Gå til hovedindholdet



Personaleretten

Paul J. Mahoney
Paul J. Mahoney

Født i 1946; jurastudier (Master of Arts, Oxford Universitet, 1967, Master of Laws, University College London, 1969); underviser ved University College London (1967-1973); barrister (London, 1972-1974); fuldmægtig og første fuldmægtig ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (1974-1990); juridisk gæsteforelæser ved Saskatchewan Universitet, Saskatoon, Canada (1988); personalechef ved Europarådet (1990-1993); afdelingschef (1993-1995), assisterende justitssekretær (1995-2001) og justitssekretær (2001-september 2005) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; præsident for Personaleretten fra den 6. oktober 2005 til den 6. oktober 2011.

Sean Van Raepenbusch
Sean Van Raepenbusch

Født i 1956; juridisk kandidateksamen (Université libre de Bruxelles, 1979); overbygningsgrad i international ret (Bruxelles, 1980); dr.jur. (1989); ansvarlig for juridisk afdeling i aktieselskabet kanaler og havneanlæg i Bruxelles (1979-1984); tjenestemand i ommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Generaldirektoratet for Sociale Anliggender, 1984-1988); ansat ved Juridisk Tjeneste i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1988-1994); referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (1994-2005); underviser ved Universitetscentret i Charleroi (international og europæisk socialret, 1989-1991), ved Mons-Hainaut Universitet (europæisk ret, 1991-1997), ved Liège Universitet (EU-tjenestemandsret, 1989-1991; retten om EU's institutioner, 1995-2005; europæisk socialret, 2004-2005); og siden 2006 ved Université Libre de Bruxelles (retten om EU's institutioner); flere udgivelser på området for europæisk socialret og retten om EU's institutioner; dommer ved Personaleretten siden den 6. oktober 2005; præsident for Personaleretten 7 oktober 2011 til August 31, 2016

Heikki Kanninen
Heikki Kanninen

Født i 1952; embedseksamen fra handelshøjskolen i Helsinki og det juridiske fakultet ved Helsinki Universitet; referendar ved Finlands højeste forvaltningsdomstol; generalsekretær for udvalget om en retssikkerhedsreform i den offentlige forvaltning; første fuldmægtig ved Finlands højeste forvaltningsdomstol; generalsekretær for udvalget til reform af domstolsbehandlingen af forvaltningsretlige sager; konsulent i justitsministeriets lovafdeling; assisterende justitssekretær ved EFTA-Domstolen; referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol; dommer ved Finlands højeste forvaltningsdomstol (1998-2005); medlem af det finske flygtningenævn; næstformand for udvalget om udvikling af de finske retsinstanser; dommer ved Personaleretten fra den 6. oktober 2005 til den 6. oktober 2009; dommer ved Retten siden den 7. oktober 2009; vice-præsident for Retten siden den 17. september 2013.

Haris Tagaras
Haris Tagaras

Født i 1955; cand.jur. (Thessaloniki Universitet, 1977); overbygningsgrad i europæisk ret (Institut d'études européennes de l'université libre de Bruxelles, 1980); dr.jur. (Thessaloniki Universitet, 1984); juristlingvist ved Rådet for De Europæiske Fællesskaber (1980-1982); forsker ved Center for International og Europæisk Økonomisk Ret, Thessaloniki (1982-1984); fuldmægtig ved De Europæiske Fællesskabers Domstol og ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1986-1990); professor i fællesskabsret, international privat ret og menneskerettigheder ved Panteion Universitet i Athen (siden 1990); justitsministeriets eksterne rådgiver om europæiske forhold og medlem af Det Stående Udvalg under Luganokonventionen (1991-2004); medlem af det nationale konkurrenceudvalg (1999-2005); medlem af det nationale udvalg for telekommunikation og postvæsen (2000-2002); advokat i Thessaloniki; advokat med møderet for kassationsdomstolen; stiftende medlem af Sammenslutningen af Europæiske Advokater (UAE); associeret medlem af Det Internationale Akademi for Komparativ Ret; dommer ved Personaleretten fra den 6. oktober 2005 til den 6. oktober 2011.

