Statistik over retssagerne ved Domstolen - 2024

Domstolens detaljerede statistikker 

Et kort overblik over de vigtigste statistiske tendenser i det forgangne år – Et »ekstra«-ordinært år

af

Marc-André Gaudissart

Domstolens assisterende justitssekretær

Som hvert år er jeg glad for at få lejlighed til kort at kommentere retsstatistikkerne for det forgangne år og give læseren nogle vigtige elementer til læsningen og forståelsen af de oplysninger, der vedrører de sager, der blev indbragt for eller afsluttet af Domstolen.

Selv om dette ikke altid er en let øvelse, for så vidt som variationerne fra det ene år til det andet undertiden er ubetydelige og derfor ikke altid gør det muligt at fremhæve væsentlige udviklinger eller spore tilbagevendende tendenser, er 2024 klart en undtagelse til reglen. I mange henseender kan det forgangne år nemlig beskrives som et ekstraordinært år, i ordets egentlige betydning, både hvad angår antallet af sager, der blev indbragt for Domstolen i 2024, og hvad angår antallet af sager, der blev afsluttet af Domstolen. Begge dele minder om de historiske højder, der blev nået i 2019, og giver fuld mening til den lovgivningsreform, der trådte i kraft den 1. september 2024, og som medfører, at Domstolen deler sin kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser med Den Europæiske Unions Ret, som nu har enekompetence til at besvare de spørgsmål, der forelægges af retterne i Unionens medlemsstater på de specifikke områder, der er fastsat i artikel 50b i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (herefter »statutten«) [1].

1.     Indbragte sager

Hvad for det første angår de sager, der blev indbragt for Domstolen i 2024, var antallet 920 sager. Dette er ikke det højeste antal i Domstolens historie – idet rekorden blev sat fem år tidligere, med 966 nye sager i 2019 – men dette antal er alligevel en stigning på 12% i forhold til det foregående år (821 nye sager i 2023) og omfatter ikke de ca. 20 præjudicielle forelæggelser, der blev indgivet til Domstolens Justitskontor efter den 1. oktober 2024, og som blev fremsendt til Retten efter den indledende analyse, der er omhandlet i artikel 93a i Domstolens procesreglement. Uden den førnævnte reform ville antallet af sager, der blev indbragt for Domstolen i 2024, derfor have været endnu højere.

Ikke overraskende udgør anmodninger om præjudicielle afgørelser fortsat hovedparten af de sager, der blev indbragt for Domstolen i 2024, med ikke mindre end 573 nye anmodninger om præjudicielle afgørelser (mod 518 i 2023), men der er ligeledes sket en stigning i andelen af appeller i Domstolens sagsmængde, eftersom det antal appeller, appeller af afgørelser om foreløbige forholdsregler og appeller af afgørelser om intervention, der blev indgivet i 2024, var på 277, dvs. et antal, der er højere end antallet af appeller registreret i 2023 (231), men som ligeledes er højere end det loft, der blev nået i 2019 (med 266 nye appeller indgivet i dette år). Denne stigning skyldes Rettens vedtagelse af et stort antal afgørelser, der afslutter behandlingen af sagerne i tvisterne mellem snesevis af bankinstitutioner og Den Fælles Afviklingsinstans. Da afgørelserne truffet af dette organ om beregning af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond blev annulleret af Retten, anfægtede Den Fælles Afviklingsinstans, Rådet for Den Europæiske Union eller banker afgørelserne fra denne retsinstans. Ikke færre end 76 appeller blev indgivet til Domstolen. For så vidt som genstanden for disse sager i det væsentlige er identisk, og for så vidt som de anbringender, som appellanterne har påberåbt sig, i vidt omfang overlapper hinanden, har Domstolen af hensyn til en forsvarlig retspleje identificeret visse »pilotsager« og har, med de berørte parters samtykke, besluttet at suspendere behandlingen af de øvrige sager i afventning af de fremtidige afgørelser i pilotsagerne.

I modsætning til præjudicielle forelæggelser og appelsager faldt antallet af direkte søgsmål en smule i 2024 i forhold til året før (53 nye sager mod 60 i 2023), men bl.a. kan nævnes anlæggelsen af det første søgsmål baseret på artikel 8, stk. 1, i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, anlagt på vegne af Den Franske Republiks Nationalforsamling af denne medlemsstats regering [2], samt to traktatbrudssøgsmål anlagt af Kommissionen mod Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 87, stk. 1, i aftalen om denne stats udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab. Disse søgsmål, der blev indgivet den 20. december 2024, dvs. blot få dage inden udløbet af den fireårige periode, der er omhandlet i ovennævnte artikel i udtrædelsesaftalen, tilsigter, at det fastslås, dels at Det Forenede Kongerige har tilsidesat de forpligtelser, der er fastsat i artikel 45 og 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt flere artikler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område [3] [4], dels at denne stat har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til flere bestemmelser i traktaterne, i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i henhold til almindelige retsprincipper ved ikke at drage alle konsekvenser af Domstolens dom i Achmea-sagen [5] og ved ikke at opsige de bilaterale investeringsaftaler mellem Det Forenede Kongerige og Unionens medlemsstater [6].

