sager, dvs. et antal, der stort set svarer til antallet for de tre foregående år. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, uanset arten af sager, var på 16,1 måned, og antallet af verserende sager var pr. 31. december 2023 1 149 sager.
Koen Lenaerts
Præsident for Den Europæiske Unions Domstol
Medlemmerne af Domstolen
Domstolen består af 27 dommere og 11 generaladvokater.
Dommerne og generaladvokaterne udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst efter høring af et udvalg, som har til opgave at udtale sig om, hvorvidt de indstillede kandidater er egnede til at varetage de omhandlede opgaver. De udnævnes for en periode af seks år og kan genudnævnes.
Til dommere og generaladvokater ved Domstolen udnævnes personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder eller har faglige kvalifikationer, som er almindeligt anerkendt.
Dommerne udøver deres funktioner helt upartisk og i fuld uafhængighed.
Domstolens dommere udpeger af deres midte præsidenten og vicepræsidenten. Dommerne og generaladvokaterne udnævner justitssekretæren for en periode på seks år.
Generaladvokaterne har til opgave upartisk og i fuld uafhængighed at fremsætte en juridisk udtalelse, benævnt »forslag til afgørelse«, i de sager, hvor de er bedt om det. Denne udtalelse er ikke bindende, men giver et supplerende perspektiv på tvistens genstand.
I 2023 blev der ikke udpeget nye medlemmer af Domstolen.
K. Lenaerts
L. Bay Larsen
A. Arabadjiev
A. Prechal
K. Jürimäe
C. Lycourgos
E. Regan
M. Szpunar
T. von Danwitz
F. Biltgen
N.J. Cardoso da Silva Piçarra
Z. Csehi
O. Spineanu-Matei
J. Kokott
M. Ilešic
J.-C. Bonichot
M. Safjan
S. Rodin
M. Campos Sánchez-Bordona
P.G. Xuereb
L.S. Rossi
I. Jarukaitis
P. Pikamäe
A. Kumin
N. Jääskinen
N. Wahl
J. Richard de la Tour
A. Rantos
I. Ziemele
J. Passer
D. Gratsias
M.L. Arastey Sahún
A.M. Collins
M. Gavalec
N. Emiliou
T. Capeta
L. Medina
A. Calot Escobar
Protokollær rangorden den 15. november 2023
B | Retten i 2023
De sager, der kan indbringes for Retten i første instans, er hovedsageligt direkte søgsmål anlagt af fysiske eller juridiske personer (enkeltpersoner, selskaber, sammenslutninger osv.), når de er individuelt og direkte berørt, og af medlemsstaterne til prøvelse af retsakter fra Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer samt direkte søgsmål med påstand om erstatning for skader forvoldt af institutionerne eller af deres ansatte.
En stor del af Rettens sager er af økonomisk karakter: intellektuel ejendomsret (EU-varemærker og EF-design), konkurrence, statsstøtte og bank- og finanstilsyn.
Retten har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse på personaleretsområdet i tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte.
Rettens afgørelser kan for så vidt angår retlige spørgsmål appelleres til Domstolen. I sager, som allerede har været genstand for en dobbeltprøvelse (af en uafhængig appelinstans og derefter af Retten), admitterer Domstolen alene appellen, såfremt den rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.
Rettens virksomhed og udvikling
Marc van der Woude
Præsident for Retten
I løbet af 2023 fik den reform af Retten, der indebærer en fordobling af antallet af dommere ved Retten (forordning 2015/2422), fuld virkning. Dette fremgår af statistikkerne vedrørende Rettens sager. Retten afsluttede 904 sager, og der blev anlagt 868 sager (når der bortses fra 404 identiske sager, som blev anlagt ved årets udgang), hvorved antallet af verserende sager således blev reduceret. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev fastholdt på et tilfredsstillende niveau: I gennemsnit 18,2 måned, hvilket er udtryk for en effektiv sagsbehandling.
Samtidig har Retten konsolideret sin praksis med at henvise flere sager til udvidede dommerkollegier. I 2023 blev 13,6% af de afsluttede sager afsluttet af udvidede dommerkollegier, og ikke mindre end 120 sager blev henvist til sådanne dommerkollegier. For visse sager af helt særlig betydning er Retten ikke længere tilbageholdende med at henvise dem til Rettens Store Afdeling, der består af 15 dommere. Det var navnlig i denne højtidelige sammensætning, at Retten afsagde dom i sagen Venezuela mod Rådet om de restriktive foranstaltninger, som Rådet for Den Europæiske Union har truffet over for venezuelanske virksomheder og statsborgere (T-65/18 RENV, jf. kapitlet »Et tilbageblik på årets vigtigste domme«). Fire sager, der er anlagt af fire europæiske dommerorganisationer vedrørende den nationale genopretnings- og resiliensplan i Polen (T-530/22 – T-533/22), og to sager om de restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har truffet over for Rusland som følge af krigen i Ukraine (sag T-635/22 og sag T-644/22), er ligeledes blevet henvist til Store Afdeling.
