A | Justitssekretærens indledende bemærkninger
I hele 2023 har Den Europæiske Unions Domstol resolut fortsat sit udviklingsarbejde ikke kun for at forberede sig på fremtidige udfordringer, men også for at udnytte alle de muligheder, der ligger forude.
Alfredo Calot Escobar
Justitssekretær
Den Europæiske Unions Domstols justitssekretær, der er generaldirektør for institutionen, leder de administrative tjenestegrene under præsidentens tilsyn.
I hele 2023 har Den Europæiske Unions Domstol resolut fortsat sit udviklingsarbejde ikke kun for at forberede sig på fremtidige udfordringer, men også for at udnytte alle de muligheder, der ligger forude.
På det retslige område blev lovgivningsproceduren vedrørende den delvise overførsel til Retten af kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser gennemført i løbet af året, og der blev i december indgået en politisk aftale. Sideløbende har vi arbejdet aktivt på at sikre, at reformen implementeres på en smidig og problemfri måde, når den tid kommer. Dette vil være et afgørende øjeblik i historien om vores dialog med de nationale domstole og et vigtigt skridt i vores bestræbelser på yderligere at forbedre effektiviteten af det juridiske arbejde ved EU-Domstolen.
Sideløbende med forberedelserne til denne kompetenceoverførsel har Domstolen fokuseret sin indsats på at sikre en effektiv og vellykket integration af nye teknologier. Som en del af denne proces er vi den første EU-institution, som har udviklet en strategi for integration af kunstig intelligens (KI), som omfatter oprettelsen af et KI-udvalg, der har til opgave at føre tilsyn med de etiske aspekter af brugen af kunstig intelligens i institutionen og at opstille klare grænser for dens anvendelse. Dette udvalg, der består af medlemmer af Domstolen og Retten, sikrer, at de teknologiske valg, som institutionen træffer for at integrere KI-baserede værktøjer, er både etisk forsvarlige og i overensstemmelse med Domstolens principper. For at fremme en kultur med ansvarlig og sikker brug af KI-værktøjer er et af de første skridt, som udvalget har taget, at udstede retningslinjer for personalet for brugen af KI.
Desuden er KI-værktøjer klar til at blive indarbejdet i vores fremtidige sagsstyringssystem. Dette vil ikke kun gøre det muligt for institutionen at få mest muligt ud af de nyeste teknologier, men også bane vejen for oprettelsen af et horisontalt og fuldt integreret system, der er designet til at effektivisere vores arbejdsgange og automatisere en lang række gentagne handlinger. Denne helhedstilgang vil yderligere støtte, udvikle og udnytte den enorme forskelligartede ekspertise, som vores medarbejdere besidder, hvilket vil give os mulighed for at bruge mere tid på intellektuelt stimulerende og værdiskabende opgaver.
I det forgangne år har fokus imidlertid ikke kun været på at skabe fundamentet for fremtiden, idet det også har givet anledning til, at vi har kunnet vise vores engagement i forhold til at opretholde de værdier, som Domstolen bygger på. En af disse værdier, som har været rodfæstet i vores institution siden dens begyndelse, er mangfoldighed – mangfoldighed af kulturer, sprog og retstraditioner.
Flersprogethedens Have er anlagt for at hylde den levende sproglige mosaik, der kendetegner vores institution, og er nu et symbol på Domstolens engagement i mangfoldighed og lighed. Forudsætningen for at opnå denne mangfoldighed er imidlertid, at institutionen har evnen til at tiltrække talenter fra alle medlemsstater.
Med henblik herpå er der på interinstitutionelt plan blevet ført drøftelser med det formål at gøre Luxembourg mere attraktiv som arbejdsplads, og disse drøftelser blev gennemført med stor beslutsomhed i løbet af 2023. I den forbindelse har kollegiet af generalsekretærer og administrationschefer for EU’s institutioner og organer, der har sæde i Luxembourg, vedtaget en række pragmatiske foranstaltninger, der skal fremme Luxembourg som arbejdsplads, lette integrationen af nyansatte og praktikanter og fjerne hindringer, der kan afholde borgere fra alle medlemsstater fra at søge ansættelse hos EU’s institutioner i Storhertugdømmet.