Ud over enkelte ansøgninger om retshjælp eller begæringer om fastsættelse af sagsomkostninger bemærkes endelig, at Kommissionen den 13. september 2024 fremsatte en anmodning om en udtalelse vedrørende karakteren (eksklusiv eller delt) af Unionens kompetence til at indgå aftalen mellem Sultanatet Oman på den ene side og Unionen og dens medlemsstater på den anden side på lufttransportområdet. Denne anmodning, der blev indgivet i henhold til artikel 218, stk. 11, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har vakt stor interesse, idet alle EU-medlemsstater undtagen én samt Europa-Parlamentet og Rådet har fremsat skriftlige bemærkninger til det spørgsmål, som Kommissionen har stillet.

En nærmere gennemgang af genstanden for de sager, der er blevet indbragt for Domstolen i det forløbne år, viser, at sagstyperne overordnet set svarer til sagstyperne for de foregående år. Ligesom tidligere blev der i 2024 indbragt talrige sager for Domstolen vedrørende konkurrence og statsstøtte, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse samt socialpolitik og transport, men det, som læseren utvivlsomt vil finde mest opsigtsvækkende, er det store antal sager om den økonomiske og monetære politik og de restriktive foranstaltninger, der er vedtaget i forbindelse med krigen i Ukraine, samt antallet af sager vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ikke færre end 123 sager, herunder 117 præjudicielle forelæggelser, blev indbragt for Domstolen på dette område i 2024, hvilket er 40 sager mere end året før. Mange af disse sager hidrører fra Italien.

Analysen af den geografiske oprindelse af de anmodninger om præjudicielle afgørelser, der blev indgivet til Domstolen i 2024, er i denne henseende en anden faktor, hvoraf der kan udledes mange oplysninger. Mens antallet af forelæggelser fra de italienske domstole nemlig faldt kraftigt i 2023, eksploderede dette antal bogstaveligt talt i 2024, hvor de italienske domstole indgav næsten 100 anmodninger om præjudicielle afgørelser til Domstolen (98 mod kun 43 i 2023), dvs. det højeste antal forelæggelser fra denne medlemsstat siden 1952. Antallet af forelæggelser fra de tyske domstole gik derimod i den modsatte retning: Med 66 forelæggelser er antallet af forelæggelser fra denne stats domstole det laveste i de sidste 15 år – det udgjorde fortsat 94 forelæggelser i 2023 og 140 forelæggelser tre år tidligere (2020) – mens antallet af forelæggelser fra de polske domstole fortsat var stabilt, idet disse domstole forelagde 47 anmodninger til Domstolen i 2024 (mod 48 året før). De blev efterfulgt af de østrigske, bulgarske og belgiske domstole, i nævnte rækkefølge, med henholdsvis 39, 38 og 36 anmodninger om præjudicielle afgørelser. I denne sammenhæng er det i øvrigt interessant at bemærke, at ud af de 36 forelæggelser, der blev indsendt af de belgiske domstole, hidrørte ikke færre end 5 fra den belgiske forfatningsdomstol. Forfatningsdomstolens spørgsmål vedrører så forskellige emner som beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet og gyldigheden af de foranstaltninger, som Rådet for Den Europæiske Union har truffet for at håndtere høje energipriser i en højst usikker geopolitisk kontekst.

Hvad endelig angår hastesager bemærkes en stigning i antallet af anmodninger om anvendelse af en fremskyndet procedure eller en hasteprocedure. Mens antallet af disse anmodninger faldt kraftigt i de to foregående år (med henholdsvis 52 anmodninger i 2022 og 43 anmodninger i 2023), steg dette antal igen i 2024 til mere end 75 anmodninger, alle sagstyper under ét. Hasteproceduren blev anvendt 6 gange i det forgangne år, ligesom den fremskyndede procedure, som også blev anvendt i 6 sager vedrørende henholdsvis fortolkningen af bestemmelserne om overgivelse af personer med henblik på retsforfølgning i henhold til handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side [7], fortolkningen af bestemmelserne om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer [8] og fortolkningen af begrebet »sikkert oprindelsesland« som fastsat i bl.a. artikel 36, 37 og 38 i og bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60) [9].

