Generaldirektoratet for Administration

I lighed med Den Europæiske Unions øvrige institutioner har Domstolen en selvstændig administration og eget budget.

Domstolen står derfor selv for ansættelsen og administrationen af sit personale. Der arbejder ca. 2 000 tjenestemænd og andre ansatte ved Domstolen. Dette personale er i lighed med personalet ved de øvrige EU-institutioner omfattet af vedtægtsmæssige bestemmelser og retsforskrifter, der finder anvendelse på samtlige tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

Domstolen opstiller hvert år et overslag over sine udgifter. Domstolen forestår selv præsentationen og forsvaret heraf over for den politiske myndighed (dvs. Parlamentet og Rådet, der udgør de to grene i Den Europæiske Unions budgetmyndighed). Endelig gennemfører Domstolen sit budget, efter at dette er endeligt fastlagt af Parlamentet. Domstolens årlige budget er på ca. 400 mio. EUR.

Som følge af denne selvstændighed råder Domstolen derfor ligeledes over tjenestegrene, der forvalter de ejendomme og tekniske ressourcer, som stilles til rådighed for brugeren.

Generaldirektoratet for Administration er placeret direkte under justitssekretærens ansvar og varetager alle disse opgaver.

Mere om: