Domstolens detaljerede statistikker  

De vigtigste statistiske tendenser i det foregående år

Af Marc-André Gaudissart, assisterende justitssekretær ved Domstolen

Dette bidrag, der tidligere har været medtaget i årsberetningen om Den Europæiske Unions Domstols årsberetning І Retlig virksomhed, har som hvert år til formål at give et kort overblik over de vigtigste tendenser, der fremgår af en læsning af de retslige statistikker for det seneste år. I denne artikel gennemgås genstanden for, oprindelsen og arten af de sager, der blev indbragt for Domstolen i 2022, og der gives nogle læsenøgler for dataene vedrørende de sager, der afsluttes af Domstolen.

Selv om det forgangne år sluttede positivt i denne henseende, idet antallet af afsluttede sager var større end antallet af indbragte sager, hvilket er et lille fald i forhold til det foregående år, var det også præget af en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for præjudicielle sager, der rejser stadig mere komplekse og til tider meget følsomme spørgsmål. Det er i denne sammenhæng, at den anmodning om lovgivning, som Domstolen fremsatte den 30. november 2022, om at udvide det materielle anvendelsesområde for mekanismen for forudgående adgang til appel og om at foretage en delvis overførsel af Domstolens præjudicielle kompetence til Retten for at gøre det muligt for Domstolen at træffe afgørelse om spørgsmål, som de nationale domstole har forelagt i henhold til artikel 267 TEUF på særlige områder, der er fastsat i statutten, skal ses.

Indbragte sager

Som allerede nævnt var antallet af sager, der blev indbragt for Domstolen i 2022 (806 sager), en smule lavere end året før, hvor 838 nye sager blev registreret af Justitskontoret. Denne nedgang vedrører både præjudicielle forelæggelser og appeller af afgørelser truffet af Retten, men den er af begrænset omfang og påvirker først og fremmest ikke grundlæggende fordelingen af tvister efter sagstype, idet præjudicielle forelæggelser og appeller alene stadig udgør mere end 90% af alle sager, der indbringes for Domstolen (med henholdsvis 546 nye præjudicielle forelæggelser og 209 appeller, alle kategorier under ét, udgjorde denne procentdel endda 93% i 2022).

På baggrund af disse tal forekommer andelen af direkte appeller af de sager, der blev anlagt i 2022 (4,60%), relativt lille, selv om antallet af sådanne appeller (37) steg en smule sidste år i forhold til året før, hvor de havde nået et historisk lavpunkt (med kun 29 nye sager). Blandt de traktatbrudssøgsmål, der blev anlagt i 2022, skal især nævnes det første traktatbrudssøgsmål, der blev anlagt mod et tredjeland – Det Forenede Kongerige – på grundlag af artikel 87, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ^[1] [2].

Uanset om det var i form af præjudicielle sager, direkte søgsmål eller appelsager, dækkede de sager, der blev indbragt for Domstolen i 2022, endnu en gang en meget bred vifte af sager. Med lidt under hundrede sager (95) indtog området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fortsat en fremtrædende plads i Domstolens aktivitet sammen med tvister vedrørende beskatning, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger, med flere anmodninger om præjudicielle afgørelser på sidstnævnte område, der havde til formål at præcisere konturerne af Domstolens retspraksis om fortolkningen af den generelle forordning om databeskyttelse yderligere ^[3]. Antallet af sager på området intellektuel ejendomsret, som tidligere var ret højt, er faldet ret kraftigt i løbet af det seneste år, fra 83 nye sager i 2021 til kun 49 sager i 2022, mens der på andre, mere traditionelle områder har været en stigning i antallet af nye sager. Det gælder især sager vedrørende de fire grundlæggende frihedsrettigheder, men også sager inden for landbrug, konkurrence og offentlige indkøb samt sager vedrørende den offentlige tjeneste.