2.     Afsluttede sager

Mens det forgangne år på mange måder minder om 2019 med hensyn til antallet af sager, der blev indbragt for Domstolen, gælder dette i endnu højere grad med hensyn til de sager, som Domstolen afsluttede. I 2024 afsluttede Domstolen nemlig 863 sager, hvilket er næsten identisk med det rekordstore antal sager, der blev afsluttet fem år tidligere (865 sager). Dette resultat, som udgør en stigning på 10% i forhold til det foregående år, hvor 783 sager blev afsluttet, afspejler Domstolens konstante bestræbelser på at håndtere sin stadigt stigende arbejdsbyrde i en kontekst, der desuden var præget af et medlems fratræden i februar 2024 og et andet tjenstgørende medlems død fire måneder senere. I skrivende stund var disse to medlemmer endnu ikke blevet erstattet, hvilket tvang en Domstol med 27 dommere til at fungere med kun 25 dommere.

Præjudicielle forelæggelser og appeller udgør ikke overraskende hovedparten af de sager, som Domstolen afsluttede i 2023, hvilket afspejler deres andel af de sager, der indbringes for Domstolen. Ved en nærmere undersøgelse af den måde, hvorpå sagerne blev afsluttet i det forgangne år, bemærkes, at Domstolen afsluttede et større antal sager ved dom. 595 sager blev således afsluttet på denne måde i 2024, mens dette antal udgjorde 535 et år tidligere. Antallet af sager afsluttet ved kendelse faldt derimod en smule, både for så vidt angår præjudicielle afgørelser og for så vidt angår appeller. Appeller, der blev afgjort ved kendelse, udgjorde således kun 40% af alle appeller, der blev afsluttet i 2024, mens denne procentdel fortsat var over 50% et år tidligere og 60% i 2022! Det er uundgåeligt, at denne faktor har en indvirkning på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Eftersom Domstolen sidste år afgjorde et stort antal appelsager, navnlig på konkurrence- og statsstøtteområdet, efter en fuldstændig procedure, der omfattede både afholdelse af et retsmøde og generaladvokatens fremsættelse af forslag til afgørelse, steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager fra 13,9 måneder i 2023 til 18,4 måneder i 2024.

Der kan ligeledes ses en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for præjudicielle forelæggelser og direkte søgsmål, men den er mindre end for appelsager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for præjudicielle forelæggelser steg nemlig fra 16,8 måneder i 2023 til 17,2 måneder i 2024, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for direkte søgsmål i samme periode steg fra 20,8 måneder til 21,5 måneder, hvilket ligger inden for rimelighedens grænser, henset til den omstændighed, at Domstolen har afsluttet et stort antal sager, der har verseret i flere år, og bl.a. de søgsmål, som flere medlemsstater anlagde i oktober 2020 til prøvelse af de regler, som EU-lovgiver har vedtaget på området for etablering og cabotage, den maksimale køretid og udstationering af førere i vejtransportsektoren. Den dom, som Domstolen afsagde den 4. oktober 2024, er en fælles afgørelse af 15 søgsmål og indeholder i sig selv næsten 1 500 præmisser [10].

Kombinationen af disse faktorer fører logisk set til en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Domstolen, som for alle sagstyper under ét var på 17,7 måneder i 2024 mod 16,1 måneder et år tidligere. Hvad derimod angår de sager, der er underlagt hasteproceduren, som altid kræver øget årvågenhed, henset til de følsomme områder, som disse sager dækker, bemærkes, at den gennemsnitlige tid for behandlingen af disse er faldet fra 4,3 måneder i 2023 til 3,3 måneder i 2024, hvilket er en varighed, der ligger meget tæt på den tid, der var målet, da denne procedure blev indført i marts 2008 [11].

For så vidt angår fordelingen af de afgørelser, der blev truffet af dommerkollegierne, bemærkes især en stor stigning i antallet af afgørelser truffet af Domstolens Store Afdeling. I 2024 blev 75 sager nemlig afsluttet af dette dommerkollegium, mod kun 36 sager et år tidligere. Dette tal forklares, som tidligere nævnt, med afgørelsen af en gruppe på 15 forenede sager vedrørende den europæiske lovgivning på transportområdet, men ligeledes med den delvise fornyelse af Domstolens sammensætning i oktober 2024. Da embedsperioden for et stort antal dommere udløb i oktober 2024, var det hensigtsmæssigt at afgøre de sager, som de medvirkede i, inden deres afgang for at undgå problemer med beslutningsdygtigheden. Et stort antal af disse sager var imidlertid blevet henvist til Store Afdeling.