I den konstante indsats for at opnå en retfærdig geografisk repræsentation besluttede Domstolen at lancere pilotprojekter direkte i medlemsstaterne med henblik på at øge bevidstheden om vigtigheden af geografisk balance og for at fremme karrierer ved EU-institutionerne. Et glimrende eksempel på dette er et besøg i Letland, hvor en delegation af dommere og overordnede ledere havde udbytterige diskussioner med repræsentanter for bl.a. retsvæsenet, regeringen, den akademiske verden og medierne. Målet var at præsentere Domstolens mission, fremme karrieremuligheder og støtte juridisk og sproglig uddannelse af relevans for arbejdet i vores institution.
2023 har derfor været præget af en stor indsats i forhold til arbejdet med at opfylde Domstolens engagement i offentlig tjeneste, samtidig med at vi har haft mulighed for at anskue vores potentiale fra nye perspektiver. Vi har påbegyndt en rejse for at omdefinere ikke bare, hvordan vi arbejder, men også hvordan vi forestiller os vores fremtid. En fremtid, hvor vores institution ikke blot tilpasser sig forandringer, men driver dem frem i den samme ånd af ekspertise, mangfoldighed, fremskridt og dedikation, som altid har været vores kendetegn.
B | Årets højdepunkter
Flersprogetheden i fokus ved Den Europæiske Unions Domstol
Flersprogethed er forankret i traktaterne og har en væsentlig værdi for det europæiske projekt. Den er nemlig en forudsætning for at skabe gennemsigtighed omkring EU-institutionernes handlinger og for anvendelsen af EU-retten og er et udtryk for en dyb respekt for nationale identiteter og kulturer.
Flersprogethed er en integreret del af procedurerne ved Den Europæiske Unions Domstol og opfylder demokratiske krav ved at sikre lige adgang til Unionens retsinstanser og ved at gøre retspraksis tilgængelig for alle EU-borgere. Institutionens sprogtjeneste sørger for oversættelse af dokumenter og tolkning af retsmøder, hvilket gør det muligt for Domstolen at arbejde på EU’s 24 officielle sprog og dagligt at forvalte op til 552 sprogkombinationer. Denne sprogordning, der er kendetegnet ved fuld flersprogethed, har ikke sidestykke i noget andet retssystem i verden. Gennemførelsen af flersprogethed er en konstant operationel udfordring, som kun kan styres gennem en streng og effektiv forvaltning af de menneskelige og tekniske ressourcer, som er involveret.
For nogle år siden indledte Domstolen en omfattende refleksionsproces med henblik på at forklare og fremme flersprogethed, således som den praktiseres ved Domstolen, hvilket har givet anledning til en række initiativer, der har til formål at øge bevidstheden om dens betydning, navnlig inden for den juridiske og akademiske verden.
I 2023, på Europadagen den 9. maj, blev Flersprogethedens Have indviet på et areal, der stod tilbage efter nedrivningen af Europa-Kommissionens tidligere administrationsbygning, og som er beliggende tæt på Domstolens område. Dette nye grønne område er skabt i samarbejde med de luxembourgske myndigheder og er dedikeret til flersprogetheden. Området er åbent for offentligheden og udformet med henblik på, at der kan afholdes kulturelle begivenheder, og det bidrager også til at bevare biodiversiteten i bymiljøet ved at skabe grundlag for etablering af biotoper på grund af forskelligheden af de plantesorter, som kan findes dér. Denne have, der er beliggende på Kirchbergplateauet, som er hjemsted for en lang række europæiske institutioner, er en hyldest til EU’s sproglige mangfoldighed, til værtsstaten, Luxembourg, og til dennes mangeårige tradition for flersprogethed.