Irena Boruta
Irena Boruta

Født i 1950; juridisk kandidateksamen fra Wroclaw Universitet (1972), dr.jur. (Lodz, 1982); advokat i Republikken Polen (siden 1977); gæsteforsker (universitetet Paris X, 1987-1988; Nantes Universitet, 1993-1994); »Solidarnosc«-ekspert (1995-2000); professor i arbejdsret og europæisk socialret ved Lodz Universitet (1997-1998 og 2001-2005); adjungeret professor ved handelshøjskolen i Warszawa (2002); professor i arbejdsret og social sikring ved Kardinal Stefan Wyszynski-universitetet i Warszawa (2002-2005); viceminister med ansvar for beskæftigelse og sociale anliggender (1998-2001); medlem af udvalget til forhandling om Republikken Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union (1998-2001); den polske regerings repræsentant ved Den Internationale rbejdsorganisation 1998-2001); forfatter af flere værker om europæisk arbejdsog socialret; dommer ved Personaleretten fra den 6. oktober 2005 til den 7. oktober 2013.

Stéphane Gervasoni
Stéphane Gervasoni

Stéphane Gervasoni, der er født i 1967 i Voiron (Frankrig), tog i 1988 eksamen fra Institut d’études politiques (IEP) (institut for politiske studier) i Grenoble (Frankrig) og i 1993 eksamen fra École nationale d'administration (ENA) (national forvaltningsskole, Frankrig) (afgangsklasse Léon Gambetta).

Han indledte sin erhvervsmæssige karriere i 1993 ved Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Paris, Frankrig), først som auditør og derefter, fra 1996, som assessor (indtil 2008, hvor han blev udnævnt til rådgiver). Han var refererende dommer i tvistemålsafdelingen indtil 1997 og havde samtidig sæde i socialretsafdelingen (fra 1996 til 1997). Samtidig var han fra 1994 til 1996 regeringens repræsentant i den særlige kassationskommission for pensionssager, som på daværende tidspunkt midlertidigt var tilknyttet Conseil d’État, og fra 1995 til 1997 juridisk rådgiver i ministeriet for offentligt ansatte og for Paris kommune.

Fra 1997 til 1999 var han generalsekretær ved præfekturet for departementet Yonne (Frankrig) og ligeledes vicepræfekt i arrondissementet Auxerre. Dernæst var han fra 1999 til 2001 generalsekretær ved præfekturet for departementet Savoie (Frankrig) og vicepræfekt i arrondissementet Chambéry (Frankrig).

De hverv, som Stéphane Gervasoni bestred i Conseil d’État og i den offentlige forvaltning, førte ham til De Europæiske Fællesskabers Domstol, hvor han var ansat som referendar hos dommer Jean-Pierre Puissochet fra 2001 til 2005. Han blev udnævnt til dommer ved Retten for EU-Personalesager den 5. oktober 2005 i forbindelse med oprettelsen af denne retsinstans. Han bestred denne stilling indtil den 6. oktober 2011, herunder som afdelingsformand fra den 6. oktober 2008 til den 6. oktober 2011.

Fra 2011 til 2013 arbejdede Stéphane Gervasoni igen ved Conseil d’État, hvor han var næstformand i ottende afdeling i tvistemålsafdelingen.

Fra 1993 til 1995 underviste han som lektor ved Institut d’études politiques (IEP) i Paris og fra 2016 ved Université de Luxembourg (Luxembourg). Han var ligeledes medlem af appelorganet ved Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) fra 2001 til 2005 og medlem af appelorganet ved Den Europæiske Rumorganisation (ESA) fra 2011 til 2013.

Stéphane Gervasoni blev udnævnt til dommer ved Retten den 16. september 2013. Hans meddommere har valgt ham til afdelingsformand for to perioder, og han bestred denne stilling fra den 21. september 2016 til den 19. september 2022.

Horstpeter Kreppel
Horstpeter Kreppel

Født i 1945; universitetsstudier i Berlin, München, Frankfurt am Main (1966-1972); første statseksamen (1972); referendar i Frankfurt am Main (1972-1973 og 1974-1975); Europakollegiet i Brügge (1973-1974); anden statseksamen (Frankfurt am Main, 1976); ansat ved Bundesanstalt für Arbeit og advokat (1976); dommer ved Arbeitsgericht (delstaten Hessen, 1977-1993); underviser ved Fachhochschule für Sozialarbeit, Frankfurt am Main, og Verwaltungsfachhochschule, Wiesbaden (1979-1990); national ekspert ved Juridisk Tjeneste, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1993-1996 og 2001-2005); attaché ved Forbundsrepublikken Tysklands ambassade i Madrid med ansvar for sociale anliggender (1996-2001); dommer ved Arbeitsgericht i Frankfurt am Main (februar - september 2005); dommer ved Personaleretten fra den 6. oktober 2005 til den 13. april 2016.