Disse tilfredsstillende resultater skyldes til dels stabiliteten i Rettens sammensætning. Kun to af Rettens dommere forlod deres embede i 2023, nemlig dommerne Sten Frimodt Nielsen og Virgilijus Valancius, som blev erstattet af henholdsvis dommerne Saulius Lukas Kaleda og Louise Spangsberg Grønfeldt. De skal her takkes for deres bidrag til at sikre en forsvarlig retspleje i Den Europæiske Union. I 2023 fratrådte justitssekretær Emmanuel Coulon efter 18 års god og loyal tjeneste, og hans efterfølger, Vittorio Di Bucci, tiltrådte hvervet som justitssekretær. For at markere Emmanuel Coulons fratrædelse blev der arrangeret et kollokvium om EU-procesretten, som omfattede hyldest og taler på højt niveau.
I løbet af 2023 har Retten fortsat sin moderniseringsproces bl.a. med henblik på at forbedre behandlingen af de mest omfattende og komplekse sager. Disse sager, som hovedsageligt vedrører området for økonomisk ret og finansieringsret, kalder på en proaktiv tilgang, der er tilpasset både ressourcetildelingen og arbejdsplanlægningen. Denne tilgang, som parternes repræsentanter vil blive inddraget i, vil gøre det muligt at mindske sagsbehandlingstiden og at opfylde parternes forventninger mere målrettet.
Med henblik på fuldt ud at imødekomme borgernes berettigede forventninger i forbindelse med den delvise overførsel af kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse på visse specifikke områder og ordningen om forudgående bevilling af appel har Retten desuden i løbet af 2023 arbejdet på den nødvendige tilpasning af de organisatoriske rammer og de fremtidige procesregler.
Retslige nyskabelser
Savvas S. Papasavvas
Vicepræsident for Retten
Sagerne ved Retten er under konstant udvikling. De søgsmål, der anlægges af forskellige retssubjekter, bidrager hvert år til opbygningen af retspraksis. 2023 har ikke været en undtagelse fra reglen, og Retten har haft lejlighed til at behandle nye spørgsmål inden for klassiske områder, men også skabt grundlaget for en retspraksis i fuld udvikling. Store Afdeling har ligeledes haft lejlighed til at drøfte et særligt spørgsmål, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Kontrollen med anvendelsen af konkurrencereglerne har siden Rettens oprettelse været en del af de sager, som Retten varetager behandlingen af. Retten har således en særlig ekspertise på dette område. Da de retlige rammer imidlertid såvel på dette område som på andre områder er i konstant udvikling, opstår der til stadighed nye spørgsmål, som Retten skal tage stilling til. Dette var bl.a. tilfældet med dom af 24. maj 2023, Meta Platforms Ireland mod Kommissionen (T-451/20), hvori Retten for første gang undersøgte lovligheden af en anmodning om oplysninger ved hjælp af søgeord i henhold til forordning nr. 1/2003 og lovligheden af en procedure med et virtuelt datarum, der havde til formål at behandle dokumenter med følsomme personoplysninger. Retten skulle tage stilling til, om Kommissionen havde begrænset sin anmodning til kun at omfatte de oplysninger, der var nødvendige for undersøgelsen af de formodede overtrædelser, som havde begrundet Kommissionens undersøgelse (jf. »Fokus«).
Tilsvarende har spørgsmålet om Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold til trods for, at der er tale om et klassisk retsområde, givet anledning til interessante og hidtil ubesvarede spørgsmål. Der blev nemlig anlagt sag ved Retten med påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som International Management Group havde lidt som følge af, at der i pressen var lækket en undersøgelsesrapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om dette selskabs retlig stilling. Sagsøgeren gjorde gældende, at den adfærd, der var udvist af Kommissionen, med hvilken sagsøgeren havde indgået flere aftaler, og den af OLAF udviste adfærd var ulovlig. Ved denne lejlighed præciserede Retten i dom af 28. juni 2023, IMG mod Kommissionen (T-752/20), de betingelser, der skal være opfyldt for at godtgøre, at der foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder.
Højt på listen over de sagsområder, der er i hurtig udvikling, findes sager om bank- og finansretlige spørgsmål. Retten har nærmere bestemt behandlet et stigende antal søgsmål som følge af oprettelsen af den fælles afviklingsmekanisme i 2014. Denne mekanisme tilvejebringer en ramme for styring af bankkriser med henblik på afvikling af signifikante banker i visse medlemsstater. I den forbindelse spiller navnlig Den Fælles Afviklingsinstans, der har til opgave at forberede og gennemføre afviklingen af banker, der nødlidende eller forventeligt nødlidende, en vigtig rolle. Navnlig tog Retten ved flere domme afsagt den 22. november 2023 for første gang stilling til en påstand om annullation af en afgørelse fra Den Fælles Afviklingsinstans vedrørende en eventuel erstatning til de berørte aktionærer og kreditorer efter en bankafvikling (forenede sager T-302/20, T-303/20 og T-307/20 Del Valle Ruíz m.fl. mod Afviklingsinstansen samt sagerne T-304/20 Molina Fernández mod Afviklingsinstansen, T-330/20 ACMO m.fl. mod Afviklingsinstansen og T-340/20 Galván Fernández-Guillén mod Afviklingsinstansen).