I år blev der desuden udgivet et værk i tre bind, som er oversat til alle EU’s officielle sprog, og som omhandler flersprogetheden ved Domstolen og i hele EU. I værket redegøres der for de forskellige aspekter af institutionens sprogordning og den måde, hvorpå flersprogetheden kommer til udtryk, med bistand fra de tjenestegrene, der har ansvaret for tolkning og juridisk oversættelse. Værkets anden del, der har titlen »Flersprogede rejseberetninger«, indeholder bidrag fra personer fra de 27 medlemsstater, som er anerkendt inden for deres felt – dommere, filosoffer, filologer og politikere. Disse rejseberetninger er udfærdiget på alle EU-sprog og inviterer læseren til at opdage de begreber og udfordringer, der kendertegner flersprogetheden i Europa. Denne publikation, der gøres tilgængelig for offentligheden i 2024, har til hensigt at tjene som grundlag for refleksion og inspirationskilde for alle, der interesserer sig for sprog og for flersproget arbejde i Den Europæiske Union. Endelig har et kollokvium givet de personer, der har bidraget til dette værk, mulighed for sammen med medlemmer af Domstolens ledelse og andre europæiske institutioner at reflektere over temaet »En flersprogethed af høj kvalitet i en kontekst med hurtige teknologiske fremskridt«.
Tilgængelighed og inklusion – en sag for alle
Handicappedes rettigheder og forbuddet mod alle former for diskrimination er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, traktaterne, den europæiske søjle for sociale rettigheder og De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev ratificeret af Den Europæiske Union i 2010 og udgør en integreret del af EU-lovgivningen.
Overholdelsen af lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling har altid været en del af Domstolens værdier som institution. Der manglede imidlertid stadig at blive truffet visse foranstaltninger for at sikre, at tilgængelighed og inklusion af mennesker med handicap virkelig bliver »en sag for alle«. Domstolen lancerede derfor et ambitiøst projekt på tværs af tjenestegrenene med henblik på, at alle kunne få mulighed for at bidrage til at opbygge et inkluderende miljø.
De gennemførte og kommende tiltag dækker en meget bred vifte af områder: rekruttering og støtte til handicappede kolleger og deres hjælpere, adgang til faciliteter, digital tilgængelighed og adgang til information samt kommunikation, bevidstgørelse og uddannelse.
Frem for alt er der skabt en klar ramme ved Domstolen for at tilbyde Domstolens personale og jobansøgere med handicap de tilpasninger, der vil lette deres arbejde og deres adgang til beskæftigelse ved institutionen. Disse tilpasninger kan bl.a. omfatte tekniske løsninger, tilpasning af arbejdsmiljøet, støtteforanstaltninger eller omorganisering af opgaver og arbejdstid.
For at optimere den fysiske adgang til Domstolens faciliteter – det være sig for institutionens personale, advokater og befuldmægtigede, freelancetolke og i bredere forstand alle besøgende – er der endvidere blevet truffet en række foranstaltninger. Bygningernes indgange er blevet ændret, og evakueringsproceduren er blevet bedre tilpasset. Der er foretaget en ny vurdering af den særlige indretning af retssalene. En langsigtet handlingsplan har til formål at sikre overholdelse af de nye standarder for tilgængelighed til bygningerne.
Digital tilgængelighed og information er rettet mod både internt personale og eksterne brugere. CVRIA-webstedet er ved at blive forbedret med hensyn til opbygning, funktionaliteter og indhold, og tilgængeligheden for personer med handicap er – allerede fra udformningstidspunktet – blevet integreret »by design« i Domstolens fremtidige digitale arbejdsmiljø. Endelig har Samling af Afgørelser fra Domstolen og Retten allerede siden 2021 opfyldt anbefalingerne om tilgængelighed og kan læses ved brug af hjælpeteknologier.
Endelig gennemføres der regelmæssigt bevidstgørelses-, informations- og uddannelsestiltag for at fremme inklusion, gensidig respekt, samarbejde, men også støtte til personer med handicap og deres hjælpere.