Hvad angår den geografiske oprindelse af de præjudicielle sager, der er blevet forelagt Domstolen i det forløbne år, er antallet af sager forholdsvis stabilt i forhold til det foregående år. Ligesom i 2021 førte Tyskland, Italien og Bulgarien fortsat den »geografiske« rangliste over anmodninger om præjudicielle afgørelser (med henholdsvis 98, 63 og 43 anmodninger om præjudicielle afgørelser indgivet til Domstolen i 2022), men sidstnævnte stat blev tæt fulgt af Spanien og Polen, hvis domstole samme år indgav henholdsvis 41 og 39 sager til Domstolen. Med 34 sager ligger antallet af anmodninger om præjudicielle afgørelser fra de østrigske domstole ret tæt på niveauet fra det foregående år (37 anmodninger i 2021), mens de nederlandske, rumænske og belgiske domstole med henholdsvis 28, 29 og 30 anmodninger fortsat er faste korrespondenter for Domstolen. Der har også været en betydelig stigning i antallet af henvisninger fra de portugisiske domstole, som i 2022 indbragte 28 sager for Domstolen (mod 20 i 2021).

Endelig er der på området hasteproceduren sket et betydeligt fald i antallet af ansøgninger om den fremskyndede procedure eller hasteproceduren. Mens dette antal toppede i 2021 (med hele 90 anmodninger), er det faldet til 54 anmodninger i det seneste år. Ingen anmodning om anvendelse af den fremskyndede procedure førte til indledning af denne procedure i 2022, mens den præjudicielle hasteprocedure blev indledt syv gange i sager, der både vedrørte fortolkningen af reglerne om tildeling eller fratagelse af international beskyttelse og reglerne om retligt samarbejde i civil- eller straffesager. Det drejer sig bl.a. om retten til tolkning og oversættelse i straffesager og om gennemførelsen af princippet ne bis in idem, der er fastsat i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen.

Afsluttede sager

Mens antallet af indgivne sager i 2022 var svagt faldende, viste antallet af sager, som Domstolen afsluttede i det forløbne år, en modsatrettet tendens: Fra 772 sager i 2021 steg antallet af sager, som Domstolen afsluttede, til 808 sager i 2022. Dette er bestemt et fremragende resultat, da, med undtagelse af 2019 – hvor Domstolen afgjorde ikke mindre end 865 sager –grænsen på 800 sager afsluttet på et år aldrig var blevet overskredet.

Da de udgør hovedparten af de sager, der indbringes for Domstolen, er det ikke overraskende, at præjudicielle anmodninger og appeller udgør hovedparten af de afsluttede sager, idet Domstolen i 2022 har truffet afgørelse i ikke mindre end 564 præjudicielle anmodninger og 196 appeller. I løbet af det seneste år har Domstolen imidlertid også været anmodet om at træffe afgørelse i flere vigtige traktatbrudssager eller annullationssøgsmål, herunder de sager, som Ungarn og Republikken Polen har anlagt mod henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning for krydsoverensstemmelse til beskyttelse af Unionens budget ^[4]. Domstolen har på plenarmødet forkastet disse to staters anbringender vedrørende ovennævnte forordning og har således bekræftet den forbindelse, som sidstnævnte har etableret mellem respekten for retsstaten og en korrekt gennemførelse af Unionens budget i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning ^[5].

På et andet sagsområde skal nævnes Domstolens afgørelse om anmodningen om udtalelse fra Kongeriget Belgien om foreneligheden af udkastet til traktat om det moderniserede energicharter med traktaterne, navnlig artikel 19 TEU og 344 TEUF. I sin udtalelse af 16. juni 2022 erklærede Domstolen (Fjerde Afdeling) denne anmodning for afvist med den begrundelse, at den var for tidlig, da Domstolen ikke havde tilstrækkelige oplysninger om indholdet af den foreslåede aftale – og navnlig om rækkevidden af dens artikel 26 om bilæggelse af tvister mellem en investor og en kontraherende part – til at kunne tage stilling til dens forenelighed med traktaterne ^[6].