Maria Isabel Rofes i Pujol
Maria Isabel Rofes i Pujol

Født i 1956; jurastudier (licenciatura en derecho, Universidad de Barcelona, 1981); speciale i international handel (Mexico, 1983); studier i europæisk integration (Handelskammeret i Barcelona, 1985) og EF-ret (Escola d'Administació Pública de Catalunya, 1986); tjenestemand ved Generalitat de Catalunya (ansat i juridisk tjeneste i industri- og energiministeriet, april 1984 - august 1986); advokat i Barcelona (1985-1987); fuldmægtig, derefter ekspeditionssekretær i afdelingen for forskning og dokumentation ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (1986-1994); referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers kabinet, januar 1995 - april 2004; dommer Lõhmus' kabinet maj 2004 - august 2009); ansvarlig for kurser i fællesskabsretssager, juridisk fakultet ved Universitat Autònoma de Barcelona (1993-2000); adskillige artikler vedrørende EU-socialret;medlem af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (2006-2009); dommer ved Personaleretten fra den 7. oktober 2009 til den 13. april 2016.

Ezio Perillo
Ezio Perillo

Født i 1950; dr. jur. og advokat i Padova; assistent og derefter seniorforsker i civilret og sammenlignende ret ved det juridiske fakultet ved Università di Padova (1977-1982); adjunkt i fællesskabsret ved Collegio Europeo (Parma, 1990-1998), ved de juridiske fakulteter ved Università di Padova (1985-1987), Università di Macerata (1991-1994), Università di Napoli (1995) og ved Università degli studi di Milano (2000-2001); medlem af det videnskabelige udvalg "Master in European integration" ved Università di Padova; tjenestemand i direktoratet for bibliotek, forskning og dokumentation ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (1982-1984); referendar for generaladvokat G.F. Mancini (1984-1988); juridisk rådgiver for Europa-Parlamentets generalsekretær E. Vinci (1988-1993); afdelingschef for Juridisk tjeneste (1995-1999); direktør for lovgivningsmæssige anliggender og forlig, interinstitutionelle forbindelser og forbindelser med de nationale parlamenter (1999-2004); direktør for eksterne forbindelser (2004-2006); direktør for lovgivningsmæssige anliggender i juridisk tjeneste (2006-2011); forfatter til flere udgivelser om italiensk civilret og EU-ret; dommer ved Personaleretten fra den 6. oktober 2011 til den 31. august 2016; dommer ved Retten fra den 19. september 2016 til den 26. september 2019.

René Barents
René Barents

Født i 1951; juridisk embedseksamen, særlig eksamen i økonomi (Erasmus Universiteit Rotterdam, 1973); dr.jur. (Universiteit Utrecht, 1981); forsker i EU-ret og international økonomisk ret (1973-1974) og lektor i EU-ret og økonomisk ret ved Europa-instituttet ved Universiteit Utrecht (1974-1979) og Universiteit Leyde (1979-1981); referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (1981-1986), derefter afdelingsleder for vedtægtsbestemte rettigheder ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (1986-1987); medlem af Europa-Kommissionens juridiske tjeneste (1987-1991); referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (1991-2000); afdelingsleder (2000-2009), derefter direktør (2009-2011) for Direktoratet for Forskning og Dokumentation ved Den Europæiske Unions Domstol; professor (1988-2003) og professor honoris causa (siden 2003) i EU-ret ved Universiteit Maastricht; rådgiver ved appelretten i Bois-le-Duc (1993-2011); medlem af Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen (siden 1993); talrige udgivelser om EU-ret; dommer ved Personaleretten fra den 6. oktober 2011 til den 31. august 2016; dommer ved Retten siden den 19. september 2016.

Kieran Bradley
Kieran Bradley

Født i 1957; juridisk embedseksamen (Trinity College, Dublin, 1975-1979); forskningsassistent for senator Mary Robinson (1978-79 og 1980); »Pádraig Pearse«-stipendiat til studier ved Europakollegiet (1979); postgraduatstudier i EU-ret ved Europakollegiet (1979-1980); juridisk afgangseksamen fra University of Cambridge (1980-1981); praktikant i Europa-Parlamentet (Luxembourg, 1981); fuldmægtig i sekretariatet for Europa-Parlamentets Retsudvalg (Luxembourg, 1981-1988); medlem af Europa-Parlamentets juridiske tjeneste (Bruxelles, 1988-1995); referendar ved Domstolen (1995-2000); lektor i EU-ret ved Harvard Law School (2000); medlem af Europa-Parlamentets juridiske tjeneste (2000-2003), derefter kontorchef (2003-2011) og direktør (2011); forfatter til talrige udgivelser; dommer ved Personaleretten fra den 6 oktober 2011 til den August 31, 2016.