Selv om andelen af sager, der blev afsluttet af Domstolen i 2024 af afdelinger med tre dommere, fortsat er dominerende, eftersom den udgør ikke mindre end 46% af de sager, der blev afsluttet ved dom eller kendelse af retslig karakter, er andelen af sager, der blev afsluttet af afdelinger med fem dommere, ikke desto mindre fortsat med at stige og udgjorde næsten 42%. Det samlede antal sager, der blev afsluttet af disse dommerkollegier i 2024, var henholdsvis 359 sager for afdelinger med tre dommere – inklusiv afdelingen for bevilling af appel – og 324 sager for afdelinger med fem dommere. Et år tidligere var dette tal henholdsvis 381 sager (afdelinger med tre dommere) og 298 sager (afdelinger med fem dommere).

Endelig skal det bemærkes, at Domstolen i 2024 traf én afgørelse i sin mest højtidelige sammensætning (plenarforsamlingen): dommen af 30. april 2024 i den anden »Quadrature du Net«-sag. Efter at Conseil d’État (den øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) atter forelagde en sag for Domstolen, fremkom Domstolen med en række vigtige supplerende præciseringer vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, sammenholdt med chartret om grundlæggende rettigheder [12].

3.     Verserende sager

Selv om antallet af sager, der blev afsluttet af Domstolen i 2024, som allerede nævnt var usædvanligt højt, er det imidlertid lavere end antallet af anlagte sager i samme år, hvilket logisk fører til en stigning i antallet af verserende sager for Domstolen, som var på 1 206 sager pr. 31. december 2024. Dette er det højeste antal sager, der nogensinde er registreret i Domstolens historie. Dette vidner utvivlsomt om den tillid, som borgerne og retterne i Unionens medlemsstater har til Domstolen med hensyn til at løse de spørgsmål om fortolkning af EU-retten, som de konfronteres med, men det understreger ligeledes betydningen af den lovgivningsreform, der trådte i kraft i september 2024, eftersom denne har til formål at afbalancere arbejdsbyrden mellem Domstolen og Retten ved at overføre en del af Domstolens kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser til Retten.

Det er naturligvis for tidligt på nuværende tidspunkt at gøre status over denne reform, men udviklingen i antallet af sager, der indbringes for Domstolen, især på de specifikke områder, der er omfattet af kompetenceoverførslen, vil blive fulgt nøje med henblik på at vurdere denne reforms virkning, både for så vidt angår Rettens behandling af de pågældende sager og for så vidt angår Domstolens arbejdsbyrde og sagsbehandlingstiden, hvilket var en af de faktorer, der lå til grund for anmodningen om ændring af statutten.

*****

[1]      Der er tale om seks områder: 1) det fælles merværdiafgiftssystem, 2) punktafgifter, 3) toldkodeksen, 4) tariferingen af varer i den kombinerede nomenklatur, 5) kompensation og bistand til luftpassagerer ved boardingafvisning eller ved forsinkelse eller aflysning af transportydelser og 6) systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

[2]      Sag C-553/24, Nationalforsamlingen mod Europa-Parlamentet og Rådet. I dette søgsmål er der nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14.5.2024 om asyl- og migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 604/2013 (EUT L af 22.5.2024).

[3]      EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

[4]      Sag C-892/24, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige.

[5]      Dom af 6.3.2018, Achmea (C-284/16, EU:C:2018:158).

[6] Sag C-894/24, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige.

[7]      Sag C-202/24, Alchaster (dom af 29.7.2024, EU:C:2024:649), og sag C-743/24, Alchaster II.

[8] Forenede sager C-244/24 og C-290/24, Kaduna (dom af 19.12.2024, EU:C:2024:1038).

[9] Forenede sager C-758/24 og C-759/24, Alace og Canpelli.

^[10]     Forenede sager C-541/20-C-555/20, Litauen m.fl. mod Parlamentet og Rådet (Mobilitetspakken), EU:C:2024:818.

[11]     Jf. i denne henseende den erklæring, som Rådet vedtog den 20.12.2007 i forbindelse med vedtagelsen af Rådets afgørelse om ændring af protokollen vedrørende statutten for Domstolen, hvorefter »den præjudicielle hasteprocedure bør afsluttes inden for tre måneder« (EUT L 24 af 29.1.2008, s. 44).

[12]     Sag C-470/21, Quadrature du Net m.fl. (Personoplysninger og bekæmpelse af immaterialretskrænkelser), EU:C:2024:370.

Se også

Statistikker over retssagerne fra flere tidligere år kan ligeledes findes på Curia-hjemmesiden i »Arkiv«-delen.