Selv om det samlede antal domme, udtalelser og kendelser afsagt af Domstolen i det forløbne år (732) var lidt højere end året før (708), er det, der tiltrækker sig læserens opmærksomhed, den endnu større andel af kendelser af retlig karakter, især i forbindelse med appelsager. Mens denne andel udgjorde 37% af de klager, der blev afsluttet i 2020, og 47% i 2021, steg den til næsten 57% i 2022, hvilket er meget højere end procentdelen af klager, der blev afgjort ved dom. Adskillige faktorer ligger til grund for denne stigning: Dette skyldes dels den vedvarende aktivitet fra appelkammeret, som igen har truffet afgørelse i et stort antal klager over afgørelser truffet af Retten vedrørende afgørelser truffet af appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret ^[7], dels en øget brug af de muligheder, der er fastsat i procesreglementets artikel 181 og 182. Selv om sidstnævnte artikel kun var blevet anvendt én gang, i 2019, blev ikke færre end seks sager faktisk afsluttet på grundlag af artikel 182 i 2022.

Hvad enten der er tale om præjudicielle sager eller appeller, forklarer den øgede brug af kendelser til dels et andet markant træk ved det forgangne år, nemlig det høje antal sager, der blev afsluttet af de tre dommerkamre. I 2022 udgjorde disse sager mere end 50% af alle sager, der blev afsluttet af Domstolen (sammenlignet med 36% for sager, der blev afsluttet af afdelingerne med fem dommere). Til sammenligning udgjorde disse tal i det foregående år 45% af det samlede antal sager for de tre dommerkamre og 40% for de fem dommerkamre.

En lignende tendens kan konstateres med hensyn til de sager, der afgøres af Domstolens vicepræsident. Da der i 2022 blev indgivet et stort antal appelsager mod afgørelser truffet af Retten om afslag på en begæring om intervention eller mod afgørelser truffet af Retten i henhold til artikel 278 TEUF eller 279 TEUF, måtte næstformanden, der har ansvaret for behandlingen af disse appelsager, i 2022 træffe et stort antal afgørelser. Antallet af kendelser var således dobbelt så højt som året før.

Derimod har antallet af sager, der er afsluttet af den store afdeling, været meget stabilt i det seneste år. Med 77 sager, der blev afsluttet i denne sammensætning i 2022, holdt Domstolen sig inden for gennemsnittet for de foregående fire år, idet antallet af sager, der blev afsluttet af den store afdeling ved dom eller kendelse, svingede mellem 70 og 83 sager.

Reduktionen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er en anden logisk følge af den øgede brug af kendelser, da den gør det muligt for Domstolen at træffe afgørelse i sager, der er indbragt for den, uden mundtlig eller endog skriftlig forhandling. I 2022 var den gennemsnitlige varighed af sagerne, alle sagstyperne tilsammen, således 16,4 måneder, hvilket er et lille fald i forhold til det foregående år (16,6 måneder i 2021).

En mere detaljeret analyse af de statistiske data viser imidlertid et mere blandet billede, for mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for appeller er faldet kraftigt fra 15,1 måneder i 2021 til 11,9 måneder i 2022, er den fortsat steget for de direkte søgsmål og især for de præjudicielle afgørelser. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for præjudicielle sager var 15 måneder i 2016 og 15,5 måneder i 2019, men er gradvist steget til 15,9 måneder i 2020, 16,7 måneder i 2021 og 17,3 måneder i 2022. Denne stigning skyldes den stigende kompleksitet af de sager, der indbringes for Domstolen, og som kræver en stadig mere grundig undersøgelse af de spørgsmål, som de forelæggende retter har stillet, men den er også en kilde til bekymring for Domstolen, da den tid, det tager at behandle sagerne, forlænger den nationale procedure. Enhver forøgelse af Domstolens sagsbehandlingstid har således en umiddelbar indvirkning på den samlede sagsbehandlingstid ved den forelæggende ret og på dennes evne til at træffe afgørelse i den sag, der er forelagt den. Denne faktor ligger bl.a. til grund for den lovgivningsmæssige anmodning, der er nævnt i de følgende linjer.

