Databeskyttelsesrådgiveren

Databeskyttelsesrådgiveren sikrer, at bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger anvendes, når Den Europæiske Unions Domstol handler under udførelsen af sine ikke-judicielle opgaver, og rådgiver institutionens tjenestegrene om opfyldelsen af deres forpligtelser i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger.

Yderligere oplysninger om behandling af personoplysninger i forbindelse med institutionens forskellige aktiviteter findes i denne rubrik.

Databeskyttelsesrådgiveren udfører sine opgaver i fuld uafhængighed.

Register over behandlingsaktiviteter

Databeskyttelsesrådgiveren fører ligeledes det centrale register over de behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger, som Den Europæiske Unions Domstol foretager i forbindelse med sine ikke-judicielle opgaver.

Dette register indeholder bl.a. oplysninger om databeskyttelsesrådgiveren, formålet med behandlingen, de personer og oplysninger, som er omfattet af behandlingen, modtagerne af oplysningerne, eventuelle overførsler af oplysninger og om, hvor længe de opbevares.

Registeret er tilgængeligt for offentligheden:

-          Konsulter det centrale register over behandlinger

Kontakt

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren vedrørende behandling af dine personoplysninger i forbindelse med institutionens ikke-judicielle opgaver og dine rettigheder.

I denne forbindelse bedes du anvende kontaktformularen og i rullemenuen vælge »Mit spørgsmål vedrører: Den Europæiske Unions Domstols behandling af mine personoplysninger«.