Katia Vermeire
assistent ved Direktoratet for Forskning og Dokumentation
»Så snart Domstolens projekt for tilgængelighed og inklusion af personer med handicap blev lanceret, ansøgte jeg om at få mulighed for at bidrage hertil, fordi der stadig ikke tages tilstrækkeligt hensyn til handicap i vores standardiserede samfund. Dette projekt ligger mig særligt på sinde. Som handicappet vil jeg gerne stille mine oplevelser og min erfaring til rådighed for mennesker, der befinder sig i en lignende situation.
Det er vigtigt at øge bevidstheden blandt vores medborgere og kolleger. Før jeg selv blev bevægelseshæmmet, havde jeg intet begreb om den kamp, som mennesker med handicap og deres hjælpere står over for.
Lad os stå sammen. Hvis vi alle gør vores del, kan vi opbygge et arbejdsmiljø, der ikke kun er tilgængeligt, men også ligeværdigt.«
Kunstig intelligens: en strategi for anvendelse heraf ved Domstolen
Domstolen har i mange år fulgt udviklingen inden for kunstig intelligens og nye teknologier. Det er sket med henblik på at identificere teknologier, der kan øge effektiviteten i institutionens arbejde.
Siden 2019 har Innovation Lab under Direktoratet for Informationsteknologi støttet Domstolen i forbindelse med den digitale transformation. Sammen med de berørte tjenestegrene har Innovation Lab identificeret, analyseret og testet de forskellige værktøjers funktionaliteter og egenskaber. Den fremtidige anvendelse af disse værktøjer vil ske med respekt for fortrolighed, sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger. Siden oprettelsen af Innovation Lab er der blevet udviklet ca. 30 idéer, ca. 20 idéer er blevet testede, og visse er allerede blevet implementeret eller i produktionsfasen.
For fuldt ud at kunne udnytte de lovende funktioner, som de nye teknologier tilbyder, og for at forberede sig på deres integration vedtog Domstolen i juni 2023 »En strategi for integration af værktøjer baseret på kunstig intelligens i Den Europæiske Unions Domstols arbejde«. Brugen af disse værktøjer skal ikke kun sikre datakontrol, men også respekt for grundlæggende rettigheder og etisk adfærd.
Som den første af de EU-institutioner, der har vedtaget en sådan strategi, og længe før vedtagelsen af forslaget til EU-lovgivning om kunstig intelligens (KI-forordningen), har Domstolen identificeret tre hovedmål:
- forbedre effektiviteten af administrative og retslige processer
- forbedre kvaliteten og sammenhængen i de retslige afgørelser, og
- forbedre adgangen til retsvæsenet og gennemsigtigheden for unionsborgerne.
Et etisk udvalg, benævnt »KI-udvalg«, blev nedsat med den primære opgave at fastlægge retningslinjer og fastsætte grænser for anvendelsen af værktøjer baseret på kunstig intelligens. Dette udvalg fører tilsyn med anskaffelsen, udviklingen og brugen af disse værktøjer i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i strategien. Disse principper omfatter retfærdighed, upartiskhed og ikke-diskrimination, gennemsigtighed, sporbarhed, fortrolighed af oplysninger, respekt for privatlivets fred og for personoplysninger, menneskelig overvågning og løbende forbedringer.
I den forbindelse vedtog Domstolen i 2023 retningslinjer for brugen af værktøjer baseret på teknologier for kunstig intelligens.
Styrkelse af det europæiske retlige samarbejde: partnerskab med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere
Dialog og samarbejde med de nationale retter står i centrum for Domstolens aktiviteter. Et konkret eksempel på dette samarbejde er det forhold, der i mere end 15 år har eksisteret med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN). Netværket blev grundlagt i 2000 for at bidrage til oprettelsen af et europæisk område med retfærdighed, som blev annonceret af Det Europæiske Råd i Tampere (Finland), og det har etableret sig som en vigtig aktør inden for uddannelse af retsvæsenets aktører, især nationale dommere og anklagere. Netværket samler således samtlige europæiske retsuddannelsesinstitutioner. For at markere Domstolens engagement i partnerskabet med netværket vedtog den i 2023 en erklæring med titlen »Støtte til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere med henblik på at fremme en varig europæisk retskultur«.