Verserende sager

Pr. 31. december 2022 var der 1 111 sager verserende ved Domstolen, hvilket er det samme antal sager som pr. 31. december året før (1 113 sager). Hovedparten af disse sager bestod af anmodninger om præjudicielle afgørelser (774 sager) og appeller (259 sager).

For fortsat at kunne behandle disse sager på en tilfredsstillende måde og inden for en rimelig tid har Domstolen derfor den 30. november 2022 rettet en anmodning til EU-lovgiver om at ændre protokol (nr. 3) om statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Denne anmodning har et dobbelt formål.

Dels har den til formål at udvide anvendelsesområdet for mekanismen for forudgående adgang til at indgive klager, jf. statuttens artikel 58a, til at omfatte klager over afgørelser truffet af Retten vedrørende afgørelser truffet af de uafhængige klagenævn for seks EU-organer eller agenturer, som var på plads, da ovennævnte mekanisme trådte i kraft den 1. maj 2019, men som endnu ikke er nævnt i statuttens artikel 58a ^[8], samt klager over afgørelser truffet af Retten i henhold til artikel 272 TEUF.

Dels skal den udnytte muligheden i artikel 256, stk. 3, TEUF for at overføre en del af Domstolens præjudicielle kompetence til Retten inden for seks specifikke områder: det fælles merværdiafgiftsssystem, afgifter, toldkodeksen og tariferingen af varer inden for den kombinerede nomenklatura, erstatning og bistand til passagerer samt ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

Denne kompetenceoverførsel berører naturligvis ikke muligheden for, at Retten kan henvise sagen til Domstolen, hvis den finder, at sagen kræver en principiel afgørelse, der kan påvirke EU-rettens enhed eller sammenhæng, således som det udtrykkeligt er fastsat i artikel 256, stk. 3, andet afsnit, TEUF, men det skulle ikke desto mindre føre til en betydelig reduktion af Domstolens arbejdsbyrde (og gøre det muligt for den at koncentrere sig om sine andre sager), eftersom sager, der indbringes for Domstolen på de ovennævnte områder, i øjeblikket udgør ca. 20% af alle præjudicielle sager.

[1]     EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

[2]     Sag C-516/22, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, hvori Kommissionen i det væsentlige klager over, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaterne og udtrædelsesaftalen på grund af en dom afsagt af Det Forenede Kongeriges højesteret, hvorved det blev pålagt at fuldbyrde en voldgiftskendelse, som Kommissionen, og senere Domstolen, fandt i strid med EU-retten. Ifølge sagsøgeren burde Det Forenede Kongeriges højesteret have suspenderet fuldbyrdelsen af denne kendelse indtil udfaldet af de verserende sager ved Unionens domstole eller indbragt et gyldighedsspørgsmål for Domstolen i henhold til artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 127, stk. 1, i udtrædelsesaftalen.

[3]     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

[4]     EUT L 433 af 22.12.2020, s. 1, og berigtiget i EUT L 373 af 21.10.2021, s. 94.

[5]     Domme af 16.2.2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet (C-156/21, EU:C:2022:97) og Polen mod Parlamentet og Rådet (C-157/21, EU:C:2022:98).

[6]     Udtalelse 1/20 (Moderniseret energichartertraktat) af 16.6.2022 (EU:C:2022:485).

[7]     I 2022 blev der vedtaget 41 kendelser af appelafdelingen. I to sager (C-801/21 P, EUIPO mod Indo European Foods, og C-337/22 P, EUIPO mod Nowhere) blev der givet medhold i appellen, og sagen fortsætter derfor i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i afsnit V i Domstolens procesreglement.

[8]     Det drejer sig om henholdsvis Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Det Fælles Afviklingsråd, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Unions Agentur for Jernbaner.

Statistikker over retssagerne fra flere tidligere år kan ligeledes findes på Curia-hjemmesiden i »Arkiv«-delen.