Hvad endelig angår den seneste udvikling i den forgangne års retspraksis må dom af 13. september 2023, Venezuela mod Rådet (T-65/18 RENV, jf. kapitlet »Et tilbageblik på årets vigtige domme«) ikke glemmes. Retten (Store Afdeling) skulle tage stilling til lovligheden af restriktive foranstaltninger over for et tredjeland, i det foreliggende tilfælde Venezuela, som følge af den fortsatte svækkelse af demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i dette land. I denne forbindelse fik Retten lejlighed til at tage stilling til vanskelige spørgsmål om dette tredjelands ret til at blive hørt og de angivelige tilsidesættelser af folkeretten, som det havde påberåbt sig.
Medlemmerne af Retten
Retten er sammensat af to dommere fra hver medlemsstat.
Til dommere vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. Dommerne udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst efter høring af et udvalg, som har til opgave at udtale sig om kandidaternes egnethed. De udnævnes for en periode af seks år og kan genudnævnes. Dommerne udpeger af deres midte deres præsident og vicepræsident for tre år. De udnævner justitssekretæren for en periode på seks år.
Dommerne udøver deres funktioner helt upartisk og i fuld uafhængighed.
M. van der Woude
S.S. Papasavvas
D. Spielmann
A. Marcoulli
F. Schalin
R. da Silva Passos
J. Svenningsen
M.J. Costeira
K. Kowalik-Banczyk
A. Kornezov
L. Truchot
O. Porchia
M. Jaeger
H. Kanninen
J. Schwarcz
M. Kancheva
E. Buttigieg
V. Tomljenovic
S. Gervasoni
L. Madise
N. Póltorak
I. Reine
P. Nihoul
U. Öberg
C. Mac Eochaidh
G. De Baere
R. Frendo
T.R. Pynnä
J.C. Laitenberger
R. Mastroianni
J. Martín y Pérez de Nanclares
G. Hesse
M. Sampol Pucurull
M. Stancu
P. Škvarilová-Pelzl
I. Nõmm
G. Steinfatt
R. Norkus
T. Perišin
D. Petrlík
M. Brkan
P. Zilgalvis
K. Kecsmár
I. Gâlea
I. Dimitrakopoulos
D. Kukovec
S. Kingston
T. Tóth
B. Ricziová
E. Tichy-Fisslberger
W. Valasidis
S. Verschuur
S.L. Kaleda
L. Spangsberg Grønfeldt
V. Di Bucci
Protokollær rangorden den 27. september 2023
C | Retspraksis i 2023
- Fokus Samspillet mellem beskyttelse af personoplysninger og konkurrenceretten
- Fokus FIFA’s og UEFA’s reguleringsbeføjelse og EU-retten
- Fokus Beskyttelse af personoplysninger og bekæmpelse af overtrædelser af konkurrencereglerne mellem virksomheder
- Fokus Beskyttelse af europæiske virksomheder mod eksterritoriale sanktioner vedtaget af USA
- Et tilbageblik på årets vigtige domme
Fokus
Samspillet mellem beskyttelse af personoplysninger og konkurrenceretten
Dom Meta Platforms m.fl. af 4. juli 2023 (C-252/21)
Forbundskonkurrencemyndigheden i Tyskland pålagde selskaber i Meta-koncernen et forbud mod at gøre de tyske brugeres anvendelse af det sociale netværk Facebook betinget af behandlingen af deres »off Facebook«-oplysninger uden disse brugeres samtykke. Forbundskonkurrencemyndigheden var af den opfattelse, at behandlingen af de pågældende oplysninger ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, og at Meta-koncernen derfor havde misbrugt sin dominerende stilling.
Domstolen, for hvilken en tysk ret havde forelagt spørgsmål i forbindelse med en sag, der var anlagt af Meta-koncernen til prøvelse af dette forbud, fastslog, at en medlemsstats konkurrencemyndighed som led i undersøgelsen af, om der foreligger misbrug af dominerende stilling, kan fastslå, at der er sket tilsidesættelse af databeskyttelsesforordningen. Denne myndighed skal imidlertid samarbejde loyalt med de særlige kontrolmyndigheder, der er fastsat i denne forordning. Hvis den undersøgte adfærd allerede har været genstand for en afgørelse fra disse myndigheder eller Domstolen, er konkurrencemyndigheden bundet af disses vurderinger vedrørende databeskyttelsesforordningen.