Støtte til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) med henblik på at skabe en bæredygtig europæisk retskultur
»I de sidste 70 år har Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) været engageret i dialog med de nationale domstole.
Som et udtryk for dette engagement har vi etableret et stærkt partnerskab med EJTN. EJTN er det europæiske retsvæsens vigtigste platform for udveksling af viden på en lang række områder, herunder navnlig det EU-retlige område. EJTN har i mere end to årtier organiseret grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter for nationale retlige aktører og har på denne måde bidraget til at forbedre kendskabet til EU-retten.
Det veletablerede samarbejde mellem EJTN og EU-Domstolen omfatter bl.a. årlige seminarer, studiebesøg, konferencer og udveksling af uddannelsesmateriale. Siden 2007 har EJTN og EU-Domstolen også organiseret længerevarende uddannelsesforløb for nationale dommere og anklagere, som inviteres til i 6 eller 12 måneder at deltage i det juridiske arbejde i dommernes og generaladvokaternes kabinetter. Denne mulighed giver dem et unikt indblik i EU-Domstolens arbejdsmetoder og giver dem mulighed for betydeligt at udvide deres viden om EU-lovgivning og procedurer.
Dette succesfulde og mangeårige partnerskab har positiver resultater på mindst tre forskellige niveauer. På nationalt niveau bidrager det til, at deltagerne kan udføre deres nationale forpligtelser, når de vender tilbage til deres hjemland, med en langt bedre forståelse for deres rolle i anvendelsen af EU-lovgivningen. Hvad angår Domstolen beriger tilstedeværelsen af nationale dommere og anklagere den mangfoldighed af retskulturer, som altid har været af afgørende betydning for institutionen. I en bredere sammenhæng bidrager denne type samarbejde til at fremme dialogen mellem europæiske og nationale dommere og dermed sikre en ensartet anvendelse af EU-retten i hele Europa.
For at styrke dette samarbejde yderligere regner EU-Domstolen fortsat med stærk støtte fra Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af forordning (EU) 2021/693 om oprettelse af programmet for retlige anliggender. EU-Domstolen sætter også sin lid til Europa-Kommissionen, som gennem sit arbejdsprogram har ansvaret for at gennemføre programmet for retlige anliggender, og som har anerkendt EJTN’s »unikke rolle« i forbindelse med sin strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024 (meddelelse COM(2020) 713).
Desuden lægger EU-Domstolen stor vægt på geografisk balance i tilrettelæggelsen af det længerevarende uddannelsesforløb for nationale dommere og anklagere og på, at alle nationale retskulturer er repræsenteret i denne forbindelse. Derfor bestræber EU-Domstolen sig på at støtte oplysningsinitiativer i alle medlemsstater og at styrke sin kommunikation om de længerevarende uddannelsesforløb ved EU-Domstolen. Disse bestræbelser vil i sammenhæng med medlemsstaternes og EJTN’s indsats bidrage til at fremme samarbejdet mellem de europæiske og nationale retsvæsener og vise, at de bliver beriget af dette samarbejde.
Den tætte forbindelse til de nationale dommere har været kendetegnende for EU-Domstolens virke siden dens oprettelse, og samarbejdet med EJTN bidrager væsentligt til denne vigtige mission. Det er vigtigt at styrke dette partnerskab, fordi dets virkning rækker langt videre end at opnå bedre færdigheder inden for EU-retten – det bidrager nemlig til udviklingen af en ægte europæisk retskultur og til en sund korpsånd blandt europæiske dommere, både på EU-plan og på nationalt plan.«
Domstolen og netværket har således valgt at igangsætte nye tiltag, der har til formål at uddybe deres samarbejde, bl.a. ved at forhøje antallet af nationale dommere, der får mulighed for at gennemføre et længerevarende praktikforløb ved Domstolen. Med henblik herpå iværksættes to sæt foranstaltninger. Det første har til formål at øge bevidstheden blandt retsvæsenets aktører i medlemsstaterne om mulighederne for at gennemføre længerevarende praktikforløb ved Domstolen med henblik på at modtage flere ansøgninger. Det andet har til formål at overvinde de sproglige forhindringer for gennemførelsen af disse praktikforløb ved at stille den ekspertise og det pædagogiske materiale, som Domstolen har udviklet inden for området for sprogundervisning, til rådighed for EJTN.
