Forskelsbehandling på grund af alder

Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder finder hovedsageligt anvendelse inden for beskæftigelse og arbejde, uanset om der er tale om ansættelse, udøvelse af en aktivitet eller ret til pension.

Domstolen har siden 2010 gentagne gange fastslået, at det generelt ikke er muligt at fastsætte en aldersgrænse for ansættelse inden for visse erhverv. Det kan forholde sig anderledes, når en vis fysisk formåen er vigtig og afgørende for udøvelsen af et erhverv (som f.eks. brandmænd, som deltager direkte i brandbekæmpelse, eller politifolk, der besætter stillinger, som kræver anvendelse af fysisk styrke) (dom af 12.1.2010, Wolf, C-229/08, af 13.11.2014, Vital Pérez, C-416/13, og af 15.11.2016, Salaberria Sorondo, C-258/15).

Domstolen har derimod fastslået, at en tvungen pensionering ved 65 år kan tillades, når formålet er at sikre en bedre fordeling af adgangen til beskæftigelse mellem generationerne og  navnlig har til formål at mindske arbejdsløshed, og de berørte personer modtager en passende arbejdsophørspension (dom af 16.10.2007, Palacios de la Villa, C-411/05). I samme retning har Domstolen fastslået, at den aldersgrænse på 65 år, der er fastsat i EU-retten for piloter inden for erhvervsmæssig lufttransport af passagerer, gods eller post, er gyldig. Den er begrundet i hensynet til at garantere den civile luftfartssikkerhed (dom af 5.7.2017, Fries, C-190/16). Domstolen har imidlertid fastslået, at et totalt forbud for piloter i luftfartsselskaber mod at udøve deres erhverv efter det fyldte 60. år udgør en forskelsbehandling på grund af alder, da et sådant forbud går videre end det, der er nødvendigt for at garantere luftfartssikkerheden (dom af 13.9.2011, Prigge m.fl., C-447/09).

Domstolen har endvidere fastslået, at målet om at fremme beskæftigelsen for ældre arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse, ikke begrunder en national lovgivning, der foreskriver en mulighed for, at arbejdsgivere uden begrænsninger kan indgå en tidsbegrænset ansættelseskontrakt med alle arbejdstagere, der er fyldt 52 år, uden sondring mellem, om de har været arbejdsløse før ansættelseskontraktens indgåelse eller ej, og uanset længden af en sådan eventuel arbejdsløshedsperiode (dom af 22.11.2005, Mangold, C-144/04).

Domstolen har ligeledes fastslået, at der er tale om forskelsbehandling, når en arbejdstager fratages en fratrædelsesgodtgørelse med den begrundelse, at han har mulighed for at oppebære en alderspension (dom af 12.10.2010, Andersen, C-499/08).

Endelig har Domstolen understreget, at en national ret, selv i en tvist mellem private, skal sikre overholdelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, idet den om fornødent skal undlade at anvende enhver bestemmelse i national ret, der er i strid med dette princip (dom af 19.4.2016, Dansk Industri, C-441/14).