Domstolen tog endvidere stilling til spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen af »følsomme« oplysninger, der principielt er forbudt i henhold til databeskyttelsesforordningen, undtagelsesvis kan være tilladt i de tilfælde, hvor disse oplysninger tydeligvis er blevet offentliggjort af den registrerede. Domstolen fastslog, at den omstændighed alene, at en bruger besøger websteder eller anvender applikationer, der kan afsløre følsomme oplysninger, såsom race eller etnisk oprindelse, politisk eller religiøs overbevisning eller seksuel orientering, ikke indebærer, at den pågældende kan anses for tydeligvis at have offentliggjort disse oplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Det samme gør sig gældende, når en bruger indtaster oplysninger eller trykker på valgknapper på disse websteder og applikationer, medmindre den pågældende på forhånd udtrykkeligt har tilkendegivet sit valg om at gøre oplysningerne offentligt tilgængelige for et ubegrænset antal personer.
Den omstændighed, at netværksoperatøren har en dominerende stilling, er ikke til hinder for, at brugeren gyldigt og frivilligt kan give samtykke til, at der foretages behandling af den pågældendes oplysninger. Eftersom denne dominerende stilling kan påvirke disse brugeres frie valg, udgør den imidlertid et vigtigt element med henblik på at afgøre, om dette samtykke rent faktisk er afgivet gyldigt. Domstolen tilføjede, at det påhviler operatøren at bevise, at der foreligger samtykke.
Databeskyttelsesforordningen
Den generelle forordning om databeskyttelse (databeskyttelsesforordningen) ensretter og samler de EU-retlige regler om beskyttelse af personoplysninger i en enkelt ordning.
Databeskyttelsesforordningen fastsætter forpligtelser for ethvert offentligt eller privat organ, når organet indsamler personoplysninger på EU’s område. Organer, der ikke overholder forpligtelserne i databeskyttelsesforordningen, kan pålægges forskellige former for sanktioner.
I den digitale tidsalder er enkeltpersoner ved EU-databeskyttelsesforordningen tillagt en række rettigheder, såsom retten til oplysninger, retten til at blive glemt eller retten til adgang til eller sletning af de indsamlede personoplysninger, hvilket bidrager til at styrke beskyttelsen af privatlivet. Disse regler anses for at være de strengeste i verden, når det gælder databeskyttelse.
»Off Facebook«-oplysninger
Meta Platforms Ireland administrerer det sociale onlinenetværk Facebook i EU. Når brugerne registrerer sig hos Facebook, accepterer de de almindelige betingelser, som dette selskab har fastsat, og som indeholder den fastlagte datapolitik og politik om cookies. I henhold til disse politikker indsamler Meta Platforms Ireland oplysninger om brugernes aktiviteter inden for og uden for det sociale netværk og tilknytter dem til de pågældende brugeres Facebook-konti. Disse oplysninger, der også benævnes »off Facebook«-oplysningerne, vedrører bl.a. oplysninger om besøg på tredjeparters websteder og anvendelse af disses applikationer samt oplysninger om brug af andre onlinetjenester, der tilhører Meta-koncernen (herunder Instagram og WhatsApp). Indsamlingen af disse oplysninger gør det muligt at foretage en personlig tilpasning af de reklamebeskeder, som vises for Facebook-brugere.
Fokus
FIFA’s og UEFA’s reguleringsbeføjelse og EU-retten
Dom European Superleague Company af 21. december 2023 (C-333/21)
FIFA og UEFA er internationale fodboldforbund, der danner ramme for professionel fodbold i Europa. Disse forbund har vedtaget regler, der giver dem beføjelse til at tillade klubturneringer i fodbold på europæisk plan og til at udnytte de forskellige medierettigheder, der er forbundet hermed. UEFA arrangerer desuden turneringer mellem europæiske klubber som f.eks. Champions League.
12 europæiske fodboldklubber ønskede at iværksætte et projekt vedrørende en ny fodboldturnering: Superleague. Dette projekt kunne påvirke afviklingen af UEFA’s klubturneringer og udnyttelsen af de dermed forbundne medierettigheder. FIFA og UEFA modsatte sig projektet og truede med at pålægge klubber og spillere, der måtte beslutte at deltage i projektet, sanktioner.
Den virksomhed, der var ansvarlig for projektet, European Superleague Company, anfægtede FIFA’s og UEFA’s regler ved en ret i Madrid, som anmodede Domstolen om at tage stilling til, hvorvidt disse regler var forenelige med EU-retten, som forbyder hindringer for den frie konkurrence og den frie udveksling af tjenesteydelser.
I tråd med den retspraksis, der følger af »Bosman-dommen«, fremhævede Domstolen, at organiseringen af sportskonkurrencer og udnyttelsen af de dermed forbundne medierettigheder udgør økonomiske aktiviteter, der er omfattet af EU-retten.
