Statistik over retssagerne ved Domstolen - 2023

Et kort overblik over de vigtigste statistiske tendenser i det forgangne år

Af Marc-André Gaudissart, assisterende justitssekretær ved Domstolen

Dette bidrag, der tidligere indgik i selve hoveddelen af institutionens årsberetning, har som hvert år til formål at give et kort overblik over de vigtigste tendenser, der kan udledes af en gennemgang af statistikkerne over retssagerne i det forgangne år. Herved ses på genstanden for, baggrunden for og karakteren af de sager, der blev indbragt for Domstolen i 2023, og der nævnes nogle vigtige elementer til forståelsen af de data, der vedrører de sager, der blev afsluttet af Domstolen i løbet af dette år.

I. Indbragte sager

Antallet af sager, der blev indbragt for Domstolen i 2023, svarer, på nær en enkelt sag, nøjagtigt til gennemsnittet for de sidste tre år, eftersom antallet af indbragte sager i 2023 på 821 sager er 15 sager højere end antallet af sager, der blev indbragt i 2022 (806 sager), og 17 sager lavere end antallet af sager, der blev indbragt i 2021 (838 sager). Fordelingen af retssagerne efter sagstype er også stort set den samme som i de foregående år – præjudicielle forelæggelser og appelsager udgør alene fortsat mere end 90% af alle de sager, der indbringes for Domstolen (med henholdsvis 518 nye præjudicielle forelæggelser og 231 appelsager, appelsager om foreløbige forholdsregler eller appelsager om intervention) – men det, der især er bemærkelsesværdigt, er stigningen i antallet af direkte søgsmål, der blev indbragt for Domstolen i 2023.

Mens dette antal havde nået et historisk lavpunkt i 2021, med kun 29 nye sager, steg antallet til 60 sager i 2023, dvs. til mere end det dobbelte. Denne stigning kan forklares både ved en stigning i antallet af annullationssøgsmål (8 søgsmål anlagt i 2023, mod kun 2 i 2022, idet en medlemsstat (Polen) for sit vedkommende anlagde 7 søgsmål sidste år til prøvelse af retsakter vedtaget af EU-lovgiver inden for miljøbeskyttelse og energieffektivitet) og ved en stigning i antallet af traktatbrudssager, idet Kommissionen i 2023 besluttede at indlede flere parallelle overtrædelsesprocedurer i forbindelse med visse medlemsstaters manglende gennemførelse eller meddelelse af foranstaltninger med henblik på overholdelse af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til traktaterne. En betydelig del af disse sager vedrører ligeledes miljøområdet (bevarelse af naturlige levesteder samt af vilde dyr og planter, indførelse af et system til overvågning af invasive fremmede arter, fremme af brugen af energi fra vedvarende energikilder, rensning af byspildevand, affaldsbehandling osv.), men flere af sagerne vedrører ligeledes de mere traditionelle områder som fri bevægelighed for personer og varer, transport, ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og de foranstaltninger, der skal indføres for effektivt at beskytte whistleblowere [1].

Hvad angår præjudicielle sager er det ikke overraskende, henset til den generelle geopolitiske kontekst og de mange væbnede konflikter i EU’s nærområde, på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, at antallet af præjudicielle spørgsmål forelagt Domstolen i 2023 var størst (82 præjudicielle forelæggelser), hvoraf mange vedrørte fortolkningen af reglerne om retten til asyl og om den internationale beskyttelsesordning for tredjelandsstatsborgere. Som i 2022 vedrørte mange af de præjudicielle spørgsmål, der blev forelagt Domstolen sidste år, områderne beskatning, forbrugerbeskyttelse og transport (med henholdsvis 53, 52 og 40 præjudicielle forelæggelser), mens de appeller, der blev indgivet i 2023 til prøvelse af afgørelser truffet af Retten, hovedsagelig vedrørte områderne intellektuel ejendomsret, konkurrence og statsstøtte samt det tjenestemandsretlige område. På trods af fremkomsten af nye typer retssager repræsenterer disse områder nemlig fortsat en betydelig del af Rettens aktiviteter.

