Direktoratet for Protokol og Besøg varetager alle begivenheder og aktiviteter i forbindelse med repræsentation, kommunikation og information om institutionen. Direktoratet består af to kontorer (for protokollen og for besøg) samt en enhed for »kunstværker«, der administrerer de kunstværker, der er deponeret eller udlånt til Domstolen.
Kontoret for protokollen har til opgave at organisere og administrere alle begivenheder og aktiviteter i forbindelse med repræsentation af institutionen og dens medlemmer. Kontoret tager sig således bl.a. af højtidelige retsmøder, officielle besøg, studiebesøg fra de nationale øverste domstole og forfatningsdomstole samt fra internationale domstole. Kontoret er også ansvarligt for at organisere det årlige forum for nationale dommere.
Med henblik på at sikre et bedre kendskab til Den Europæiske Unions retsinstanser tager Domstolen hvert år imod grupper af besøgende og tilbyder dem programmer, der tilpasses deres interesser (seminarer henvendt til nationale dommere, studiebesøg for jurister og jurastuderende, informationsseancer for besøgende uden en juridisk uddannelse).
Domstolen tager hvert år imod ca. 4 000 jurister (nationale dommere, advokater, universitetsprofessorer, jurister ansat i virksomheder, osv.) og ca. 10 000 andre besøgende, hovedsageligt jurastuderende.
Mere om: - Besøg og anmodninger om besøg ved Domstolen