Jesper Svenningsen
Jesper Svenningsen

Født i 1966; jurastudier (juridisk embedseksamen, Aarhus Universitet 1989); advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten (1989-1991); referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol for generaladvokat C.C. Gulmann (1991-1993); beskikket som advokat i Danmark (1993); advokat hos Kammeradvokaten (1993-1995); underviser i EU-ret ved Københavns Universitet; lektor ved Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) (Luxembourg, 1995-1997); advokat i Bruxelles (1997); lektor og dernæst fungerende direktør for EIPA (Luxembourg, 1997-1999); fuldmægtig i EFTA-Tilsynsmyndighedens Juridiske Tjeneste (1999-2000); referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol for dommer Claus Gulmann (2003-2006), dernæst for dommer Lars Bay Larsen (2006-2013); dommer ved Personaleretten fra den 7. oktober 2013 til den 31. august 2016; dommer ved Retten siden den 19. september 2016.

João Sant
João Sant'Anna

Født i 1957; juridisk kandidateksamen fra det klassiske universitet i Lissabon (1980); assistent i forvaltningsret på det klassiske universitet i Lissabon (1979-1980); studier på området for industriel ejendomsret på Max-Planck-Institut i München (1982-1984); fuldmægtig, derefter kontorchef i indenrigsministeriet (1980-1986); advokat i Lissabon (1981-1986); fuldmægtig i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Informations- og Pressetjenesten (1986-1987), Generaldirektorat for Forskning (1987-1992), Generaldirektorat for Personale, Budget og Økonomi (1992-1996) og den juridiske tjeneste (1996-2000); chef for den administrative og finansielle afdeling (2000-2007), derefter direktør for den juridiske afdeling (2007-2011) og for direktør for direktorat A (2012-2015) ved Den Europæiske Ombudsmand; dommer ved EU-Personaleretten fra den April 13 til den August 31 2016.

Alexander Kornezov
Alexander Kornezov

Født i 1978, juridisk embedseksamen fra universitetet St. Kliment Ohridsk i Sofia (2002) og Master of Laws i EU-ret fra Europakollegiet (Brügge, 2004); dr.jur. (2008); advokat i Bruxelles (2004-2006); lektor i EU-procesret ved universitetet for national og international økonomi i Sofia (2008-2012) og ved universitetet St. Kliment Ohridsk i Sofia (2010-2013); lektor i EU-ret og i international privatret ved det bulgarske videnskabsakademi (siden 2014); gæsteunderviser ved universitet i Cambridge og ved Katholieke Universiteit Leuven; referendar ved Den Europæiske Unions Domstol (2007-2016); stifter af og bestyrelsesmedlem i den bulgarske sammenslutning for europæisk ret; chefredaktør på tidsskriftet om europæisk ret, Evropeiski praven pregled; forfatter til talrige udgivelser om europæisk ret; dommer ved Personaleretten fra den 13. april 2016 til den 31. august 2016; dommer ved Retten siden den 19. september 2016.

Waltraud Hakenberg
Waltraud Hakenberg

Født i 1955; jurastudier i Regensburg og Genève (1974-1979); første statseksamen (1979); overbygningsstudier i EF-ret ved Europakollegiet i Brügge (1979-1980); dommerfuldmægtig i Regensburg (1980-1983); dr.jur. (1982); anden statseksamen (1983); advokat i München og Paris (1983-1989); tjenestemand ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (1990-2005); referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (hos dommer Jann, 1995-2005); undervisning ved flere universiteter i Tyskland, Østrig, Schweiz og Rusland; æresprofessor ved Saar-Universität (siden 1999); medlem af diverse juridiske komitéer, selskaber og udvalg; adskillige publikationer om fællesskabsret og sagsbehandlingen ved Fællesskabets retsinstanser; justitssekretær ved Personaleretten 30 November 2005 til 31. august 2016; afgået ved døden den 20. januar 2024.