Hvad angår den geografiske oprindelse med hensyn til de præjudicielle forelæggelser, som Domstolen modtog i 2023, skal det bemærkes, at retterne i alle medlemsstater, uden undtagelse, forelagde sager for Domstolen i løbet af det forgangne år, hvilket vidner om den livlige dialog »dommer og dommer imellem«, som traktaterne har indført. Som i de foregående år ligger de tyske retter fortsat øverst på den »geografiske rangliste« over præjudicielle forelæggelser (med 94 anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet til Domstolen i 2023), men denne gang efterfølges de ikke af de italienske retter, men af de bulgarske og polske retter, som har indgivet henholdsvis 51 og 48 anmodninger om præjudiciel afgørelse i løbet af det forgangne år. For så vidt angår Polen er antallet af præjudicielle forelæggelser i 2023 det højeste, siden denne medlemsstat blev medlem af Den Europæiske Union for 20 år siden, mens antallet af forelæggelser fra de bulgarske retter i 2023 nærmer sig det rekordhøje antal forelæggelser fra disse retter i 2021 (58 anmodninger).

En lignende konstatering kan gøres med hensyn til anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Rumænien. Med ikke færre end 40 anmodninger indgivet til Domstolen i 2023 har de rumænske retter nemlig indgivet et stort antal præjudicielle forelæggelser, hvilket ligeledes minder om det højdepunkt, der blev nået i 2019, hvor 49 anmodninger om præjudiciel afgørelse blev indgivet til Domstolen. De spørgsmål, som de rumænske retter stillede i 2023, vedrører så forskellige områder som tarifering af fiberoptiske kabler, fødevaresikkerhed, beskyttelse af forbrugerne mod urimelige vilkår i kreditaftaler optaget i fremmed valuta, fradragsret for moms, refusion af lægeudgifter afholdt i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten og det vanskelige forhold mellem nationale standarder for beskyttelse af grundlæggende rettigheder og overholdelsen af principperne om EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.

Hvad angår hastesager bemærkes, at anmodningerne om anvendelse af en fremskyndet procedure eller en hasteprocedure var betydeligt færre end i 2021, ligesom dette var tilfældet i 2022. Mens der nemlig i dette år blev fremsat ikke mindre end 90 anmodninger, alle sagstyper under ét, blev der i 2023 indgivet 41 anmodninger om fremskyndet procedure. Ingen sager blev af Domstolen undergivet en fremskyndet procedure, mens den præjudicielle hasteprocedure blev indledt to gange i 2023 i sager vedrørende henholdsvis fortolkningen af artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT 2003, L 251, s. 12), sammenholdt med artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [2], og fortolkningen af artikel 325, stk. 1, TEUF, af artikel 2, stk. 1, i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, undertegnet i Bruxelles den 26. juli 1995, og af princippet om EU-rettens forrang [3].

På området for appelsager forholder det sig derimod omvendt. Mens Domstolen i 2021 modtog 9 appeller om foreløbige forholdsregler eller intervention, modtog den i 2023 18 appeller af denne karakter, dvs. dobbelt så mange.

II. Afsluttede sager

Som det var tilfældet med de anlagte sager, er antallet af sager, som Domstolen afsluttede i 2023, på linje med gennemsnittet for de sidste tre år. I løbet af det forgangne år afsluttede Domstolen 783 sager, mens den afsluttede 771 sager i 2021 og 808 sager i 2022. Præjudicielle forelæggelser og appeller udgør ikke overraskende hovedparten af de sager, som Domstolen afsluttede i 2023, hvilket afspejler deres andel af de sager, der indbringes for Domstolen.

Ved en nærmere undersøgelse af den måde, hvorpå sagerne blev afsluttet i det forgangne år, bemærkes, at den ligeledes er meget lig den måde, hvorpå sagerne blev afsluttet i 2022. Mens Domstolen nemlig dette år afsagde 466 domme og 265 kendelser af alle slags, var antallet af domme og kendelser i 2023 på henholdsvis 469 og 253, altså et antal, der er stort set identisk i forhold til året før. Denne konstatering gælder ligeledes for kendelser med karakter af afgørelse, der afslutter sagens behandling, bortset fra kendelser om sletning, kendelser om, at det er ufornødent at træffe afgørelse, eller kendelser om henvisning til Retten. Deres antal var henholdsvis 167 i 2022 og 163 i 2023, men fordelingen af disse kendelser efter sagstype er lidt anderledes.

Mens 12,7% af de præjudicielle sager i 2022 blev afsluttet med en kendelse afsagt enten på grundlag af procesreglementets artikel 53, stk. 2, eller på grundlag af procesreglementets artikel 99, eller på grundlag af en kombination af disse to bestemmelser, steg denne procentdel sidste år til 14,6%. Hvad derimod angår appelsager faldt procentdelen af sager, der afsluttes med en kendelse i henhold til procesreglementets artikel 181 eller 182, eftersom denne procentdel gik fra 56,8% i 2022 til 45,9% i 2023. Denne ændring kan forklares ved, at Domstolen i 2023 afsluttede et større antal appelsager ved dom, idet flere komplekse sager krævede afholdelse af et retsmøde og/eller generaladvokatens fremsættelse af forslag til afgørelse.

