Gå til hovedindholdet

USÆDVANLIGE OMSTÆNDIGHEDER

Couleur Chapitre Maximum Green
Image Chapitre
Titre d'image Chapitre (infobulle)
Texte alternatif d'image Chapitre
Contenu

Luftfartsselskaberne er ikke forpligtet til at betale passagererne kompensation, hvis der foreligger »usædvanlige omstændigheder«. EU-Domstolen har i årenes løb skullet præcisere og konkretisere dette koncept.

EU-Domstolen har fastslået, at tilfælde, hvor en mobil boardingtrappe støder sammen med et fly, og – principielt – uforudsete tekniske fejl, såsom et maskinstop eller udskiftningen af en del, der for tidligt er blevet defekt, ikke udgør usædvanlige omstændigheder. Luftfartsselskaberne kan således ikke blive fritaget fra deres kompensationsforpligtelse, når sådanne tekniske fejl er uundgåeligt forbundet med anvendelsen af et luftfarttøj og ikke ligger uden for den faktiske kontrol for luftfartsselskabet, som det påhviler at sikre luftfartøjets vedligeholdelse (dom af 17.9.2015, van der Lans, C-257/14). EU-Domstolen har dog præciseret, at visse tekniske problemer kan anses for at være usædvanlige omstændigheder (f.eks. skjulte fabrikationsmangler, der påvirker sikkerheden for fly, der allerede er i drift, eller skader forårsaget på fly ved sabotage- eller terrorhandlinger) (kendelse af 14.11.2014, Siewert m.fl., C-394/14).
EU-Domstolen har ligeledes anerkendt, at lukningen af en del af det europæiske luftrum efter vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud i Island udgjorde en usædvanlig omstændighed, og at det også var tilfældet ved en kollision mellem et fly og en fugl og den tid, som en ekspert, der var behørigt autoriseret til at foretage den nødvendige sikkerhedskontrol på grund af kollisionen, skulle bruge (dom af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, og af 4.5.2017, Pešková og Peška, C-315/15).

 

Document