Domstolen fastslog, at de regulerings-, kontrol- og sanktionsbeføjelser, som FIFA og UEFA har i forbindelse med organiseringen af fodboldturneringer, der potentielt udgør konkurrerende turneringer, såsom Superleague-projektet, skal udøves på en gennemsigtig, objektiv, ikke-diskriminerende og forholdsmæssig måde, idet EU-konkurrenceretten og den frie udveksling af tjenesteydelser ellers ville blive tilsidesat.
Desuden fandt Domstolen, at FIFA’s og UEFA’s regler om udnyttelse af medierettigheder kunne være i strid med EU-konkurrenceretten, såfremt disse regler ikke tilgodeser de forskellige fodboldaktører f.eks. ved at sikre en solidarisk fordeling af de genererede indtægter. Domstolen bemærkede, at disse regler kunne skade de europæiske fodboldklubber, de virksomheder, der opererer på mediemarkederne, samt forbrugerne og seerne ved at hindre dem i at drage fordel af nye konkurrencer, der potentielt kunne være innovative eller interessante.
»Bosman-dommen«
Domstolen fastslog i sin skelsættende dom af 15. december 1995, Bosman (C-415/93), at udøvelsen af sport som hovedregel udgør en økonomisk virksomhed, der er omfattet af EU-retten. Domstolen fandt ligeledes, at arbejdskraftens frie bevægelighed er til hinder for:
- udlændingeklausuler, der vedtages af sportsforbund, hvorefter sportsklubber kun kan benytte et begrænset antal professionelle spillere, der er statsborgere i andre medlemsstater, og
- transferregler, der er fastsat af disse forbund, hvorefter en professionel spiller, der er statsborger i en medlemsstat, ved udløbet af den kontrakt, som binder ham til en klub, kun kan ansættes af en klub i en anden medlemsstat, såfremt sidstnævnte klub betaler en godtgørelse til den tidligere klub.
Domstolen og sport
Siden Bosman-dommen har Domstolen gentagne gange haft lejlighed til at udtale sig om betingelserne for udøvelse af sport i henhold til EU’s erhvervsretlige regler:
- De udlændingeklausuler, der er omhandlet i Bosman-dommen, for så vidt angår sportsudøvere, der er statsborgere i medlemsstaterne, kan heller ikke anvendes på sportsudøvere fra en stat, med hvilken Unionen har indgået en associerings- eller partnerskabsaftale (dom Deutscher Handballbund af 8.5.2003 (C-438/00) og dom Simutenkov af 12.4.2005 (C-265/03)).
- Den Internationale Olympiske Komités antidumpingreglement er omfattet af EU-konkurrenceretten, men er ikke i strid hermed, idet det er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende afvikling af sportskonkurrencer (dom Meca-Medina og Majcen mod Kommissionen af 18.7.2006 (C-519/04 P)).
- Fodboldklubber kan kræve en forholdsmæssig uddannelsesgodtgørelse for de unge spillere, som de har uddannet, når disse spillere ønsker at indgå deres første kontrakt som professionel med en anden klub i en anden medlemsstat (dom Olympique Lyonnais af 16.3.2010 (C-325/08)).
Fokus
Beskyttelse af personoplysninger og bekæmpelse af overtrædelser af konkurrencereglerne mellem virksomheder
Dom Meta Platforms Ireland mod Kommissionen af 24. maj 2023 (T-451/20)
Kommissionens undersøgelsesbeføjelser
EU’s konkurrenceregler forbyder aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som kan hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked (artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)). Disse regler forbyder endvidere virksomheder, der har en dominerende stilling på et marked, at misbruge denne stilling, f.eks. ved at anvende illoyale priser, ved at begrænse produktionen eller ved at nægte at innovere til skade for forbrugerne (artikel 102 TEUF).
EU-forordning nr. 1/2003 spiller en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af konkurrencereglerne. Europa-Kommissionen er ved denne forordning tillagt vide undersøgelsesbeføjelser. Kommissionen kan bl.a. foretage kontrolundersøgelser og indhente udtalelser fra enhver person, der kan tænkes at være i besiddelse af nyttige oplysninger.
I 2020 anmodede Kommissionen i forbindelse med en undersøgelse af, om Facebook-koncernen havde udvist konkurrencebegrænsende adfærd ved sin anvendelse af personoplysninger og driften af sin platform for sociale netværk, Meta Platforms Ireland om at fremlægge alle dokumenter, som var blevet udarbejdet af eller modtaget fra tre af selskabets ansvarlige, og som indeholdt et eller flere specifikke søgeord.
Blandt disse ord var bl.a. udtrykkene »big question« (stort spørgsmål), »for free« (gratis), »not good for us« (dårligt for os) og »shut* down« (udelukke).
