Da et stadigt stigende antal studerende tager en del af deres uddannelse i en anden medlemsstat end deres egen, har Domstolen behandlet en række sager på dette område. Den har således skullet behandle de følgende spørgsmål: Er der tale om forskelsbehandling, når studerende fra andre medlemsstater begrænses i deres adgang til universiteterne i en medlemsstat? Kan en medlemsstat nægte studerende fra andre medlemsstater en bestemt støtte? Har grænsearbejderes børn rettigheder i den medlemsstat, hvor deres forældre arbejder?

Adgang til videregående uddannelse

I 2004 fastslog Domstolen, at Belgien forskelsbehandlede studenter fra andre medlemsstater (såsom indehavere af det franske baccalauréat eller den tyske Abitur), med den begrundelse, at disse ikke kunne få adgang til videregående uddannelse i Belgien på de samme betingelser som dem, der var indehavere af den belgiske studentereksamen (dom af 1.7.2004, Kommissionen mod Belgien, C-65/03). Et år senere, i 2005, traf Domstolen den samme afgørelse for så vidt angår Østrig (dom af 7.7.2005, Kommissionen mod Østrig, C-147/03).

I 2010 fastslog Domstolen ligeledes, at en medlemsstat i princippet ikke kan begrænse studerende fra andre medlemsstaters optagelse på visse medicinske universitetsuddannelser, medmindre en sådan begrænsning er begrundet i beskyttelsen af den offentlige sundhed. I denne henseende skal medlemsstaten ved hjælp af pålidelige og overensstemmende oplysninger bevise, at der findes en risiko for et fald i antallet af færdiguddannede, der står til rådighed for at sikre sundhedsydelserne på dens område (dom af 13.4.2010, Bressol m.fl., C-73/08).

Finansiering af studier og støtte tildelt de studerende

En medlemsstat kan ikke afslå et studielån eller et stipendium til studerende,  der bor på dens område, og som opfylder betingelserne for at opholde sig dér (dom af 15.3.2005, Bidar, C-209/03). Medlemsstaterne kan dog forbeholde tildelingen af disse lån eller stipendier de studerende, der godtgør til en vis grad at være integreret i deres samfund, og som således har boet på deres område i en vis periode. I 2008 udtalte Domstolen hertil, at en betingelse om forudgående bopæl i fem år var i overensstemmelse med EU-retten (dom af 18.11.2008, Förster, C-158/07).

I 2012 fastslog Domstolen, at Østrig forskelsbehandlede studerende fra andre medlemsstater, da det kun var de studerende, hvis forældre modtog østrigske familietillæg, der kunne nyde godt af nedsatte befordringstakster (dom af 4.10.2012, Kommissionen mod Østrig, C-75/11).

Situationen for grænsearbejderes børn

I 2013 fastslog Domstolen, at en medlemsstat (i det foreliggende tilfælde Luxembourg) ikke systematisk kan afslå at give studiestøtte til børn af grænsearbejdere, selv om disse ikke bor på dens område. Det er nemlig tilstrækkeligt, at forældrene (eller en af forældrene) har arbejdet i den omhandlede medlemsstat i en betydelig periode, for at der er bevist en tilstrækkelig tilknytning til denne stat (dom af 20.6.2013, Giersch m.fl., C-20/12).

Domstolen har desuden præciseret, at børn af grænsearbejdere blev forskelsbehandlet i Nederlandene med den begrundelse, at støtten til studier i udlandet i dette land var forbeholdt de studerende, der havde opholdt sig på nederlandsk område i minimum 3 år inden for de sidste 6 år. Ifølge Domstolen havde dette bopælskrav en for ekskluderende karakter (dom af 14.6.2012, Kommissionen mod Nederlandene, C-542/09).

I it- og internettidsalderen er respekten for privatliv og beskyttelse af personoplysninger blevet ekstremt følsomme emner. Domstolen har navnlig besvaret to spørgsmål på dette område: Findes der en ret til at blive glemt på søgemaskiner, og er EU-borgernes personoplysninger tilstrækkeligt beskyttede inden for og uden for Unionen?

I 2014 fastslog Domstolen, at der er en »ret til at blive glemt« på søgemaskiner. En person, som ønsker, at et link, der fører til oplysninger om dennes privatliv, ikke længere fremkommer efter en søgning foretaget ud fra dennes navn, kan således anmode søgemaskineudbyderen, og i tilfælde af afslag de kompetente myndigheder, om at fjerne dette link i resultatlisten. Domstolen præciserede imidlertid, at offentlighedens ret til oplysning i visse tilfælde kan veje tungere end en anmodning om fjernelse (dom af 13.5.2014, Google Spain og Google, C-131/12).

I 2015 fastslog Domstolen i øvrigt, at Europa-Kommissionens beslutning om at tillade Facebook at videregive personoplysninger om sine europæiske brugere til USA var ugyldig, navnlig fordi denne beslutning ikke sikrede en passende beskyttelse mod de amerikanske myndigheders adgang til oplysninger videregivet fra EU-lande (dom af 6.10.2015, Schrems, C-362/14).

Tre milliarder passagerer rejser hvert år med fly. Domstolen undersøger deres rettigheder og har navnlig besvaret et tilbagevendende spørgsmål: I hvilke tilfælde og under hvilke betingelser skal et luftfartsselskab yde passagererne kompensation?

I 2009 fastslog Domstolen, at passagerer, hvis fly er forsinket med tre timer eller mere, har ret til en kompensation ligesom de passagerer, hvis fly aflyses, medmindre luftfartsselskabet kan bevise, at forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ligger uden for dets faktiske kontrol (dom af 19.11.2009, Sturgeon, C-402/07). Domstolen har efterfølgende specificeret, at en mobil boardingtrappes sammenstød med et fly og størstedelen af uforudsete tekniske fejl ikke udgør usædvanlige omstændigheder og således ikke udelukker retten til kompensation (dom af 14.11.2014, Siewert m.fl. C-394/14, dom af 17.9.2015, van der Lans, C-257/14).

I 2014 anførte Domstolen endvidere, at et flys faktiske ankomsttidspunkt er det tidspunkt, hvor mindst én af flyets døre åbnes. Det er nemlig først på det tidspunkt, hvor passagererne har lov til at forlade flyet, at disse kan genoptage deres aktiviteter uden begrænsning (dom af 4.9.2014, Germanwings, C-452/13).

I hvilket omfang kan billeder på en fødevares emballage og oplysninger om lavt saltindhold i en mineralvand vildlede forbrugeren? Dette er to spørgsmål, som Domstolen for nylig i to af de mange domme om forbrugerbeskyttelse har besvaret.

I 2015 udtalte Domstolen, at forbrugerne har ret til korrekte, neutrale og objektive oplysninger. Når et produkts emballage giver det indtryk, at der er tale om en ingrediens, der i virkeligheden ikke er tale om, kan køberen blive vildledt, selv hvis ingredienslisten er eksakt. Dette var tilfældet for en frugtte, på hvis emballage der var billeder af hindbær og vaniljeblomster, selv om teen ikke indeholdt nogen naturlige ingredienser af disse frugter (dom af 4.6.2015, Teekanne, C-195/14).

I 2015 bekræftede Domstolen også, at det natriumindhold, der er anført på emballagen for naturligt mineralvand, skal afspejle den samlede mængde natrium i samtlige dets former (bordsalt og natriumbikarbonat). Forbrugeren kunne nemlig blive vildledt, hvis vandet blev præsenteret som om det havde et lavt saltindhold, selv om det havde et højt indhold af natriumbikarbonat (dom af 17.12.2015, Neptune Distribution, C-157/14).

Da EU-retten omfatter mange forskellige områder, er det ikke sjældent, at Domstolen skal behandle spørgsmål om samfund og sundhed. Domstolen har navnlig skullet besvare disse to spørgsmål: Kan en registreret partner af samme køn gøre krav på enkepension, og kan EU-borgerne lade sig behandle af en læge i en anden medlemsstat end den pågældendes egen?

Allerede i 1998 erklærede Domstolen, at EU-borgerne kan lade sig behandle af en læge i en anden medlemsstat end deres egen og få godtgørelse efter satserne i den stat, hvor de er forsikret (den stat, hvori de er tilknyttet sygekassen). Dette princip udspringer af, at den luxembourgske sygekasse over for to luxembourgere havde afslået at godtgøre henholdsvis briller købt i Belgien og en tandlægebehandling i Tyskland (domme af 28.4.1998, Decker, C-120/95, og Kohll, C-158/96). Hvad angår hospitalsydelser i en anden medlemsstat er disse ganske vist undergivet en forhåndstilladelse fra forsikringsstaten, men de må ikke afslås vilkårligt. Navnlig kan en person lade sig operere i en anden medlemsstat, hvis fristen for operationen i den pågældendes egen stat overskrider en rimelig frist i betragtning af den pågældendes helbredstilstand (dom af 12.7.2001, Smits og Peerbooms, C-157/99, og dom af 16.5.2006, Watts, C-372/04).

I 2008 udtalte Domstolen, at afslaget på at yde en enkemandspension til en homoseksuel registreret partner udgjorde en direkte forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, da en efterladt registreret partner befinder sig i en tilsvarende situation som en efterladt ægtefælle. I det foreliggende tilfælde havde en tysk forsikringsinstitution afslået at tildele en enkemandspension til en mand, hvis registrerede partner var død (dom af 1.4.2008, Maruko, C-267/06).