Ingrid Derveaux
Generalsekretær for EJTN
»EJTN er fast besluttet på at fremme den vigtige dialog mellem Domstolen og de nationale retter, som også er de »almindelige domstole i EU«. Jeg er glad for, at Domstolen støtter denne indsats ved at iværksætte flere tiltag, der har til formål yderligere at opfordre dommere fra EU’s medlemsstater til at deltage i Domstolens praktikantprogram. Jeg håber, at 2024 bliver endnu et år, hvor dette vigtige og frugtbare samarbejde bliver styrket!«
Diana-Daniela Popel
Dommerfuldmægtig i kabinettet hos dommer Ineta Ziemele
»Praktikforløbet ved Domstolen gav mig en fantastisk mulighed for at få indsigt i institutionens arbejde, at uddybe min viden om EU-retten ved at blive involveret i Domstolens daglige arbejde og også at lære nogle fremragende jurister at kende. Navnlig i lyset af de nationale dommeres særlige rolle ved anvendelsen af EU-retten kan jeg kun på det kraftigste anbefale dette praktikforløb til alle dommere, der arbejder ved de nationale retter i medlemsstaterne, og som gerne vil have en ekstremt berigende oplevelse både fagligt og personligt. Jeg takker varmt alle medlemmerne af kabinettet for deres meget venlige modtagelse og deres tilgængelighed, uden at glemme EJTN-teamet!«
C | Forholdet til offentligheden
Fjernbesøg – et uddannelsesprojekt
Domstolen gennemfører dette uddannelsesprojekt med henblik på, at gymnasieelever i alderen 15-18 år kan få indblik i den judicielle virksomhed, som Unionens retsinstanser udøver, og forstå, hvorledes Domstolens praksis påvirker unionsborgernes dagligdag. Projektet har til formål at øge bevidstheden om demokratiske værdier og aktuelle juridiske spørgsmål blandt unge gymnasieelever og deres lærere. I 2023 fik ca. 900 gymnasieelever lejlighed til at besøge Domstolen inden for rammerne af dette program.
Pressemedarbejderne i Direktoratet for Kommunikation, som er uddannede jurister, er ansvarlige for at forklare domme, kendelser og forslag til afgørelse samt aktuelle sager for journalister i alle medlemsstater og deres forskellige korrespondenter. De udarbejder pressemeddelelser for i realtid at informere journalister og fagfolk om Domstolens og Rettens afgørelser. De udsender regelmæssigt informationsbreve om vigtige processuelle og institutionelle hændelser samt »kvik info-skrivelser« om de sager, som ikke er genstand for pressemeddelelser, til personer, som over for Domstolens pressetjeneste har fremsat en anmodning herom. De behandler desuden e-mailhenvendelser og besvarer telefonopkald fra borgerne.
Domstolen opretholder en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier via sine to X-konti (en på fransk og en på engelsk) samt via sine LinkedIn- og Mastodon-konti. Antallet af abonnenter vokser konstant, hvilket vidner om offentlighedens interesse og engagement i Domstolens aktiviteter. Domstolen har endvidere en YouTube-kanal, som gør det muligt at tilgå et forskelligartet audiovisuelt indhold på de 24 officielle sprog, herunder bl.a. videofilm, som har til formål over for offentligheden at forklare, hvorledes Domstolens praksis påvirker borgernes hverdag.