Eftersom disse oplysninger ikke blev fremlagt, blev Meta pålagt en potentiel tvangsbøde på 8 mio. EUR pr. dag.
Meta anfægtede lovligheden af Europa-Kommissionens anmodning om oplysninger ved Den Europæiske Unions Ret. Ifølge Meta var disse søgebegreber for uklare og for generelle og udgjorde en omfattende »fishing expedition«.
Meta indgav samtidig en anmodning om foreløbige forholdsregler med henblik på at opnå, at behandlingen af Kommissionens anmodning blev udsat, indtil Retten havde afsagt dom vedrørende sagens realitet.
Den 29. oktober 2020 tog Rettens præsident stilling til anmodningen om foreløbige forholdsregler. Rettens præsident besluttede, at Europa-Kommissionens afgørelse skulle udsættes, indtil der var oprettet en specifik procedure med henblik på fremlæggelsen af de ønskede dokumenter, som ikke havde forbindelse til Metas kommercielle virksomhed og desuden indeholdt følsomme personoplysninger (herefter »de beskyttede dokumenter«). Som følge af denne kendelse fastlagde Kommissionen en procedure med et virtuelt datarum, hvori disse beskyttede dokumenter kunne undersøges. Ifølge denne procedure skulle dokumenterne først tilføres undersøgelsens sagsakter, efter at de var blevet undersøgt i dette virtuelle datarum af et begrænset antal medlemmer af den gruppe, der havde ansvaret for undersøgelsen, og Metas advokater.
Den 24. maj 2023 traf Retten afgørelse om sagens realitet. Retten frifandt Kommissionen i det hele.
I dommen fremhævede Retten, at Europa-Kommissionen har vide undersøgelsesbeføjelser med henblik på at kontrollere, om virksomhederne overholder konkurrencereglerne. I denne forbindelse kan det være nyttigt at anvende specifikke søgetermer.
META
Meta er en multinational teknologivirksomhed med hjemsted i De Forenede Stater. Ud over Instagram og WhatsApp er et af virksomhedens flagskibsprodukter det sociale netværk Facebook, som giver registrerede brugere mulighed for at oprette profiler, at uploade fotos og videoer, at sende beskeder og komme i kontakt med andre. Meta tilbyder også en online reklametjeneste, der benævnes Facebook Marketplace, som giver brugerne mulighed for at købe og sælge varer.
Foreløbige forholdsregler
En anmodning om foreløbige forholdsregler har til formål straks at opnå udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, indtil søgsmålet er behandlet, og der foreligger en endelig dom. For at Rettens præsident kan anordne denne foreløbige foranstaltning, må søgsmålet ikke umiddelbart forekomme at være uden rimeligt grundlag. Den, der fremsætter anmodningen, skal desuden godtgøre, at vedkommende vil lide en alvorlig og uoprettelig skade, hvis der ikke anordnes foreløbige forholdsregler. Endelig skal der i forbindelse med afgørelsen foretages en afvejning af interessen hos den, der fremsætter anmodningen, og interesserne hos de andre parter og offentlighedens interesse.
Som svar på Metas argument, hvorefter en undersøgelse, der blev gennemført ved hjælp af søgebegreber, udgjorde et indgreb i de pågældende medarbejderes privatliv, fandt Retten, at der var tale om en foranstaltning, som var passende til at nå mål af almen interesse, nemlig at bidrage til at opretholde den konkurrenceordning, der er tilsigtet i traktaterne.
Retten fremhævede i denne forbindelse de ledsageforanstaltninger, der var blevet truffet. De beskyttede dokumenter skulle nemlig fremsendes til Kommissionen på et særskilt elektronisk medium og anbringes i et virtuelt datarum. Dette datarum kunne udelukkende tilgås af et begrænset antal medlemmer af den gruppe, der havde ansvaret for undersøgelsen. Udvælgelsen af de dokumenter, der skulle tilføres sagsakterne, skulle foretages under tilstedeværelse af Metas advokater. I tilfælde af vedvarende uenighed om klassificeringen af et dokument skulle der gennemføres voldgift.
Sag T-452/20
Samme dag vedtog Kommissionen en anmodning om oplysninger, som var rettet til Meta Platforms Ireland, som led i sin parallelle undersøgelse af visse former for praksis vedrørende platformen Facebook Marketplace. Det annullationssøgsmål, som Meta Platforms Ireland anlagde til prøvelse af denne afgørelse, blev forkastet af Retten i en dom af samme dato i sag T-452/20.
Meta iværksatte appel ved Domstolen til prøvelse af Rettens dom i sag T-451/20 og i sag T-452/20 (verserende sag C-497/23 P og sag C-496/23 P).
Fokus
Beskyttelse af europæiske virksomheder mod eksterritoriale sanktioner vedtaget af USA
Dom IFIC Holding mod Kommissionen af 12. juli 2023 (T-8/21)
I 2018 trådte USA tilbage fra den atomaftale med Iran, som havde til formål at give mulighed for at kontrollere Irans atomprogram mod til gengæld at ophæve de økonomiske sanktioner mod Iran. Efter udtrædelsen genindførte USA sanktioner mod Iran og udfærdigede en liste over personer, hvis aktiver var blevet blokeret. Det blev endvidere igen forbudt at have forretningsforbindelser med de personer eller enheder, der var opført på den liste, som de amerikanske myndigheder havde udarbejdet. Dette forbud fandt også anvendelse på virksomheder med hjemsted uden for USA, herunder europæiske virksomheder.
Som reaktion på denne genindførelse af sanktioner ajourførte Den Europæiske Union sin statut om spærring for at beskytte virksomhedernes interesser. For at beskytte de europæiske virksomheder mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af de amerikanske sanktioner forbød EU disse virksomheder at efterleve disse sanktioner, medmindre Europa-Kommissionen havde givet bemyndigelse hertil. Det bemærkes, at denne tilladelse kan gives, når manglende overholdelse af udenlandske sanktioner kan være til væsentlig skade for den pågældende virksomheds eller EU’s interesser.
IFIC Holding AG er et tysk selskab, hvis aktier indirekte ejes af den iranske stat, og som blev opført på listen i 2018. Efter at IFIC var blevet opført på listen, stoppede Clearstream Banking AG, som er den eneste depotbank for værdipapirer, der er godkendt i Tyskland, udbetalingen til IFIC af det udbytte, som dette selskab modtog fra forskellige tyske virksomheder, hvori det ejede kapitalandele, og blokerede udbyttet på en separat konto.
Clearstream anmodede endvidere Kommissionen om tilladelse til at efterleve de amerikanske sanktioner vedrørende IFIC’s værdipapirer eller midler. I første omgang gav Kommissionen denne bemyndigelse for en periode på 12 måneder fra april 2020, hvorefter den fornyede denne bemyndigelse for 2021 og 2022. IFIC anfægtede disse afgørelser og anlagde et annullationssøgsmål ved Retten.
Retten forkastede IFIC’s søgsmål og gav således Clearstream Banking AG bemyndigelse til at efterleve de amerikanske sanktioner mod Iran. Retten fandt, at selv om Kommissionen var forpligtet til at tage hensyn til interesserne hos den virksomhed, der ansøgte om bemyndigelsen (Clearstream), var Kommissionen ikke forpligtet til at tage hensyn til interesserne hos en virksomhed, der var opført på listen (IFIC), eller til at undersøge muligheden for at anvende andre mindre indgribende muligheder for virksomheden. Retten var desuden af den opfattelse, at de formål, som Den Europæiske Union forfulgte i forbindelse med eksterritoriale sanktioner fra et tredjeland, kunne begrunde en begrænsning af IFIC’s ret til at blive hørt i forbindelse med den beslutningsproces, der gik forud for Kommissionens vedtagelse af bemyndigelsen.
Eksterritorial virkning af love vedtaget af tredjelande
En lovgivning har eksterritorial karakter, når den har virkninger, som rækker ud over grænserne for den stat, der har vedtaget den. Den Europæiske Unions statut om spærring (Rådets forordning (EF) nr. 2271/96) beskytter erhvervsdrivende i EU mod den eksterritoriale anvendelse af tredjelandes love. Den Europæiske Union vedtog denne statut i 1996 for at beskytte de europæiske virksomheder, hvis forretningsmæssige aktiviteter med Cuba, Iran eller Libyen var genstand for USA’s opmærksomhed.
Som reaktion på USA’s udtrædelse af atomaftalen med Iran ajourførte EU i 2018 statutten om spærring med henblik på at inkludere de amerikanske, eksterritoriale sanktioner, der var blevet genindført. Dette skete som et led i EU’s støtte til den fortsatte og fuldstændige gennemførelse af atomaftalen med Iran, bl.a. ved at underbygge de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Iran.
Annullationssøgsmålet
Annullationssøgsmål tilsigter annullation af retsakter vedtaget af EU-institutionerne, som er i strid med EU-retten. Medlemsstater, EU-organer og borgere kan under nærmere bestemte betingelser anlægge annullationssøgsmål ved Domstolen eller Retten. Hvis sagsøgeren får medhold, annulleres retsakten. Såfremt annullationen af retsakten indebærer, at der opstår et retligt tomrum, skal dette afhjælpes af vedkommende institution.
Sagen Bank Melli Iran (C-124/20)
I denne sag påberåbte BMI, der er en iransk statsejet bank, sig statutten om spærring ved de tyske domstole med henblik på at anfægte anvendelsen af amerikanske sanktioner i Tyskland. Domstolen, der for første gang blev forelagt spørgsmål vedrørende EU’s statut om spærring, fastslog, at det forbud, der er fastsat i EU-retten mod at efterleve de sanktioner, som USA havde pålagt Iran, kunne påberåbes ved de nationale domstole inden for rammerne af en civil retssag.