Selv om appelsager sidste år gav anledning til et større antal domme end i 2022, indebærer det imidlertid ikke, at antallet af ophævelser af Rettens afgørelser er stigende. I de seneste år ses nemlig en høj grad af stabilitet hvad angår den måde, hvorpå appeller afsluttes, uanset hvilken afslutningsmetode der anvendes. Af de 201 appelsager, der blev afsluttet i 2023, førte 37 til ophævelse af Rettens afgørelse, og kun 10 appelsager førte til, at sagen blev hjemvist til Retten. Også her er tallene nogenlunde sammenlignelige med tallene fra det foregående år, eftersom Rettens afgørelser blev ophævet 39 gange i 2022 (ud af i alt 196 afsluttede appelsager) og Domstolen kun hjemviste sagen til Retten i 9 tilfælde.

Som i 2022 udgjorde de sager, der blev afsluttet af afdelinger med tre dommere – herunder afdelingen for bevilling af appel – mere end halvdelen af de sager, der blev afsluttet af Domstolen i 2023 (bortset fra kendelser om sletning, kendelser om, at det er ufornødent at træffe afgørelse, eller kendelser om hjemvisning af sagen til Retten). Det skal imidlertid bemærkes, at andelen af sager, der blev afsluttet af afdelinger med fem dommere, steg i løbet af det forgangne år – disse dommerkollegier afsluttede 298 sager i 2023 mod 270 sager året før – mens andelen af sager, der blev afsluttet af Store Afdeling, faldt med halvdelen, fra 80 sager afsluttet af dette dommerkollegium i 2022 til kun 36 sager i 2023. Denne udvikling er en konsekvens af Domstolens mere selektive tilgang hvad angår sager, der kræver medvirken af Store Afdeling, bl.a. på grund af antallet og kompleksiteten af de sager, der indbringes for Domstolen, men udviklingen kan ligeledes tilskrives den omstændighed, at der findes en veletableret retspraksis på visse områder, som gør det lettere end tidligere at henvise sager til et mindre dommerkollegium, sammensat af fem dommere.

Hvad angår sagsbehandlingstiden bemærkes, at den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid, for alle typer sager under ét, er lidt lavere end året før, nemlig 16,1 måneder i 2023 mod 16,4 måneder i 2022. Denne nedgang skyldes hovedsagelig en reduktion af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for direkte søgsmål (fra 23,5 måneder i 2022 til 20,8 måneder i 2023) og i mindre grad for præjudicielle forelæggelser (fra 17,3 måneder til 16,8 måneder). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid afhænger dog fortsat af kompleksiteten af de sager, der forelægges Domstolen, og af den måde, hvorpå de afsluttes, hvilket forklarer den betydning, som Domstolen tillægger den anmodning, som den fremsatte over for EU-lovgiver den 30. november 2022 med henblik på at overføre en del af den kompetence, som den udøver på det præjudicielle område, til Retten og med henblik på at udvide det materielle anvendelsesområde for ordningen med forudgående bevilling af appeller.

III. Verserende sager

Pr. 31. december 2023 verserede der 1 149 sager ved Domstolen, dvs. ca. 40 sager flere end året før. Da størstedelen af disse sager udgøres af anmodninger om præjudiciel afgørelse (760 sager) og af appelsager (289 sager), vil gennemførelsen af den tidligere nævnte reform uundgåeligt have en indvirkning på disse statistikker, eftersom den, når den træder i kraft, vil medføre, at nye anmodninger om præjudiciel afgørelse på visse områder overføres til Retten.

[1] I 2023 anlagde Kommissionen sag mod seks medlemsstater for ikke at have vedtaget eller meddelt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23.10.2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17). Jf. sagerne C-147/23, C-149/23, C-150/23, C-152/23, C-154/23 og C-155/23 (søgsmål anlagt mod henholdsvis Republikken Polen, Forbundsrepublikken Tyskland, Storhertugdømmet Luxembourg, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland og Ungarn).

[2] Jf. dom af 18.4.2023 i sag C-1/23 PPU, Afrin (EU:C:2023:296).

[3] Jf. dom af 24.7.2023 i sag C-107/23 PPU, Lin (EU:C:2023:606).

Se også

Statistikker over retssagerne fra flere tidligere år kan ligeledes findes på Curia-hjemmesiden i »Arkiv«-delen.