Forskelsbehandling på grund af handicap

Mens Domstolen i 2006 definerede udtrykket »handicap« for første gang, blev denne definition ændret i 2013, så den omfatter definitionen i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Unionen ratificerede i 2009. Domstolen har haft lejlighed til at prøve flere tilfælde af forskelsbehandling på grund af handicap, navnlig i forbindelse med afskedigelser.

Domstolen definerer handicap som en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Domstolen har endvidere understreget, at en sygdom ikke blot kan sidestilles med et handicap. Såfremt sygdommen eller et andet helbredsproblem svarer til denne definition (hvilket f.eks. kan være tilfældet med fedme), skal den til gengæld, uanset dens art og oprindelse, betragtes som et handicap.

En person, der  afskediges af  årsager i  tilknytning til  en  sådan sygdom,  er således offer for forskelsbehandling på grund af handicap (dom af 11.7.2006, Chacón Navas, C-13/05, af 11.4.2013, Ring og Skouboe Werge, C-335/11 og C-337/11, og af 18.12.2014, FOA, C-354/13).

Domstolen fastslog desuden i 2008, at EU-retten beskytter arbejdstagere, der udsættes for forskelsbehandling på grund af deres barns handicap. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling er således ikke begrænset alene til personer med handicap, men omfatter også arbejdstagere, som skal pleje deres handicappede barn (dom af 17.7.2008, Coleman, C-303/06).