Et tilbageblik på årets vigtige domme
FORBRUGERBESKYTTELSE
Den europæiske forbrugerpolitik har til formål at sikre, at forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske og retlige interesser beskyttes, uanset hvor de bor, hvor de rejser, eller hvorfra de foretager deres indkøb i EU.
EU-Domstolen: EU-forbrugernes rettigheder
MILJØ
EU har forpligtet sig til at bevare og forbedre miljøkvaliteten og til at beskytte menneskers sundhed. Dette sker på grundlag af princippet om forsigtighed, princippet om forebyggelse og princippet om, at »forureneren betaler«.
The Court of Justice and the Environment
PERSONOPLYSNINGER
Den Europæiske Union har et stærkt og sammenhængende regelgrundlag for beskyttelse af personoplysninger. Behandlingen og lagringen af disse oplysninger skal opfylde de betingelser for lovlighed, der er fastsat i lovgivningen, herunder bl.a. at disse handlinger skal begrænses til det absolutte minimum og ikke må udgøre et uforholdsmæssigt indgreb i retten til privatlivets fred.
Domstolen i den digitale verden
LIGEBEHANDLING OG RETTEN TIL ARBEJDE
I Den Europæiske Union er der mere end 240 mio. arbejdstagere. Et stort antal borgere nyder derfor direkte godt af de EU-arbejdsretlige bestemmelser, der fastsætter minimumsstandarder for arbejds- og ansættelsesvilkår og således supplerer de politikker, der føres af medlemsstaterne.
EU-Domstolen: ligebehandling og beskyttelse af mindretals rettigheder
EU-Domstolen på arbejdspladsen – beskyttelse af arbejdstageres rettigheder
UNIONSBORGERSKAB
Enhver, der er statsborger i en EU-medlemsstat, er automatisk unionsborger. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette. Borgerne i Den Europæiske Union har særlige rettigheder, der er sikret ved EU-traktaterne.
MIGRATION
Den Europæiske Union har vedtaget et regelsæt, der har til formål at fastlægge en effektiv, humanitær og sikker europæisk migrationspolitik. Det fælles europæiske asylsystem fastsætter minimumsstandarder for behandlingen af alle asylansøgere og ansøgninger i hele EU.
RETSSTATSPRINCIPPET
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ligesom traktaten om Den Europæiske Union, henviser udtrykkeligt til retsstatsprincippet som værende en af de værdier, der er fælles for medlemsstaterne. Domstolenes uafhængighed og upartiskhed er et væsentligt element i retsstatsprincippet.
Sikring af retsstatsprincippet i EU
INTELLEKTUEL EJENDOMSRET
Den lovgivning, som EU har vedtaget for at sikre beskyttelsen af intellektuel ejendomsret (ophavsret) og industriel ejendomsret (varemærkeret og designbeskyttelse), forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne ved at skabe et miljø, der fremmer kreativitet og innovation.
Intellektuel ejendomsret ved Den Europæiske Unions Ret
RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER OG UDENRIGSPOLITIK
Restriktive foranstaltninger eller »sanktioner« er et vigtigt redskab i Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at beskytte EU’s værdier, grundlæggende interesser og sikkerhed. Sanktioner har til formål at udvirke ændringer i de pågældende enheders eller personers politik eller adfærd.
HANDELSPOLITIK
Handelspolitikken henhører under EU’s enekompetence. Unionen vedtager handelspolitisk lovgivning og indgår internationale handelsaftaler. Unionen handler i fællesskab og taler med én stemme på den globale scene og har derved opnået en stærk stilling inden for den internationale handel.
TAX RULINGS
Den direkte beskatning henhører i princippet under medlemsstaternes kompetence. Medlemsstaterne skal dog overholde de grundlæggende regler i EU-retten, såsom forbuddet mod statsstøtte. EU sikrer således lovligheden af forhåndstilsagn (tax rulings) fra medlemsstater, der indrømmer virksomheder en særlig skattemæssig behandling.
KONKURRENCE
Den Europæiske Union sikrer overholdelsen af de regler, der beskytter den frie konkurrence. Praksis, der har til formål eller til følge at forhindre, begrænse eller forvride konkurrencen på det indre marked, er forbudt og kan straffes med bøder.
AKTINDSIGT
Gennemsigtighed i det offentlige liv er et af hovedprincipperne i EU. Enhver unionsborger eller juridisk person i EU kan i princippet få aktindsigt i institutionernes dokumenter. I visse tilfælde kan denne aktindsigt dog nægtes, når der foreligger en lovlig grund.
Direktoratet for Forskning og Dokumentation udbyder som led i sin »Samling af resuméer« et »Udvalg af domme« og en »Månedsbulletin om retspraksis« fra Domstolen og Retten.
